Atuagagdliutit - 13.08.1986, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 33 1986
DANIDA i Tanzania
Den danske udlandshjælp DANIDA har 35 udviklingsprojekter alene i Tanzania, der
er halvt så stort som Grønland og har 20 mio. indbyggere, fortrinsvis sorte.
Tekst og fotos: Ivars Silis
København, AG.
Først i det øjeblik, jeg satte mig
over for lægen på sygehuset i Qa-
qortoq gik det for alvor op for mig,
at jeg skulle til et fremmed konti-
nent med et helt anderledes klima
og livsbetingelser. Lidenskabsløst
stak lægen den ene kanyle efter den
anden i hudfolden under kravebe-
net. Sprøjter imod gul feber, kole-
ra, tyfus og... Jeg agtede mig til tro-
perne, til Afrika, for at følge flere
af DANIDAs bistandsprojekter.
(DANIDA er en forkortelse af det
engelske DAnish International De-
velopment Agency, altså statens
udviklingshjælp.)
Vaccinationasprogrammet slut-
tede med en kraftig serie på Serum-
laboratoriet i København og derfra
gik turen med ømme skuldre og i let
feberdøs til Asiatisk Plads, til
Udenrigsministeriets gård, nabo til
KGHs gamle Trangrav.
Skrøbelige samfund
1 hovedfløjen af dette bastante
kompleks optager DANIDA to
tæppebelagte etager. Korridorerne
summer af moderne kontormaski-
ner, radioasamtaler til fjerne steder
og med diskret klædte karrieredi-
plomater.
Organisationens energiske infor-
mationschef ventede mig med
åbenhjertige oplysninger i tale såvel
som på tryk og med et rejsepro-
gram. Det lå foreløbigt nederst i
bunken.
Næppe nogen kan være i tvivl om
at behovet for bistandshjælp er ud-
talt så længe de fleste mennesker le-
ver i såkaldte u-lande, udviklings-
lande. Skrøbelige samfund, præget
af underernæring og social nød, let-
te ofre for naturkatastrofer og øko-
nomisk depression og som ikke
magter at forbedre ved egen kraft
alene. Internationalt defineres en
stat som et u-land, hvis dets BNP,
bruttonationalprodukt (værdien af
et lands samlede produktion, minus
værdien af anvendte råstoffer) pr.
indbygger ligger under 600 US-dol-
lars, for tiden ca. 5.000 kr. årligt.
1 Grønland var BNP pro capita
76.000 kr. i 1983, kun 2.000 kr. la-
vere end i Danmark.
Fem gange bloktilskuddet
De fleste rige lande, hovedsagelig
industrilande, i-lande, vil gerne
hjælpe. Men ud fra hvilke motiver?
Ja, ikke kun af solidaritet med de
fattige og af menneskelige hensyn.
Internationale forpligtelser som
følge af medlemskab i f. eks. FN
spiller ind, måske håbet om at åbne
nye markeder for egne produkter
og også den gensidige økonomiske
og sikkerhedpolitiske afhængighed
landene imellem. Og det er i en deli-
kat afvejning af alle disse hensyn, at
den danske bistandshjælp udfor-
mes og ydes.
DANIDA bidrager årligt med 5
mia. kr. i bistandshjælp. Fem gan-
ge så meget som bloktilskuddet til
Grønland. Og i denne sammen-
hæng er diskussionen om, hvor
meget der flyder tilbage til Dan-
mark uvæsentlig for modtagerlan-
det, så længe tjenesterne er ydet og
anlæggene står der til stort set ver-
densmarkedspriser. Forholdsmæs-
sigt er den danske bistandshjælp
verdensrekord, 0,82 pct. af landets
BNP, en andel, som skal stige jævnt
op til 1 pct. i 1992.
Knap halvdelen går til flersidig
bistand, først og fremmest kanali-
seret gennem FN og EF, og deres
mange underorganisationer. Re-
sten d.v.s hovedparten, ydes som
tosidig bistand til et overskueligt
antal lande og efter deres udtrykke-
lige ønsker og behov. Det er en bro-
get buket af hjælpeformer, viklet
ind i en overordnet politisk målsæt-
ning, som til enhver tid præges af
Folketinget, af den siddende rege-
ring.
Hjælp til selvhjælp
Hjørnestenen er — nu som før —
hjælp til selvhjælp. D.v.s fortrin-
svis projekter som er igangsætten-
de, som har et egentligt udviklings-
perspektiv. Bistandshjælpen er fat-
tigdomsorienteret, skal klart kom-
me de mest udsatte grupper til gode,
den har kvinden som særlig mål-
gruppe og satser på en øget land-
brugsproduktion med selvforsy-
ning for øje.
Derudover går tendensen i ret-
ning af at sikre, at vedligeholde det
engang oprettede frem for at bela-
ste modtagerlandet med uoverskue-
lige og valutakrævende driftsudgif-
ter til nye projekter. Selv om uden-
rigsministeren erkender, at bi-
standshjælpen skal virke i sam-
klang med de særlige politiske og
økonomiske realititer, der nu en-
gang råder i modtagerlandet, så går
man i dag ikke af vejen for i en
åbenhjertig dialog at påpege nogle
interne tiltag, som var ønskelige for
at vende årtiers tilbagegang.
Man vil ikke længere stå som tavs
vidne og se på, at et modtagerland
marcherer blindt ud i en økonomisk
sump, hvor al bistandshjælp bliver
meningsløs. — Bistandshjælp og
udvikling har ingen standardløs-
ninger, det er en langvarig process,
en stadig omstilling.
DANIDA medvirker i over 200 bi-
laterale udviklingsprojekter, hvor-
af de 35 tilfalder hovedmotagerlan-
det Tanzania i Østafrika. Og det var
netop dér, jeg skulle til.
Isamme øjeblik spændingen var
udløst, fløj lidt løsreven viden og en
masse spørgsmål gennem hovedet
på mig.
Hvad vidste jeg om Tanzania?
Beskæmmende lidt! Noget med sla-
vemarkeder i Zanzibar i forrige år-
hundredesamtidigt med at berømte
opdagelsesrejsende såsom Living-
stone og Stanley søgte efter Nilens
Nyt om navne
Ansættelser i KNI
Kontorpakmester Jan V. Kjelds-
man er pr. 30. juni ansat i Kanger-
lussuaq, og fra samme dato er assi-
stent Linda Susanne Højer ansat i
Nuuk.
KNI oplyser, at EFG-elev Peter
Møller pr. 16.april er blevet ansat i
Maniitsoq, og at brænselsforvalter
Arne Sarkov pr. 1. juni er blevet an-
sat i Qaqortoq, ligesom postbetjent
Thomas Nielsen fra samme dato er
ansat ved Poststationen i Nuuk.
I Kangerlussuaq er cafeteriamed-
hjælper Lillian Pawsø ansat pr. 11.
juli, og brand- og nattevagt Erik
Pawsø er ansat pr. 21. juli.
I Qaqortoq er assistent Uffe Ja-
cobsen og lagerassistent p.p. Kurt
Lauritsen begge ansat pr. 1. juli, li-
gesom EFG-praktikant Najanguaq
Sandgren, Qasigiannguit, og EFG-
praktikant Knud Olsen, Ilulissat,
også er ansat pr. 1. juli, mens assi-
stent Ludvig Larsen, Aasiaat, er an-
sat pr. 21. juli.
Fratrædelser
Assistent Anni Nielsen, Uumman-
naq, er fratrådt pr. 4. juli, mens as-
sistent Henrik Abeisen, Nanorta-
lik, er fratrådt den 9. juni, og smør-
rebrødsjomfru Susanne Højrup
Hansen, Kangerlussuaq, er fratrådt
den 11. juli i år, mens brand- og nat-
tevagt Jens L. Hansen, Kangerlus-
suaq er fratrådt den 15. juli.
Navneændring
I Ammassalik har assistent Anithe
Magnussen taget navneændring til
Anitse Kuko, og poststationsleder
Kaj Blok Jensen, Grønlands Post-
væsen i Maniitsoq, har ændret
navn til Kaj Blok Nørreriis, mens
kok Peer Malle Andersen, Kanger-
lussuaq, har ændret navn til Peer
Malle Thomson.
Udlært
I Qasigiannguit er EFG-praktikant
Margrethe MAgnussen udlært den
22. juli, og hun er derefter pr. 23.
juli ansat som assistent samme sted.
Omplacering
Postassistent Hans Ole Olsen er pr.
26. juni omplaceret fra Paamiut til
Ilulissat.
Oprykning
Kontormedhjælper Agger Peder-
sen, Nuuk, er pr. 1. maj oprykket til
assistent, mens overassistent Lud-
vig Kristensen, Uummannaq, pr. 1.
januar i år er oprykket til fuldmæg-
tig, og assistent Ulla Møller, Nuuk,
pr. 1. august er oprykket til overas-
sistent.
Jubilæer
Den 31. juli kunne bagermester
Hendrik Kristiansen, Qeqertar-
suaq, fejre 25 års jubilæum i Han-
delen, mens handelschef Bent Aage
Laursen, Aasiaat, og tankforvalter
Roberth Mørch, Upernavik, kunne
fejre henholdsvis 25 og 40 års jubi-
læum den 1. august.
Bukkehave Kastrupimi
immikkoor-
toqalissasoq
København (AG): Ukiut 60-it sin-
nerlugit biileerniartooreersimallu-
ni, pingaartumillu killeqarfimmi
allagartalikkanik Kalaallit Nu-
naannut nioqquteqarneq Kalaallit
Nunaanneersunullu biilinik atuk-
kiisarneq sammisarisimallugil,
Svendborgimi suliffeqarfik ilisima-
neqarluartoq Chr. Bukkehave &
Søn 1986-imi augustip 15-ianni im-
mikkoortortartaartussanngorpoq
Englandsvej 380-imi Kastrupimiit-
tumi, immikkoortoqarfittaarlu Ka-
strup Lufthavnip eqqannguaniit-
tussaammat suliffeqarfiup sullit-
takkani Kalaallit Nunaanneersut
suli pitsaanerusumik sullittarsin-
naalissavai.
— Chr. Bukkehavep taamatut al-
lilerinerminnut pissutaanerarpaa
sullittakkamik amerliartuinnarne-
rat, minnerunngitsumillu pingaar-
tumik Storebæltikkut assartuisar-
nerup akisunerujussua. Pissutaal-
luinnartunulli ilaavoq sullinneqar-
tartunik suli pitsaanerusumik sul-
lisserusussuseq.
mm;-.
Tanzuniumi illoqarfiit pingaarnersaanni Dodomami DANIDA-p sanasu-
nut ilinniarfianit.
Fra DANIDAs håndværkerskole i Dodoma, Tanzanias hovedstad.
Morogoro universitetimi niinulerinikknt inunikkoortortaqarfik
DANIDA-p sanatitaa.
DANIDA har stået for opforeisen af det nye landsbrugsfakultet på univer-
sitetet i Morogoro.
kilder og efter hinanden. Det er el
landbrugsland, et højland, hvis ud-
vikling lige siden overgangen fra
britisk protektorat til selvstændig-
hed i 1961 har været præget af præ-
sident Nyerere. En beskeden skole-
kerer, en ener på et kontinent, hvis
statsledere ynder at føre sig frem i
generalsuniformer eller battledress.
Julius Nyerere var en visionernes
mand, et idol for vestens unge i
60’erne, en leder, hvis ideer om en
afrikansk socialisme og et Afrikas
Forenede Stater er smuldret i virke-
lighedens barske klima. Nyerere
trådte sidste år frivilligt tilbage fra
posten som præsident for en for-
gældet nation med et BNP pro eapi-
ta på under 270 dollars, men be-
holdt formandsposten i regerings-
partiet, det eneste tilladte.
Grønlændere i Tanzania
1 informationshæftet om Tanzania
fandt jeg flere facts: Landet er på 1
mili. kvadratkilometer, d.v.s. halvt
så stort som Grønland, men større
end både Frankrig, Vesttyskland og
Benelux-landene tilsammen. Det er
tyndt befolket, 20 mili., fortrinsvis
sorte.
Religiøs fanatisme ligger tanza-
nierne fjernt, Stammerne lever i
pæn samdrægtighed, takket være
det fælles sprog swahili og det held,
at de hver for sig er små. Det har
sparet landet for Afrikas svøbe, de
blodige stamme-rivaliseringer.
Nyerere har med stor klogskab vær-
net om fællesskabsfølelsen, og til
hans andre fortjenester hører, at
analfabetismen næsten er udryddet
og den almene sundhedstilstand
stærkt forbedret.
Alt sammen nyttige informatio-
ner, men jeg var nu mere opsat på at
få noget at vide om hverdagen i det
land, jeg skulle gæste om få dage. I
København traf jeg to grønlænde-
re, som havde boet henholdsvis 9 og
2 år i Tanzania. Og i næste artikel
skal vi træffe Kathrine Lehd fra Si-
simiut og Helga Ringe Jørgensen
fra Narsaq.
Ivars Silis.
Artikelserie fra
Tanzania i Afrika
1 dette nummer starter AG en ar-
tikelserie om dansk udviklings-
hjælp i Afrika, set fra Grøn-
land. Artikelserien er skrevet og
illustreret med fotos af AGs
korrespondent, den kendte for-
fatter og fotograf Ivars Silis.
1 sit første brev til redaktio-
nen skriver Ivars Silis bl. a.:
»Selv under Tanzanias trope-
sol bliver jeg gang på gang min-
det om, at verden såmænd ikke
er så forskelig. Ikke mere end, at
vi kan drage paralleler på tværs
af klimatiske modpoler og lære
af hinanden. De af os, og hvor-
for ikke vi af dem?«
IVUIVV1I
AVATAANI
PISINIARTUTTINNUT
ISARUSSANIK UVAGUTTIN-
Nl PISINIKUUVIT. IMALU-
UNNIIT ISARUSSANIK ILU-
ARSAASARTUMI ILLOQAR
FINNI NAPPARSIMAVIK AQ-
QUTIGALUGU, IMALUUNNI
IT NAMMINEQ ALLAGARTA
QARPIT.
SIANERFIGISIGUT, SINNE-
RA UVAGUT TELEFONIKKUT
ISU MAGISSAVAR PUT.
MANELI f
/■»n
nuummi isaruaarniarfik
godthåb brillecenter
§ synoptik as