Atuagagdliutit - 13.08.1986, Blaðsíða 7

NR. 33 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
ICC ilaasortanngorniartoq
allanngutsaaliunikkut si-
larsuarmi kattuffimmut
Uumasut illersorneqarnissaat pinngOrtitallu allanngutsaaliornissaa ICC-ip
ataatsimeersuarnerani oqallisigisat pingaarnerit i/agigaat
Uku Inuit uttoqartaasa Alaskami ataatsimeersuarneranni nunatsinnit pe-
qataasut akunnerit arfinillit utaqqisariaqarsimapput atisatik ammit misis-
sorneqarmata, puisit amiinik pissarsiat USA-mut eqquteqqusaannginne-
rat pissutigalugu.
Disse grønlandske deltagere på ældrekonferencen i Alaska i Kotzebue har
måtte vente op til 6 timer i tolden på grund af forbudet mod at indføre sæl-
produkter i USA.
ICC-ip qullersaqarfianut qinigaa-
sut sulissutiginiarpaat pinngortita-
mik allanngutsaaliuinikkut silarsu-
aq tamakkerlugu kattuffimmut i-
laasortanngornissaq. Alaskami
Kotzebuemi ataatsimeersuarnermi
qassiinik aaliangersagaqartoqar-
poq uumasut pinngortitallu iller-
sorneqarnissaannut tunngasunik.
Inuit ataatsimeeqateqarniarput
naalagaaffinnik assigiinngitsunik
ICCs nye præsidium vil arbejde for
organisationens optagelse i ver-
densorganisationen IL'CN, der er
forkortelse af: The international
union for eonservation of nature.
Generalforsamlingen i Kotzebue i
Alaska vedtog en række resolutio-
ner, der sigter på bevarelse af natur
og dyrebestand. Inuitterne vil for-
handle med forskellige stater om
beskyttelse af dyr, og de håber, at
de gennem disse forhandlinger får
ret til selv at regulere deres fangst.
Med henblik på kommende intc. -
nationale forhandlinger er ICC nu
igang med at lave en strategi over
dyrebestanden i de artiske områ-
der. Det skal være en opslagsbog,
så man kan se, hvormeget der fan-
ges af hver art. eks. lomvier, og
hvor meget inuitterne selv spiser af
kød fra fangstdyr.
Hensigten med denne registre-
ring er at bevise, at inuitterne for en
stor del lever af fangsdyr, og at det
er meget dyrt at erstatte f. eks. sæl-
kød med importeret kød.
Uhyggelig tågedis
Et andet vigtig punkt på generalfor-
samlingen var drøftelsen af indu-
striel forurening i arktis. Industriel
forurening kommer med jetstrøm-
mene fra industricentrene på den
nordlige halvkugle. Når forurenin-
gen når områder med stærk kulde,
daler den forurenede luft ned og
bliver liggende på jorden. På den
måde er de arktiske lande meget ud-
sat for industriel forurening, og
Tjernobyl ulykken kan blive aktuel
uumasUt illersorneqarnissaat pillu-
gu, neriuutigaalu tamatumuunak-
kut akuerineqarsinnaassallutik pi-
niarnermik nammineerlutik aaq-
for Grønlands vedkommende, hvis
der sker noget med Ontarios atom-
reaktor, idet lavtrykkene kommer
fra dette område.
Industriel tågedis er voksende
problem i artiske områder, og det
medfører store økologiske gener og
klimatiske forstyrrelser, og der er
formodning om, at tågen har ind-
flydelse på sygedomme som ondar-
tet influenza og følgesygdomme i
øre og hals.
For at komme til klarhed over,
hvormegen dårligdom tågedisen
forårsager vedtog ICC, at man op-
fordrer universiteter og industrielle
organisationer i Europa og Nord-
amerika, at der foretages kontinu-
erlig registrering af den tilførte for-
urening i arktis ligesom der skal
søges en løsning på problemet.
Inuit ønsker, at arktis skal være
et frit område for atomkraft og
atomvåben. Og i den forbindelse
udtrykte generalforsamlingen sin
støtte til samerne, som har mistet
100.000 rener som følge af Tjerno-
byl-ulykken.
Mange resolutioner
ICC generalforsamlingen vedtog
mange resolutioner og en del af dem
angik børn og ungdom. I Canada
og Alaska er det meget almindeligt,
at man fjerner børn fra deres inuit-
forældre af forskellige sociale årsa-
ger og anbringer disse hos hvide fa-
milier. Disse børn vender aldrig til-
bage til deres eget samfund. For at
imødegå den udvikling vedtog ge-
neralforsamlingen, at ICC henven-
qissuunnissaanut.
Nunat tamalaat ataatsimeeqati-
gineqartarnissaannut tunngatillu-
gu ICC maanna nalunaarsuusior-
der sig til regeringerne i USA og Ca-
nada og Hjemmestyret i Grønland
med krav beskyttelse af børn ad
lovgivningens vej imod den slags
indgreb.
Generalforsamlingen vedtog
også at stifte en ungdomssammen-
slutning af ungdomsforeninger i de
tre inuit-områder i Alaska, Canada
og Grønland.
Sibiriske inuitter
Som bekendt fik de sibiriske inuit-
ter ikke lov til at deltage på mødet i
Alaska. Aqqaluk Lynge udelukker
ikke, at det kan have politiske årsa-
ger. Borgere i Sovjet har ingen ad-
gang til områder i USA, hvor der er
forsvarsanlæg, og Kotzebue hører
til dem. Men ICC vil endnu engang
prøve på at sikre Sovjet-inuitternes
deltagelse på generalforsamlingen i
1989. Man har også meddelt Sovjet,
at man gerne ser landet som arran-
gør ved en inuit konference.
Kontakt mellem inuitter i Alaska
og Sibirien er så godt som umulig i
øjeblikket. Der er familier på øerne
i Beringstrædet og Sibirien, som
aldrig ser hinanden, skønt afstan-
den mellem dem er kort. Nu ønsker
man, at regeringerne i USA og Sov-
jet træffer en aftale, der sikrer inuit
familierne i de to lande kontakt
med hinanden.
Men henblik herpå besøger Ca-
nadas minister for specielle anlig-
gender Sovjet i nær fremtid, og til
efteråret tager 85 inuppiat fra Ala-
ska til Kotka-området i Sibirien for
at knytte kulturelle forbindelser.
titsivoq issittuni piniagassanut
tunngasumik. Taanna takussutis-
saassaaq piniagassat assigiinngitsut
soorlu appat qanoq amerlatigine-
rannik kiisalu Inuit namminneq pi-
saminnik qanoq annertutigisumik
neqitortarnerannik.
Taamatut nalunaarsuusiornik-
kut siunertarineqartoq tassa upper-
narsassallugu Inuit annertuumik
piniagassanik inuussuteqartuusut,
assullu akisussasoq neqitortakkat
tamakku tikisitanik taarserniassal-
lugit.
Pujorak amiilaarnartoq
Oqallisigisaq pingaaruteqartoq alla
tassa nunat issittut mingutsinne-
qarnerat nunani allani suliffissuit
pujuinit. Suliffissuarnit nunanit al-
laniittunit mingutsitsineq tamanna
silaanaap ingerlaarneratigut issittu-
nut annguttarpoq, issilu akinna-
raangamiuk aqqarsaartarpoq nu-
namullu unilluni. Taamaalilluni is-
sittut Europami Amerikkamilu su-
liffissuit pujuinut attortiaqaat,
Tjernobylimilu ajutoornertut ittoq
nunatsinnut malunniussinnaavoq
Canadami Ontariomi atomip nu-
kinganik innaallagissiorfik pinerli-
ussagaluarpat, silaannarmi tasa-
mannga silarloqarfiit nassat alugit
nunatsinnut ingerlaarajummat.
Suliffissuit mingutsitsinerat pu-
jorak issittuni ajornartorsiutaajar-
tuinnarpoq akornusersuutaallunilu
pinngortitamut silaannarmullu,
pasitsaanneqarsimavorlu pujorak
pissutaasartoq nuallunnut kiisalu
toqqusaarlunnernut siuserinernul-
lu.
Paasiumallugu pujorak qanoq
sunniuteqapilunnersoq ICC-ip isu-
maqatigiissutigaa ilinniarnertuut a-
tuarfissui suliffissuillu Europami
Amerikkamilu avannarlermi
kaammattorneqassasut taamatut
mingutsitsinermik ingerlaavartu-
mik uuttortaasalernissamik ajor-
nartorsiutillu tamatuma iluarsine-
qarnissaanik sulissuteqarnissamik.
Inuit kissaatigaat issittoq atomi-
nik nukiliorfeqaranilu sakkussia-
qassanngitsoq. Tamatumunngalu
atatillugu ataatsimeersuarnermi er-
sersinneqarpoq saaminik taperser-
suiumaneq, taakku tuttuutitik
100.000-it annaasussanngormati-
gik Tjernobylimi ajutoornersuaq
pissutigalugu.
ICC-ip ataatsimeersuarnerani aali-
angiussarpassuaqarpoq tamakkulu
ilaat meeqqanut inuusuttunullu
tunngapput. Canadami Alaskami-
lu nalinginnaaqaaq Inuit meerar-
taasa angajoqqaaminnit peersinne-
qartarnerat illoqatigiinni pissutsit i-
luarinanngitsut pissutigalugit,
meeqqalu tamakku qallunaanut
meerarsianngortinneqartarput I-
noqarfinnullu uteqqinngisaannar-
lutik. Taamatut pisoqartarnera
pakkersimaniarlugu ICC-ip isuma-
qatigiissutigaa USA-mi Canadami-
lu naalakkersuisut nunatsinnilu
Namminersornerusut saaffigine-
qassasut inatsisiliortoqaqqullugu
meeqqat angajoqaallu illersorne-
qarnissaannik imalimmik.
Ataatsimeersuarnermissaaq aali-
angiunneqarpoq Alaskami, Cana-
dami nunatsinnilu inuusuttut peqa-
tigiiffiisa ataatsimut kattuffeqaler-
nissaat.
Sibiriami Inuit
Naluneqanngitsutut Sibiriami Inuit
Alaskami ataatsimeersuarnermi
peqataanngitsoorput. Aqqaluk
Lynge oqarpoq tamanna politikki-
mut tunngaasuuteqarsinnaasoq.
Sovjetimimi inuit peqqusaanngillat
USA-mi illersorneqarnissamut
tunngasoqarfiit eqqaannut, ataat-
simiiffillu Kotzebue illersorneqar-
nissamut tunngasoqarfiuvoq. ICC-
illi misileqqinniarpaa Sovjetimi I-
nuit peqataasinnaanissat 1989-imi
ataatsimeersuarnissami. Aamma
Sovjet nalunaarfigineqarpoq ar-
laanni Inuit ataatsimeersuarnis-
saanni aqqissuussisooqqullugu.
Alaskami Sibiriamilu Inuit im-
minnut atassuteqarniarnerat maan-
na ajornavissutut oqaatigisariaqar-
poq. Beringip ikerasaani qeqertani
nunallit Sibiriamiittullu ilaqutariit
imminnut takunngisaannarput,
massa imminnut ungasinngitsun-
nguugaluarlutik. Maanna kissaati-
gineqalerpoq USA-mi Sovjetimilu
naalakkersuisut isumaqatigiissute-
qassasut Inuit ilaqutariit tikeraar-
tarnissaannik isumannaallisaasu-
mik.
Tamanna sulissutigalugu Cana-
dap suliassanut immikkut ittunut
ministeria qanittukkut Sovjetimut
tikeraarniarpoq, ukiamullu Ala-
skami Inuppiat 85-it Sibiriamukar-
niarput kulturikkut naapeqatigiit-
tarnissaq aallarnersariartorlugu.
Alaskamiut qilaatersortarnerminnik takutitsisut. Tunumiu Egon Sikivat
aamma alutorsartitsivissorpoq tappavanimiusut qilaatersortarnermik ta-
kutitsigami.
Kalaallit ICC-ip ataatsimeersuarneranipeqataasut ilaat. Qiterliupput Lars
Olsen, Kangaamiut, Knud Kristiansen, Upernavik, Kiistat Lund, Narsaq
aamma Agnethe Davidsen, Nuuk.
Grønlandske deltagere på ICC-generalforsamlingen. I midten ses Lars Ol-
sen, Kangaamiut, Knud Kristiansen, Upernavik, Kiistat Lund, Narsaq og
Agnethe Davidsen, Nuuk.
ICC vil søge optagelse i
verdensorganisationen IUCN
Dyrebeskyttelse og bevarelse af naturen var en af hovedpunkterne i ICCs
generalforsamling i Kotzebue i Alaska.