Atuagagdliutit - 06.06.1984, Blaðsíða 26

Oqallinneq • Debat
agdlagkat angmassut:
aulisarnfkut
aulaj angissarnerit
tupigusutiginerujartulnardlugo
AAK-ip maligtarå nunavtine auli-
sarnermut tungatitdlugo politiki-
kut OKatdh'neK. pingårtumik tamå-
na tungavoK aulisarnlkut politikl-
kut aulajangisarnernut, tamåkume
akissugssåussuseKångitsumik ilior-
nertut nunavtinilo aulisarnerup i-
neriartorneranut ajoxutaussutut i-
ssigigavtigik.
Tunume aulisartitseKatigft Ni-
niarteK TasiilaK autdlarti'kamik
Tunume rejertagssikumaneKarsi-
måput 1600 tonsinik.
Tunume rejertagssat tamåker-
dlutik 1984-ime 5.245 tonsiuput.
EF-ermiut Tunume EF-imik isu-
maKatigissut maligdlugo rejersi-
nautitåuput 3.725 tonsinik tai-
maingmatdlo kalåtdlit 1985-ime
Tunume rejertagssait 1.520 ton-
siugssugssåuput, tåssa pissagssat a-
merdlisineKåsångigpata.
kalåtdlit rejerniutaisa måssåkut
Tunume pissarisinauvait 3.600 ton-
sit. tamåna ugpernarsineKarsinau-
vok ukioK måname Tunume rejer-
niarneK unigtineKarmat aulisariar-
tugssaugaluit ilait sule ånguteriå-
ngitsut.
måna pissarisinaussanut ilångu-
neKåsåput taineicarérsut 1600 ton-
sit, taimaingmatdlo kalåtdlit Tunu-
me rejertarisinaussait 5.200 tonsiu-
ssariaKaraluarput. tåukunungalo i-
långuneKåsåput nuname avdlamiut
rejertagssait 3.725 tonsiussut.
taimaingmat Tunume rejertag-
ssat katitdlutik 8.925 tonsiussaria-
Karaluarput kalåtdlit nuname av-
dlamiutdlo nåmaginartumik pi-
ssagssaKartineKåsagpata.
kalåtdlit politikerTsa pingårtu-
migdlo måna nålagkersuissussut
Kularnaitdlisinåungigpåssuk tai-
matut pissagssinigssaK, tauva uva-
gut AAK-ip tungånit taimatut poli-
tikeKarneK OKautigissariaKarpar-
put akissugssåussuseKångitdlui-
nartutut kalåtdlitdlo aulisarnerå-
nut ajoKutauvigsutut.
Kitåne rejertagssat tungaisigut å-
ma pissutsit taimaingajagput.
1984-ime Kitåne rejertagssat ta-
måkerdlutik 29.925 tonsiuput, tå-
ssa EF-ermiut pissagssait 1.775 ton-
siussut kalåtdlitdlo pissagssait
28.150 tonsiussut.
månåkut kalåtdlit Kitåne pissari-
sinauvait rejet 36.500 tonsit taimåi-
kaluartordle måna nålagkersuissu-
ssut neriorssuteicarsimåput rejer-
niutinik avatåsiutinik pingasunik
nutånik pissagssinigssamik, taimai-
livdlune rejertagssat 2.600 tonsinik
amerdlisavdlutik 39.100 tonsinut.
taimåitOKåsagpatdle 1985-ime re-
jertagssat 11.000 tonsinik amerdli-
ssugssaugaluarput 41.000 tonsi-
ngordlutik.
taimatut pissagssat amerdlineKå-
sångigpata tauva Kitåne rejertag-
sstssarneK akissugssåussuseKångit-
dluinartutut åma OKautigiumavar-
put.
tamatuma saniatigut ilisimatitsi-
ssutigissariaKarpoK nunavtinit re-
jet pissaussut amerdliartornerati-
gut kisalo Svalbardime rejertat
angnertussiartuinarneratigutaoK
o
Åbent brev
Det er med stadig større forun-
dring, at AAK følger den debat, der
til stadighed pågår omkring fiskeri-
politikken i Grønland. Dette gæl-
der specielt, når vi samtidig er vidne
til fiskeripolitiske dispositioner,
som efter vor opfattelse må beteg-
nes som uansvarlige og direkte ska-
delige for fiskeriets udvikling i
Grønland.
I forbindelse med etableringen af
det østgrønlandske selskab Niniar-
teq Tasiilaq, er dette selskab blevet
stillet en totalkvote i udsigt alene
ved Østgrønland på 1.600 tons re-
jer.
Den totale tilladte fangstmæng-
de (TAC) i dette område er i 1984
fastsat til 5.245 tons rejer.
Grønland har i medfør af fiskeri-
aftalen med EF tildelt udenlandske
fiskeskibe ret til fiskeri af 3.725
tons rejer ved Østgrønland, således
at den TOTALE grønlandske kvote
ved Østgrønland i 1985 må forven-
tes at være 1.520 tons rejer, med-
mindre der foretages en udvidelse
af TAC’en.
Den nuværende grønlandske re-
jeflåde har en fangstkapacitet på
ca. 3.600 tons ved Østgrønland.
Dette dokumenteres bl.a. ved, at
rejefiskeriet blev stoppet i år ved
Østgrønland inden flere skibe var
nået i fiskeri.
Til den nuværende kapacitet skal
der så tillægges de 1.600 tons til det
nye østgrønlandske selskab, hvor-
efter Grønland i 1985 bør have en
kvote af rejer ved Østgrønland på i
alt 5.200 tons. Hertil skal så lægges
det udenlandske fiskeri på 3.725
tons, som Grønland i medfør af fi-
skeriaftalen skal tildele EF.
TAC’en ved Østgrønland skal såle-
26 NR. 23 1984
des i 1985 fastsættes til 8.925 tons
rejer for i rimeligt omfang at til-
fredsstille såvel grønlandsk som
udenlandsk fiskeri af rejer.
Såfremt de grønlandske politiske
myndigheder og her specielt det nu-
værende Landsstyre ikke med sik-
kerhed kan garantere en TAC i
ovennævnte størrelsesorden, må vi
fra AAKs side betegne den førte po-
litik på dette område som ganske
uansvarlig og til direkte skade for
det grønlandske fiskeri.
Med hensyn til rejer ved Vest-
grønland er situationen næste den
samme.
Med den for 1984 gældende TAC
på 29.925 tons rejer og med et EF-
fiskeri i 1985 på 1.775 tons er der i
alt 28.150 tons rejer til rådighed for
det grønlandske fiskeri.
Den nuværende grønlandske ka-
pacitet til rejefiskeri ved Vestgrøn-
land er ca. 36.500 tons, og på trods
heraf giver det nuværende Lands-
styre forhåndstilsagn til yderligere
3 havgående rejeskibe, som forven-
teligt skal have en kvote på i alt ca.
2.600 tons, hvilket giver en samlet
grønlandsk kapacitet på 39.100
tons rejer. Dette sammenhold med
den for 1984 fastsatte TAC kræver
en forøgelse af TAC’en for 1985
med ca. 11.000 tons til ca. 41.000
tons rejer ved Vestgrønland.
Igen må vi anse den førte licens-
politik for ganske uforsvarlig, så-
fremt Landsstyret ikke kan garan-
tere denne TAC forøgelse.
Herudover bør man være op-
mærksom på, at med de stadigt sti-
gende rejetilførsler til markedet ik-
ke blot fra Grønland, men også i
forbindelse med et udvidet fiskeri
ved Svalbard, er markedet meget
påvirket, således at priserne er
stærkt for nedadgående, hvilket
naturligvis påvirker rentabiliteten i
fiskeriet.
Hvis der ikke fra politisk hold
meget hurtigt ændres signaler, må
vi frygte, at det førhen rentable
havgående rejefiskeri bliver urenta-
belt i sin helhed og dermed en klods
om benet på den grønlandske fiske-
riudvikling, i stedet for som hidtil et
fornuftigt og økonomisk rentabelt
islæt i det for Grønland generelt dy-
stre billede, som tegner sig for fiske-
riet fremover.
Dette skal ikke betragtes som en
efterrationalisering, men vi har fra
AAK’s side igennem de sidste 2-3 år
peget på denne risiko, men politi-
kerne har villet det anderledes, hvil-
ket vi kun stærkt kan beklage.
AAK vil også igen nu som tidlige-
re påpege de helt urimelige konse-
kvenser for det grønlandske fiskeri,
som er skabt gennem den efter vor
opfattelse fejlslagne lovgivning
omkring ejerskabsforholdene i det
licensbetingede fiskeri, hvor især
administrationen af denne lovgiv-
ning, har bevirket en næsten mod-
satrettet udvikling med hensyn til
grønlandsk ejerskab i forhold til in-
tentionerne i lovgivningen.
Men alt er heldigvis ikke tabt på
gulvet endnu, hvorfor vi endnu en-
gang skal appellere til samtlige poli-
tisk ansvarlige om, at HELE den fi-
skeripolitiske situation tages op til
nyvurdering, og at der SNAREST i
SAMARBEJDE mellem organisa-
tionerne og de politisk ansvarlige,
afstikkes retningslinier for en fiske-
ripolitik, som på en konstruktiv og
langsigtet måde udvikler hele fiske-
rierhvervet, og ikke som i dag er en
fiskeripolitik, som alene fra dag til
dag skal søge at sikre de politiske
magthaveres fortsatte position.
Med venlig hilsen
p.f.v
Søren Brandt
næstformand
ATUAGAGDLIUT1T
rejenik niorKutigssiorneK agsut su-
nerneicarsimangmat akit åpariartu-
piloKalutik, taimalo rejerniarnerup
ingminut akilersinaunera agtorne-
Kardlune.
politikikut OKartugssaussut tu-
ngånit ingerdlatsineK avdlångorti-
neKångigpat ånilångatigissariaKar-
poK avatåne rejerniarneK sujorna-
gut ingminut akilersinausimagalu-
artoK amigartortaullsassoK taima-
lo nunavtine aulisarnerup ineriar-
tortineicarneranut akornutauler-
dlune sujunigssamut isumakulung-
nartumik kingunilingmik.
tamåna aulisarnermik pissarit-
dlisainiarnertut isumaKarfigineieå-
sångilaK, uvagutdle AAK-ip tungå-
nit ukiune kingugdlerne mardlung-
ne pingasunilunTt rejerniarnerup i-
ngerdlatitaunerata navianauteiear-
nera uparuartortarsimavarput, ki-
siånile politikerit avdlatut isuma-
Karput ajoraluaidssumik.
AAK-ip åma sujornagut iliortar-
nermisutdle uparuarumavai aulisa-
gartagssinejcartarnikut aulisarner-
me pigingneicataunerme inatsisili-
ornikut kukussutaussut, tamatu-
mane ingerdlatsineK kinguneKarsi-
mavdlune kigdlormut ingerdlaner-
mik kalåtdlit pigingneKataunerå-
nut tungassut erKarsautigigåine.
taimåikaluartordle sule pissutsit
nukigdlårnårsivingitdlat Kujanar-
tumik, taimaingmatdlo politikerit
akissugssaussut tamaisa Kinuvigi-
niarpavut aulisarnermut tungatit-
dlugo politikikut ingerdlatsineK
nutåmik misigssuatårKuvdlugo au-
lisarnikut peKatigigfit politikikut-
dlo akissugssaussut suleKatigmgne-
ratigut najorKutagssiortoKarKuv-
dlugo aulisarnerup sujunigssaK i-
ssigalugo iluamérsumik ineriartor-
tineKarnigsså pivdlugo. uvdlumi-
kutume iliortOKåsångilaK tåssa uv-
dlormit uvdlormut aulajangisso-
Kartardlune politikikut, ingerdlat-
sissut pissaunerat isumangnaitdli-
sarniardlugo.
inuvdluarKussivdlunga
AAK sivnerdlugo
Søren Brandt
sujuligtaissup tugdlia
Officielt
Under 15. maj 1984 er der i Aktieselskabs-
registret, Afdelingen for Anpartsselska-
ber, optaget følgende ændringer vedrøren-
de »SUKKERTOPPEN MARINE ApS«
af Sukkertoppen:
Landstingsmedlem Niels Carlo Heilmann,
Heliportvej 590, 3912 Sukkertoppen,
Grønland, fiskeskipper Peter Hendrik
Enos Thomas Josef sen, Danmarksvej 194,
3912 Sukkertoppen, Grønland, fiskeskip-
per Karl Johannes Ivar Vilas Rosing, Jens
Lyberths Vej 280, 3912 Sukkertoppen,
Grønland, fiskeskipper Pavia Hans Mika
Sivert Rosing, N. Lyngesvej 500/16, 3912
Sukkertoppen, Grønland, fiskeskipper
OttoraK Jakob Adolf Nikodemus Heil-
mann, Pavia Petersensvej 917, 3912 Suk-
kertoppen, Grønland, fiskeskipper Dani-
el Johannes Peter Amos Heilmann, Pavia
Petersensvej 583/B, 3912 Sukkertoppen,
Grønland, Jakob Marthin Ludvig Ly-
berth, postbox 22, 3912 Sukkertoppen,
Grønland, er indtrådt i bestyrelsen. Chri-
stian Nowak, Ib Ulrik Aunsager er udtrådt
af, og nævnte Peter Hendrik Enos Thomas
Josefsen er indtrådt i direktionen. Under
29. september 1982 er selskabets vedtæg-
ter ændret. Selskabet tegnes af et medlem
af bestyrelsen i forening med en direktør
eller af den samlede bestyrelse.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 23. maj 1984.