Atuagagdliutit - 08.09.1982, Blaðsíða 20

»Mickey«-ip siulii
N unatsinniissimapput
QaUunaatsiaat Nunatsinniittut qimmeqarsimapput
ullumikkut irlandimiut qimmiannut amarorsiummut
eqqaanarluinnartumik
Sapaatit akunnialuit matuma sior-
na — Tassa augustip sisamaanni
A/G-ip normuani 31-imi — allap-
pugiil irlandimiut qimmiat aina-
rorsiut Nuummut pissunneqarsi-
masoq, »Mie hev«, irlandimiut
qimmiisa amarorsiutit Kalaallil
Nunaannut pissunneqartut siuller-
sarigunanngikkaat. Qularnanngil-
luinnarporli massakkul inuusut
eqqaamasinnaassanngikkaat, nu-
natsinni irlandimiut qimmiinik a-
marorsiutinik pcqarsimagaluarne-
ra. Qallunaatsiaqarfiusimasuni
saanikut nassaat ersersippaat qal-
lunaatsiaat nkint 1.000-it missaasa
natuma siorna irlandimiut qimmii
amarorsiutit nalunagillu atortori-
siinagaat.
Isuma taanna, »Mickey« siuaasaa-
lu pillugit allaaserisap siulleq allaase-
rigatsiguli saqqummiussarput, Ka-
laallit Nunaata Katersugaasiviata
Nuummiittup uppernarsarpaa.
Saarngit nassaat
Aasaq manna katersugaasivimmi su-
liarpassuarnut ilagitillugu aammat-
taaq uumasunik ilisimatuut tikeraar-
tigineqarsimapput, taakkualu upper-
narsarpaat, qimminik amarorsiutinik
Kalaallit Nunaanniittoqareersima-
soq.
QaUunaatsiaat illukuini assaanerni
nassaarineqarsimapput qimmit assi-
giinngitsut marluk saamgi. Siulliit
tassa spids-type-nik taaneqartartut,
arlaali tassa irlandimiut qimmiinut a-
marorsiutinut eqqaanaateqartorujus-
suusimapput, qularutissartaqanngit-
sumillu taakkuq »siuaasaasa« ilaattut
taaneqarsinnaallutik, taakkunan-
ngaanniillu irlandimiut qimmii ama-
rorsiutit pileriartorsimapput.
Qimmcq moderniusoq alla, qim-
minittaaq taakkunannga, qallunaat-
siaattaaq qimmerisimasaannit, pileri-
artorsimasoq tassa skotlandimiut
qimmiat deerhound-imik taaneqar-
tartoq, aammalu angissutsimigut
»Mickey«-mit qimminillu amarorsiu-
tinit allanit ajornerunngitsoq.
Njal-ip ilanngullugii
cqqaasimavaa
Allaagaatitoqqani allaaserisat pissu-
taallutik, saarngit qallunaatsiaat illu-
kuini nassaat, quIarutissartaqanngilA
luinnartumik tassaanerarneqarsin-
naapput irlandimiut qimmiisa amc-
rorsiutit saamgi.
Islandimiummi oqaluttuaatito-
qaanni, tassalu Njals Saga-mi, qim-
meq amarorsiut nersorniarneqarpoq.
Njal allappoq: »Qimmimik tunis-
savakkit, lrlandimi pisannik. Taanna
angillunilu angummut qiilasuumut a-
ngalaqatissaqqissuuvoq. Inunnik ili-
simasaqarluarpoq, akcqqatit qiluffi-
gisassavai, ikinngutitilli qiluffiginngi-
saannassallugit. Inuk qiviaannaru-
niuk takusinnaavaa, ajortumit ajun-
ngitsumilluunniit piniarneraatit, ilu-
moorUgittuinnarumallutit inuunini-
luunniit akigisinnaavaa«.
»Mickey« alliartorluarpoq
»Mickey«, nunatsinni taamaattunit
siullersaanngikkaluarluni, ullumik-
kut nunatsinni qimminit anginer-
paanngortussaq, alliartorluarpoq, al-
lingaatsiareerlunilu. p.
»Mickeys« forfædre
var også i Grønland
Nordboerne i Grønland kendte en hund, der minder meget
om den moderne irske ulvehund
Da vi for nogle uger siden — det
var den 4. august, i AG nummer
31 — skrev om en irsk ulvehund,
der er kommet til Nuuk, antydede
vi, at »Mickey«, måske trods alt
ikke var den første irske ulvehund
i Grønland.
Der er med garanti ingen nuleven-
de, der kan huske, at der har været ir-
ske ulvehunde her i landet, men de
har været her. Knoglefund fra nord-
bogårde viser, at landnamsmændene
for omkring 1.000 år siden kendte og
brugte den irske ulvehund.
Det er Grønlands Landsmuseum i
Nuuk, der kan bekræfte den teori,
som vi opstillede allerede i den første
historie om »Mickey« og hans for-
fædre.
Knoglcfund
1 forbindelse med de mange aktivite-
ter i sommer har museet også haft
biologer på besøg, og de kan bekræf-
te, at der tidligere har været ulvehun-
de i Grønland.
I hovedsagen har man i forbindelse
med nordboruinerne fundet knogler
efter to typer hunde. Den ene er en
såkaldt spids-type, og den anden er
netop en type, der i mangt og meget
minder om den irske ulvehund, og
som med sikkerhed skal tælles blandt
de »stamfædre«, som den moderne
irske ulvehund er blevet udviklet af.
En anden moderne hundétype,
som også er blevet udviklet fra denne
myndetype, som altså blandt andet
nordboerne havde, er den såkaldte
skotske deerhound, der hvad størrel-
Naak »Mickey« kingullermik AG-mut assilisinnerminiit allingaatsiareersiij‘v
galuarluni suli qimmiaraavoq. Inersimasunngoruni tuvimigut 90 centime’
missaannik portussuseqassagunarpoq. ^
Selv og »Mickey« er vokset godt, siden vi sidst tog billede af ham til A G, ,
han stadig en lille hund. Hans skulderhøjde kommer sandsynligvis helt op
omkring 90 centimeter, inden han er voksen.
se angår næsten kommer på højde
med »Mickey« og hans ulvehunde-
kolleger.
GRØNLANDSPOSTEN
Omtalt hos Njal
Det er en form for litterær tværfor-
bindelse, der gør, at man kan være
helt sikker på, at det virkelig er den
irske ulvehund, der er tale om, når
der er fundet knogler ved nordborui-
nerne.
I hvert fald een af de islandske sa-
gaer, nemlig Njals Saga, omtaler ul-
vehunden og dens dyder.
Hos Njal hedder det: »Jeg vil give
dig en hund, som jeg har fået i Ir-
land. Han er meget stor og så god en
ledsager som en rask mand. Dertil
har han menneskevid, og han vil gø
ad den, som han ved er din fjende,
men aldrig ad dine venner. Han kan
se på hver mands ansigt, om lian vil
dig ondt eller godt, og han vil sætte
sit liv ind for at være dig tro«.
»Mickey« vokser godt
Om »Mickey«, der, selv om han altså
ikke er den første, i øjeblikket aspire-
rer til at blive landets største hund,
kan det siges, at han vokser godt.
Viseren på vægten kan han nu
bringe helt op på omkring 32 kilo, og
lian har også lagt adskillige centime-
ter til skulderhøjden.
P-
er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
Atlas VHF
radiotelefon
Den helt rigtige radiotelefon til
båd. Smart design - lav vægt ~
lav pris og enestående høj kva
tet.
Marine
Box 129, tlf. 2 18 22,
3900 Godthåb
20
ATUAGAGDLIUT1T