Atuagagdliutit - 06.06.1984, Blaðsíða 13

Prins Henrik 50-lisaoK
nunavtine naluneKångitdluartoK,
Prins Henrik, 50-inik ukioKalisaoK
atausingornerme junip 11-iåne.
Prins Henrik ardlaleriaKalune nu-
navtinut tikerårtarsimavoK.
rnaungnarKårpoK 1970-ime, nulé
^argrethe taimane kungigssaussoK
aiParalugo, Thulimilo ilagsivdlugo
Knud Rasmussenip angalaicatigisi-
Piasså K’åvigarssuaK. kingugdler-
[Pik angnertumik nunavtine anga-
|°rpoK ukiut mardluk matuma su-
Jornagut, Erik Augpalugtup nu-
Pavtinut tikineranit ukiut tusinnti-
iingortorsiornerånut atatitdlugo.
taimane Kitåne igdloicarfit amer-
^ianerit taimatutdlo AvanerssuaK
kunulo tikerårneicarput.
Prins Henriup 50-ltnerane nag-
dliutorsiornerit autdlartiput uvdlu-
me pingasungornerme, inuvigsior-
tOK nålagkersuissunit pivdluaricu-
neKardlune, kingornalo autdlarti-
tat inuitdlo atausiåkåt imgmikut
KaerKuneKarsimassut Amalienbor-
gime ilagsivdlugit.
sapåme junip 10-iåne igdlussår-
ssuarme Fredensborgime nerer-
ssuarneKåsaoK inuvianilo junip
11-iåne københavnimiut inuvig-
siortoK aulaterivfigisavåt igdlu-
ssårssup anérssuartarfianut anit-
dlagpat, kungip såkutuisa åssuar-
dlutik nipilerssordlutik ingerldaor-
neråne. atautsip migssåne kungi-
kormiut kungip umiarssuånik
Helsingøriliåsåput tåssångånitdlo
igdlussårssuarmut Fredensborgi-
mut, tåssane uvdloK naggatårdlugo
privatimik nererssuarneicåsavdlu-
ne.
Julut
Prins Henrik
fylder 50 år
i i
Prins Henrik. (Arkiv).
En velkendt skikkelse i Grønland,
Prins Henrik, fylder 50, mandag
den 11, juni. Prinsen har efterhån-
den besøgt Grønland mange gange.
Hans første besøg fandt sted i 1970,
hvor han og Margrethe, som var
tronfølger dengang, hilste på Knud
Rasmussens rejsekammerat Qavi-
garsuaK i Thule. Det sidste store be-
søg skete for to år siden i forbindel-
se med et tusindårs festlighederne
for Erik den Rødes ankomst til
Grønland. Dengang gæstede fødse-
laren de fleste byer på Vestkysten
samt omkring prins Henriks runde
fødselsdag begynder i dag onsdag,
hvor han modtager regeringens ly-
kønskninger efter statsrådet og se-
nere modtager deputationer og en-
keltpersoner efter særlig invitation
på Amalienborg.
Søndag den 10. juni er der mid-
dag på Fredensborg Slot og på selve
dagen den 11. juni får københav-
nerne lejlighed til at hylde prinsen
ved Livgardens vagtskifte på Ama-
lienborg Slotsplads. Ved 13-tiden
sejler den kongelige familie med
»Dannebrog« til Helsingør og derf-
ra til Fredensborg, hvor dagen slut-
ter med en privat middag.
Mersortarfik
ataavartumik
suliffiussanngilaq
"nlissani mersortarfik ataavartu-
m'k arnanut suliffinngorsinnaan-
nR*laq. Suliffissaqartitsiniarncr-
>nut ataatsimiisitaliap siunnersuuti-
R'galuarpaa mersortarfik ukioq
l!iukkaarlugu suliffinngortinneqas-
Sas°q, Qasigiannguanisut. Kom-
'Punalbcstyrelsemili amerlanerus-
suteqartut tamanna kissaatiginngi-
*aat.
llulissani mersortarfik ukiuune-
rani suliffissaqartitsiniarnermut
atatillugu ingerlanneqarsimavoq
Ptaajip ulluisa 15-iat tikillugu.
Siumup kissaatigaa mersortar-
fiup suliffissaqartitsiniutitut suli
ingerlanneqarnissaa taamatullu
juunip ulluisa 15-iata tungaanut i-
ngerlanneqarallarnissaa.
Siunnersuut tamanna ilaasorta-
nit arfineq-marlunnit akuerineqar-
poq, arfinillit akerliusut. Atassutil-
iu tamatumunnga atatillugu ataat-
simiinnerup imaqarniliorneranut
ilannguteqqusimavaa "suliffissa-
qartitsiniarnermut ataatsimiisita-
liap tungaaniit iluarineqanngim-
nrat ataavartumik suliffissaqartitsi-
nissamik siunnersuutip naaggaar-
neqarnera”.
Systuen blev ikke
en fast arbejdsplads
Systuen i Ilulissat kunne ikke gøres
til en permanent arbejdsplads for
de beskæftigede kvinder. Det blev
resultatet af kommunalbestyrelsens
behandling af et forslag fra arbejds-
markedsudvalget om, at systuen
skulle producere hele året ligesom
det sker i Qasigiannguit.
Det har hidtil været et vinterbe-
skæftigelsesprojekt, der ophørte
den 15. maj, og nu skulle der altså
sys hele året, mente arbejdsmar-
kedsudvalget.
Siumut foreslog imidlertid, at sy-
stuen skal være et beskæftigelse-
sprojekt, men partiet var indstillet
på at forlænge arbejdet til den 15.
juni.
Det var dette forslag, der blev
vedtaget med syv stemmer for og
seks imod. Atassut ønskede i den
forbindelse at få ført til protokols,
»at man fra arbjedsmarkedsudval-
gets side er foruroliget over, at man
siger ’nej’ til et forslag om at opret-
te permanente arbejdspladser«.
pk
Folketingip paasisas
sarsiorluni nunatsin
nut angalanissaa
Julip 10-aniit 24-anut angalaniarput
Folketingip ilaasortaasa ukiumoor-
tumik paasisassarsiorlutik angala-
nertik aallarnissavaat marlunngor-
nermi julip 10-ani Kastrup-imiit
aallarlutik Kangerlussuakkoorlu-
tik junip 11-anipingasunngornermi
Qeqertarsuarmut tikissapput.
Ullormi tikiffimminni unnukkut
umiarsuarmut nakkutilliissummut
ilaallutik angalaqatigiit Uumman-
namut ingerlaqqeriissapput tassu-
ngalu tikissallutik julip 12-ani ua-
likkut. Tallimanngornermi ullaara-
laannguakkut Marmorilimmuka-
riarlutik tassanngaanniit Ukkusis-
sanukassapput, unnunneranilu
Saqqamut ingerlaartussaapput tas-
sanilu tikeraarsimassallutik arfi-
ninngornermi 14-iani ullup-qeqqa-
ta siorna.
Arfininngornermi unnukkut fol-
ketingimut ilaasortat llulissanut ti-
kissapput, ataasinngornerlu ilan-
ngullugu tassaniittussaallutik.
Marlunngorneq 17-ani Aasiannu-
karlutik aallassapput, ualinerani ti-
keraarsimariarlutik unnukkut quli-
nut Sisimiunut ingerlaqqissapput
ualikkullu Knud Rasmussenip Høj-
skoleanut pulaartussaallutik. Ki-
ngusinnerusukkut unnukkut Ma-
niitsumut ingerlaqqillutik.
Sisamanngornermi julip 19-iani
Maniitsoq tikeraarneqassaaq un-
nukkullu umiarsuaq nakkutilliissut
Nuummut ingerlassalluni, anga-
laartut ulluni pingasuni Nuummiis-
sapput ataasinngornermilu tike-
raartut umiarsuarlutik Kangerlus-
sualiassallutik, tassanngaanniillu
julip 24-ani marlunngornermi Kø-
benhavnimut utissallutik.
Pisarnertut Folketingip angalati-
tai suliffissuarnut assigiinngitsunut
pulaartussaapput — Qeqertarsuar-
mi aamma Arktisk Stationimut —
suliffeqarfinnut, napparsimmavin-
nut, amutsivinnut — Sisimiuni
aamma Arnat Højskoleannut aam-
ma Illuliornermut Sanaartorner-
mullu Atuarfimmut taavalu Ma-
niitsumi illuliarineqartoq nutaaq a-
taaseq.
Tassani politeeqarfik (pisaria-
qassappallu — aaqq.) isertitsivik,
nunasiaagallarnermi illutoqarine-
qarsimasut Elisibannguullu Atuar-
fia pulaarneqassapput.
Nuummi naalagaaffiup sinniisaa
Torben Hede Pedersen paasisassar-
siorluni ataatsimeeqatigineqas-
saaq, Grønlandsfly A/S pulaarne-
qassaaq Namminersornerullutik O-
qartussanut ilaasortat arlaat ataat-
simeeqatigineqarluni. Kommunal-
bestyrelsemut ilaasortat aamma a-
taatsimeeqatigineqassapput
GTO-llu aaqqissugaanik Nuussuaq
misissortinneqassalluni.
Ukioq manna aamma pilersaaru-
tinut ilanngunneqarsimanngilaq
namminersorlutik inuutissarsiute-
qartut (sulisitsisut) SIK-lluunniit o-
qaloqatigineqarnissaat.
Ukioq manna angalanermi peqa-
taasussaapput Poul Qvist Jørgen-
sen Torben Lundilu Socialdemo-
kratineersut, Eva aamma Helge A-
dam Møller Konservatineersut, I-
nger Harms Socialistisk Folkepar-
tiineersoq. Hans Larsen-Ledet (ra-
dikalet) Pia Kjærsgaard (FP) Keld
Albrechtsenilu Venstre socialisti-
neersoq.
Taakku saniatigut angalaqataa-
sussaapput folketingimi allaffimmi
pisortaq Erich Schleisner, aamma
kæmner C.C. Resting-Jeppesen,
Kalaallit Nunaannut Ministereqar-
fik. lod-
Atuagagdliutine neKeromteKarit - akilersinauvoK
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 23 1984 13