Atuagagdliutit - 28.03.1984, Blaðsíða 18

Aasianni fabrikki
ukioq manna pisassa-
qarluartariaqarpoq
Tamannali qinersinissap akornusersinnaavaa
Qaamitiatini qulingiluani sikuutin-
nagu Aasianni fabrikki suliassaqar-
titsilluarsinnaaqqullugu aalisakka-
nik naammattunik ukioq manna
tulaassisoqarsinnaanissaa kommu-
nalbeslyrelsep kissaatigaa. Taa-
maattumillu Aasiaat kommuneat i-
nuussutissarsiornermut aalisarner-
mullu naalakkersuisumut nalunaa-
raruarsimavoq apeqqutigalugu u-
kioq manna fabrikkip naammattu-
nik tulaassivigineqarnissaa qulak-
keerneqarsinnaanersoq. Tamanna
Aasiaat kommune vil i år sikre, at
der indhandles så mange fisk til fa-
brikken, at beskæftigelsen er sikret
i de måneder, hvor havnen er isfri.
Derfor har kommunen sendt en te-
lex til landsstyret for erhverv og fi-
skeri og spurgt om der kan sikres
fisk til fabrikken i år. Det blev be-
sluttet på kommunalbestyrelsesmø-
det i begyndelsen af marts mens
landstinget var samlet.
Da kommunens viceborgmester,
Jens Geisler (IA), som bekendt er
medlem af landstinget, bad kom-
munen ham og landstingsmedlem
Otto Steenholdt (Atassut, valgt i
Disko-kredsen) om at prøve at få en
forhandling med landstingsmedlem
for erhverv og fiskeri, Lars Emil Jo-
hansen, så der allerede nu kunne
sikres Aasiaat fisk til sommer.
Repræsentanter fra de tre partier
kunne så finde en løsning i fælles-
skab, så ingen af partierne kunne
drage nytte af det.
Jens Geisler oplyser, at det er me-
ningen at sikre, at en af de trawlere,
som får en fiskerilicens, skal ind-
handle en del af fangsten i Aasiaat.
Denne betingelse skal altså hæftes
på en af licenserne, mener Jens Ge-
isler.
— Det er meget vigtigt, at fabrik-
ken får råvarer i år, så der bliver be-
skæftigelse. Det lokale torskefiske-
ri svigter i disse år. Det betød i 1983,
at fabrikken kun var i gang i en må-
ned. Og det betød stor arbejdsløs-
hed og at kommunens regnskab
blev et underskud på 9,1 millioner
kroner. Det skal vi helst undgå i år,
siger Jens Geisler.
Både Jens Geisler og Otto Steen-
holdt forsøgte mandag den 19.
marts og tirsdag den 20. marts at
komme i kontakt med Lars Emil
Johansen. Det mislykkedes imid-
pivoq martsip aallartilaarnerani i-
natsisartut Nuummi katersuussi-
manerata nalaani.
Aasianni borgmesterip tullia
Jens Geisler (IA) naluneqanngitsu-
tuut inatsisartunut ilaasortaammat
taanna kommunep qinnuigisima-
vaa inatsisartunut ilaasortaqanni
Otto Steenholdt (Atåssut) peqati-
galugu Lars Emil Johansen isuma-
qatiginiaqqullugu. Taava partiit pi-
ngasuusut sinniisui peqatigiillutik
aaqqiissutissamik nassaarniarsin-
lertid. Jens Geisler mener, at Lars
Emil Johansen ikke havde lyst til at
forhandle om sagen.
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen siger, at han ikke kunne
træffes på grund af sygdom. Han
oplyser, at han ikke har set telex’en
fra Aasiaat (det er fredag den 23.
marts). Samtidig tilføjer han, at
Jens Geisler til dels har ret i, at han
ikke kunne forhandle om sagen.
— Kendsgerningen er jo, at vi er
et forretningslandsstyre, et lands-
styre der ikke har landstingets tillid,
og vi sidder altså blot og skal køre
de daglige forretninger uden at kun-
ne foretage nye initiativer, siger
Lars Emil Johansen. Det er ikke
manglende vilje, men fordi vi er
stækkede, tilføjer han.
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen siger iøvrigt, at det er sam-
me grund, at det vigtige møde om
opførelsen af en ny rejefabrik i Aa-
siaat er blevet aflyst. Det er et mø-
de, som er planlagt med samtlige
Diskobugtkommuner. — Der er ta-
le om så vigtige spørgsmål, at de må
vente til der er et beslutningsdygtigt
landsstyre, siger han.
Til dette siger Jens Geisler: — Jeg
gik netop på talerstolen under
landstingssamlingen og sagde, at
Inuit Ataqatigiit ikke er interesseret
i, at vigtige sager som skattelovgiv-
ningen og overtagelsen af KGH’s
produktionssektor og andre lignen-
de vigtige sager bliver udsat på
grund af valget. Landsstyrefor-
manden lovede, at de ikke vil blive
udsat, og at landsstyret vil forhand-
le og konsultere IA og Atassut, hvis
der skulle besluttes nye ting ud over
de daglige forretninger. Derfor for-
står jeg ikke Lars Emil Johansens
udtalelse. I øvrigt hører uddelingen
af fiskerilicenser til de daglige for-
retninger, slutter Jens Geisler.pk
naagaluarmata taamalu partiit ar-
laannaataluunniit kisimiilluni ta-
manna iluaqutiginiarsinnaassan-
ngimmagu.
Jens Geislerip oqaatigaa angu-
niarneqartoq tassaasoq kilisaatit
immikkut akuersissummik (licens)
peqarlutik aalisartartut ilaata pisa-
mi ilaanik Aasiannut tulaassisinne-
qartarnissaa. Tassa imaappoq a-
kuersissummut ilanngullugu ta-
manna piumasarineqassasoq Jens
Geisler isumaqarpoq.
— Suliassaqartitsinissaq eqqar-
saatigalugu fabrikkip ukioq manna
tulaassivigineqartarnissaa pingaar-
torujussuuvoq. Ukiuni makkunani
aasiammiut namminneq aalisagar-
takitsorujussuusarput. Tamatuma-
lu kingunerisaanik 1983-imi fabrik-
ki qaammat ataasiinnaq ingerla-
voq. Tamanna aamma kinguneqar-
poq suliffissaaleqinerup allerujus-
suarneranik aammalu kommunep
9,1 miil. kruuninik amigartoorute-
qarneranik. Tamanna ukioq man-
na pinngitsoorusukkaluarparput
jens Geisler oqarpoq.
Jens Geislerip Otto Steenholdtil-
lu Lars Emil Johansen attaveqarfi-
giniarsimagaluarpaat ataasinngor-
nermi 19. marts marlunngornermi-
lu 20. marts, tamannali iluatsissi-
manngilaq. Jens Geisler isumaqar-
poq Lars Emil Johansen isumaqati-
ginninniarnissaminut kajumissi-
manngitsoq.
Lars Emil Johansenili oqarpoq
napparsimanini pissutigalugu naa-
pinneqarsinnaasimanani. Oqarpoq
nalunaarasuaat Aasianneersoq ta-
CD
grønlands-gruppelior-
niartoq
Kalaallit Nunaannut ministeri Tom
Høyem Centrum Avisen-ip, Cent-
rum Demokratinit naqitertinneqar-
tartup normuisa kingullersaanni i-
sumaliutersuuteqarpoq partii
Grønlands-gruppiliortariaqartoq
— suleqatigiissitamik immikkut it-
tumik ataatsimiititaliatulli allatut
piginnaatitaasumik. »Apeqquter-
passuupput oqaluuserineqartarsin-
naasut«, ministeri oqarpoq, ilisi-
matsitissutigigalugulu Kalaallit
Nunaanniit nersorneqartarsimallu-
ni Danmarkimi tusaatit qarsupitta-
gaannik.
»Allaammi ima sakkortutigisu-
mik, Kujataani namminersorlutik
inuutissarsiutillit ilaat januarip aal-
lartisimalernerani ministeriuner-
mut takisuumik telegrammersi-
mapput Tom Høyem tapersersorlu-
gu. Telegrammilu ima naggateqar-
poq: »Tom Høyem-ip naalakker-
suisut tungaanniit annerusumik ta-
persersorneqarnissaa naatsorsuuti-
gaarput. Maanimi inuppassuuvu-
gut taassuminnga tamakkiisumik
tapersersuisut. Kissaatigaarput qi-
nersisoqareerpattaaq Kalaallit
Nunaannut ministerip issiaviani is-
siasoqassasoq angummik akisus-
saassuseqarluartumik, taannalu a-
ngut Tom Høyemimik ateqarpoq«,
Centrum Avisen taama allappoq,
CD-milu ilaasortanut ilisimatitsis-
sutigalugu »Tom Høyem tamaviaa-
villuni Kalaallit Nunaannik sullissi-
niartuusoq«.
kusimanagu (tallimanngornermi
23. martsimeersoq). Ilanngulluguli
aamma oqaatigaa Jens Geisler ilaa-
tigut ilumoormat oqarami sulias-
saq pillugu isumaqatiginninniarsin-
naanngitsoq.
— Ilumoortormi unaavoq utaq-
qiisaannaasumik naalakkersuisuu-
gatta — naalakkersuisut inatsisar-
tunit tatigineqanngimmata. Ullor-
miit ullormut suliassat takkussor-
tut isumagisussaavagut nutaanillu
iliuuseqartussaanata, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq. — Imaanngitsoq
piumassueqannginnatta, kisiannih
killilerneqarsimagatta, oqaatsini
taama ilavai.
Lars Emil Johansen oqarportaaq
aamma tamatuminnga pissuteqar-
tumik Aasianni raajaleriffittaarnis-
saq pillugu ataatsimiinnissaq pi'
ngaaruteqartoq kinguartinneqarsi-
mammat. Ataatsimiinnermi tassani
Diskobugtimi kommunet tamar-
mik peqataatitaqartussaagaluar-
put. — Apeqqutit aalajangiiffig'-
neqartussat pingaaruteqaqigamik
aalajangiisinnaasunik naalakker-
suisoqalernissaanut utaqqinneqar-
tariaqarput.
Tamatumunnga Jens Geisler o-
qarpoq: — Inatsisartut ataatsimiin-
neranni oqarpunga qinersinissaq
pissutigiinnarlugu suliassat pingaa-
ruteqartut kinguartinneqartaria-
qanngitsut, soorlu akileraartarner-
mut inatsisissap kiisalu KGH-ip ni-
oqqutissiornermut immikkoortua-
ta tiguneqarnissaata piareersarne-
qarnerat. Naalakkersuisut siulit-
taasuat neriorsuivoq tamakku ki-
nguartinneqassanngitsut, aamma-
lu naalakkersuisut IA-mik Atas-
summillu oqaloqatiginnittaru-
maartut ulluinnarni suliassat sania-
tigut nutaanik aalajangigassaqale-
raangat. Taamaattumik Lars Emil
Johansenip oqaasii paasinngilak-
ka. Aammami aalisarsinnaanermut
akuersissutinik agguaasarnerit ul-
luinnarni suliassanut ilaapput, Jens
Geisler naggasiivoq.
Et flertal stemte
for nedskæringer
i bloktilskuddet
Folketinget havde i forrige uge
grønlandsministerens forslag til lov
om ændring af lov om tilskud til
Grønlands hjemmestyre og de
grønlandske kommuner til 3. be-
handling og ved den endelige af-
stemning stemte 135 medlemmer af
tinget for nedskæringerne mens tre
stemte imod.
Ved 1. behandlingen fandt såvel
Socialdemokratiet som Socialistisk
Folkeparti og Venstresocialisterne
det urimeligt at beskære bloktil-
skudsordningen.
Foruden forslag om at hjemme-
styret inden 31. juli 1989 overtager
EFG-basisuddannelsen for de
grønlandske uddannelsessøgende
på Ikast Handelsskole, og Grøn-
lands Televæsens hidtidige uddan-
nelse af dets tjenestemandsansatte
trafik- og administrationspersonale
på Teleskolen i Qaqortoq, indehol-
der forslaget også en reduktion af
statstilskuddet til Grønlands hjem-
mestyre på 32,8 mili. kr. i 1984 og
1985. lod-
Aasiaat vil sikre
sig fisk til
fabrikken i år
Men valget kan forhindre det
18 NR. 13 1984
A.TUAGAQDLIUTIT