Atuagagdliutit - 08.09.1982, Blaðsíða 27

^Vatitsinnit - Udlandet__________
Kiname iMniagartut
»sulissartuvitdlo«
Kina-me isuma tungaviussoK tdssauvoK ilmiagartoK
aSssagssordlune sulissartumit pitsaunerussumik
P'neKasdngitsoK — ukiutdlo ingerdlaneråne
Ptisdungmerussumik pineKalerpoK amutdlo
^igineKarKajåssalerdlune!
l,saK kinamiut ilisimatusarsima-
sSDrtatik atarKissarsimavait, kisiå-
ni*e kulturikut mumisitsinerssup
nalåne malerssugåuput. pissortati-
Soriumigdlo nalunaerutaussartut
"aPertordlugit iliniartitsissut sule
•'uåm'ngitsumik pineKartarput ti-
^"nikut tarnimikutdlo inuit ilåinit
atuagarssordlutik ilisimatusarsi-
^assunik akårissaKångitdluinartu-
a>ma OKalugtuarpoK nutårsiagssale-
;ivfiup amerikamiunit ingerdlåneKar-
UP Associated Press-ip ilångutagssi-
<)riua Victoria Graham Kina-me a-
n8alarKånersimavdlune.
'åuna nangigdlune OKalugtuarpoK
'aamiut atuagarssordlutik ilisimatu-
■■arsimassut inugtaoKatimingnit av-
'aunerussumik pineKartualersima-
,Sut sulivfingmingne atugarissamik a-
■gssarsiamigdlo tungaisigut. imåi-
gitsoK akigssarsiarigsårneruvdlutig-
dlo
'nigigsårnerugamik (sordlume ili-
n'a8artut taimatut pineKarajugtar-
3 kisiåniligoK akilernerdlugauvat-
01akigamik!
Isuma pitsaugaluaxissoK
',laiiåkutdligoK Kiname nålagkersui-
Sut isumaxalerput ilisimatusarsima-
sortatik pitsaunerussumik pissaria-
alerdlugit, pissutsinik nutarteriniar-
. err"e pmgitsorneKarsinåungingma-
ta.
tauvalo mana suliniartoKalersi-
av°K igdloKarniarnermikut suliner-
lngnilo atugarissait pitsångorsarni-
rdlugit; akigssarsiait Kagfagdlugit i-
■ °katimingnitdlo atarKineKarneru-
ernigssåt anguniardlugo.
Associated Press-ip ilångutagssior-
taat;
a OKalugtuarnera nåpertordlugo
isumisagåine ilisimatusarsimassut av-
dlanit atugarigsårnerunginerånut tu-
nuIiaKutaussOK isuma ajungivigkalu-
arpoK: atuagarssordlune ilisimatusar-
simassoK sulissartuinarmit pingårne-
rungilaK tåussumingalo pitsauneru-
ssumik pineKartariaicarane.
kisiånile malungnarpoK naliglgsit-
sinigssamik isuma ajungikaluaKalune
kigdlormut suniuteKariartulersima-
galuartOK, tåssame tusagagssiorfTt
nalunaerutigissartagait nåpertordlu-
git Kiname iliniartitsissut ilisimatut-
dlo avdlaningarnit tOKUssoKakulår-
nerujugssusimangmata igdloKarniar-
nikut sutdlivingmilo pissutsit ajorpat-
dlårnerat kisalo nakorsamit ikiorser-
neKarnigssamut periarfigssalungneK
pissutigalugit.
iliniartitsissunik atarkingningneK
jule Kåumataugå Pekingip eneåne a-
tuarfingme iliniartitsissut arnat pi-
ngasut påmisårneKarsimåput, OKalo-
rujuneKardlutik naggatåtigutdlo una-
tavigsorneKarsimavdlutik angumit
taussumalo panianit inersimassumit.
unataissut parnaeruneKarsimåput u-
natagkamigdlo nåparsimavingme u-
ninganeråne akiliussissugssåungorti-
neKardlutik.
pisimassumut tamatumunga patsi-
serpiaussut ersserKigsumik OKautigi-
neKångitdlat. kisiånile atuagagssiaK
Guangming (pingårtumik iliniagartu-
nit atuarneKartartoK) agdlagpoK pisi-
massut taimåitut iliniartitsissunut ni-
katdlorsautaunerardlugit suliamutdlo
kajumTtdlisautaunerardlugit. »tai-
maiginångilaK, åmale kinamiut iler-
KutOKaisa ilånik, tåssa iliniartitsissu-
nut atancingningnermik, tugdlåring-
J^ina pivdlugo
kisitsisit påassutigssat
lnuisa amerdlåssusåt: 1 milliard
mi8ss. inuisa amerdliartomerat:
ukiumut 1,2 procentimik (1979-i-
tUe).
15-it inordlugit ukiugdlit: 33
Procent, ukiut utoiKalinerpauv-
Pussartut avguarcatigigsmerat: u-
kiut 64.
"Unanik avdlanik
PiuveKateKarneK (1979)
avåmut tunissat:
Perissagssat 25 procent (pingår-
^^Pnik Hong Kong-imut). åno-
ra8ssiagssat 25 procent, nioncu-
Pgssiagssat, tåukununga ilauv-
dlune olia 25 procent.
avatånit pisiat:
Perissagssat 15 procent (pingår-
tumik karrit USA-mit, Canada-
mit, Australiamit Argentinamit-
dlo). nioncutigssiagssat kisalo a-
tortugssiat inemeKångitsut 60
procent, maskinat angatdlåssi-
nermilo atortugssiat 20 procent.
niuveKatigissat:
avåmut tuniniaivit:
Hong Kong 22 %
Japan 21 °7o
Europap kitå 11 %
USA 5 °7o
avatånit pisissarfit:
Japan 23 %
Europap kitå 16 %
USA 11 °7o
Hong Kong 2 °ta
niuvernerup
ok imaeK atigigsi nera:
avåmut tunissinac: 13.590 miil.
dollars.
Kiname pissortausimassut ilål ima onarsimavon: »sulissartoK iliniarsimångit-
sokpiumaneruvara ilmiagartumut iluanårniarumatumut sanigdliutdlugo«.
ningneruvoK«, Guangming agdlag-
poK.
naussorigsaissoKarfingnut nugler-
titdlugit
Victoria Graham agdlagpoK itsaK Ki-
name angutit ukiut ardleicalugit ilini-
artarsimassut kaisareiearfiup inug-
taussunut sutdlissiveKarfiane atorfi-
ningnigssamingnut misiligtikumav-
dlutik — atuagarssordlunilo ilisima-
tusarneK iluagtitsinigssamut avxuti-
tut issigineKarpoK.
kisiånile 1957-ime nålagkersuim-
kut nutarterissoKarmat kinamiut ili-
niagartortait atautsimut issigalugit a-
ningaussautiligssuaKarnermik igdler-
suissutut malerssorneicalerput ilar-
pagssuilo naussorigsaissoKarfingnut
nugtertineKardlutik. åma tamatuma-
ne isuma tunuliaKutaussoK ingmine
ajungikaluarpoK, tåssa atuagarssor-
dlutik sulissut åma agssagssordlune
sulinermik misilissariaKarnerat. tai-
måitordle åma tamåna »ingassaut-
dlugo« påsineKarsimavoK åmut issi-
gingnilernermik kinguneKartitdlugo.
sujornatigut Kiname viceminister-
præsidentiusimassoK oKarsimavoK:
»sulissartoK ihniarsimångitsOK piu-
maneruvara iliniagartumut iluanår-
niarumatumut sanigdliutdlugo«.
pitsauneruleriartorpoK
uvdlume pissutsit pitsaunerulersimå-
put. iliniagartut inugtaussunut suli-
ssartussunut ilaussutut nautsorssune-
Kaleriartorput. kommunistit partiat
Kiname aKutsissussoK ingmikortor-
taminut pencussisimavoK iliniagartu-
nik amerdlanerussunik ilaussortå-
ngortitsissalencuvdlugit. sulissartu-
nutdlo sulivdluarsimassunut atarKi-
nautitut taigusiuneKartartoK »sulit-
dlåmak« ama iliniagartunut taigusiu-
neKarsinaulerpoK, nauk sujornatigut
agssagssordlutik sulissartunut tai-
mågdlåt taigusiuneKartaraluardlune.
Kinap nålagauvfiata tungaviussu-
mik inatsisitågssåtut sujunersume
pernautaussumik ilånguneKarniar-
poK åma iliniagartut igdlersorneKar-
nigssånut torKåmaviussugssaK. ima
agdlagsimavoK: »ih'niagartunik i-
nuiaKatigingnut kivfartuissugssanik
atuartitsineK nålagauvfiup pilerssåru-
siusavå. iliniagartut amerdlisarneKå-
såput, socialistiussuserdlo torKåmavi-
galugo nutångorsainerme tamåkissu-
mik atorniarneKåsåput«. s.
Indlandsis
tU japanerne
Grønlandsk indlandsis, der produkt-
forædles af KGH under mærket Ice
Cap Rocks, er et velkendt produkt.
På trods heraf har det været vanske-
ligt at afsætte, hvilket i dag blandt
andet må tilskrives den generelle øko-
nomiske afmatning i Europa.
Nye veje måtte derfor findes, og i
dag har varen et godt fodfæste hos
den japanske forbruger. Eksporten til
Japan har gennem de sidste to år væ-
ret jævnt stigende, og i 1982 forven-
ter KGH at eksportere 10-15 tons Ice
Cap Rocks dertil.
KGH’s aftagere af Ice Cap Rocks
har som støtte for sit salgsarbejde la-
det fremstille en brochure på ja-
pansk. Denne firefarvede tryksag har
en meget elegant udformning, som
nok skal tjene til at understrege varen
som værende både spændende og for
det mere kræsne publikum.
Slutteligt er det interessant at dvæ-
le lidt ved tanken om, hvor længe ja-
panerne vil være om at drikke sig
igennem Grønland!
FILM + VIDEO
Kæmpeudvalg i hjemmebio-film,
Super-8 og video. 100 m S-8
farvefilm med tone fra ca. 300 -
kr. og videofilm ca. 90 min. fra
ca. 450 - kr (Video leveres i
VHS eller Betamax). Bestil vore
righoldige kataloger, fremsen-
des gratis
Chr. Richardt Vs
Nørregade 16.7800 Skive

ATUAGAGDLIUTIX
31