Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 5

Japan er interesseret i at importere
^ere fisk fra Grønland og eventuelt
°gså i at gå ind i egentlige joint
ventures-aftaler både omkring fi-
stari og etablering af landanlæg.
Det oplyser vicedirektør Carl
*var Carlin fra erhvervsdirektora-
|et> efter han sammen med Erling
Lyberth og Thyge Kjær samt fhv.
*°ntorchef i Fiskeriministeriet,
Knud Lykkegaard, har besøgt Ja-
Pnn for at orientere sig om en even-
te! forøgelse af eksporten til Ja-
pan.
. I øjeblikket eksporterer såvel
KGH som en række private selska-
J?er i Grønland fisk til Japan — som
lQrtrinsvis importerer de såkaldte
‘^apanrejer«. Men under besøget,
?°m betegnes som uofficielt, viste
japanerne også interesse for andre
''skearter, som ikke tidligere har
v^ret genstand for fiskeri i større
0tt>fang ved Grønland.
~~ Japanerne er vant til at arbej-
meget fleksibelt, og det var vores
°Pfattelse, at de i alle led var inte-
j^sseret i et samarbejde med Grøn-
and, siger Carlin. Det drejer sig lige
fra forsøgsfiskeri med deres egne
artøjer, aktivt fiskeri på joint
ventures-basis og opbygning af en
Produktion ved grønlandske land-
æg.
blandt de fiskearter, som japa-
nerne har vist interesse for, er både
sild, lodde, krabber, blåhvilling og
rødfisk, ligesom de også er interes-
seret i rogn.
Ønsker kvalitet
Japan importerer årligt omkring
11,6 mio tons fisk, og de behandler
fisken, som var det guld, tilføjer
Carlin. De er meget kvalitetsbevid-
ste og fisken skal lynfryses for ikke
at blive ødelagt — både i udseende
og kvalitet.
Derfor skal fangsten målrettes til
dette område, hvis det senere viser
sig, at man vil indgå aftaler med Ja-
pan. Carlin nævner bl.a., at man
Japan sprøjter fisken med en væ-
ske, så den kan beholde sin oprinde-
lige kulør, når den når frem til for-
brugerne.
Carlin betegner turen til Japan
som meget spændende. Der er et
marked for flere og større produkti-
oner, end man bruger nu. Og der er
mulighed for at få en samarbejd-
spartner med teknisk know-how
omkring fiskeriet, og en samar-
bejdspartner i alle led, som også vil
kunne give Grønland del i salgspen-
gene. — Det kan blive spændende
nye årtier, hvor fisken udnyttes be-
dre, men det betyder også, at skibe-
ne må bygges om, og at der i alle led
skal stilles om efter denne produkti-
on, siger Carl Ivar Carlin.
lod-
aammalu suaat soqutigisorujus-
suullugit.
Pitsaasunik piumapput
Japan aalisakkanik 11,6 mio tonsit
missannik annertussuseqartunik
ukiumut pisisarpoq, aalisakkallu
guldisulli pisarpaat, Carlin oqallut-
tuarpoq. Pitsaasuunnissaat pin-
gaartittorujussuuaat taamaattu-
mik aalisakkat qaqinneqarniariar-
lutillu qeritikkasuarneqartarput —
isikkui pitsaassusiiluunniit allann-
goqqunagit.
Taaamaattumik Japanimut niu-
ertalissagutta tamakku tamaasa
isumageqqissaartariaqassavavut.
Carlinillu ilaatigut oqaluttuaraa
Japanimi aalisakkat imerpalasu-
mik immikkut ittumik serpartarne-
qartartut pisisussanut anngukku-
nik qalipaataat allanngorsimaqqu-
nagit.
Carlinip Japanimiinnertik pis-
sangarluinnarsimanerarpaa. Nioq-
qutissiorfiit ullumikkornit amerla-
nerullutillu anginerusut atorlugit
niuerfiusinnaanerarpaa. Aalisar-
nermi teknikkimut tunngasut pillu-
git suleqatissarsiviusinnaapput, ta-
matigoorluinnartumillu suleqati-
giinneq Kalaallit Nunaannut anin-
gaasatigut iluanaarutaasinnaavoq.
— Pissanganarluinnartussaavoq,
aalisakkalli pitsaanerusumik ilua-
qutigineqartariaqassapput, kisian-
nili aamma aalisariutit allanngorti-
temeqartariaqassapput taamatut
nioqqutissiornermut tamatigut na-
leqquttunngorsarneqartariaqassa-
gamik, Carl Ivar Carlin oqarpoq.
Kujåssut
asassavta anånavta Juliane Lean-
derip toKunerane ikiutunut, nau-
ssorpagssuarnut, Kaniuissunut, mi-
sigingneicataussorpagssuarnut su-
leicatigisimasainutdlo icamånga pi-
ssumik Kujangårdluta inuvdluar-
Kussivugut.
Katdngutai, ernutai, mérailo
Kujåssut
uvima asassama Karl Rasmus-
senip toKunerane sinerissame
misigingneKataussunut klsalo
nunaricataussunut ilissaunera-
nilo misigeKatauvdlutik saniui-
ssorpagssuarnut icamånga pi-
ssumik Kujangårdluta inuvdlu-
arKussivugut.
nulia Kitornailo
Japan suleqatit-
sialanngorsinnaavoq
Aalisarneq pillugu joint ventures-inik taaneqartartunik
‘sumaqatiginnissuteqarnissaq soqutigaa, nunami
nioqqutissiorfinnut aningaasaleeqataajumalluni kiisalu
ntisiliilluni aalisarnermi peqataajumalluni
JaPan aalisakkanik amerlanerusu-
n*k Kalaallit Nunaanneersunik pisi-
salerumavoq ilaatigullu aalisarneq
aunamilu nioqqutissiorfiit pillugit
Joint ventures-inik taaneqartartu-
n'k isumaqatiginnissuteqarnissaq
soqutigalugu.
Taama oqarpoq inuutissarsior-
"ormut pisortaqarffimmi vicedi-
fektøriusoq Carl Ivar Carlin Erling
Lyberth Thyge Kjærilu kiisalu Aa-
''sarnermut ministereqarfimmi
kontorchefiusimasoq Knud Lyk-
kegaard ilagalugit Japanimeereer-
s>malluni Japanimut nioqquteqar-
neq piorsarneqarsinnaanersoq paa-
siniaavigiartorlugu.
Maannakkorpiaq KGH Kalaallit
Nunaannilu ingerlatseqatigiiffiit
"amminersortut arlallit Japanimut
aalisakkanik nioqquteqartarput —
P'ngaartumik »Japan-rejer«-nik
'aaneqartartut nioqqutigalugit. Ti-
keraarnermili, pisortatigoortuune-
rarneqartumi, paasinarsivoq japa-
nimiuttaaq aalisakkanik allanik
manna tikillugu Kalaallit Nunaanni
annerusumik aalisarneqartarsi-
manngitsunik pisisarnissartik so-
qutigigaat.
— Japanimiut tamatigoortoru-
jussuarmik ingerlatsisarneq sungi-
usimavaat, isumaqarpugullu Ka-
laallit Nunaannik suleqateqarnis-
saq soqutigilluinnaraat, Carlin
oqarpoq. Namminneq angallatitik
atorlugit misilillutik aalisarumap-
put, isumaqatigiissutit joint
ventures-inik taaneqartartut ator-
lugit aalisaqataajumallutik Kalaal-
lit Nunaannilu nunami nioqqutissi-
orfiit piorsagaaneranni peqataaju-
mallutik.
Japanimiut soqutigaat soorlu
ammassassuit, ammassaat, assagi-
arsuit, saarulliusat suluppaakkallu
Japan kan blive
en god partner
Yi være interesseret i joint ventures-aftaler om fiskeri,
ly>vestering i landanlæg og som deltagere i
f'irsøgsfiskeri

fTik ILINNIARFISSUAQ
^GRØNLANDS SEMINARIUM
llinniartitsisunngorusuppit?
Inuiaqatigiit kalaallit kalaallisut oqaluttunik ilinniartitsisussaale-
qipput. Piumasarineqartut matuma ataani allassimasut nalingi-
nik paasisimasaqarsugiguit ilinniartitsisumut atuarnissat eqqar-
saatigitsiarungaat. Isissutaasinnaasut arlaqarput.
Ilinniarfissuarmut isissutaasinnaasut nalinginnaasut makkuup-
put: HF-imi tamakkiisumik kalaallisoomertalimmik soraarum-
meersimanissaq, HF-imi fagini tamat aqqusaagassaanni soraa-
rummeersimanissaq fagini nammineq toqqakkani pointinnattaa-
nik arfineq pingasunik taperlugu ilinniarsimanerluunniit alla taa-
matut nalilik, soorlu studentitut soraarummeersimaneq.
Piumasarineqartut taakku saniatigut immikkut akuerineqarsin-
naapput kikkulluunniit suliamik napaniutaasumik ilinniarsimasut
suliffeqareersimasulluunniit. Qinnuteqartunit taakkunannga ine-
risimassuseq sullivimmilu aalajaatsuusimaneq pingaartillugit
maluginiarneqartussaassapput. Pisariaqassappat qinnuteqartut
ukiup affaani marlunni immikkut atuartitaasinnaapput angum-
massinnaanissaq siunertaralugu.
Isernianut piareersarfik — iserniarlutik qinnuteqartut amerlas-
sappata — pilersinneqarsinnaassaaq. Piareersarfimmut iserniat
20-nik ukioqalereersimasuussapput HF-imullu isernianit piuma-
saasartut assinginik piumasaqarfigineqassallutik.
Iserniarlutik kissaateqartut HF-ersimasut kalaallisoornertaqan-
ngitsumik kalaallisut oqalussinnaassapput.
Ilinniartitsisunngorniarneq ukiunik sisamanik sivisussuseqar-
poq. Ukiut taakku pingajuanni atuarneq nunaqarfiit illoqarfiillu
arlaanni sulinertut ingerlanneqartarpoq.
Kissaateqartunut immersugassiaq kommuunit suliffissarsiuussi-
sarfiinit imaluunniit llinniarfissuarmit, Postbox 1026, 3900 Nuuk,
piniarneqarsinnaavoq. Qinnuteqarniat Danmarkimiittut saaffigi-
sinnaavaat Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Sjæle-
boderne 2, 1122 København K.
Qinnuteqaatit Ilinniarfissuarmut anngutereersimassapput kingu-
sinnerpaamik maajip ulluisa siullianni 1984.
Rektori
A.TUAGAGDLIUTIX
NR. 13 1984 5