Atuagagdliutit - 10.11.1982, Side 10

Tuukkat qaartartullit
inerteqqutigaat
— Pisat qaqinneqareerpata aatsaat qaartarsinnaapput,
Norgep Veterinærhøjskoleani ilisimasaqarluartut ilaat
oqarpoq
Arfanniarnermi tuukkat qaartar-
tullit qaartartoqanngitsulluunniit
atorneqartarnissaat pillugu oqal-
linneq Norgcmi pissanganarsil-
luinnarsimavoq. Tusaatip, »Fiska-
ren«-ip normuani saqqummeq-
qammersumi Norgep Veterinær-
højskoleani ilisimasaqarluartut i-
laata tuukkanik kissartunik taane-
qartartunik, tassa nuumikkut
qaartartulinnik, atuinissaq iner-
teqqutigaa.
Egil Ole Øen-ip Norgep Veterinær-
højskoleqneersup, »Fiskaren«-imi al-
laaserisamigut tuukkata qaartartullit
isornartorsiorpai. Tamakku tungaa-
sigut Norgemi ilisimasaqarnersaa-
voq, ilaatigullu allappoq:
— Qaartartoq tuukkamittoq aat-
saat qaarluarsinnaavoq arfeq tuuk-
karlu umiarsuarmut arfanniummut
qaqinneqareerpata, kialuunniillu ta-
korloorsinnaavaa qaartartoq inuit a-
kornanni qaassagaluarpat qanoq
kinguneqarsinnaassasoq!
Uparuaasimanermut oqallisilerner-
mullu tunngaviuvoq, tuukkaat na-
linginnaasut atorlugit arfanniartar-
neq assuarliutigineqarsimammat.
Fraråder brugen
af sprængharpun
— Fare for at granaten først eksploderer på dækket, siger
ekspert fra Norges Veterinærhøjskole
Debatten om brug af kold eller
varm harpun ved hvalfangst har
nået et foreløbigt højdepunkt i
Norge. I det netop udkomne num-
mer af »Fiskaren« — den norske
fiskeri-ugeavis — fraråder en eks-
pert fra Norges Veterinærhøjskole
brugen af varmharpun, altså har-
pun ined sprænggranat i spidsen.
Det er Egil Ole Øen fra Norges Ve-
terinærhøjskole, der i »Fiskaren«
fremsætter kritik af sprængharpu-
nen. Han er Norges førende kapacitet
på dette område, og han skriver
blandt andet:
— Der er stor fare for, at spræng-
ladningen i harpunen først detonerer,
når hval og harpun er bjærget om
bord i hvalfangerskibet, og vi kan al-
le tænke os, hvilken katastrofe det
kan føre til, hvis granaten eksplode-
rer midt mellem mandskabet!
For lang dødskamp
Baggrunden for debatten er den kri-
tik, der er blevet rejst af de traditio-
nelle harpuneringsmetoder med den
almindelige koldharpun. Altså en
harpun, som ikke har nogen spræng-
ladning.
Kontrollerede forsøg har vist, at
japanske hvalfangere er i stand til at
skyde hvalerne så præcist, at de dør i
løbet af kun to til tre minutter.
— Det bedste er selvsagt, hvis alle
hvaler, der harpuneres, dræbes øje-
blikkeligt, men med sprænggranat
har vi i virkeligheden præcist det
samme problem som med koldhar-
punen: I mange tilfælde bliver harpu-
nen ikke siddende i hvalen, men ryger
lige igennem. Så er det, de farlige si-
tuationer opstår, idet sprængladnin-
gen ikke udløses.
Kødspild
Ved anvendelse af varmharpun —
altså en harpun forsynet med granat
— sker der yderligere et forholdsvis
stort kødspild.
Op mod 100 kilo kød bliver faktisk
totalt smadret i det område, hvor gra-
naten eksploderer, og fra hvalfanger-
side har dette argument selvsagt også
været ført i marken mod brugen af
granaterne.
Forsøgene med varmharpun fort-
sætter dog trods den negative indstil-
ling. Halvdelen af de japanske hval-
fangere, der opererer i det sydlige
ishav, skal således i næste sæson væ-
re udstyret med granatharpuner.
Taxartartoq immiaa-
raamiartartoq unner-
luutigineqartoq
Maniitsumi taxartartut ilaat politii-
nut nalunaarutigineqarsimapput an-
ngiorlutik immiaaqqanik nioqqute-
qartarnertik pillugu, taama allappoq
Maniitsumi aviiseeraq »Nutaat«
normumini kingullermi.
Taxartartut iluanaarutigerujussu-
artarsimavaaat ualikkut immiaarar-
seriarlutik aqaguani ullaap tungaani,
niuertarfiit imigassaarniarfiisa suli
ammannginnerini akisunaarujussu-
arlugit tuniniaqqittarlugit.
Taamatut nioqquteqartarneq inat-
sisinik unioqqutitsineruvoq, nioqqu-
teqarniaranni inuutissarsiorsinnaa-
nermut akuersissummik allagarta-
qariariaqarmat aalajangersumillu
niuertarfeqartariaqarluni, »Nutaat«
nangipput. Pineqartut eqqartuussaa-
jumaartussaapput akiliisitsinermik
kinguneqartumik.
Tuukkaat taammaattut nuumikkut
qaartartoqanngillat.
Misissuinerit takutippaat, japani-
miut arfanniartui ima eqqorluaatigi-
sinnaasartut allaat arfeq minuttit
marlussuit ingerlanerinnaanni toqus-
sinnaasarlugu.
— Soorunalimi pitsaanerpaajussa-
galuarpoq, arferit tuukkartalerneqar-
tut erngerluinnarlutik toqusarsinnaa-
suuppata, qaartartulimmilluunniilli
tuukkaqaraluartut nalingin.iaasumik
tuukkalittulli ajornartorsiortigisin-
naasarput: akuttunngitsumik tuuk-
kaq arfermiiginnartanngimmat, aki-
mulli putuuinnartarlugu. Taamaali-
gaangallu navianartorsiorneq piler-
Katersugaasiviit
Angissat pilernguppaat
Qeqertannguit Angissat (Grønne Ej-
lande) Diskobugtip kujammut ka-
ngimut qinnguatungaaniittut kom-
muneqarfiit killingi nutaat naaper-
torlugit kommunenut pingasut ag-
gorneqarsimapput. Tamanna Qasi-
giannguit kommuneata pitsaanngit-
suunerarpaa taamaattumillu akuer-
sissutigineqarsimavoq katersugaasi-
viit eqqarsaatigalugit killeqarfiliisitsi-
niartoqassasoq, Qasigiannguit oqa-
luttuarisaanerannut naleqqunnerusu-
mik.
Allatut oqaatigalugu kommunep
kissaatigaa, qeqertat katersugaasive-
qarfimmut ataatsimut atassasut, tas-
salu Qasigiannguanut atassallutik.
Tamannalu Aasianni kommunalbes-
tyrelsip qanittukkut ataatsimiinner-
mini akerlilerpaa.
Strid om museums
grænser for Agissat
De små øer Agissat (Grønne Ejlande)
i det sydøstlige hjørne af Diskobug-
ten er efter de nye kommunegrænser
sarpoq, qaartartoq qaanngitsoortar-
mat.
Tuukkarmilli qartartulimmik atuineq
suli allamik ajoquteqarpoq, tassa ne-
qerujussuaq maangaannartarmat.
Qaartartup qaarfigisimasaani neqi
100 kg tikillugu sequmilluinnartar-
poq, tamannalu arfanniat akerliuner-
minni tupinnanngitsumik sakkugisi-
mavaat.
Tuukkarnilli qaartartulinnik misi-
leraaneq ingerlajuarpoq, naak aker-
liuneqaraluartoq. Japanimiullu im-
mat issittuniittut kujammut killingini
arfanniartuisa affaasa missaat, aap-
paagumiit qaartartulinnik tuukka-
qartussanngortitaasimapput.
delt mellem tre kommuner. Det bety-
der, at småøerne også er delt mellem
tre forskellige museer. Det mener Qa-
sigiannguit Kommune er upraktisk
og har derfor vedtaget at ansøge om
museumsgrænser, der bedre svarer til
Qasigiannguits historiske baggrund.
Kommunen ønsker med andre
ord, at øerne skal høre ind under ét
museum, og at det skal være det i
Qasigiannguit. Det har kommunalbe-
styrelsen i Aasiaat ved et møde for
nylig modsat sig.
Taxichauffører
meldt for ølsalg
Nogle hyrevognschauffører er blevet
anmeldt til politiet i Maniitsoq for
ulovligt salg af øl, skriver lokalbladet
»Nutaat« i sit seneste nummer.
Chaufførerne havde fået den ind-
bringende idé at købe øl om eftermid-
dagen og sælge det igen næste for-
middag til overpriser, når udhandlin-
gen fra butikkerne var stoppet.
Denne handel, der kræver næ-
ringsbrev og udhandel fra et fast
sted, er ikke lovlig, fortsætter »Nuta-
at«. De implicerede kan vente et rets-
ligt efterspil med en bøde til følge.
Namminersornerullutik Oqartussat
T aartaasartussamik
pissarsiorpoq
Nuummi meeqqanik paaqqinnittarfik »Meeqqat« taartaasar-
tussamik pissarsiorpoq piaarnerpaamik.
Atorfinitsitaaneq aningaasarsialingaanerlu isumaqatigiinniar-
tartut DOA aammalu BUPL akornanni isumaqatigiissutaasi-
masoq malillugu pissaaq.
Inissaqartitsineqanngilaq.
Kalaallisut oqaasillit piumaneqarnerussapput.
Qinnuteqaat Nanninersornerullutik qqartussanut Qaatiguulior-
neqassaaq, nassiunneqassallunilu:
Børnehaven »Meeqqat«
Box 360 . 3900 Nuuk
meeqqerisarfimmeeriissallunilu 24. november 1982
GRØN LANDS POSTEN
10
ATUAGAGDLIUTIT