Atuagagdliutit - 06.06.1984, Blaðsíða 27
Oqallinneq • Debat______
Partiit pingasuusut
isumaqatigiissutigaat
Aalisarnerup tungaatigut Nammi-
nersornerullutik Oqartussat politi-
kerisaat pillugu AAK-p ammasu-
mik allagarisimasaat, taassumalu
kingunerisaanik tusagassiutitigut
Namminersornerullutik Oqartus-
sat eqqartugaalersimanerat tun-
ngavigalugu Naalakkersuisut ma-
tumuuna imatut oqaaseqaateqar-
niarput:
Soorlu AAK-p nalussagunan-
ngikkaa februarimi inatsisartut a-
taatsimiinneranni inatsisartunut qi-
nersisoqartussanngorsimavoq, taa-
maalisoqarneranilu aalajangiunne-
qarpoq Naalakkersuisuusut qiner-
sisoqarnissaata tungaanut naalak-
kersuisuugallartutut ingerlatsisus-
sat. Taassuma kingunerisimavaa
aalajangiussat pingaarutillit partiit
suleqatigiillutik taakkununnga aa-
lajangiisalernissaat.
AAK-p Naalakkersuisut isornar-
torsiorsimavaat kinguppanniarner-
mut akuersissutit kingulliit tun-
niunneqarneranni, massakkut pis-
saanermik tigumminninnertik na-
ngeqqikkumallugu taamatut tu-
nioqqaasimasut, taamatut isuma-
qartunut ilisimatitsissutigisariaqar-
poq aalajangiisoqarsimammat I-
natsisartuni partiit pingasuusut ta-
marmik isumaqatigiinnerisigut.
AAK-p allagaqaammini nalu-
naarutigaa politikkikkut partiit aa-
Hsarnikkullu kattuffiit aalisarne-
rup tungaatigut politikkikkut sule-
qatigiinnissaq amigaatigalugu.
Naluneqanngitsutut siusinneru-
sukkut Naalakkersuisut siunner-
suutigisimagaluarpaat politikki-
mik sorlermik ingerlataqarneq a-
peqqutaatinnagu ataatsimjitsita-
liortoqarnissaa Kalaallit Nunaanni
aalisarnermik politikkeqarnikkut
malittarisassanik suliaqartussa-
mik, qinersereernerup kingorna
taamaaliornissaq Naalakkersuisu-
nit aamma siunniunneqarsimavoq.
Pisariaqarsinnaassutsimik
AAK-p naatsorsugai, massakkullu
Naalakkersuisunut 1985-imi ki-
nguppattarineqarsinnaasut tamak-
kiisut (TAC) annertusineqangaat-
siarnissaanik piumasarisimasaat
eqqarsaatigalugit, ilisimatitsissuti-
gineqassa manna tikillugu kingup-
pattarineqarsinnaasut tamakkerlu-
git pisarineqarsimaneri peqqutiga-
lugu kinguppanniarneq eqqarsaati-
gissanngikkaanni.
Manna tikilugu umiarsuaatileqa-
tigiit pioreersut aningaasatigut iser-
titaqarsinnaasimanerat aamma mi-
sissussagaanni kissaatigisatsitut er-
seqqilluinnarpoq, kinguppanniar-
nerup imminut akilersinnaassusia-
nik naatsorsuisimanera ingasaallu-
gu nikallornangasuliarineqarsima-
soq.
Naggasiullugu oqaatigineqas-
saaq akuersissutit kingulliit tun-
niunneqarnerat politikkikkut isu-
maqatigiinnermik ersersitsimmata,
aalisarnermi iluanaarutaasinnaa-
nerpaat amerlanerpaanit iluaquti-
giniarneqarnissaat siunertarineqar-
luni inuit ikittuinnaat eqqaarsaati-
ginagit.
Naalakk. sinn.
Lars Emil Johansen
Nuuk, ulloq 29. maj 1984
Genopslag
Leder af kunstskolen i
Grønland
Under Grønlands Hjemmestyre vil stillingen som leder af kunst-
skolen/Eqqumiitsuliortut Atuarfiat i Nuuk/Godthåb være ledig
til besættelse pr. 1. august 1984 eller efter nærmere aftale.
Kunstskolen har til formål at fremme udviklingen af bildende
kunst ved at skabe mulighed for, at personer med kunstneriske
evner og interesser kan udvikle disse anlæg og opnå færdighe-
der, der forbedrer deres muligheder for at skabe bildende kunst.
Lederen vil have såvel det kunstneriske, som pædagogiske og
administrative ansvar for skolens daglige ledelse.
Ansættelse vil ske på tjenestemandslignende vilkår med en af-
lønning svarende til den grønlandske lønramme 29.
Ansøgning stiles til Grønlands Hjemmestyre og indsendes inden
den 4. juni 1984 til
Kultur- og Undervisningsdirektoratet
Postbox 1029.3900 Godthåb
Stor, stærk, robust
økonomisk og dejlig.
<^j) Dette mærke er Deres garanti for en
god handel.
Enig afgørelse
mellem de 3 partier
Foranlediget af AAK’s åbne brev til
Grønlands Hjemmestyre vedrøren-
de den førte politik på fiskeriområ-
det og den omtale, som brevet har
givet anledning til i pressen, skal
Landsstyret hermed udtale følgen-
de:
Som det vil være AAK bekendt,
blev der på landstingets samling i
februar udskrevet nyvalg til lands-
tinget, og det blev i den forbindelse
besluttet, at det nuværende Lands-
styre indtil valget skal fungere som
forretningslandsstyre. Dette inde-
bærer, at alle afgørelser af mere
vidtrækkende betydning nu skal
træffes af de politiske partier i fore-
ning.
Når AAK nu kritiserer Landssty-
ret for udstedelsen af de seneste re-
jelicenser og mener, at hensigten
med dem er at sikre de politiske
magthaveres fortsatte position,
skal man således være opmærksom
på, at afgørelsen er truffet i fuld
enighed mellem alle 3 partier i
Landstinget.
AAK efterlyser i sit brev et sam-
arbejde mellem de politiske partier
og fiskeriorganisationerne omkring
fiskeripolitikken.
Som bekendt foreslog Landssty-
ret tidligere på året, at der nedsæt-
tes et tværpolitisk udvalg, der skal
have til opgave at udstikke retnings-
linierne for fiskeripolitikken i
Grønland, og det er fortsat Lands-
styrets hensigt at gøre dette efter
valget.
Med hensyn til AAK’s kapaci-
tetsberegninger og krav til det nu-
værende Landsstyre om garanti for
at TAC’erne for rejer kan forhøjes
væsentligt i 1985, skal det blot an-
føres, at rejefiskeflåden hidtil har
været forskånet for at fiskeriet har
måttet indstilles tidligt på året på
grund af kvotens opfiskning, når
bortses fra fiskeriet ved Østgrøn-
land i indeværende år.
Endvidere viser indtjeningen i de
eksisterende rederier med al ønske-
lig tydelighed, at AAK’s frygt for
rentabiliteten i rejefiskeriet er
stærkt overdrevet.
Afslutningsvis skal det nævnes,
at udstedelsen af de seneste licenser
skal tages som udtryk for, at der er
politisk enighed om, at også den
mere givtige del af fiskeriet skal
komme flest muligt til gode og ikke
forbeholdes en lille eksklusiv klub.
Nuuk, den 29. maj 1984
Lars Emil Johansen
Angillunilu qajannaallunilu
atoruminarlunilu
Ilisarnaat taanna pisilluarnissannut
qularnaveeqqutaavoq
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 23 1984 27