Atuagagdliutit - 28.03.1984, Page 34
Oqallinneq • Debat____
Uranudvinding giver
mange problemer
I AG nr. 4, 1984 omtaler Julut Ri-
sø’s nyeste rapporter om udvindin-
gen af uranen i Kvanefjeldet. Af
omtalen fremgår det at udvindin-
gen af uranen vil give et årligt over-
skud på 40 mio. kr. og 1000 nye ar-
bejdspladser heraf 600 til grønlæn-
dere. Såvel i overskriften som på
forsiden bekendtgøres det med sto-
re typer at udvinden af uranen vil
medføre »Stort overskud og nye
arbejdspladser«.
KUAK — Komiteen imod ura-
nudvinding i Grønland finder, på
baggrund af en kritisk gennemgang
af Risø’s rapporter, at disse kon-
klusioner er yderst tvivlsomme, og
de giver et meget ensidigt billede af
konsekvenserne af en uranbryd-
ning.
Ifølge Risø’s hovedrapport giver
projektet overhovedet ikke over-
skud. Den kapital, der skal investe-
res, vil kun kunne forrentes med
mellem 6,0 og 10,5%, og det forud-
sætter at der ikke betales skat, af-
gifter el. lign. Ifølge en af delrap-
porterne vil selve uranbrydningen
give et overskud på 40 mio. kr. pr.
år til mineselskabet, men det mod-
svares af et tilsvarende underskud
på den nødvendige infrastruktur. 1
øvrigt ville et overskud til samfun-
det på 40 mio. kr. pr. år (som der
altså ikke er tale om) ikke være sær-
På forsiden af Atuagagdliutit nr. 4
stråler et stort billede og en billed-
tekst, der lyder »hvis vi bryder kva-
nefjelduranen: Stort overskud og
mange arbejdspladser«. Bortset fra
et lille pip om »de unge mennesker i
Grønland«, som altså er negativt
indstillet, så stråler hele artiklen af
optimisme og glæde over at Grøn-
land råder over sådanne rigdomme,
som uranen antages at være.
Nu er der næppe nogen, der kan
beskylde »Julut« for at være ubega-
vet eller dårlligt oplyst. Derfor er
det dobbelt ansvarsløst, at han la-
der optimismen komme så klart til
udtryk.
Hvad var det, der stod i artiklen?
»Det hele vil være umagen værd«,
stod der. Men hvad var det, der ikke
stod i artiklen?
Alle erfaringer med den slags anlæg
har hidtil vist, at på trods af mange
anstrengelser og store løfter, så
bliver de tilladte grænseværdier al-
tid overskredet på ét eller andet tid-
spunkt.
Minearbejderne vil komme til at
indånde radioaktivt støv, og en hel
del af dem vil temmelig sikkert få
kræft. Er det umagen værd?
Fiskene i området vil komme til
at leve i forurenet vand. Hvad vil vi
selv og hvad vil vore kunder på ver-
densmarkedet sige til at få radioak-
lig stort i forhold til aktivitetens
størrelse.
I relation til de økonomiske be-
regninger i rapporten må det for det
første slås fast, at en forrentning på
højst 10% er en meget lav forrent-
ning for et sådant projekt. Risø
foreslår, at uranudvindingen skal
varetages af et privat selskab. I for-
bindelse med Ministeriet for Grøn-
lands samfundsøkonomiske vurde-
ringer af mineral- og vandkraftres-
sourcer i Grønland, som blev of-
fentliggjort i 1978-79, konkludere-
de man at en forrentning på 10%
ligger væsentlig under de krav,
private investorer sædvanligvis stil-
ler til tilsvarende projekter. Af et
baggrundsnotat i forbindelse med
denne undersøgelse fremgår det, at
private selskaber normalt vil kræve
en forrentning på mindst 25-30%
for at investere i mineprojekter.
Udfra privatøkonomiske kriterier
er projektet således ikke realistisk.
Når Risø alligevel konkluderer at
der er økonomiske incitamenter for
Risø, som kan få penge til flere un-
dersøgelser.
For det andet bygger Risø’s be-
regninger på en række forudsæt-
ninger som er meget usikre. Der er
regnet med et 85% af uranen i mal-
men udvindes. Denne antagelse er
på den usikre side, og hvis der kun
tive fiskefilet’er i frysedisken? Er
det umagen værd?
Hvis uranen til sin tid bliver brugt
som brændsel i et atomkraftværk,
så kan den ganske rigtigt gøre nytte,
men det brugte brændsel er ikke så-
dan at komme af med. Nogle af af-
faldsprodukterne er plutonium,
som bruges til at fremstille atomvå-
ben med. Om 20 år kan vi måske
finde Kvanefjelds-plutonium i et
fremmed lands atombomber. Er
det umagen Værd?
En del af affaldet bliver høj-
radioaktivt, meget, meget farligt
affald, som børn, børnebørn og ol-
debørn osv. vil blive tvunget til at
bevogte og pleje de næste 600 —
1.000 år. Er det umagen værd?
Listen af problemer er umådelig.
Skal vi sikre os nogle millioner og
nogle arbejdspladser, og så samti-
dig være så kyniske, at vi lukker
øjnene for de problemer, som vi
kommer til at påføre andre menne-
sker — og vore efterkommere? Dén
tankegang hører vist ikke hjemme i
dette land.
Bertil de Waal
Aasiaat
PS. Jeg er ikke ung, men jeg er ne-
gativt indstillet alligevel. Det er
nemlig ikke os alle, der bliver an-
svarsløse fordi vi bliver ældre.
udvindes 80% betyder det et fald i
forrentningen på 2%. En anden
vigtig faktor er salgsprisen for
uran. Her er regnet med 35 US
Doll./Lb U3O8. Dette er en meget
høj pris i forhold til den aktuelle si-
tuation på verdensmarkedet for
uran, idet der er en betydelig over-
produktion. Samtidig vil den frem-
tidige uranpris i høj grad blive på-
virket af, at man i USA for tiden op-
giver en lang række af de planlagte
atomkraftværker.
Som nævnt får det grønlandske
samfund, ifølge hovedrapporten,
ikke nogle direkte indtægter i form
af skatter, afgifter m.v. De indtæg-
ter samfundet får er skatteindtæg-
ter fra de ansatte, samt »indtægter«
i form af evt. fald i de sociale udgif-
ter.
Samfundet får imidlertid også på
en række områder forøgede udgif-
ter, som der tilsyneladende ikke er
taget hensyn til. Det drejer sig
f. eks. om udgifter til drift af sko-
ler, institutioner m.v. og om udgif-
ter til tilsyn og kontrol med mine-
virksomheden og dens efterladen-
skaber i flere hundrede år.
Derudover er det forudsat at det
offentlige investerer over 1 milliard
kroner i vandkraftanlægget ved Jo-
han Dahl Land. Uranselskabet be-
taler ifølge beregningerne en el-
pris, der kun er halv så høj som den
beboerne i Narssaq skal betale, og
vandkraftværket vil ikke give noget
overskud.
Risø har beregnet, at der skal be-
skæftiges ca. 600 personer i mine-
virksomheden. Der er ikke foreta-
get nogen fordeling på forskellige
uddannelseskategorier, men Risø
forudsætter at i det første driftår vil
kun 10% (60 ansatte) af de beskæf-
tigede være grønlændere. Man går
udfra at den grønlandske beskæfti-
gelse i løbet af nogle år vil stige til
50% (300). Hvordan man kommer
frem til dette tal fremgår ikke, og
heller ikke hvordan man vil sikre at
det bliver opfyldt. Der står kun at
det forudsætter at der i rimelig tid
iværksættes de nødvendige uddan-
nelser, men intet om hvad det er for
uddannelser og hvad disse koster.
Selvom der sandsynligvis er en ret
stor arbejdsløshed i Grønland når
minedriften skal starte, så vil minen
tiltrække f. eks. mange faglærte
grønlandske arbejdere som har ar-
bejde andre steder. Derved vil mi-
nen skabe problemer for det øvrige
erhvervsliv.
Det fremgår af Risø’s rapporter,
at minevirksomheden vil medføre
en afledede beskæftigelse af ca. 400
personer. Det fremgår ikke hvor-
dan dette tal fremkommer, og tallet
virker meget højt. Samtidig går Ri-
sø udfra, at 80% af de afledede be-
skæftige vil være grønlændere.
Dette svarer ikke til den nuværende
fordeling af de beskæftigede inden
for handel, service, m.v.
Risø nævner helt åbent at de mil-
jømæssige konsekvenser af en
uranmine ikke er klarlagt. Dette vil
kræve yderligere undersøgelser. Ri-
sø går dog udfra, at det i den perio-
de hvor minevirksomheden er i
gang vil være muligt med passende
kontrol- og rensningsforanstaltnin-
ger at holde forureningen på et ac-
Kvanefjeldet
ceptabelt niveau. F. eks. vil man
rense vandet inden det ledes ud 1
fjorden. Men kan dette vand over-
hoved renses tilstrækkeligt og hvad
vil det koste? Hvem bestemmer
hvilken forurening der er accepta-
bel?
Risø nævner, at der knytter sig
større usikkerhed til de langsigtede
miljømæssige aspekter. Dels vil mi-
nen udgøre en alvorlig forurenings-
kilde i det mindste i de første 100 år,
dels vil udsivningen af radon fra
utildækket udludningsrest over-
skride udenlandske grænseværdi-
er, skriver Risø.
Det er således helt uoverskueligt
hvad etableringen af uranminen vil
betyde for de grønlandske fiskepro-
dukters ry på verdensmarkedet.
Risø har i løbet af de sidste 5-6 år
brugt mere end 50 mio. kr. på Kva-
nefjeldsprojektet. Nu ønsker de at
gå videre med et anlægsstudie, som
vil koste mindst 30 mio. kr., og der-
efter skal der bruges yderligere 20
mio. kr. inden der kan træffes en-
delig beslutning om at etablere en
uranmine ved Kvanefjeld. At disse
penge vil skabe arbejde til nogle
folk på Risø bør ikke være tilstræk-
kelig grund til at bevilge disse pen-
ge.
KUAK mener, at der allerede nu
skal siges nej til brydningen af ura-
nen i Kvanefjeld, og at Risø’s videre
undersøgelser derfor ikke skal
iværksættes. Dise penge kan bruges
bedre til andre formål i Grønland.
For KU AK
Peter Bach
Meeqqat inuusuttullu
SORLAK
Nunatta siunissai
Salg af fabriksnye afgiftsfrie
biler af alle mærker.
Vi sørger for alle formaliteter
— også paragraf arbejdet.
Udlejning af nye biler fra kr.
850,00 pr. uge / ekskl. moms.
Rekvirer vort udlejningsprog-
ram.
Ring eller skriv og De får straks
vort fordelagtige tilbud.
CHR. BUKKEHAVE
& SØN AUTOMOBILER
PO BOX 140 DK-5700 Svendborg
Tlf 09-21 14 57
Telex 58164 Buear DK
34 NR. 13 1984
ATUAGAGDLIUTIT