Atuagagdliutit - 13.08.1986, Blaðsíða 18

IX AIJI .ISAR NERMI |/| ISKERIAVIS
Rejefiskeriet slår
alle rekorder i år
Hjemmestyrets trawlere må indføre »liggedage«, hvis
fabrikkerne skal følge med — Nødvendigt med større
kapacitet på råvarelagrene
En isbryder som »Norlhwind«, der her ses ved kaj i Nuuk, medbringer omkring 2,5 millioner liter brændstof. Og
den bruger for op mod 100.000 kroner om dagen, når den sættes ind mod ismasserne.
Hjemmestyret kan nu
rekvirere isbrydning
hos kystvagten i USA
Skal kun betale brændstofomkostningerne, som til
gengæld også er mellem 80.000 og 100.000 kroner i
døgnet — Isbryderen »Norlhwind« på høflighedsvisit i
havnen i Nuuk
Rejefiskeriet er godt i gang med at
slå samtlige eksisterende rekorder.
Ikke alene har landanlæggene me-
get svært ved at følge med i det tem-
po, som rejerne landes i, men det
har også været nødvendigt at på-
lægge hjemmestyrets rejetrawlere
såkaldte »liggedage« — altså ufri-
villige pauser.
Også for søkogerne, der har lan-
dingspligt for 10 procent af fang-
stens vedkommende, har der været
problemer. I flere tilfælde har disse
trawlere været nødsaget til enten at
sejlé rundt med deres afleverings-
pligtige rejer eller vente i havnene,
til der var plads til losning ved fa-
briksanlæggene.
I år må der fanges ialt næsten
40.000 tons rejer ved Vest- og Øst-
grønland, og det er noget mere end
de tilsvarende tal for sidste år. Med
i TAC-en er også forskellige lokali-
teter, hvor der er givet tilladelse til
forsøgsfiskeri.
Sidste år ved denne tid — opgø-
relsesdatoen er 5. august — var der
ved øst- og vestkysten fanget godt
28.000 tons rejer. I det tilsvarende
tidsrum af 1986 har de samlede
fangster været omkring 5.000 tons
højere, idet den samlede indrappor-
terede mængde pr. 5. august i år var
33.000 tons.
Af et indslag i Grønlands Radio-
avis fremgik forleden, at hjemme-
styrets rejefabrik i Sisimiut i år til
dato har indhandlel ikke mindre
end 6.000 tons rejer.
Det betyder, at der er indført to-
holds skift på fabrikken, og at der
beskæftiges op til 260 medarbejde-
Grønlands hjemmestyre kan nu
rekvirere isbryderassistance direkte
fra den amerikanske kystvagt, Uni-
ted States Coast Guard. Efter man-
ge og lange forhandlinger, hvor
også det danske Udenrigsministe-
rium har været involveret, er der nu
lavet en aftale, så hjemmestyret di-
rekte kan trække på de amerikan-
ske isbrydere, der i forvejen opere-
rer i grønlandske farvande.
Normalt ville en sådan kontakt
skulle igennem Udenrigsministeriet
i København. Men de aftaler, der er
lavet, giver hjemmestyret ret til at
henvende sig direkte til Coast
Guard.
Baggrunden for aftalen var de
strenge isvintre for to-tre år siden,
hvor man blandt andet oplevede, at
fiskerne i Diskobugten ikke kunne
gå på fiskeri. Ganske vist var fiske-
felterne isfrie, men havnene var
lukkede, så kutterne i realiteten lå
spærret inde.
Opstår en lignende situation, kan
man forestille sig, at Coast Guard
bliver sat ind for at skaffe fiskerne
adgang til havet. Ligeledes vil de
store amerikanske isbrydere i en så-
dan situation naturligvis også kun-
ne bryde isen, så KNl’s forsynings-
skibe kan nå frem.
100.000 kroner i døgnet
Grønland har fået tilbuddet fra
USA til absolut favørpris. Bliver
det aktuelt at lade Coast Guard gen-
nemføre isbrydninger, kommer
regningen kun til at lyde på det
brændstof, der bruges til operatio-
nen.
Men det er til gengæld også gan-
ske gevaldige mængder olie, der
kan løbe igennem isbrydernes ma-
skineri, når de bryder op til fire me-
ter tyk havis.
Isbryderen »Northwind«, der for
nyligt var på høflighedsvisit i hav-
nen i Nuuk, medfører således ialt
2,5 millioner liter brændstof, når
den drager ud på togt fra hjemhav-
nen i Wilmington i staten North Ca-
rolina.
Når idbryderen er i indsats, bru-
ger den mellem 40.000 og 45.000 li-
ter brændstof i døgnet, og med da-
gens priser svarer dette til en udgift
på mellem 80.000 og 100.000 kro-
ner.
Besked i februar
— Så selv om tilbuddet er favora-
belt, skal man nok ikke regne med,
at der bestilles isbryderassistanee
ved den første den bedste lejlighed,
siger vicedirektør Finn Jakobsen,
Erhvervsdirektoratet, til AG.
Men mulighederne er altså til ste-
de for, at man med lidt held kan for-
længe fiskerisæsonen i Diskobug-
ten med op til cirka tre uger.
Af hensyn til planlægningen er
det aftalt, al Coast Guard senest i
slutningen af februar skal have be-
sked fra hjemmestyret om, hvor-
vidt man den pågældende sæson
ønsker assistance.
Hvor meget de store Coast
Guard-isbrydere kan overkomme,
vises af følgende lille eksempel: I et
fast dække af vinteris på en meters
tykkelse kan for eksempel »North-
wind« avancere med en hastighed
af 100 miles i døgnet.
re.
Aatsaat taama rejeqartigaaq. Maannakkut rejerpassuit tulaassorneqartut
fabrikkit angummaffigiumaatsipaat. Imaaliinnartoq Kitaani Tunumilu
rejet katillugit 33.000 tonsit pisarineqareerput.
Rejer som aldrig før. Fabrikkerne har vanskeligheder med at forarbejde
alle de rejer, der landes i denne tid. Allerede nu er der — totalt —fisket
33.000 tons rejer i Vest- og Østgrønland.
Med firmaets nyerhvervede
flagskib, bugserbåden M/S
»Polardyk«, samt vor øvrige i
hele Grønlands kendte flå-
de bestående af M/S
»Hanne-Gitte« og M/S
»Hans-Dion« er vi nu i
stand til at tilbyde en-
la. hver service inden for
dykning, bjergning og
bugsering til såvel skibs
farten som fiskeriet over
hele Grønland.
Polar-Dyk
Box 296 - 3900 Nuuk
Tlf. 2 26 56
Kjeld Christensen