Atuagagdliutit - 10.11.1982, Qupperneq 2

Atuagagpliutit
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årxigssuissoxarfik. Danmarksredaktion:
Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København K. Telf.: 01 15 95 91. Telex: 15805
tusagagssiortut: Korrespondenter:
Uummannaq: Josef Motzfeldt, llulissat: Kaja Mørup, Qeqertarsuaq: Jørgen Hammer, Si-
simiut: Per Steen Hansen, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaxarnex annoncitdlo: Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. Telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: pingasungornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indleveringsfrist: Onsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime. Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf.: 01 13 86 66. Telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 2,85. for annoncører i Grønland, 3.00 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme kr. 320. sinenssame kr. 494. Danmarkime: kr. 650.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 320. Kysten: kr. 494. Danmark: kr. 650.
amerdlåssusé: Ugentlig oplag: 6200
naxiternexarfia: Kujatåta Naxiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
tautorigsartariaKalerpoK
LTR. novemberip autdlarxautåne TV-értågmaxaugut sinenssame atautsikut issigingnår-
neKarsinaussumik Kalaallit Nunaata Radioa-ta ingerdlatånik. tusagagssiut kulturinik se-
KumlsinaussoK nålagkersuim'kutdlo pissutsinik avdlångortitsivdlulnarslnåussusexartox
Kalåtdlit-nunåne atutilersimagujox.
issigingnårutip sujoråne igsiagåine sule avdlångutivingnik takussagssaKångikaluarpoK.
sule autdlakåtitat amerdlanerpårtait danskit TV-iånit pissuput. taimåikaluartordle uvdlut
Kulit matuma sujomatigut Nungme autdlakåtitsissarfingme H.J. Rinksvejimitume pisi-
massoK pingåruteKångitsutut OKautigineKarslnåungilaK.
KNR-ip TV-mik tigusineratigut kalatdlisut autdlakåtitagssianik pitsaunerussunik amer-
dlanemssunigdlo autdlakåtitagssiulemigssaK periarfigsslneKarpOK. åmale ukiualunguit
Kångiugpata teknikikut ajomanmgnaerumårpoK xåumataussatigortumik autdlakåtitanik
30-nik Kinerdlerfigssalingnik issigingnåmigssax. taimailivdlune TV-ip kulturikut såkorto-
xissumik suniutexarslnauneranut angmåussineKarumårpoK, tamånalume nunane kitdler-
ne avdlane tamane misigineicartarpOK.
kitåne sanilivut aperinarsinauvavut. Inuit Broadcasting Corporationip (IBC-ip) pissortå
Josepi Padlayat aussax junip åipåne Atuagagdliutitigut aperssomexardlune oxalugtuar-
pox akilinermiut mérartait pinguamiaratik uvdlorssuax nåvdlugo TV-mik issigingnårtar-
nerardlugit. åmalo TV-lkut issigingnågagssiortartox Rosemarie Kuptana oxalugtuarpox
TV pissuvdlune inuktitut oxautsit ardlaligpagssuartigut tamariartulersimanerardlugit. tå-
ssa TV taima pissaunexartigaox.
nukit issigingnårutip ivssuma igalåvata tunuamtut imaxa USA-me malungnamerpau-
ssarput, tåssanime TV-xamex pissortanit nåkutiginexångingajagtumik ingerdlangmat. i-
ssigingnårutip nålagkersuinlkut pissaunexamera amerikamiunit påsinexarérpox ukiut 22-
t matuma sujomatigutdie, taimane John Kennedy præsidentigssarsiomerme ajugaung-
mat. taimane unangmigdlertå Richard Nixon ukiune arfmex-pingasune vicepræsidentio-
rérsimassox ilimaginexardluinarsimagaluarpox taimanlkut ugtutit najorxutaralugit.
ugtutiginexartordle atorsinaujungnaerérsimavox, tåssame TV-ip ukiualunguåiname pi-
ssauncxaleriartorsimaneraerxarsautiginexarsimångingmat.
autdlakåtitap atausinaup sut tamaisa mumigpai. xinigagssangortitut mardluk tåuko
TV-ikut aperxarigsårfiginexartugssångorsimåput. Nixon tåkuteriånguatdlarpox xarsu-
ngaxalune, kiagugdlune xasorxarpasigdlunilo. Kennedy sarxtimerpox inutsarigdlune,
xasuersimarpasigdlune xungujulavdlpnilo. asulunime Califomiame xinerxusårdlune a-
ngalaorxåmersimariarame palersimavox. autdlakåtitax nångmat ikigtuinånguit erxaima-
våt xinerxusårtut xanox oxalungnersut. xanox isslkoxamerat pingåmingorsimavox, ta-
matumalo kingoma xajussaussiat kinamut tåutorigsautit tamutitdlo avdlat USA-me poli-
tikerine iluamik perusugtune pigissaulerput nalinginaussut. tåssa TV taima plssaunexarti-
gaox.
issigingnårutip inuit taminginut pissaunexamera åma atuamexarslnauvox USA-me
TV-Tkut pilerisårusiomermut aningaussaEssutaussartunik nautsorssutit ximerdloråine.
1979-ime tamatumunga atomexarsimåput 10.195.000.000 dollarsit — Danmarkip nuna-
nut avdlanut akitsuinut kisitsisit tåuko nagdlersunexarsmåuput. sulivfexarfiup Procter &
Gamble-p (sordlo xaxorsautinik, kigutit xaxorsautåinik pinersautinigdlo niorxusiortar-
tup) kisimitdlune dollarsit milliardit agfangajait atorsimavai niorxutigssiame TV-ikut pile-
risårutiginerånut.
sulivfexarfit niorxutigssiamingnik pilerisårivdlutik aningaussanik taima amerdlatigissu-
nik TV-mut atuissamerånut patsisaussox oxautigiuminarpox: tåssa tamåna suniutexar-
tarmat. aningaussat utertarput amerdlanerujugssuångorsimavdlutik — tåssame niorxutig-
ssat tunissaunerulertarmata. tåssa TV taima pissaunexartigaox.
issigingnårutip pissaunexamera åma Kalåtdlit-nunåne maluginexalerérpox. sordlume
ivsatsiax inatsissartune tamåna upamamexartox, videofilmit imarissamikut såkortusi-
naussaxissut inusugtorpagssuit erxarsartausiånut suniukiartorsorinexalerput. måna iliuse-
xartoxartariaxarpox issigingnåmtip alutomartup pissaunera iperåinamexåsångigpat. tå-
ssame sut pingårtitat naligdlit navianartorsiortinexarsinåupt, sordlo kalållngorsainex
nangminerssomemlemerdlo. Josepi Padlayat aperigavtigo Kalåtdlit-nunåta TV-xamemp
tungåtigut nutarterivfiginexalemerane pitsaussunik sujunersutigssaxamersox, akivox: —
pingåmerpauvox tusagagssiut tåuna nåkutigiuåsavdlugo. ilisimassariaxarparse TV inug-
taussunut suniutexarumårmat. nåkutigingningnerse sapangisagaluamvsiuk ajortumik su-
niutexåsaox.
oxautsit isumatut tåuko nunavtine politikerinit maluginiamexartariaxarput. åma ing-
mingnut erxarsautigalutik. taimåingigpat xajussaussianik tåutorigsautinik tamutinigdlo
avdlanik ujardlertariaxallsåput.
Frem med pudderkvasten
LTR. Den 1. november fik vi samtidigheds-TV i KNR’s regi. Et medium &
magtfuldt, at det kan få kulturer til at synke i grus og vende op og ned på pol1'
tik, har holdt sit indtog i Grønland.
Betragtet fra lænestolen foran fjernsynsapparatet er forandringen foreløbig
ikke så stor. Programmerne tappes fortsat for størstedelens vedkommende f#
dansk TV. Alligevel var det ikke en uvæsentlig begivenhed, der for en halv s#s
dage siden fandt sted i det nye TV-studie på H. J. Rinksvej i Nuuk.
Med KNR’s overtagelse af TV er vejen banet for grønlandsk producere#
programmer af højere kvalitet og større rækkevidde, end vi hidtil har set. Del'
til kommer, at det om få år skulle blive teknisk muligt at hente op til 30 satellit-
kanaler ned fra verdensrummet. Dermed er åbnet mulighed for en særdel5
stærk kulturel påvirkning, som har ledsaget TV alle andre steder i den vestlig
verden.
Spørg bare vore naboer mod vest. I et interview i AG den 2. juni fortalte #
deren af Inuit Broadcasting Corporation (IBC), Josepi Padlayat, hvordan c®'
nadiske inuit-børn sidder klistret til skærmen dagen lang i stedet for at lege. 0-
ved samme lejlighed berettede TV-journalisten Rosemarie Kuptana, hvordan
fjernsyn er skyld i, at hendes modersmål inuktitut mange steder er ved at g®1
glemmebogen. Så magtfuldt er TV.
De kræfter, som TV har gemt i sig, kommer måske tydeligst frem i USA’
hvor kontrollen med mediet er mindst. Fjernsynets magt i politik opdage#
amerikanerne allerede for 22 år siden, da John Kennedy vandt præsidentval'
get. Hans modstander Richard Nixon var med otte år bag sig som viceprassi'
dent storfavorit efter gældende målestok.
Målestokken var bare blevet værdiløs. Den tog ikke hensyn til den magtfak'
tor, som TV på få på havde udviklet sig til.
Én eneske udsendelse vendte op og ned på det hele. De to kandidater sku#
mødes i en krydsild for åben skærm. Nixon ankom askegrå i ansigtet, svede!1'
de og synligt træt. Kennedy mødte op ung, udhvilet, smilende og solbrændt er
ter en kampagne-tur i Californien. De færreste huskede bagefter, hvad kan#'
daterne havde sagt. Fremtoning var blevet vigtigere end ord, og siden er pu#
derkvast og sminkedåse blevet fast tilbehør for enhver seriøs politiker i USA-
Så magtfuldt er TV.
Skærmens magt over sjælene kan også aflæses af de beløb, der afsættes o*
reklame-TV i USA. 1 1979 drejede det sig om 10.195.000.000 dollars — et #'
løb, der kan måle sig selv med Danmarks udlandsgæld. Ét firma, Procter $
Gamble, brugte alene næsten en halv milliard dollars på TV-reklame for si#
produkter, der blandt andet omfatter sæbe, tandpasta og kosmetik.
Årsagen til, at firmaerne ofrer så store summer på TV-reklame, er simpel;
det virker. Pengene kommer ind igen — mangefold — i form af øget salg. S‘1
magtfuldt er TV.
Allerede nu mærker Grønland fjernsynets magt. Som påpeget af Landst#'
get er video-filmenes ofte rå og voldsomme indhold begyndt at præge mange
unges tankegang. Der skal handles nu, hvis ikke den magiske skærms magt uk'
ritisk skal slippes løs. Det er værdier som grønlandisering og hjemmestyre, der
står på spil. Da vi spurgte Josepi Padlayat, om han har et godt råd til Grød'
land her på tærsklen til TV-alderen, sagde han: — Det vigtigste er at bevar*-’
kontrollen med mediet. I må være klar over, at TV vil få indflydelse på befolk'
ningen. Men hvis I ikke lader kontrollen glide jer af hænde, kan I undgå maU'
ge af de negative virkninger.
Grønlandske politikere bør mærke sig disse kloge ord. Også for deres ege11
skyld. Ellers kan de godt finde sminkedåse og pudderkvast frem.
Annoncér i
GRØNLANDS
POSTEN
2
ATUAGAGDLIUTIT