Atuagagdliutit - 13.08.1986, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 33 1986
GRØN LANDSPOSTEN
Puisinngooq pingaarnerup-
put qiingasunik isilikasinnit
J.F. Qallunaat nuannaassagaluarnerlutik tusartuugunikku nunat tama-
laat peqatigiiffii nukittoorsuit inerteqquteqarnialersut puulukit neqaan-
nik nerisarnermik? Tassaqa nuannaartoqassagaluarpa! Tusagarmi a-
vaanngunassagaluaqaaq inunnut puulukinik siatartutorumatuunut
puulukit isigaannillu issortitanik millukusoorumatuunut.
Eskimuunulli puulukit neqaat pinnatik puisilli neqaat silarsuarmi neqi-
nit angumaneqanngillat. Maannalu nakeriallannartumik tutsiuttoqar-
poq nunani tamalaani uumasunik illersuiniaqatigiit pissarsuit silarsuaq
tamakkerlugu inerteqqutiginiaraat puisit neqitortarnissaq puisillu seq-
quinik utitsiatortarnissaq. Puisinngooq nungunngersaalerput, sunalu
tamaat atorlugu illersortariaqarlutik. Taavami eskimmuut isumakasim-
minnik, ilikkarsinnaavaammi kukkukuuaqqat perlukutorneq siumukar-
simasullu neqataannik nerineq!
Taama sukangatigisumik iliuuseqarput amerikkamiut uumasunik il-
lersuiniaqatigiit puisinik nungulersorinnillutik illersuiniarnerminni.
Puisit ukiuni 4000-it sinneqartuni eskimuut napaniarneranni tunnga-
viusimapput. Tamakkoqanngitsuuppat issittut inoqarsimanavianngik-
kaluarput, ukiullu 60-innaat matuma siornagut nunatta aningaasarsior-
nerata puisinniarneq nappatigisimavaa.
Ullumikkut puisit issittormiunut qangaanerusutut pingaaruteqartigi-
unnaaraluarput, eskimuujullunili puisip neqaa pinngitsoorumanngillaa-
raaq.
Taamaammat ICC qutsavigisariaqarpoq ilungersorami silarsuarmiut
paasitinniarlugit puisit nungutaaleqqajanngitsut, aammalu puisit puisi-
nillu pineqartartut suli eskimuunut pingaaruteqaqisut.
Nunatsinni Namminersornerusut aamma qutsavigisariaqarput siorna
kruuninik 300.000-inik atugassanngortitsigamik issittuni uumasut nalu-
naarsuusiornissaannut atugassanik. Ullumikkut Nepal kisimi silarsuar-
mi uumasut pillugit nalunaarsuusiortarpoq. Maanna nunatsinni aamma
taamaaliortoqalermat immaqa tamanna kinguneqqarsinnaavoq eski-
muut puisinik piniagaqaannarnissamut akuerisaanerannik, immaqami
allaatanguneqarsinnaavoq eskimuut akuerisaanerat pisassaminnik aa-
liangiisalernissamut.
Puisinik pissarsiat inatsisitigut USA-mut eqquteqqussanngillat.
Tamanna naalakkersuisoq Aqqaluk Lyngip qanittukkut misigaa
puisit amiinik aatsulianik arsaarneqarami. Immaqali pissutsit mu-
missinnaapput ICC-ip noqqaaniarnera paasineqalerpat. Nalunaar-
suinissarlu uumasunik illersuiniaqatigiinnik paasisitsiniaassaaq I-
nuit ilumut piniagassaatitik illersoraat.
I
Sæler er vigtigere
end de skævøjede
J.F. Vil man som dansker med glæde modtage meddelelsen om, at
stærke internationale kræfter er i gang med at iværksætte forbud mod
anvendelse af grisekød som menneskeføde? Næppe! Det vil i allerhøje-
ste grad være en trist nyhed for folk, der elsker flæskesteg og syltede
grisetæer.
For eskimoen er det ikke grisekød, men sælkød, der er nummer et
blandt alverdens kødprodukter. Og nu er det kommet en sørgelig med-
delelse om, at stærke internationale dyreværnsorganisationer prøver på
at indføre et verdenomspændende forbud mod at spise kogt sælkød og
hengemte sælluffer. Sælen er en truet dyreart. Den skal beskyttes for
enhver pris. Så skidt være med eskimoerne. De kan jo lære at spise kyl-
lingemix og civiliseret kød!
Så hårdt farer de amerikanske dyreværnsorganisationer frem i deres
forsøg på at beskytte sælen, som efter deres mening er ved at være en
saga blott.
Sælen har i mere end 4000 år været eskimoens eksistensgrundlag.
Uden den har det ikke været muligt for mennesket at eksistere i de arkti-
ske lande, og det er ikke mere end 60 år siden, at Grønlands økonomi var
baseret på sælfangst.
I dag er sælen ikke nær så vigtig for polarfolkene som for årtier tilba-
ge. Men som eskimo vil man stadig ikke undvære sælkød.
Derfor skal ICC have tak for sine bestræbelser for at gøre omverde-
nen begribelig, at sælen langtfra er en truet dyreart, og at sælkød og
produkter af sæler i det hele taget stadig spiller en vigtig rolle for eskimo-
erne.
Grønlands Hjemmestyre skal også have tak, fordi det sidste år bevil-
gede 300.000 kr. til bearbejdelse af en strategi over dyrebestanden i de
arktiske områder. I dag er Nepal det eneste land i verden, der laver regio-
nalmiljøstrategi. Når nu Grønland tager ideen op, kan det måske resul-
tere i, at eskimoerne får lov til at beholde sælen som fangstdyr, og det
kan måske ovenikøbet betyde, at inuitterne får ret til selv at regulere de-
res fangst.
Sælprodukter er ved lov forbudt at indføre i USA. Det mærkede
landsstyremand Aqqaluk Lynge fornylig, da han fik konfiskeret to
sælskindsveste. Men billedet kan måske vende sig, hvis der kom-
mer forståelse for ICCs bestræbelser. Og det er strategi, der skal
overbevise dyreværnsorganisationerne om, at inuitterne virkelig
beskytter fangstdyrene.
I
Puisit pingaarnerupput
inuit - naggueqatigiinnit
Taamatut isumaqarput USA-mi uumasunik pinngortitamillu illersuiniaqatigiit.
Inatsisitigut inerteqqutaavoq puisinit nioqqusianik eqqussinissaq, naalakkersuisorlu
Aqqaluk Lynge arsaartippoq puisit amiinik aatsulianik marlunnik qanittukkut ICC-
ip ataatsimeersuarnerani
Sæler er vigtigere end
inuit på Nordkalotten
USA-mi uumasunik pinngortita-
millu illersuiniaqatigiit nakkorin-
ngilluinnarpaat Inuit inuutissarsiu-
titoqaat puisinniarneq. Suliniaqati-
giit ilaasa ilungersuutigaat silar-
suaq tamakkerlugu puisit neqitor-
tarunnaarnissaq. USA-mi inatsit
malillugu puisit uumasutut nu-
ngunngersaasutut isigineqarput i-
nerteqqutaavorlu puisinit nioqqu-
sianik Amerikkamut eqqussinis-
saq. Tamanna naalakkersuisoq
Aqqaluk Lyngep qanittukkut misi-
gaa. Anehoragemi ilanngaaserisuni
tigusaavoq isertortumik eqqussini-
artutut puisit amiinillu aatsulianik
marlunnik tunissutissatut nassata-
ininik arsaagaalluni.
Ataasinngormat Aqqaluk Lynge
pisortatigoortumik tikeraarluni
USA-mut aallarpoq sapaatit akun-
neri pingasut mulussalluni, taman-
nalu iluatsillugu aatsut ammit uter-
tinniarniarpai, nunatsinni amme-
ri vimmit aUartorneqarallarsima-
sut. Tamannalu aama sulissutigine-
qalersimavoq USA-mi Danmarki-
milu nunanut allanut ministereqar-
l'innit.
Nal. ak. 6 utaqqisut
Aqaaluinnaanngitsoq aammali ar-
nat nunatsinneersut misigaat puisi-
nit nioqqutissianik eqqusseqqu-
sinnginneq. Anchoragemut tikin-
nerminni akunnerpassuit timmisar-
toreersimallutik nassataminnik
peqqissaartumik misissuiffigine-
qarput kalaallisuui assiliortorne-
qarlulik, aatsaalu nalunaaquttapa-
kunneri arfinillit utaqqisinneqaree-
ramik akuerineqarput kalaallisuu-
tik tigoqqissinnaagaat.
Pisimasoq uisaallaatigineqarpoq
USA-mi tusagassiorfinni, tv-kullu
aallakaatitassiorfiit arlallit sammi-
simavaat nunatsinnit tikeraat nika-
narsaataasumik pineqarnerat.
ICC-ip ataatsimeersuarnerani
sammineqangaatsiarpoq USA-mi
uumasunik pinngortitamillu iller-
suiniat ingasaassiniarnerat taman-
na. Utoqqat ataatsimeersuartut
taamatut piumasaraat taamatut a-
ngalaniarnermi akornutaasut peer-
neqarnissaat. Aqqaluk Lynge isu-
maqarpoq tamakku sulissutigiler-
neratigut ICC kattuffittut pingaa-
ruteqarnerulissasoq, paasineqassa-
sorlu killeqarfiit qarsullugit taama-
tut suleqatigiittariaqarneq.
— ICC-ip pisariaqassutsit ullu-
mikkut takutissimavaa, Aqqaluk
Lynge oqarpoq aviisiliortunik ka-
tersortitsinermini.
Aqqaluk Lynge puisit amiinik aatsulianik nuannarisaiiuvoq soorlu assilis-
sap takutikkaa.
Aqqaluk Lynge er glad for sælskindsveste som billedet viser.
Den holdning har dyrevcerns-og miljøorganisationer i USA. Loven forbyder
indførelse af sælprodukter, og landsstyremand Aqqaluk Lynge fik konfiskeret to
sælskindsveste på ICC-konferencen fornylig.
Dyreværns- og miljøorganisationer
i USA ser ikke med blide øjne på i-
nuitternes traditionelle erhverv sæl-
fangsten. Der er organisationer,
som verden over vil forbyde anven-
delse af sælkød som menneskefø-
de. Efter en lov i USA betragtes sæ-
ler som en truet dyreart, og det er
forbudt at indføre sælproduter i
Guds eget Land. Det mærkede
landsstyremand Aqqaluk Lynge
fornlig. I tolden i Anchorage blev
han taget som en simpel smugler og
fik konfiskeret to sælskindsveste,
der var tiltænkt som gave til venner
og bekendte.
I mandags rejste Aqqaluk Lynge
på officielt besøg til USA på tre
uger, og han vil benytte lejligheden
til at få udleveret de to skindveste,
som foreløbigt er lånt ud fra Grøn-
landsgarveriet. løvrigt har sagen
skabt diplomatisk aktivitet i ude-
nrigsministerierne i USA og Dan-
mark.
6 timers ventetid
Ikke alene Aqqaluk Lynge men
også kvinder fra Grønland mærke-
de forbudet mod indførelse af sæl-
produkter. Ved ankomsten til An-
chorage efter mange timers flyv-
ning blev deres bagage minutiøst og
undersøgt og dragterne fotografe-
ret, og først efter 6 timers ventetid
fik de lov til at beholde kvindedrag-
terne.
Episoden vakte opsigt i medierne
i USA, og mange tv-stationer be-
skæftigede sig med den ydmygende
behandling, gæsterne fra Grønland
fik.
På ICC-konferencen beskæftige-
de sig man en hel del med den hyste-
riske holdning, dyreværns- og mi-
ljøorganisationerne har i USA.
Ældrekonferencen krævede såle-
des, at den slags skranker bliver
fjernet. Aqqaluk Lynge mener, at
ICC som organisation får større be-
tydning end hidtil, nu da man er be-
sluttet på at holde en fælles front
mod den slags uhyrligheder.
— Netop på det på har ICC på
konferencen vist sin berettigelse, si-
ger Aqqaluk Lynge.