Atuagagdliutit - 13.08.1986, Blaðsíða 25

NR. 33 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
25
Silisillutillu qillersaasut
Ujarak nuummit atorlugu pinnersaasiornissamik kursusertut tamassa
ulaputtunnguupput.
Der skæres, slibes og poleres på li-
vet løs i det gamle salthus på Vild-
mandsnæsset i Nuuk. Der er her det
kommunale produktionsaktiesel-
skab Nuummit holder til, og i hele
august kører der kursus på stedet,
så man kan få uddannet stenslibere
til at behandle den spændende og
særprægede sten.
Og der bliver gået til den på hol-
det! Ikke uden grund, for der er in-
gen, der regner med, at man kan
blive udlært stensliber på et kursus
af kun en måneds varighed. Tvært-
imod drejer det sig om at få lært de
forskellige færdigheder. Rutinen
får så komme senere.
Da vi besøgte holdet i mandags,
var man netop gået i gang med at sli-
be på rigtig nuummit. Grundbegre-
berne i stenslibningskunsten blev
ikke indøvet på smykkestenen, men
derimod på alle mulige andre slags
»skærver«, som for øvrigt også kan
blive særdeles smukke, når de be-
handles rigtigt. Blot er det hverken
hel- eller halvædelsten.
Da vi sidst skrev om nuummit, y-
dede vi for øvrigt ikke kursisterne
fuld retfærdighed. Vi skrev, at det
var en kollektion fra stensliber
Gorm Jessens hånd, der i begyndel-
sen af september skal udstilles på en
messe i Vejle. Dette er ikke rigtigt. 1
hvert fald kommer der også sten
med, som kursisterne selv har sle-
bet, og som er indfattet på projek-
tets guldsmedeværksted.
Der slibes og poleres på livet
løs på Vildmandsnæsset
Kursisterne, der skal lære at behandle smykkestenen nuummit, går til opgaven med
iver og ihærdighed
Atualersussat
160-it Nuummi
Nuummi meeqqat 160-it atualeq-
qaassapput ataasinngorpat nugu-
stip 18-ianni. Atualeqqaartussat
klassii quliupput, kalaallisut oqaa-
sillit arfinillit qallunaatullu oqaasil-
lit sisumat, taamatut nalunaarpoq
skoledirektør Daniel Skifte tusa-
gassiorfinnut.
50-it atualeqqaassapput Atuar-
fik-Kleinschmidtimi, 32-it Ukaliu-
sami, 36-it Qorsussuarmi kiisalu
40-it Nuussuup atuarfiani.
Atuarneq aallarteqqippat
Nuummi atuartut 1599-ussapput.
ASK-imi klassit 31-upput atuartul-
lu 524-it, USK-imi klassit 24-it atu-
artullu 404-it, Qorsussuarmi klassit
23-it atuartullu 380-it kiisalu Nuus-
suup Atuarfiani klassit 20-it atuar-
tullu 291 -it.
Aallaqqaammullipeqqissaartariaqarpoq takorloornearsinnaassaarlu ine-
runi qanoq ittuunissaa. Stine Hansen tassa aallarnisaammik silisivimmiit-
toq.
Allerede ved grovslibningen skal der udvises omhyggelighed, og man skal
have et indtryk af, hvordan det færdige resultat helst skulle blive. Stine
Hansen forsøger sig her ved grovslibemaskinen.
Loretta Henriksen aamma Kirsten Stuhr qillersaasut. Gorm Jensen ilitser-
suivoq ujaqqap qanoq suliarineqarnissaanik.
Loretta Henriksen og Kirsten Stuhr er her i gang med finslibning. Gorm
Jessen giver gode råd om, hvordan stenene skal håndteres.
Ilusilersuineq silisinermipingaartuuvoq. Tassa Loretta Henriksen takutin-
neqartoq sukkut ilanngarneqassasoq pinnersaat kusanartuussappat.
Formgivning er en vigtig del af smykkeslibningen. Her får Loretta Henrik-
sen påvist, hvor der skal sættes ind, hvis resultatet skal blive smukt.
Ujaqqat pilattorneq ajornataqanngillat pilattuut diamantitaqaraangat.
Taamatut pilattorneq ulorianartutut issinnaagaluarpoq kisiannili Amalie
Egede annilaanganngilaq. Pilattuummi ajoqusiisinnanngilaq inuarluun-
niit attoraluaruniuk.
Det er ingen sag at save isten, når savklingen er belagt med diamanter. Det
kan se drabeligt ud at arbejde på denne måde med en rundsav, men A malie
Egede er sikker nok. Faktisk kan saven ikke gøre skade, selv om man kom-
mer til at ramme klingen med en finger.
Nuummi Avannarliit nuunnguanni
qanga tarajorteriviusimasumi ta-
massa ulapputtunnguaqarpoq, pi-
lattortut, silisisut qillersaasut.
Kommunip nioqqutissiorfiutaa
Nuummit tassani kursuseqartitsi-
voq august qaammat tamaat ujaq-
qamik pinnersaasiassamik silisisus-
sat ilinniartillugit.
Tamaviaartoqarporlu, massa na-
lunngikkaluarlugu qaammat ataa-
seq missiliuinnarlugu kursuseqar-
nermi ujaqqanik silisineq ilikkarne-
qarsinnanngitsoq. Maanna aallaq-
qaammut ilisimasassat sungiusar-
neqarput, kingorna sungiussineq
piumaarmat.
Kursusertut ataasinngormat pul-
lar naammattoorpavut, taavaana
nuummit sililerataallaraat allat u-
jaqqat soqutaannginnerusut sungi-
usaatigereersimallugit.
Kingullermikk nuummit allatigi-
gatsigu eqqartorparput Vejlimi
saqqummersitsinissami takutinne-
Qartussaasut ujaqqanik silisiartup
Gorm Jensenip suliai, maannali na-
lunaarutigissavarput silisinermik
kursusertut suliaat pinnersaatinut
isiliunneqarsimasut aamma peqa-
taatinneqassasut.
Hans Gram pinnersaasiornermik siulersuisuusoq aamma ilinniartitaavoq.
Tassa silisani naammassigaa qisuminerlu silisinermini tigulloqqutitut ator-
simasani peeraa. Ujaqqat lakkimik qajannaaruserneqartarput silineqar-
nerminni.
Hans Gram, der er daglig leder på nuummit-projektet, er også selv kommet
på skolebænken. Her har han netop afsluttet en slibning og slår stenen af
den pind, den holdes på under forarbejdningen. Stenene holdes fast med
lak, mens de slibes.
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres
annonce virker
bedst og hurtigst