Atuagagdliutit - 13.08.1986, Blaðsíða 23

AULISARNERMIT/FISKERIAV'IS 23
Den nordatlantiske
laksekonvention
Konventionen — der i daglig tale kaldes NASCO — er
nedsat for at behandle laksefiskeriet i Nordatlanten og
organisationen er opdelt i tre laksekommissioner
København (AG): Da vi fornylig
meddelte, at Erhvervsdirektoratet i
samarbejde med KNAPK havde
udsendt meddelelse om kvoten for
årets laksefisken og datoen for lak-
sefiskeriets start, blev der bl.a. hen-
vist til, at det skete med henvisning
til beslutninger, der var truffet i
Den nordatlantiske laksekonven-
tion — NASCO. Men hvad er NA-
SCO for en organisation? Og hvem
er medlemmer af NASCO? Det vil
vi i det efterfølgende forsøge at give
en forklaring på, og vi har derfor
bedt direktør Ejnar Lemcke, Er-
hvervsdirektoratet, besvare disse
spørgsmål.
— NASCO er en organisation,
som det blev besluttet at oprette for
nogle år siden til varetagelse af lak-
sefiskeriet i Nordatlanten, og
spørgsmålet om Grønlands med-
lemsskab var på det tidspunkt oppe
til debaj i hjemmestyret, hvor man
gik ind for konventionens princip-
per, oplyser Ejnar Lemcke.
Dem, der er medlemmer af orga-
nisationen, er foruden alle oprin-
delseslandene i Nordatlanten også
de lande, der foretager det såkaldte
intercepting fishing — dvs. opsnap-
per, fanger laksen på vejen. Disse
lande er, når det kommer til styk-
ket, Færøerne og Grønland.
NASCO er delt op sådan, at der
inden for organisationen er tre lak-
sekommissioner. En for nordøstat-
lanten, der stort ses dækker det, vi
kalder ISCES-området. Der er
Grønland ikke med i øjeblikket,
fordi der ikke er noget laksefisken
på Østkysten. Det er i virkeligheden
Færøerne contra oprindelseslande-
ne, der er Norge, Island og EF.
Så er der den nordamerikanske
kommision, som omfatter USA og
Canada. Her behandler man
spørgsmålet om de amerikanske
laks, som der ikke er særlig mange
af, men som USA ofrer mange,
mange penge på ved opdræt osv.
Nogle af disse laks »cykler« til
Grønland og bliver fanget her, men
hovedparten bliver fanget af cana-
Taasariaqartut
KNI-mi atorfinittut
Allaffimmi ikiorti Jan V. Kjelds-
man junip 30-ianni Kangerlussuar-
mi atorfinissimavoq, ullorlu taan-
na aamma assistent Linda Susanne
Højer Nuummi atorfinissimalluni.
KNI nalunaarpoq Peter Møller
aprilip 16-ianni Maniitsumi EFG-
mi ilinniartungorsimasoq, Arne
Sarkov junip aallaqqaataani Qa-
qortumi ikummatissaasivimmi pi-
sortanngorsimavoq, ullorlu taanna
aamma Thomas Nielsen Nuummi
Allakkerivimmi ikiortinngorsima-
voq.
Lillian Pawsø julip 11-ianni Ka-
ngerlussuarmi nerisarfimmi ikior-
tinngorsimavoq taamatullu aamma
Erik Pawsø julip 21-ianni pigaar-
tartunngorlunilu qatserisartun-
ngorsimalluni.
Julip aallaqqaataani Qaqortumi
atorfinitsinneqarsimapput assi-
stent Uffe Jakobsen quersuarmilu
assistenti p.p. Kurt Lauritsen,
EFG-mi ilinniartoq Najannguaq
Sandgreen Qasigiannguani aallar-
tissimalluni, EFG-mi ilinniartoq
Knud Olsen Ilulissani sulilersimal-
luni assistent Ludvig Larsenilu Aa-
sianni sulilersimalluni julip 21-
ianni.
Suliunnaartut
Assistent Anni Nielsen, Uumman-
naq, julip sisamaanni suliunnaarsi-
mavoq, assistent Henrik Abeisen,
Nanortalik junip 9-anni suliun-
naarsimalluni, qallersukkiortartoq
Susanne Højrup Hansen, Kanger-
lussuaq, julip 11-ianni suliunnaar-
'simalluni taamatullu aamma Ka-
ngerlussuarmi pigaartartuullunilu
qatserisartoq Jens L. Hansen julip
15-ianni soraarsimalluni.
Aqqit allanngortut
Ammassalimmi assistenti Anithe
Magnussen Anitse Kuko-nngorsi-
mavoq, Maniitsumi allakkeriviup
pisortaa Kaj Blok Jensen Kaj Blok
Nørreriis-inngorsimalluni, Kanger-
lussuarmilu igasoq Peer Malle An-
dersen Peer Malle Thomsen-in-
ngorsimalluni.
Ilinniarnerminnik
naammassinnittut
Qasigiannguani EFG-mi ilinniar-
toq Margrethe Magnussen ilinniar-
nerminik naammassinnissimavoq
julip 22-ianni, taamalu julip 23-
ianniit ilinniarfigisimasamini ator-
finissimalluni.
Nuuttut
Postassistent Hans Ole Olsen julip
26-ianni Paamiuniit llulissanut
nuussimavoq.
Atorfimminni qaffattut
Nuummi allaffimmi ikiorti Agger
Pedersen majip aallaqqaataani as-
sistentinngortitaasimavoq, Uum-
mannamilu overassistent Ludvig
Kristensen januarip aallaqqaataani
fuldmægtiginngorsimalluni,
Nuummi assistent Ulla Møller au-
gustip aallaqqaataani overassisten-
tinngorpoq.
Nalliuttorsiortut
Qeqertarsuarmi iffiortuuneq julip
31-ianni atorfeqarnermini ukiunik
25-innguivoq, Aasianni niuertoq
Bent Aage Laursen augustip aallaq-
qaataani ukiunik 25-innguilluni U-
pernavimmilu tankforvalter Ro-
berth Mørch taamatuttaaq augu-
stip aallaqqaataani ukiunik 40-in-
nguilluni.
poca
DK 8722 HEDENSTED
Telf. 05 - 8914 77
Telex: DK 61277
[ Eneforh;
Eneforhandling
af bl.a.
• Fjållråven
• Watski
bådtilbehør
• Lexan & riacryl-
plader
Føres bl.a. af KGH
En gros-salg
- rekvirer brochure!
dierne omkring Newfoundland,
som der har et intercepting-
problem, som denne kommission
regulerer.
Den 3. kommission er den vest-
grønlandske, der fastsætter regule-
ringsforanstaltninger for laksefi-
skeriet ved Vestgrønland. Medlem-
merne i denne kommission er i alfa-
betisk rækkefølge: Canada, EF,
Grønland og USA.
Princippet i denne kommission
er, at man skal have eenstemmighed
i kommissionen. Dvs. at hvis et af
medlemslandene stemmer nej, så
falder det fremsatte forslag.
— Sidste år kom de andre med så
lave forslag, at Grønland stemte
nej, fortsætter Ejnar Lemcke, og vi
kom med så høje forslag, at de an-
dre stemte nej — eller nogle af dem
stemte nej. Derved blev der ikke no-
get resultat, og Grønland fastsatte
selv en kvote på 852 tons, som var
højere end nogle af de forslag, der
var.
Når der indtil sidste år har været
lidt stille omkring NASCO, så skyl-
des det, at det første operative
møde først fandt sted sidste år. Det
vi gjorde på daværende tidspunkt
var, at vi tog højde for den meget
lave laksefangst, der var i Grønland
for et par år siden.
Canadierne, som sidste år sagde,
at bestanden havde det dårligt, la-
vede derimod hjemme nogle fanta-
stisk skrappe reguleringer af de
laks, der betegnes som salmon.
Salmon versus griles
En salmon er en, der har været mere
end to vintre i havet, mens griles er
betegnelsen for en »sommerlaks«,
en lille laks, der har været ude og
derefter er kommet hjem. Hjemme
i floderne er laksefangsterne en
blanding af salmon og griles, som
normalt vil være mindre, fordi de
ikke er så gamle og har vokset så
meget.
Alle de laks, der kommer til
Grønland og hjem igen, hvis vi ikke
har fanget dem, er salmon, og de
har langt større gydekvotienter —
leverer langt større rogn og æg osv.,
end en grilse gør. Derfor er det sal-
rnon’en, som man kikker på til op-
hjælpning af bestanden hjemme i
floderne.
Og så er der noget med, at salmon
får salmon, og grilse får grilse, selv
om det biologisk er den samme fisk.
De blander sig ikke, de har dette
nedarvede.
Det, der så skete er, at vi sidder i
den vestgrønlandske kommission
og bliver enige — eller rettere sagt
foreslår et eller andet, og canadier-
ne siger: — Vi skal længere ned. Og
USA siger det samme. Så endte det
med, at vi fik opretholdt det niveau,
som vi selvstændigt fastsatte sidste
på 850 tons i to år, og så det med at
udskyde åbningsdatoen og på den
måde få flere tons.
Bidrager med 50 pct.
På spørgsmålet om, hvorfor EF sid-
der med i såvel den nordøstatlanti-
ske som den vestgrønlandske lakse-
kommission, tilføjer Ejnar Lemc-
ke:
— Når EF er med, skyldes det, at
halvdelen af laksene — ihvertfald
for vestgrønlandske område, kom-
mer fra Europa, hvor bl.a. Skot-
land er en af de store bidragydere.
Nordamerika giver ligeledes ca.
50 pct., og der er Canada den store
bidragyder.
I oprindelseslandene findes et sy-
stem, der handler om ensidige for-
pligtelser. Dvs. at disse lande kan
sige, at de forpligter sig til at lave en
eller anden reguleringsforanstalt-
ning hjemme, og det opretter lidt på
den skæve balance, der er i foreta-
gendet.
Vi kan ikke i laksekommissioner-
ne eller i konventionsregi vedtage
sådanne reguleringsforslag for »fø-
delandene«. Det har at gøre med, at
det er oprindelseslandene, der har
en fortrinsret, som det fremgår af
havretskonventionen. Men de kan
altså frivilligt »lægge noget på bor-
det«, og det har man altså gjort
både fra USA’s og Canada’s side,
slutter Ejnar Lemcke.
Politisag om salg af hvalkød
To fiskeforretninger i København anmeldt af Fredningsstyrelsen — SF’s Margrethe
Auken bringer sagen frem i Folketinget
Grønlandsk hvalkød er nu gen-
stand for en politisag i København,
ligesom SF’s folketingsmedlem
Margrethe Auken har bragt sagen
op i Folketinget i form af en fore-
spørgsel til grønlandsminister Tom
Høyem.
Sagerne er endnu ikke afgjort,
men i begge tilfælde gør fiskehand-
lerne gældende, at der er tale om
hvalkød, som blev importeret alle-
rede i 1984. Altså før forbuddet
mod kommerciel Udnyttelse af
grønlands hvalkød.
Ialt drejer det sig om et halvt tons
hvalkød.
Af ministerens svar til Margrethe
Auken fremgår det, at der allerede
er indgivet politianmeldelse. Det er
Fredningsstyrelsen, som sorterer
under Miljøministeriet, der har stå-
et for anmeldelsen.
Det hedder videre, at der måske
kan blive tale om, at salget legalise-
res, da hvalkødet er importeret alle-
rede i 1984 — altså blandt andet
inden Grønland trådte ud af EF. I
alle tilfælde skulle der imidlertid
have været søgt om tilladelse, og
det er ikke sket.
Privat import
Da der er tale om salg, adskiller sa-
gen sig helt principielt fra de tilfæl-
de, hvor hvalkød »eksporteres«
som private forsendelser til grøn-
lændere, der er bosiddense i Dan-
mark.
Denne form for »eksport« er til-
ladt, når der maksimalt afsendes 10
kilo i hver pakke, og når den årlige
»eksport« samlet ikke overstiger 8
tons i løbet af hele 1986.
Lignende retningslinier findes
også, når talen er om at sende hval-
kød her fra landet til for eksempel
grønlænderhuse og grønlandske
hjemstavnsforeninger i Danmark.
-det 1
ender jo
alligevel
med
SELL1ER
&
BELL0T
MEKKUR/A
Generalagent: '
A.R Christensen A/S j;
Finsensvej 82 ’f l/i
2000 København F ‘ri
Tlf. (01-36) 88 06 33