Atuagagdliutit - 01.05.1985, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 18 1985
Det grønlandske sprog forsømmes
på landets seminarium
Der er nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der skal komme med forslag til
Landstinget om indførelse af grønlandsk som undervisningssprog på Grønlands
Seminarium.
Ataatsimeeqataasut ilaat oqaloqatigisavut, saamillernit: Johannes Jeremi-
assen, Nukaaraq Eugenius ,Ruth Blytmann aamma Lars Møller-Lund.
Mødedeltagere, som vi talte med, fra venstre: Johannes Jeremiassen, Nu-
kaaraq Eugenius, Ruth Blytmann og Lars Møller-Lund.
Kalaallit oqaasii
sumiginnagaapput
Uinniarfissuatsiimi
Suligasuartussanik ataatsimiititaliortoqartoq kalaallit
oqaasiisa seminariami atorneqarnerunissaannik
siunnersuusiortunik ilaadgut inatsisartunut
saqqummiutassanik.
Grønlandske lærerstuderende har
ingen mulighed for at forberede sig
til deres gerning på landets sprog,
uanset at loven om Folkeskolen si-
ger, at grønlandsk er undervis-
ningssproget. For at rette på de
skæve forhold var der et møde på
Seminariet, hvor der blev nedsat et
hurtigt arbejdende udvalg, der skal
'komme med forslag til Landstinget
om indførelse af grønlandsk som
undervisningssprog på Grønlands
Seminarium.
På mødet viser det sig, at samtli-
ge lærerstuderende er utilfreds
med, at det grønlanske sprog for-
sømmes groft på landets semina-
rium, hvor undervisningen foregår
på dansk. Det har også vist sig, at
lærerne på seminariet ikke har ret
megen føling med forholdene på
Folkeskolen.
Ændring af ansættelsespolitikken
Det nedsatte udvalg vil nu foreslå,
at ansættelsespolitikken på Semi-
nariet ændres. HF frigøres fra Se-
minariet og i stedet tilknyttes det so-
cialpædagogiske seminarium til
Grønlands Seminarium. Meningen
med det er at ansætte flere grøn-
landsksprogede lærere, f. eks. læ-
reren, som ikke er akademikere
men med erfaring fra Folkeskolen.
Man ønskede også, at der skal
etableres et mødested, hvor man
kan diskutere det grønlandske
sprog i relation til undervisningen
på Seminariet. Der var også et ud-
redt ønske om at starte en debat om
forholdene på Seminariet.
Årsagen til mødet
Vi har på AG talt med flere deltage-
re på mødet, og lærerstuderende
Johannes Jeremiassen siger:
—Det hele startede med, at aspi-
ranter i efteråret ønskede at skrive
deres opgaver på grønlandsk. Men
de fik afslag både fra Undervis-
ningsdirektoratet og Seminariets le-
delse.
Lektor i grønlandsk på Seminari-
et, Lars Møller-Lund: — Årsagen
til diskussionen er nok den, at de
unge mennesker er bange for, hvor-
dan de kan klare at undervise på
grønlandsk i Folkeskolen. Dansk er
undervisningssprog på Seminariet,
men skoleloven siger, at grøn-
landsk er undervisningsprog i Fol-
keskolen. Problemet var nok ikke
opstået, hvis kravet i Folkeskolen
var anderledes. Den nærmeste vej
til at rette på forholdene må være,
at en af Folkeskolerne i Nuuk skal
tilsknyttes Grønlands Seminarium,
sådan som det er tilfældet med se-
minarier i Danmark.
Hvis Seminariet får direkte berø-
ring med Folkeskolen vil behovet
for akademikere som lærere blive
mindre og tilgangen på Seminariet
bliver større. Mange grønlændere
får efter en ekstra grundlæggende
uddannelse mulighed for at komme
ind på Seminariet og følge under-
visningen på deres sprog.
Som et kloster
Nukaaraq Eugenius: — Vi har også
talt om, at Seminariet er blevet et
slags kloster. Tidligere var Ilinniar-
fissuaq et forum til at udvikle den
grønlandske kultur. Det var en læ-
reanstalt, som var åben for hele
samfundet. Men det er ikke mere
tilfældet. 1 dag er Seminariet et
slags universitet med akademikere
som lærere. Derved har Seminariet
mistet sin kontaktflade til befolk-
ningen.
Lars Møller Lund: — Årsagen til
den ringe tilgang på Seminariet kan
være undervisningsproget. De unge
ønsker ikke undervisningssproget i
HF og gymnasiet ændret. Men man
ser anderledes på Seminariet på
grund af kravet om grønlandsk som
undervisningssprog i Folkeskolen.
Ruth Blytmann: — Vi har også
diskuteret faren ved at blive halv-
sproget, og vi har med misundelse
kontateret på vores tur til Færøer-
ne, at der kun var een dansksproget
lærer på deres seminarium, og ved-
kommende var ansat på grund af sit
giftermål med en færing. Fra star-
ten har målet på Det færøske Semi-
narium været, at færøsk skal være
undervisningssprog.
Nunatsinni ilinniartitsisunngorniat
periarfissaqanngillat kalaallit
oqaasii atorlugit sungiusarnissa-
mut, massa inatsisitigut piumasari-
neqartoq meeqqat atuarfiini ka-
laallit oqaasii atorneqassasut. Pis-
sutsit iluarsiniarlugit ilinniartitsi-
sunngorniat qanittukkut ataatsi-
miinnermi suligasuartussanik piler-
sitsipput siunnersuutinik aaqqiissu-
tissanik inatsisartunut saqqummi-
ussisussanik.
Ataatsimiinnermi erserpoq ilin-
niartut tamarmik naammagittaal-
liuutigigaat Iliniarfissuarmi kalaal-
lit oqaasiisa tunulliunneqarnerat
ingasattumik, ilinniartitsisut qallu-
naatut oqaasillit amerlavallaarlu-
tik, aammali malunnarluni Ilinni-
arfissuarmi atuartitsisut meeqqat
atuarfiinik assut paasisimasakit-
suusut.
Atorfinitsisisarneq
allanngortinneqarli
Ataatsimiittut maanna siunnersuu-
tiginiarpaat Ilinniarfissuarmi ator-
finitsisisarnermik politikki allan-
ngortinneqaqqullugu. Kissaatigaat
HF Ilinniarfissuarmit kaanngartin-
neqassasoq, tassungalu taarsiullu-
gu inunnik isumaginnittunngorniat
atuarfiat Ilinniarfissuarmut tapu-
tartuunneqassasoq. Tamatumuuna
anguniarneqarpoq ilinniartitsisut
kalaaliunerusut atorfinitsinneqar-
sinnaanissaat, soorlu ilinniartitsi-
suinnaat meeqqat atuarfiini atorfe-
qareersut.
Kissaatigineqarportaaq naapit-
tarfissamik peqalernissaq kalaallit
oqaasii pillugit oqaliffiusartussa-
mik, paasinarsisimavorli tamanna
massakkut pisinnaanngitsoq.
Sammineqartoq alla tassa saq-
qummiivik, siunertaralugu ilinniar-
titsisunngorniat allakkiaasa unin-
ngatinneqaannartut atorneqarsin-
naanissaat. Kissaatigineqarpor-
taaq ilinniarfissuarmi pissutsit pil-
lugit inuiaqatigiit akornanni oqal-
linnermik aallaartitsinissaq.
Oqallinnerup tunngavia
Ataatsimiinnermi peqataasut ilaat
AG-imi apersorsimavavut, taakku-
lu ilaat Johannes Jeremiassen oqar-
poq:
— Oqallinnermut aallaviuvoq
ilinniartitsisisunngorniat iserlaat
ukiarmi kissaatigimmassuk pisas-
satik kalaallisut allattarumallugit,
tamannali ilinniartitsinikkut qul-
lersaqarfiup Ilinniarfissuullu aqut-
tuisa ataatsimoorlutik naaggaar-
paat.
Kalaallit oqaasiinik Ilinniarfissu-
armi lektori Lars Møller Lund:
— Oqallinnerup tunngavia unaa-
gunarpoq inuusuttunnguit uku aar-
lerigigaat qallunaatuinnarsuaq ilin-
niarsimallutik kalaallisut oqalullu-
tik sulilernissartik, meeqqammi
atuarfianni piumasarineqarpoq ka-
laallit oqaasi atussasut. Inatsit taa-
maanngikkaluarpat apeqqut maani
pineqartoq pilissanngikkaluarpoq.
Aqqut qaninnerpaaq tikkuartorne-
qartoq tassa ilinniarfissuaq meerar-
talerneqassasoq sungiusarfinngor-
lugu ilinniartitsisunngornianut
soorlu Danmarkimi seminariat ta-
marmik taamaattut.
Meeqqat atuarfiisa ilaat Ilinniar-
fissuarmut tunngatinneqaleraluar-
pat ilinniagartuut ilinniartitsisutut
pissariaqarnerat millissagaluarpoq
kalaalerpassuillu ilinniaqqitsiaan-
narlutik Ilinniarfissuarmut pisin-
naalissagaluarput, taavalu oqaatsi-
nik malinnaallutik.
Mattuffinngorpoq
Nukaaraq Eugenius: — Kalaallit
meerartaannik ilinniartitsisussaal-
luta oqaatsinik manngertornerni-
kunik atortoqarsinnaanngilagut.
Aamma sammineqarpoq Ilinniar-
fissuup mattuffittut ilernera. Ilin-
niarfissuaq qanga kalaallisut saq-
qumilaarnitsinnik nittarsaaffiusi-
magaluartoq anersaakkut peror-
saaffiulluni, massakkut imaaler-
poq ilisimatusarfik qallunaanik
ilinniartitsisulik. Taamaalillunilu
inuiaqatigiinnik attaveqarnera mil-
lisimaqaaq. Lars Møller Lund: Ilin-
niarfissuup ilinniartukinneranut
pissutaasinnaavoq kalaallisoor-
fiunngippallaarnera. HF-imi Gym-
nasiamilu ingerlaaseq allangortin-
niarneqanngilaq, inuusuttut ta-
manna iluaraat, kisianniuna Ilinni-
arfissuaq allatut eqqarsaatigigaat
meeqqat atuarfiat pillugu.
Ruth Blytmann: Affakuinnar-
mik oqaaseqalernissaq aamma an-
nilaanganartutut eqqartorsimavar-
put, usoralugillu eqqaajumavakka
Savalimmiuniikkatta paasisavut.
Taakku Ilinniarfissuaanni ilinniar-
titsisoq qallunaaq ataasiinaavoq,
pissutigalugugooq savalimmior-
miumik aappaqarami. Savalimmi-
uni seminaria aallartimmalli siu-
nertarineqarsimavoq tassani sava-
limmiut oqaasii atorneqassasut.
BRANDMATERIEL
Vi har nedsat priserne med 15% foralt materiel til hus, bil og båd.
Vi giver gerne tilbud på bygherreleverancer, samt vejledning.
BJAL A/S
Fabriksvej B 2007 nr. 3 . tlf. 2 24 21 . 3900 Godthåb
Balance pr. ultimo marts
Kroner
1985
Debet:
Kassebeholdning.................................... 6.660.535
Tilgodehavender i Danmarks Nationalbank.......... 1.081.424
Tilgodehavender i indenlandske
Banker og sparekasser............................ 31.287.416
Tilgodehavender i udenlandske
pengeinstitutter m.v............................. 1.139.426
Beholdning af obligationer....................... 465.061.552
Uopsigelige pantebreve til fast rente................ 386.955
Beholdning af aktier m.v........................... 7.026.193
512.643.501
Udlån:
M/adgang til variabel
udnyttelse............................163.899.296
Veksler...................................... 600
Byggelån.............................. 15.159.843
Andre prioritetslån...................125.007.148
Andre udlån...........................259.693.360
Samlede udlån.................................... 563.760.247
Garantidebitorer................................. 197.257.108
Faste ejendomme................................... 28.161.350
Maskiner og inventar............................... 4.828.784
Andre debetposter................................. 15.739.362
Omkostninger....................................... 9.998.925
1.332.389.280
Kroner
1985
Kredit:
Indlån:.
Anfordring eller med opsigel-
se under 1 måned........................467.312.306
Med opsigelse på 1 måned
til under 12 måneder....................389.721.009
Med opsigelse på 12
måneder og derover.........'.............73.568.176
Samlede indlån..................................... 930.601.491
Gæld til Danmarks Nationalbank................................ 0
Gæld til indenlandske
Banker og Sparekasser................................ 17.138.753
Gæld til udenlandske
pengeinstitutter m.v...................................... 2.082
Afgivne garantier................................... 197.257.108
Andre kreditposter................................. 7.861.428
Renter og provision .................................. 9.620.535
Andre indtægter............................................... 0
Egenkapital:
Aktiekapital...........................60.750.000
Reserver..............................109.157.883
169.907.883
1.332.389.280
Udenlandske mellemværender, der indgår i opgørelser
af Danmarks internationale
likviditet:
Debet.............................................. 4.857.034
Kredit............................................. 1.497.963
Grønlandsbanken
Aktieselskab