Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 29

Oqallinneq • Debat____
Kuj anarniarssariga-
luarneK
piumassårssornerdlo
Atuagagdliutine kingugdlerne arfi-
nilingne pingårnerutitatut årKig-
ssuissup agdlauserissartagai åipåti-
gut allkutauvdlutigdlo Kungujung-
nalångitsungitdlat. åridgssuissup
taigdliortutut pigi'nåussutsine pitu-
saerdlugit nålagkersuissuvta EF-
imik isumaKatiglssutåt inatsissar-
tunut ilaussortat tamangajaving-
mik akuerissåt sangmissungfljuga-
miuk!
kisiånile årKigssuissup allkuser-
suinigssaK sujunertarisimaguniuk
ajussårnardluinarpoK agdlauseri-
ssat pingårnerssåta inå tamatumu-
nga atormaga. jcupernerit alikutag-
ssianik imaKartmeKartartut atorsi-
massariaKaraluarpai — sordlo ku-
lejcutserdlugit »kukunerit tatdlimat
nanikit«!
ilumorussatutdle issigineKåsagu-
nik avisiliortutut unerKarigsårnig-
ssaK tungavigalugo agdlagaussutut
OKautigineKarsinåungitdluinarput.
’nungnut Kujanarniarssarigaluar-
dlune sumniapilungnertut OKauti-
gissariaKarneruput.
aulisarm'kut isumaicatigissutig-
ssaK tusardliuneKarKårmat årKig-
ssuissup nangånartoKartitsinermi-
nik sarKuminera påsivdluarsinau-
galuarpara. tåssame kisitsisit tusar-
dliuneKartut tusarxårdlugit kisisa-
lo erKarsautigalugit ingassagpasig-
simåput. kisiånile årKigssuisup avT-
siliortuvdluarniarune erninaK påsi-
sinaugaluardlugo isumaKatigissut
atautsimut issigalugo silatusårne-
ruvdlunilo piviussorsiordluinartu-
ssok, taimåitOK atuartartune isu-
maKalersiniarssariualerpai Siumu-
kormiut nålagkersuissutitaisa i-
nuiaKatitik kigdlugisimagait. ar-
dlaleriaKalune påsissaraluardlugo
patsisiginiagkane atorsinåungitsut
— »milukåK Kanerminit amune-
KartOK« — taimåitOK OKautsine u-
tertualerpai, sordlume tåssa nukag-
piaraK nukagtitaK malartaislnaler-
SOK.
sule erKummerulerpoK årKig-
ssuissoK AG nr. 12-imeagdlangmat
Demagogi og
uvederhæftig
journalistik
F*å en måde har det virkelig været
underholdende at læse AG-redak-
tørens lederartikler i avisens sidste
seks numre, hvor han har boltret sig
uied sine lyriske evner over den af-
tale, som landsstyret har indgået
uied EF og som er blevet godkendt
af et massivt flertal i landstinget.
Men hvis det var underholdning,
lederskribenten havde været ude ef-
ter, er det virkelig synd at bruge le-
derpladsen til det. Så brug hellere
uvisens underholdningsspalter —
uiåske kunne disse lederartikler på
een eller anden fiks måde have væ-
fet indarbejdet i »Find fem fejl« for
eksempel.
Set som artikler, der er placeret i
seriøse spalter, er de imidlertid
Uteget, meget langt fra hvad man al-
Uiindeligvis forstår ved journali-
stik. Ren og skær demagogi karak-
teriserer bedst disse lederartikler.
I starten, da vi fik de første mel-
dinger om fiskeriaftalen, udtrykte
fedaktøren skepsis, der var forståe-
lig og berettiget. De oplyste tal så jo
voldsomme ud, umiddelbart og iso-
leret set. Men selv om han som en
dygtig journalist nemt kunne indse,
ut det drejede sig om en aftale, der
Set i større sammenhæng var og er
yderst fornuftig og realistisk, blev
han ved med at pådutte sine læsere,
at Siumut-landsstyret har forrådt
det grønlandske folk. Selv om re-
daktøren gang på gang måtte se sig
slået af sine argumenter — »at den
søde slikkepind blev hevet ud af
munden på redaktøren« - blev han
som en anden forkælet knægt, der
er blevet fornærmet, ved med at
gentage det samme og det samme.
Endnu mere grotesk blev det, da
redaktøren skrev i AG nr. 12, at
»der er massiv modstand hos fler-
tallet i landstinget imod fiskeriafta-
len«. Ganske modsat hvad han selv
skrev i en reportage i det forrige
nummer, nemlig at et massivt fler-
tal i landstinget var for aftalen —
hvilket er i uoverensstemmelse med
sandheden.
Hvis hr. redaktøren ikke demen-
terer sin påstand i lederartiklen i nr.
12, kan man kun konstatere, at re-
daktøren fylder sin avis med usand-
heder og uvederhæftig journalistik.
Ole Heinrich, Nuuk
Jeg vil være den første til at sige
undskyld, hvis jeg har misforstået
det hele. Efter min opfattelse har
Atåssut været nødsaget til at stem-
me for aftalerne med EF, selv om
partiet er imod fiskeriaftalen. Men
det skal nok vise sig under valgkam-
pen, hvem der har ret. red.
»inatsissartune amerdlanerussute-
Kartut akerdlerivdluinaråt isuma-
Katigissut«, uvfa normume sujulia-
ne nangminerpiaK agdlagdlune i-
natsissartune amerdlanerussute-
Kardluartut isumaKatigissut akue-
rigfit (nalungilarputdlume tamåna
ilumortOK).
nr. 12-ime agdlauserissame pi-
ngårnerme OKautigissane årKig-
ssuissup utertingigpago OKåinarta-
riaKalisaugut årKigssuissup avlsine
sagdluliutinik piumassårssutinig-
dlo imersorå.
inuvdluarKussivdlunga
Ole Heinrich, Nuuk.
utorKatsisaunga påsinerdluisimd-
saguma, imdisorigavkume isuma-
Katigissut Atåssutikut avdlatut a-
jornartumik akuerissariaKarsima-
gåt, mdssa aulisarnermut tiinga-
ssortå akerdlerigaluardlugo. tamd-
nale imaKa Kinermsårnerme sarKii-
merumårpoK. årxigss.
akigssarseidnagama
peKatauniångilanga
atuagagssiatigut avdlatigutdlo tu-
sarnårneKarsinaussutigut imigag-
ssap OKatdlisigineKartuarnera inuit
ilåinit KatsungneKarsinaugaluar-
tOK uvanga taima isumaKångila-
nga. unale isumaKatigissarpara i-
migagssap atugauneranik niorKU-
tauneranigdlo avdlångortitsisinau-
ssut OKalorussårtuåsagpata avdlå-
ngortitsiniartigdlo tauva OKatdli-
neK KatsungnarsisaoK.
imigagssaK kingugdlermik nuna
tamåkerdlugo kigdlilersorneKaler-
mat ajungitsortaKartumik malung-
niutilersimagaluarpoK. taimåika-
luartOK uparuartortarsimavarput
kigdlilersuinerup iluane sule iluar-
sissagssaKartoK atornerdluinginig-
ssamik sujunertaussoK iluarsineKå-
sagpat. taimåitumik landstingime
OKatdlisigineKarnialermat pisanga-
simavugut åmame isumagingning-
nerme pissortautitaussup OKauti-
gingmago imaillnardlugo kigdliler-
suineK atorungnaersineKarsinåu-
ngitsoK. sunauvfale poK kulnarne-
KarpoK piumassånguamingnik ner-
ritorssuångortidlugit. taimailing-
mat OKaerKigsårineKartalerpoK i-
nup nangmineK nålagkersinaunera
KuleKutsiutdlugo. uvfale nunavta i-
nuinut nalerKiutdlugit inuit amer-
dlavatdlårujugssuartut ingmingnut
nålagkersinåunginermikut nåkaut-
dluinarérsimassut.
1970-ikut nålerneråne nuna ta-
måkerdlugo kigdlilersuineKaler-
mat nunavtine kommunit isuma-
siorneKarsimåput åmalo najoncu-
tagssanik sujunersusiorsinauvdlu-
tik landstingime OKatdlisigineKå-
nginerane.
taimanikut kommunalbestyrelsi-
me ilaussortatut sujunersusiorsi-
mavunga angnertumik kigdlilersui-
nigssaK sujunertaralugo, ima issi-
kulingmik: kinalunit imigagssarsi-
sinångorsimassoK kommunime pi-
siarisinaussaminik magpersigaKå-
saoK ukiumut atautsimut atortug-
ssamik ingmikut sanåmik 25 kruni-
nik akiligkaminik. tåssane inup pi-
gingnigtup åssinga avdlatdlo tåssu-
nga tungassuteKartut agdlangneKå-
savdlutik, uvdlormut båjat pinga-
sut pisiagssåusavdlutik, tåukulo pi-
niångikåine avdlat nerinermut na-
lerKutut pisiarineKarsinauvdlutik.
kisiåne uvdlorsiorfingne angisu-
ne ingmikut akuerineKarsinauvdlu-
ne anginerussumik pisinigssamut
kisiåne kigdlilingmik. pisiniarnerit
tamaisa atugaussamut naKineKar-
tåsåput, uvdlormutdlo pisiaringit-
sugkat kingorna pineKarsinåungit-
dlat. taimane sujunersutigissara
kommunalbestyrelsip partlkutå-
ngitsup itigartipå, ilaussortat pi-
ssagssat sugdlugalugit.
månale Tusardllviup inungnik i-
sumagingningnermik pissortaKar-
fik suleKatigalugo atuagkiortitsisi-
manera imigagssaq pivdlugo, Ka-
noK atuipilungnermut suniuteKar-
simanersoK malungnardluinavig-
poK. imåitånguatsiarmåme naKi-
tårKat atuaruminarsagkat imigag-
ssamut tungatitdlugit Kåumarsau-
tauniartugssaugaluartut, pineKar-
tumut ajornartorsiuteKarnerussut
peKataujumånginerussartut.
åssersutitut atauseK tailara: a-
tuarfiup ajornartorsiutinik OKat-
dligtitsiniartarnera. uvagut inuia-
Katigit imigagssap ajornartorsior-
titsinera ima nalungitsigårput ator-
nerdluineK migdlisarniarneKarKi-
sagpat misigssuerKårnigssaK pissa-
riaKarnane. taimåitumik imigag-
ssaK pivdlugo ardlaKartunik agdla-
gaKaréraluardlunga atuagkiortu-
nut ilaorKuniångilanga aningausar-
pagssuit atordlugit suniuteKangår-
naviångitsumut peKataunivkut a-
kigssarseKinagama, aningaussat
avdlamut atorneKåinardlit atuag-
kiortut aningaussagssaileKingit-
dlat. Levi Petersen
Store vogne

»21818«

Døgnvagt
minitransport
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 13 1984 29