Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 24

Hilda Olsen Danielsen, eqqumiit-
suliornerminut atatillugu imminut
»Serminnguamik« taagortoq
maannakkut Eqqumiitsuliortut A-
tuarfianni atuartut ilagaat. Avan-
naamiuuvoq Qullissani inunngorsi-
malluni, illoqarfilli matuneqartus-
sanngormat Aasiannut nuussimal-
luni. Kingorna HF-ersimavoq Qal-
lunaallu Nunaanniitsiarsimalluni.
Siorna oktoberimi Eqqumitsulior-
tut Atuarfianni atualerpoq.
— Qanoq ilillutit eqqumiitsulior-
tunngornissaq isumassarsiarisima-
viuk?
»13 - 14-nilli ukioqarlunga eqqu-
miitsuliortunngorusulerpunga —
eqqumiitsuliortunngornissara
niaqqunni allaat kaaviinnaalerluni.
Kisianni meeqqat atuarfianni atua-
rallarama, naak periarfissaqara-
luartoq annertunerusumik immi-
nut ilinniartinniarsimavunga, titar-
taasamikkut atuakkanillu ator-
niartarfimmi atuakkanik eqqumiit-
suliornermut attuumassuteqartu-
nik atortarnikkut. Aamma sunniu-
teqanngitsoorsimagunanngilaq
meeraatillungali aatama Jakob Da-
nielsenip titartagarisimasaanik isi-
ginnaartarsimanera. Meeraatillu-
nga qatanngutikka ilinniagassa-
minnik suliaqaleraangata peqataa-
niartarsimavunga, naak kisitsisin-
naanangalu atuarsinnaanngikka-
luarlunga. Oqarfigisarsimavaanga
titartaasaqqullunga, titartaatigalu-
ngalu »ilinniaqatigisarsimavak-
ka«, kingorna titartaanermut soqu-
tiginninnera attatiinnarsimavara,
maannakkullu tamaannga killik-
kallarpunga«.
Annisinniakkat
— Assilialiorninni suna takutin-
niartarpiuk?
»Assilialioraangama inuttut ul-
luinnarni misigisartakkavut- tun-
ngaviginiartarpakka. Ullutsinni i-
Hilda Olsen Danielsen, som kalder
sig Serminnguaq i forbindelse med
sin kunstsudøvelse går i øjeblikket i
Kunstskolen i Nuuk. Hun er fra
Nordgrønland, født i Qullissat,
flyttet til Aasiaat efter byen blev
lukket og som siden har læst HF i
Nuuk og tilbragt en tid i Danmark.
I oktober sidste år begyndte hun
kurset i Kunstskolen.
— Hvad har tiltrukket dig til at
begynde et kursus her i skolen?
»Jeg har drømt om at blive
kunstner siden jeg var 13 - 14 år —
oven i købet så stærkt, at tanken
næsten blev en besættelse. Da jeg
gik i folkeskolen dengang, måtte
jeg selv lære mig op, selv om der var
en slags kunstskole. Jeg tegnede og
lånte bøger om kunst i biblioteket.
Jeg tror, at en af grundene til at
blive kunstner, også var, at jeg som
barn var vældig optaget af min bed-
stefars, Jakob Danielsens, tegnin-
ger. Når mine søskende skulle til at
læse lektier, ville jeg altid være
med, selv om jeg ikke kunne læse el-
ler skrive. Men de sagde til mig, at
jeg skulle tegne, så jeg tegnede »lek-
tier« i stedet for. Siden har det
hængt ved, og nu er jeg altså havnet
her«.
»13 - 14-nilli ukioqar-
lunga eqqumiitsulior-
tunngorusulerpunga«
Taama oqarpoq Hilda Olsen Danielsen, Serminnguaq,
Eqqumiitsuliortut Atuarfianni atuartut ilaat, mani AG-ip
qaammatikkaarlugu eqqumiitsuliortumik ilisarititsivittaa-
vani, taasatsinni »Qaammatip eqqumiitsuliortua«. Taa-
maalilluta aamma inuit imminnut eqqumiitsuliortutut isi-
gisut AG-mut saaffiginneqqullugit kajumissaassavagut si-
nerissami eqqumiitsuliortunik ilisimaneqarpianngitsunik
ilisarisitsisarnissaq maani siunertarineqarmat
nuuneq »tarrajuttorpassuarnik«
naapitaqarfiusarpoq inuunitsinnut
sunniuteqartartunik. Taamaattu-
mik aamma nukittorsaateqartaria-
qarpugut, uangalu nukittorsaatigi-
sarpara pinngortitaq. Pinngortitar-
suup nipaqanngitsumik oqaluup-
paanga tarnikkullu nukittorsarlu-
nga. Silamiitilluni nunarsuup tarni-
ngata ilumiugut tikittarpai, pin-
ngortitarmi anaanatut ippoq — i-
kiorniartuarpaatigut uagullu am-
maffigigutsigu malugisinnaavar-
put nukittorsaatigisinnaasarlugu-
lu, tamannalu assilialianni takutin-
niartarpara. Illoqarfissuarmi inuu-
suulluni nukiit annertuut atortar-
pavut, pinngortitamili nukissatsin-
nik tunineqartarpugut. Illoqarfim-
mi timip angerlarsimaffigaa nunalu
tarnerup angerlarsimaffigalugu«.
— Taamaattumik qalipagarni ti-
tartagarnilu nuna saqqumineru-
voq?
»Qalipaaleraangama meeraanin-
nit misigisimasakka ullumikkut mi-
sigisannut akulerutsillugit saqqum-
mersinniartarpakka, ingammik nu-
namik qalipaatillunga. Meeraatil-
lunga misigisarsimasakka
uterfigisutut ittarpakka, kisianni
nuna aalajangersimasoq assileqqis-
saarlugu assilialiarineq ajorpara.
Assilialiuleraangama nunamut tas-
sunga misigisakka assilialiorninni
saqqummersinniartarpakka«.
— Eqqummiitsuliorninni periaa-
seq suna iluarinerpaaviuk?
»Isumaqarpunga oliemik qali-
paaneq pissarsiaqarfiginerusimal-
lugu. Kisianni atuarfimmi maani
eqqumiitsulioriaatsit assigiinngit-
sut misilittaqarfigaavut, soorlu li--
noleumimut kigartukkanik naqi-
tat, titartaariaatsit assigiinngitsut,
oliemik qalipaaneq, maannakkullu
ingerlatarput imilertakkanik qali-
paaneq, — tamakku tamarmik pis-
sarsinarput«.
— Siunissami eqqumiitsulioriaa-
seq suna atussanerlugu aalajanger-
simaviuk?
■
»Tamanna suli aalajangersiman- j
ngilara. Kisianni ineriartuaartutut
misigisimavunga. Siornatigut qali-
pagarisimasakka titartagarisima-
sakkalu qimerlooraangakkit taku-
sinnaasarpara maannakkut qanoq
inerikkiartuaartigisimanerlunga,
kisianni oqaatigisinnaanngilara su-
na killiffigissanerlugu«.
Serminnguaq Eqqumiitsuliortut
Atuarfianni ilinniarnini naammas-
siguniuk ilinniartitsisutut ilinnia-
lernissani pilersaarutigaa, nalun-
nginnamiuk eqqumiitsuliorneq ki-
siat inuussutiginiassallugu ajorna-
kusoortoq. Pingaarnertut ilinniar-
titsiffigissamaarpaa ilusilersuineq
(formning), naggataatigullu ape-
raara ilinniartitsisunngoruni eqqu-
miitsuliornermut piffissaqarsin-
naassanerpoq:
»Eqqumiitsuliorusukkaanni pif'
fissaq sunaluunniit atorneqarsin-
naavoq — ilumioqaraanni anikku-
sutamik«, Serminnguaq, Hilda Ol-
sen Danielsen oqarpoq. -ik.
»Jeg har drømt om at
blive kunstner siden
jeg var 13 -14 år«
Det siger Hilda Olsen Danielsen, Serminnguaq,
som går på kursus i kunstskolen i Nuuk, i denne første
portrætserie, som AG fra nu af vil bringe hver måned
og som vi kalder »Månedens kunstner«.
Vi vil i denne forbindelse opfordre alle, som er aktive
kunstudøvere og som er lidet kendt til at bruge denne
plads
— Hvad er det du vil vise i dine bille-
der?
»Baggrunden for de motiver,
som jeg tegner eller maler er forhol-
dene i vores dagligdag. Der er man-
ge negative ting, som præger vort
samfund i dag. Derfor har vi også
brug for styrke. Min styrke henter
jeg i naturen — i sila. Når man op-
holder sig derude kommer naturens
sjæl ind til én, for sila er som en mo-
der — den vil hjælpe os og hvis man
er åben for det, kan man få styrke
igen, og det er det jeg vil vise i mine
billeder. Når vi bor i de store byer,
bruger vi masser af energi, men i si-
la kan vi oplades igen. Byen er som
en krop, mens sila er sjæl«.
— Derfor bruger du overvejende
naturen som motiv?
»Når jeg maler sætter jeg mig ind
i mine følelser fra barndommen
sammen med de følelser jeg har nu,
især når jeg maler naturbilleder.
Det er ligesom om jeg vender til til-
stande jeg har oplevet i min barn-
dom, og det er derfor mest følelser
der afspejler sig i mine billeder. Der
er ingen konkrete modeller af natu-
ren når jeg maler. Det er mest følel-
ser, som jeg føler for dét naturom-
råde, der kommer frem«.
— Hvilken frengangsmåde er din
foretrukne?
»Jeg tror, at jeg har fået mest ud
af oliemaleriet. Men vi gennemgår
forskellige former for teknik her i
skolen, som f.eks. linoleumssnit,
tegning, oliemaleri, og nu akvarel-
malerier, — alt det supplerer og gi-
ver indsigt«.
— Har du bestemt dig til at bruge
en særlig teknik for fremover?
»Det har jeg ikke. Men jeg føler,
at jeg stadig udvikler mig i kunstne-
risk henseende. Når jeg gennemgår
mine tidligere tegninger og malerier
kan jeg se hvor meget jeg har udvik-
let mig, men jeg kan ikke sige hvil-
ket endeligt udtryk jeg finder til
sidst«.
Når Serninnguaq er færdig med
kurset i Kunstskolen har hun planer
om at begynde på læreruddannel-
sen, for hun er klar over, at man ik-
ke kan leve af kunsten alene. Hun
tænker på at formning bliver hen-
des speciale, og til sidst spurgte jeg
hende, om hun nu også får tid til at
male eller tegne, når hun begynder
på et anstrengende lærerjob:
»Hvis man vil ud med et eller an-
det, som kræver udtryk, kan man
altid finde tid til det«, slutter Ser-
minnguaq, Hilda Olsen Danielsen.
-ik.
24 NR. 13 1984
ATUAGAGDLIUTIT