Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 6

Nunatsinni illussaaleqi-
soqartuassaaq
80-i/ckut naalerneranni aatsaat illussaaleqisut
ikiliartulissasorineqarput
— Uppernarsarsinnaavara illussaa-
leqinerup Kalaallit Nunaanni ajor-
nartorsiutinit annersaanera naalak-
kersuisuni arajutsisimanngikkip-
put, aningaasallu Kalaallit Nu-
naannut atugassanngortinneqartut
ilarpassui illuliotiterncrmut atugas-
sanngortinniarneqarumaartut, Ka-
laallit Nunaannut ministeri minis-
teriusimasumut folketingimi ilaa-
sortaasumut Tove Lindbo Larseni-
mut akissummini oqarpoq.
Kalaallit Nunaannut ministeriu-
simasup taartini qanittukkut apeq-
quteqarfigaa 1990-iptungaanutim-
mikkut ittumik 1000-imik illuliorti-
ternissaq ikiorserniarlugu naalak-
kersuisut suli annerusumik illulior-
titsissamaarnersut ukiunilu tulliut-
tuni illuliortiternissaq pillugu naa-
lakkersuisut qaqugu kalaallit pisor-
taat oqaloqatigissamaarneraat.
Kalaallit Nunaannut ministeri a-
kissummini oqarpoq kalaallit naa-
lakkersuinermik suliaqartut atassu-
teqarfigineqartuartut — naalak-
kersuisut kommunalbestyrelsellu
— minnerunngitsumik Kalaallit
Nunaanni illuliortiterneq pillugu.
— Oqaatigisinnaavara kommu-
net naalagaaffimmiit tapiiffigine-
qarlutik illuliortiternerat ilimagisa-
mit ingerlalluarnerujussuusoq naa-
lagaaffiullu tapiissutai 1982-ip ki-
ngorna 40 pct-imiit 60 pct-imut qaf-
fanneqarsimasut, ministeri oqar-
poq. Neriuutiginerarpaalu 1986-i-
miit 1988-ip tungaanut ukiuni pi-
ngasuni sanaartugassat illunik ag-
guaqatigiissillugu 500-it missaan-
niittunik amerlineqarumaartut.
Kalaallit Nunaannulli ministeri
kisitsisinik eqqoqqissaartunik taa-
saqarsinnaanngikkallarpoq naala-
gaaffiup 1987-imi 1988-imulu sa-
naartugassaanut pilersaarutit nam-
minersornerullutik oqartussat
kommunellu peqatigalugit aatsaat
inaarsarneqartussaammata 1984-ip
ingerlanerani.
— Ilimagilereerparpulli illussaa-
leqineq 80-ikkut naajartulerneran-
ni milliartulersimajumaartoq, mi-
nisteri oqarpoq ilisimatitsissutiga-
lugu illussaqartitsiniarnermut o-
qartussaassuseq namminersorne-
rullutik oqartussanit tiguneqaru-
maartoq 1990-imi.
Grønland vil
fortsat have
boligproblemer
Først ved udgangen af 80’erne kan der ventes en
reduktion af boligmanglen
— Jeg kan bekræfte, at vi i regerin-
gen er meget opmærksomme på, at
boligmanglen er et af Grønlands
største samfundsproblemer i disse
år, og at de økonomiske ressourcer,
der anvendes til investeringer i
Grønland, i høj grad bør komme
boligbyggeriet til gode, siger mini-
steren for Grønland i et svar til fhv.
minister, folketingsmedlem Tove
Lindbo Larsen. (S).
Den tidligere minister for Grøn-
land spurgte fornylig sin efterføl-
ger, om regeringen vil tage yderlige-
re iniatiativer til afhjælpning af bo-
ligmanglen ud over det ekstraordi-
nære boligprogram på 1.000 ekstra
boliger frem til 1990, og hvornår
regeringen vil optage forhandlinger
med de grønlandske myndigheder
med henblik på de kommende års
byggeprogram.
I svaret oplyser ministeren for
Grønland endvidere, at der er sta-
dig kontakt med de grønlandske
politikere — både landsstyret og
kommunalbestyrelserne — ikke
mindst om det grønlandske bolig-
byggeri.
— Jeg kan oplyse, at bl.a. det
kommunale boligbyggeri med
statstilskud glædeligvis har udvik-
let sig over al forventning, siden
statstilskuddet i 1982 blev forhøjet
fra 40 til 60 pct., siger ministeren.
Han håber på, at der i gennemsnit
kan påbegyndes mindst 500 boliger
i treårsperioden 1986-88.
Ministeren for Grønland kan
imidlertid ikke give noget forplig-
tende tal på nuværende tidspunkt,
da statens samlede anlægsplaner i
1987 og 1988 først vil blive forhand-
let færdig med hjemmestyret og
kommunerne i løbet af 1984.
— Alt i alt tyder vore prognoser
på nuværende tidspunkt på, at det
ved udgangen af 80’erne vil være
lykkedes for os at nå frem til en be-
tydelig reduktion af den boligman-
gel, vi alle erkendere findes i dag, si-
ger ministeren, som endvidere oply-
ser, at hjemmestyret tidligst ønsker
at overtage kompetancen på bolig-
området i 1990. lod-
»anstalte« agdh'saox. ukioK mdna nåtmago pinerdlugsimassunut i-
nigssissarfiup Nungmitup agdlilerneKarnera nåmagserérsimdsaoK.
agdh'ssutaunitussat ilåtigut tdssdusdput parnaerussat inait 22-t, u-
nuisitsissarfit mardluk, inigssissarfik isumangnaigdlisagaK atauseK,
iggavik, nerissarfik agdlagfitdlo. åma utarfdsaussumikparnaerussi-
ssarnermut periarfigssaKah'saoK.
agdlilerinerme angunianxeKarpoK inigssitat avatangisauneruler-
nigssait encartuneKarsimassutdlo DanmarkiliartineKartartut ikili-
nigssåt.
agdlilerineK 14 milt. krunit patdligdlugit akeKartugssauvoK. nå-
magseriarpatdlo pisomrtå 2 milt. krunit nalingdnut avdldngortiter-
neKasaoK tdssane am parnaerussat indinik amerdlanerussunik år-
KigssussissoKarsi'naorKuvdlugo, GTO taima nalunaerpoK.
ukiunera pissutigalugo mdna sanaortorneK uni’ngagatdlarpoK (d-
ssiliaKKutdleK), kisidnile tdssa 1984 nåtmago »Anstalte«titartagka-
me takutineKartutut issikoKah'saoK. ildssutigsså issikumigut avdlau-
nerussuteKdsdngilaK åmalo »parnaerussivigpalårtunigsså« pinavér-
saerniarneKarsimavoK.
»Anstalten« udvides. Inden årets udgang vilden igangsatte udvidel-
se af Anstalten for Domfældte i Nuuk omfatte 22 celler, to detenti-
onslokaler, en sikringscelle, fælleskøkken, spisestue og kontorer.
Der skabes også mulighed for varetægtsfængsling med lukkede om-
råder.
Udvidelsen sker på baggrund af ønsker om forbedring afforhol-
denefor de indsatte og om formindskelse af antallet af domfældte,
der må sendes til afsoning i Danmark.
Nybyggeriet vil koste knap 14 mili. kroner. Og når dette er fær-
digt, skal den eksisterende bygning ombygges for ca. to miil. kroner,
så der også her indrettes flere celler, meddeler GTO.
På grund af vinteren står byggeriet stille for øjeblikket (det øver-
ste billede), men tegningen viser, hvordan Anstalten kommer til at se
ud inden årets udgang. Ved valg af bygningsform og materialer er
der stræbt efter, at det samlede anlæg skal virke som en helhed og
som en bygning uden »fængselspræg«. (Foto: Lil)
PHILIPS
STØVSUGEFE
er en ren fornøjelse
Kun Philips støvsugere er forsynet
med det enestående AFS 2000 fil-
ter, der effektivt opfanger alle mi-
kropartikler.
Kvaliteten er i top, og der er lagt
vægt på en meget kraftig sugestyr-
ke og et meget lavt støjniveau, en
overlegen manøvredygtighed og
en nem betjening.
6 NR. 13 1984
AXUAGAGDLIUTIT