Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 10

Nød depot fjernet i Timmiarmiut
Vejrstationen Tingmiarmiut blev
anlagt sidst i 40erne. »Dimmiar-
miit« — hedder det på det smukke
østgrønlandske og betyder »stedet
hvor der er fugle«. Og edderfugle er
der mange af i sunde, fjorde og på
øer og skær i Dimmiarmiit-distrik-
tet.
Stationen omfatter en del større
og mindre barakker, som udover de
nødvendige anlæg og installatio-
ner, indeholder værksteder, fryse-
rum, garager, kontorer og mand-
skabsfaciliteter som små kamre og
kabys. Der ser ud til at være albue-
rum nok, til den 7 mands store be-
sætning, som har beboet og betjent
denne øde vejrstation og løst de op-
gaver, som ICAO-samarbejdet
krævede, for at vejrinformationer-
ne kunne samlet og udsendes så
sandfærdige som muligt — pri-
mært til brug for skibs- og lufttra-
fikken i Europa.
Selv om det nu er 6 år siden, at de
gamle mandskabsbarakker blev
rømmet, er der stadig atmosfære,
lugte og dufte der vidner om liv og i
drivhuset og den udendørs syd-
vendte terrasses»altankasser«
blomstrer stadig de dejligste som-
merblomster. 1 hønsehuset står der
sække af foder, nok til en mindre
farm.
I 1977 blev de fleste af de grønne
barakker rømmet til fordel for en
moderne, nybygget 260 m2 stor sta-
tionsbygning, som knapt var taget i
brug, før teknikken i form af satel-
litter overflødiggjorde landstatio-
nen med de 7 mand og i 1979 blev
den beordret nedlagt og rømmet.
17 automatiske vejrstationer
På en lille ø — Ikermiuarssuk — 60
km længere sydpå, blev der i stedet
placeret et mindre anlæg medsamt
en moderne campingvogn, som be-
nyttes af servicefolk, som aflægger
stedet inspektion. Ubemandet op-
samles og sendes nu de ønskede in-
formationer til Sdr. Strømfjord via
det europæiske satellitsystem Me-
teosat og det amerikanske Argoe.
Der er 17 af disse automatiske vejr-
stationer fordelt over hele Grøn-
land — og i Kangerlussuaq/Sdr.
Strømfjord bliver de mange vejr-
data samlet, bearbejdet og herfra
sendt videre ud i verden — uund-
værlig for den moderne trafik.
Alle stationerne skal en gang om
året have et service eftersyn. I en le-
jet helikopter fra Tasiilaq var det i
den anledning at tekniker John Ol-
sen og logistiker Erik Gothenborg
fra Meteorologisk Institut i Køben-
havn sidst i september ankom til
Tingmiarmiut. Af sikkerhedsmæs-
sige grunde har man i den nedlagte
vejrstation anbragt et nøddepot.
Madrasser, en primus, petroleum
og en kasse med tør-proviant. Selv
om disse servicefolk vel har den
bedste forudsætning for, at blive
orienteret om passende rejsevejr,
kan også de være nødt til at måtte
forlænge opholdet på grund af
storm eller tåge. Derfor et nødde-
pot.
Ubudne gæster
På trods af stationens øde beliggen-
hed — eller måske især derfor, der
er 500 km til Kap Farvel og 600 km
til Tasiilaq, havde der været ubud-
ne gæster, som havde brækket kas-
sen op — den var mærket »nød-
proviant — må ikke fjernes« —
men nødprovianten og primussen
var væk. — De mange intakte huse
henstår ulåst, således at f.eks. fan-
gerne i distriktet eller helikopterbe-
sætninger der nu og da mellemlan-
der for at tanke op, undervejs fra
nordligere himmelstrøg — f.eks.
Kulusuk til Narsarssuaq, kan kom-
me indendøre om nødvendigt.
John Olsen — en af de garvede
østkystveteraner, idet han tidligere
har arbejdet i 7 år på vejrstationen
Kap Tobin, siger, at det kan have
stor betydning for fangerne, i en
nødsituation at kunne benytte hu-
sene og det er de meget velkomne
til. Men det er en forudsætning, at
man behandler det lånte med re-
spekt og rydder op efter sig.
Det var derfor en stor skuffelse
for de to servicefolk at komme til
Tingmiarmiut denne gang og se, at
kassen med nødproviant var bræk-
ket op og indholdet fjernet. Hvem
der har gjort det vides ikke, men en-
hver der færdes i ødemarken burde
have respekt for de udlagte nødde-
poter, således at de er der, den dag
uheldet er ude.
Jeg besøgte vejrstationen sidst i
juli i år og overnattede der et par
nætter. Det var forbavsende at se,
at stationen er rømmet og efterladt
som den er. Det flyder overalt med
brugbart materiel, værktøj, kabler,
trillebøre, trækvogne, masser af
brugelige reservedele — sikringer,
isolatorer, måleinstrumenter m.m.
Værdier for tusinde af kroner — ef-
terladt, og stationen ligger i dag, i
den store ubeboede natur, som en
stor forurening, efterladt i en til-
stand som ikke er en offentlig insti-
tution værdig.
50-100.000 liter solarolie efterladt
Efter sigende, ejes de gamle grønne
bygninger af Ministeriet for Grøn-
land og den nye bygning af Meteo-
rologisk Institut. I fire store tanke
er der også efter hvad der fortælles,
efterladt 50-100.000 liter solarolie.
Tæring eller uheld har forårsaget et
udslip fra den ene beholder, således
at olien i den er flydt ud og som en
bred flod drevet i havet — hvilket
efter fangernes udsagn er årsag til,
at sælerne i det område holder sig
væk.
Logisk set er det, at når man gæ-
ster stationen i dag, har man svært
ved at udvise respekt for andres
ejendom, når man ser de mange
værdier ligge og flyde og ser den li-
gegyldige og uansvarlige måde sta-
tionen er efterladt på.
Det må have været i huj og hast
og i et mindre fartøj man dengang i
1979 er blevet »evakueret« — siden
man ikke har haft tid og plads til at
medbringe de mange værdier.
Da de to servicefolk kom tilbage
til Tasiilaq, blev borgmester Ole
Mathiassen sat ind i sagen, ligesom
politiet er blevet underrettet om
tyveriet af nødprovianten.
Men uanset årsag, bør der udvi-
ses respekt for nøddepoter og har
en eller andet behov for at benytte
et udlagt depot, bør og skal der så
hurtigt som muligt efter, gives be-
sked til myndighederne, således at
nøddepotet igen kan fyldes op.
Roland Thomsen
Meeqqat kigutillu. Kigutit peqqissut nerisassallu peqqinnartut« qu-
lequtaralugit meeqqanut marlunniit arfinilinnut ukiulinnut sammi-
sitamik paasisitsiniaanermut atatillugu qalipaanermik unammisitsi-
neq naammassivoq. Illoqarfinni assigiinngitsuni vuggestueni, bør-
nehaveni 1. klassenilu meeqqat holdit 20-t sinneqartut unamminer-
mi peqataasimapput, naammassisaallu ippassigami Nunatta Atua-
gaateqarfiani Nuummiittumi saqqummersinneqarput.
Unammisut ajugaasortaqartussaammata taava kigutigissaaso-
qarfimmiut erinarsortartorlu Peter O. Petersen (paasisitsiniaanermi
suleqataatinneqarsimasoq peqatigiillutik ajugaasunik pingasunik
toqqaasimapput: Uummannap atuarfiani 1. klasse (qalipagaat ma-
tuma qulaaniippoq), SisimiuniNalunnguarfiup Atuarfiani 1. klasse
kiisalu Nuummi paaqqinnittarfiup »Umiap« meeraataasa ilaat.
Meeqqat ajugaasut tamarmik akissarsisinneqarput Peter O. Peter-
senip immiussaanik »Kiguserigama«-mik.
Kigutinut nakorsaaneq Frank Senderovitz (assip aappaaniittoq)
ima oqarpoq: — Imaanngikkaluarpoq meeqqat kigutaat »assor-
suaq« pitsanngorsimasut. Kisianni neriunartoqarpoq. Meeqqat
børnehaveniittut 1. klasseniittullu kigutaat siusinnerulaartukkut ta-
kusartakkatsinnit amerlasuutiguut pitsaanerulersimapput. Isuma-
qarpungalu kigutit pitsaasuunissaat peqqinnartunillu nerisaqarnis-
saq eqqarsaatigineqarneruleriartortoq.
Børn om sunde tænder. Sidste efterår udskrev tandplejen en male-
konkurrence under emnet »Sunde tænder og sund kost« som et led
i en lille kampagne for tandsundhed over for de to ti! seks-årige.
Over 20 hold fra vuggestuer, børnehaver og 1. klasser fra forskellige
steder på kysten deltog i konkurrencen, og resultaterne blev forleden
præsenteret i Landsbiblioteket i Nuuk, hvor samtlige tilsendte pla-
kater og kollager blev ophængt.
Der skulle jo også være vindere i en konkurrence, så tandplejens
»Idé-center« sammen med sangeren Peter O. Petersen der var enga-
geret i kampagnen, fandt frem til tre vindere: En 1. klasse i Uum-
mannaq skole (hvis maleri gengives heroverfor), en 1. klasse i
Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut og et hold fra børneinstitutio-
nen Umiaq i Nuuk. A Ile børn fra de vindende hold fik hver et kasset-
tebånd med Peter O. Petersens tandsang »Kiguserigama« som præ-
mie.
Overtandlæge Frank Senderovitz (det nederste billede): — Det er
endnu ikke »vældig godt« med tandsundheden over det hele. Men
der er lyspunkter. Det er pænere tænder, vi ser på mange af de små
i børnehaverne og 1. klasserne, end det var for få år siden. Tand- og
ernæringsbevidstheden tror jeg er småt ved at komme. (Foto: Lil)
10 NR. 13 1984
ATU AG AG D L1U TIT