Atuagagdliutit - 01.05.1985, Qupperneq 3

NR. 18 1985
ATU AG AGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Qoornoq genåbner
som produktions-
sted i 1986
Nuuk kommune indstillet på økonomisk støtte, hvis
tanken om egentlig genbefolkning af bygden
skrinlægges
Alt tyder på, at den nedlagte bygd
Qoornoq ved Nuuk atter får ind-
nandlingssted og produktionsan-
læg for fisk. Dermed er Andelsfore-
ningen Qoornoq kommet et stort
skridt nærmere det mål, som fore-
ningen for flere år siden satte sig.
Hovedmålsætningen med andels-
foreningen er imidlertid en egentlig
geiibefolkning af bygden, og denne
målsætning må nu sløjfes af for-
målsparagraffen, hvis der skal
etableres indhandlingssted i Qoor-
Det er kommunalbestyrelsen i
Nuuk, der atter en gang har haft en
ansøgning fra Andelsforeningen
Qoornoq på dagsordenen, og den-
ne gang sagde kommunalbestyrel-
sen principielt ja til etableringen af
et produktionssted i bygden. Men
der er to betingelser knyttet til kom-
munalbestyrelsens ja.
For det første skal andelsforenin-
gen simpelt hen slette ordet »genbe-
olkning« , overalt hvor det fore-
kommer i vedtægterne. For det an-
det skal det sikres, at Grønlands
Hjemmestyre yder en støtte til pro-
Rejeudsmid et helt
urimeligt spild af
værdifulde råvarer
Landsstyremedlem Lars Emil Johansen bebuder
■forsøgsordning, hvor små rejer landes til forarbejdning
Den nye fiskerilicenskontrol skal sættes ind på
opgaven
jektet, som var dette et egentligt
bygdeproduktionsanlæg.
Torsk og uuaq
Der sigtes i første række på ind-
handling af torsk og uuaq til det nye
produktionssted i Qoornoq, og det
er meningen, at fisken skal tørres på
de tilbageværende tørrestativer i
bygden.
Området omkring Qoornoq er et
af de bedste torskevande i fjord-
komplekset omkring Nuuk, og med
et indhandlingssted i den gamle
bygd slipper fiskerne for den lange
sejlvej til indhandling i enten Kapi-
sillit eller Nuuk.
Genåbningen skal i øvrigt ske i.
samarbejde med Godthåb Fiske-
industri i Nuuk, som nu er overta-
get af Grønlands Hjemmestyre.
Det beløb, som Nuuk kommune i
første række har sagt ja til at yde til
produktionsstedet, er på 212.000
kroner.
Mange muligheder
Som nævnt sigtes der i første om-
gang på torsk og uuaq, men der kan
meget vel vise sig at være mange an-
dre muligheder i en genåbning af
Isumalluutinik
atornerluineq
Naalakkersuisuni ilaasortaq Lars Emil Johansen
ilisimatitsivoq misiliinermik ingerlatsisoqarniartoq
kinguppaat mikinikut tulaanneqarlutik
nioqqutissiarineqartarnissaannut tunngasumik —
Aalisarsinnaatitaanermut akuersissutinik
nakkutilliisoqarfittaaq tamatuminnga
suliassinneqassaaq
— Viskaldet urimelige ressourcespild til livs, som finder sted, når de søko-
gende rejetrawlere smider de små rejer ud igen, siger landsstyremedlem
Lars Emil Johansen.
— Kilisaatit avataani uuterereersartut kinguppannik mikinikunik igitsisar-
nerisigut asuliinnartitsisarnersuaq taamaatittariaqalerparput, naalakker-
suisuni ilaasortaq Lars Emil Johansen oqarpoq.
~ er aH for mange ressourcer,
cr går tabt i det søkogende rejefi-
s eri, når store fangster af små rejer
ganske enkelt lempes ud over siden.
, els presser denne praksis TACen
angt ned, og dels kunne der ud-
mærket ske forarbejdning af disse
små rejer. Det mener landsstyre-
medlem Lars Emil Johansen, og
an bebuder, at landsstyreområdet
or fiskeri og industri vil søge at
komme dette ressourcespild til livs.
— Vi vil gerne have sikret, at der
Produceres på alle rejer, der hives
Pa vandet omkring Grønland, si-
8er Lars Emil Johansen til AG.
Jeg er helt enig i, at det kun er
Nunarfinni atorfiit
Kommunit kattuffiata ataatsimeer-
suaenerani isumaqatigiissutigine-
qarpoq nunaqarfinni atorfiit pileri-
narsarneqassasut, suliassarlu ta-
manna Namminersornerullutik
qartussanut ingerlateqqinneqas-
asoq isumaliutissanngorlugu.
aatigut siunnersuutigineqarpoq
akissarsiat allineqarnissaat, akile-
aarutit millinissaat, nunaqarfinni
isut pitsaasunik illoqarnissaat
»salu illut telefoneqarnisaat TV-
qarnissaallu kommunit isumagissa-
gaat. 6
Siunnersuut tamanna Qaqortup
ommunianit saqqummiunneqar-
P°Q taaneqarluni nunaqarfinni su-
de store rejer, der egner sig til sø-
kogning, og dette princip skal der
ikke rokkes ved. Blot vil vi sikre os,
at det urimelige spild, der sker i
kraft af udsmiddet, bliver bragt til
ophør.
Forsøgsordning
Den forsøgsordning, der skal gen-
nemføres, er endnu ikke udarbejdet
i alle detaljer, men den kommer sik-
kert til at dreje sig om, at de små re-
jer skal landes til produktionsan-
læg.
Det bliver sikkert den nye fiskeri-
licenskontrol, der om bord i skibe-
ne kommer til at påse, at forsøgs-
ordningen overholdes.
lisut aggersitanit annerusumik
ajunngitsorsiassaqartariaqartut.
Ukiuni kingullerni ajoqissaaleqi-
neq juumuussaleqinerlu malunnar-
siartuinnarsimapput, illoqarfinni
atortorissaarutit pissutigalugit nu-
naqarfinni atorfininnissaq kajumi-
gineerukkiartuinnarmat.
Folkevalgte sagde nej
til rådhusudvidelse
Kommunalbestyrelsesmedlemmer-
ne i Nuuk vil ikke følge deres em-
bedsmand i ønsket om udvidelse af
rådhuset. Ganske vist har chef-
indhandling og produktion i Qoor-
noq. Det mener i hvert fald Adam
Lynge, nuværende bygdebestyrer i
Kapisillit, men oprindeligt selv ind-
bygger i Qoornoq.
1 et brev til Andelsforeningen
Qoornoq skriver han således, at og-
så rødfisk vil være en mulig ind-
handlingsvare. Det samme gælder
hellefisk, og for begge arters ved-
kommende gør der sig det gælden-
de, at de også fanges i vintermåne-
derne.
Adam Lynge skriver også, at der
findes en stor, i øjeblikket ubeskat-
tet, rævebestand ved Kangersuneq.
Denne bestand kunne sandsynligvis
også give basis for en pæn indtje-
ning.
Endeligt skriver Adam Lynge, at
Qoornoq vil være en vigtig mellem-
station for folk, der rejser ind i
fjordkomplekset for eksempel for
at jage rensdyr. I tilfælde af red-
ningsaktioner kan det ligeledes spil-
le en stor rolle, at der er folk i byg-
den, mener han..
Frygter udgifter til infrastruktur
Når Nuuk kommune holder fast
ved, at der ikke må ske en egentlig
genbefolkning, hænger dette sam-
men med frygten for store infra-
strukturopgaver og deraf følgende
udgifter.
Sker der en egentlig genbefolk-
ning, vil der også skulle oprettes
skole og børnehave. Hvor man ved
oprettelsen af et indhandlingssted
vil kunne nøjes med et depot, skal
der etableres en egentlig butik, hvis
bygden genbefolkes. Ligeledes vil
kommunen komme ud i store udgif-
ter til for eksempel brandvæsen, og
endeligt ville en bygd også kræve et
vist administrationsapparat.
— Vi ønsker ikke at sætte politi-
folk om bord i den private rejeflå-
de, men vi tror, at det er nødvendigt
med en kontrolinstans i første om-
gang, siger Lars Emil Johansen.
Fra produktionsanlæggene i land
vil der foregå ganske normal afreg-
ning med de omkring 6,50 kroner
pr. kilo, som prisen i øjeblikket er.
Bedre overblik
Lars Emil Johansen er også overbe-
vist om, at en ordning med landing
af de små rejer vil resultere i bedre
overblik over fiskeriet og dermed en
mere hensigtsmæssig fastsættelse
af TAC-er og kvoter.
— I øjeblikket er TAC-en for he-
le landet fastsat på 33.000 tons,
men vi ved da udmærket, at der må-
ske fiskes en halv snes tusinde tons
ud over denne mængde. Det samme
ved biologerne, og denne spild-
mængde er der taget højde for, når
fangstmængderne fastsættes.
— Men det kan ikke være menin-
gen, at vi fortsætter på den måde. I
virkeligheden saver fiskerne i den
gren, de selv sidder på, og det må
stoppes.
— Og endeligt må vi ikke glem-
me, at landingerne vil give en vis
fortjeneste til rederierne. Fabrik-
kerne vil tjene på de små rejer, og
beskæftigelsen vil blive bedre.
gruppen henstillet, at der snarest
startes op på projekteringen af en
udvidelse, men kommunalbestyrel-
sens klare holdning er, at proble-
merne skal ordnes inden for de nu-
værende rammer.
Nuuk kommunes rådhus blev
indviet i december 1982, men allere-
de nu er man i bekneb for 10 til 15
ekstra kontorpladser, flere møde-
rum, ventepladser for publikum
saml yderligere plads til kommu-
nens arkiver.
Nu er sagen imidlertid sendt til-
bage til økonomiudvalget med det
pålæg, at man endnu en gang skal
søge at klare pladsproblemerne in-
den for det eksisterende rådhus’s
mure.
— Kilisaatit avataani uuterereer-
sartut kinguppannik mikinikunik
igitsiinnartarnerisigut annertooru-
jussuarmik atulussinnaasoqartar-
poq. Taamaaliornikkummi TAC
millisinneqaannartanngilaq aam-
mali kinguppaat mikisut tamakku
nioqqutissiarineqarluarsinnaasuu-
galuarput. Naalakkersuisuni ilaa-
sortaq Lars Emil Johansen taama
isumaqarpoq, ilimasaarutigaalu
aalisarsinnaatitaanermut akuersis-
sutinik nakkutilliisoqarfittaaq ta-
matumap qaangerneqarnissaa pil-
lugu sulisinneqalissasoq.
— Kinguppaat Kalaallit Nunaata
eqqaani qaqinneqartut tamarmik
iluaqutigineqartalernissaat anguni-
arniarparput, Lars Emil Johansen
AG-mut oqarpoq.
— Isumaqataavunga kinguppaat
angisuut kisimik avataani uuterne-
qartartussatut naleqquttuunerinut,
periaaserlu tamanna allanngortin-
neqassanngilaq. Qularnaarniaan-
narparput isumalluutinik maa-
ngaannartitsisoqartannginnissaa,
taamaattumik igitsisarneq unitsin-
neqartariaqarpoq.
Misiliineq
Misiliinerup qanorpiaq ingerlanne-
qarnissaa suli peqqissaartumik pi-
lersaarusiorneqarsimanngilaq, qu-
larnanngilluinnartumilli kingup-
paat mikisut nunami suliffissuar-
nut tulaanneqartalerumaarput.
Qularnanngilluinnartumillu aa-
lisarsinnaataanermut akuersissuti-
nik nakkutilliisoqarfittaaq sulias-
sinneqassaaq umiarsuit ikkivigisar-
lugit misiliinerup eqqortinneqar-
nissaanik isumaginnittunissaanik.
— Namminersortut politiinit
nakkutigineqartikkumanngilagut,
isumaqarpugulli aallaqqaataani
nakkutilliisoqartariaqassasoq,
Lars Emil Johansen oqarpoq.
Nunami Suliffissuit pisarnertut
akiliisassapput, ullumikkut akiusut
naapertorlugit kiilumut 6,50
kr-eertassallutik.
Nakkutiginninneq pitsaanerusoq
Lars Emil Johansenip qularuti-
ginngilluinnarpaa kinguppaat mi-
kisut tulaanneqartalerpata aalisar-
neq tamarmi pitsaanerusumik nak-
kutigineqarsinnaalissasoq taamalu
TAC-issat pisarineqarsinnaasullu
amerlassuserisartagassaat anner-
tussusileruminarnerulissasut.
— Maannakkorpiaq nunami ta-
marmi TAC-i 33.000 tonsiuvoq,
qulakkiivilluguli ilisimavarput
taakku ilarpaalorujussui igiinnar-
neqartartut. Aalisakkanittaaq ilisi-
matuut isumaqarput pisassaritin-
neqartunik amerlassusiliiniartar-
nermi maangaannartinneqartartut
ilanngullugit eqqarsaatigineqarta-
riaqartut.
— Taamatulli ingerlatsisoqartu-
aannarsinnaanngilaq. Taamaalior-
nikkummi aalisartut avalequt issia-
vigisartik namminneq pilattorpaal-
lusooq, tamannalu unitsinneqarta-
riaqarpoq.
— Puigortariaqanngilarputtaaq
tulaassat aalisartunut aningaasar-
sissutaasassammata. Suliffissuit
kinguppaat mikisut aningaasarsis-
sutigisassavaat aammalu suliffissa-
qartitsiniarneq pitsaanerulissallu-
ni.