Atuagagdliutit - 13.08.1986, Síða 11

NR. 33 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Qqallinneq • Debat
1985-imi takornariat 35 pct-iisa
missingi Artic Hotelimi
Narsarsuarmi najugaqarput
— Narsarsuarmi pissutsit taamaaginnassapput, tassami Kalaallit Nunaata sinnerani
neqeroorutigineqarsinnaasunit akikinnerusumik akeqartitsisinnaagatta, Arctic Hotel
Corporationip ingerlatsinikkut qullersaa Michael Rygaard Hansen allappoq
Kalaallit Nunaanni takornariaqar-
neq pillugu Atuagagdliutini 16. juli
1986-imi allaaserisa soqutigeqalu-
gu atuarsimavara.
Uagut ARCTIC HOTEL-imi ta-
kornariartitsinerup inuutissarsiuti-
tut Kalaallit Nunaanni aaqqissuus-
saanerusumik ingerlanneqalernis-
saanik akuersaaginnarsinnaavar-
put, aammalumi ukiuni kinguller-
paani taamaaliartulereerpoq.
Malunnarnerpaajugunarpoq ta-
kornariartitseqatigiiffiit, angalatit-
seqatigiiffiit, SAS-ip Grønlandsfly-
Hu minnerunngitsumillu illusisar-
fiit tuniniaaneq eqqarsaatigalugu
suliniutigisaligaat annertoorujus-
suit.
Taamatut tuniniaanerup ersiu-
taasa ilagaat takornariartitsineq
pillugu upernaakkut Bella Centeri-
mi saqqummersitsisarnerni aalaja-
ngersimasumik peqataasalersima-
gatta, Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersornerullutik Oqartussat, Ka-
laallit Angalatitseqatigiiffiat Grøn-
landsfly-lu peqatigalugit saqqum-
mersitsisalersimalluta.
Uagut ARCTIC HOTEL-ini or-
nigarneqarnerulerneråut malugiso-
rujussooreerparput, paasivarpullu
takornariat Kalaallit Nunaat soqu-
tigisorujussuugaat.
Kalaallit Nunaata takornariarfi-
unerulernissaa anguniarlugu ta-
matta suleqatigiittariaqarpugut,
aammattaarli Kalaallit Nunaata eq-
qortumik »nioqqutigineqarnissaa«
isumagisariaqarparput.
Tamatuma kingorna aatsaat im-
mikkoortitaarluta soqutigisavut i-
sumagisariaqarpagut — uagut eq-
qarsaatigaluta soorunalimi Ilulissa-
ni Narsarsuarmilu.
Illoqarfikkuutaartumik annertu-
allaamik unammilleqatigiinnikkut
periarfissatsiarsuugaluit maa-
ngaannartinneqarsinnaapput, an-
guniagarmi pingaarnerpaaq unnaa-
sariaqarpoq: Takornariat amerla-
nerulernissaat, Kalaallit Nunaan-
nut tamarmut iluaqutaasumik.
lnuutissarsiut sapinngisamik an-
nerpaamik ineriartortinneqassap-
pat pisortat minnerunngitsumillu
illoqarfinni qulliunerusut tungaan-
niit soqutigineqarnissaq pisariaqar-
tinneqarpoq.
Nuannaarutigalugu allaaserisa-
mi atuarpara Kalaallit Nunaanni
takornariartitsinermik ingerlatseq-
qaalersimasup Fr. Nina Holmip
aqqa taaneqarsimasoq, aammalu-
mi Knud Rasmussen nulialu mi-
kinngitsumik suliaqarsimapput.
Ajuusaarutigaarali atuarakku
Qaqortoq, Nuuk Ilulissallu takor-
nariarfiunerpaatut taaneqarsima-
sut, Narsarsuarli minnerpaamil-
luunniit taaneqarsimanani.
ARCTIC HOTEL-imi takorna-
riamik aaqqissuussaasumik Kalaal-
lit Nunaaliartitsisalersut siullersa-
Arctic Hotel i Narsarsuaq husede
ca. 35 pct af turisterne i 1985
— Narsarsuaq vil beholde denne position, idet vi her kan tilbyde så meget mere til
en lavere pris, end det er muligt at opnå andre steder i Grønland, skriver Arctic
Hotel Corporations administrationschef Michael Rygaard Hansen
Jeg har med stor interesse læst lede-
ren i Atuagagdliutit 16. juli 1986
vedrørende turismen i Grønland.
Vi i ARCTIC HOTEL kan kun
tilslutte os ønsket om, at turismen
som erhverv i Grønland bliver mere
anerkendt og målrettet, og der er da
også indenfor de seneste år sket
meget.
Mest markant er måske det store
salgsarbejde, der udføres fra turist-
foreningerne, rejsebureauerne,
SAS og Grønlandsfly, men ikke
mindst fra hotellernes side.
Dette salgsarbejde udmønter sig
jo blandt andet i »Den grønlandsk
Stand« hvert forår i Bella Centeret
under Rejs udstillingerne, hvor vi
udstiller sammen med Grønlands
Hjemmestyre, Grønlands Rejsebu-
reau og Grønlandsfly.
I ARCTIC HOTEL mærker vi en
stor søgning til begge vore hoteller,
og en meget stor interesse for Grøn-
land som turistland.
At stimulere interesse for Grøn-
land som helhed må også være det
overordnede mål, som vi alle bør
arbejde efter, altså at »sælge«
GRØNLNAD, og gøre det godt og
effektivt.
Først herefter bør særinteresser-
ne komme — for os naturligvis Nar-
sarsuaq og Ilulissat.
Opslidende konkurrence på lo-
kalt plan vil kun resultere i en svæk-
kelse af mulighederne for opfyldel-
se af hovedformålet: Flere turister,
til gavn for Grønland som helhed.
En større forståelse og bevågen-
hed fra officiel side, men ikke
mindst på lokalt plan er ønskelig,
når erhvervets omfang og store ud-
viklingsmuligheder påtænkes.
Jeg har med glæde set, at De i le-
deren, nævner pioneren indenfor
turismen i Grønland Fr. Nina
Holm, ligesom Knud Rasmussen og
hustru for deres store indsats.
Men det er med beklagelse, at jeg
ser Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat ud-
råbt som de 3 turistcentre, uden
Narsarsuaq overhovedet nævnes.
Således var ARCTIC HOTEL
den første egentlige turistrejsear-
rangør i Grønland, og ARCTIC
HOTEL har, gennem de sidste ca.
20 år, gjort en meget stor indsats for
at få såvel danske som udenlandske
turister til Grønland, hvilket også
har resulteret i, at ARCTIC HO-
TEL — NARSARSUAQ i hele pe-
rioden frem til idag, har kunnet sige
velkommen til en væsentlig del af
de turister, der kommer til Grøn-
land, og jeg er overbevidst om, at
dette salgsarbejde tillige har haft
stor afsmittende virkning til resten
af Grønland.
Man regner fra officiel side med,
at ca. 4.000 mennesker i 1985 be-
søgte Grønland som turister ( det er
vanskeligt at skelne mellem turister
og familiebesøgene m.v. for tran-
sportselskaberne).
Af disse 4.000 turister boede de
1.385 i 1985 på ARCTIC HOTEL
— NARSARSUAQ eller ca. 35 pct.
Der er ingen tvivl om, at denne
store markedsandel ganske auto-
matisk gør Narsarsuaq til et af de
tidligere nævnte turistcentre, og så
endda det ubetinget største.
Det står også fast, at Narsarsuaq
vil beholde denne position, idet vi
her kan tilbyde så meget mere til en
lavere pris, end det er muligt at
opnå andre steder i Grønland.
Således skal gæsten ikke betale
yderligere for intern transport —
ved ankomsten fra Danmark eller
Island er man allerede fremme! Der
er mange og ikke særligt omkost-
ningskrævende udflugtsmål til at
tilbyde o.s.v.
Jeg mener, at den efterlyste bevå-
genhed for turismen som helhed,
som jeg kun kan tilslutte mig, skal
ske på alle planer, men her må en er-
kendelse af Narsarsuaqs position
som største turistcenter omsider
indgå, således tingene får de rette
dimensioner.
Jeg vil foreslå, at Grønlandspo-
sten, som en naturlig opfølgning til
lederen, bringer nogle artikler fra
turistområderne, samt interviews
med branchefolk og lignende, idet
denne større opmærksomhed vil
kunne bidrage til at manifestere
branchens position i folks bevidst-
hed.
Men venlig hilsen
ARCTIC HOTEL
CORPORATION A/S
Michael Rygaard Hansen,
Salgs- og administrationschef.
raat, ARCTIC HOTEL, ukiut ki-
ngulliit 20-ingajaat ingerlaneranni
suliniartuarsimavoq takornarianik
qallunaanik nunanillu allaneersu-
nik Kalaallit Nunaaliartitsisarluni,
tamatumalumi kingunerisimavaa
ARCTIC HOTEL — NARSAR-
SUAQ ulloq manna tikillugu tas-
saammat Kalaallit Nunaannut ta-
kornariat amerlanerpaartaasa tikit-
tagaat, uangalu qularutiginngilara
taamatut tuniniaalluta suliniartu-
arnerput aammattaaq Kalaallit Nu-
naata sinneranut iluaqutaasumik
sunniuteqarsimasoq.
Pisortatigoortumik naatsorsuu-
tigineqarpoq takornariat 4.000-it
missaanniittut 1985-imi Kalaallit
Nunaaliarsimasut (takornariat al-
lallu ilaquttaminnut tikeraarlutik
angalasut immikkoortikkuminaas-
sinnaasarput).
4.000-init taakkunannga 1.385-it
1985-imi ARCTIC HOTEL —
NARSARSUAQ-mi najugaqarsi-
mapput imaappoq 35 pct-iisa mis-
singi.
Taama amerlatigisut Narsarsu-
akkoorsimammata qularutigin-
ngilluinnarpara taanna takornari-
arfiunerpaanut ilaasimassasoq, im-
maqaluunniimmi takornariarfiu-
nerpaasimassasoq.
Qularutiginngilluinnarpara Nar-
sarsuaq taamatut ingerlajuaru-
maartoq, Kalaallit Nunaata sinne-
rani neqeroorutigineqarsinnaasu-
nit akikinnerusunik neqeroorute-
qarsinnaagatta.
Takornariallumi tikikkunik ta-
kornariarfiginiakkaminnut inger-
lanneqaqqittariaarutereertarput —
Danmarkimiit Islandimiilluunniit
tikikkunik tassa apuutivereertar-
put! Allanik aningaasartornartu-
nik takornariartinneqarneq ajor-
put.
Takornariartitsisarnerup eqeer-
simaarfigineqarnerulernissaanik u-
jartuineq uanga qujarutiinnarsin-
naavara, suut tamaasa eqqarsaati-
galugit, tamatumanili Narsarsuup
inissisimanera suli annerusumik
paasineqartariaqarpoq, suut ta-
marmik pissusivimmittut isigineqa-
leqqullugit.
Siunnersuutigaara Atuagagdliu-
tit, allaaserisat pingaarnersaanni
taakkarsorneqartut itisilerniarlu-
gillusooq, takornariaqartarfiit pil-
lugit allaaserisaqartassasut, ilaati-
gut inuit takornariartitsinermik su-
liaqartut oqaloqatigisarlugit, taa-
maaliorneq ilaatigut takornariartit-
sinerup eqeersimaarfigineqarneru-
lemissaanut iluaqutaanngitsoorna-
vianngimmat.
Inussiarnersumik inuulluaritsi
ARCTIC HOTEL
CORPORATION A/S
Michael Rygaard Hansen,
Salgs- og administrationschef.
Sooq Atuagagdliutit
atuartartui
ikiliartorpat?
Apeqqummut tassunga isumaga
nalunaarumaarpara. Siullermilli
ippassaq 29. juli 1986 Atuagagdliu-
tit aaqqissuisuata patsisitut taasai i-
lumoorput, fjernsyn video-lu sam-
mineqarpallaalernerat pisuusutut
taammagit.
Uagut misigilernitsinniit tassa
1918-ikkut nalaanniit 1950 qaa-
ngerneranut Atuagagdliutit meeq-
qanit atuarsinnaanngortuniit utoq-
qarnut atuarneqartaqaat, tak-
kunnissaalu qilanaarineqartaqalu-
tik.
Ullumili taamaakkunnaarmata
pissutaasut ilagaattaaq kalaaler-
passuit, meeqqat inersimasullu,
qallunaatut atuarsinnaanngorne-
rat. Taamalu atuassallugit imator-
suaq soqutigiunnaarmatigit, soqu-
tigiunnaavillugilluunniit.
Pissutaasut ilagaat 1940-ikkullu
nalaanniit inuusuttut ilinniartut o-
qitsorsiorusulernerat. Oqitsorsio-
rusulernerup ilagaa Saamualip
Kunnaraap ernerata allattaasiliaa-
nik narrunersuaq, tamannalu pis-
sutaalluni allattaasitaamik pilersit-
sineq.
Ullumi inuppassuit 30-iniit qum-
mut ukiullit tusartarpakka Atua-
gagdliutit pisiariumajunnaaraat al-
laasitaaq imersunnigigamikku ima-
luunniit nalugamikku. Maniitsuin-
narmili taamaattoqarunanngilaq
sineriassuarput tamaat eqqaassa-
gutsigu Atuagagdliutinik atuaru-
majunnaartut 1000 arlaqarunar-
put.
Atuagagdliutinik atuarumajun-
naartut imaluunniit pisiumajun-
naartut 30-inik qummut ukiullit i-
larpassui amerlanerit immaqaluun-
niit tamangajammik tassaasarput
qallunaatut atuarsinnaanngitsut.
Inuit taamaattut nalligisarpakka i-
malu isumaqarfigalugit »parnaa-
russat«.
Apeqqutip aappaa: sooq Atua-
gagdliutit naalakkersuisutsinnit ta-
piiffigineqassaarpat?
Inuppassuit isumaqartarunarput
naalakkersuisutta aningaasat nam-
minivik pigigaat, piumariarlutik
uku ukulu immaarnagit tapiiffigi-
sarlugit. S.i. ataatsimeersuarnernik
tusartualikkavut, koorsusikujup-
passuit allaammi tusarnarujoq aa-
saq manna vut, koorsusikujuppas-
suit allaammi tusarnarujoq aasaq
manna Akunnermi qajartuartussa-
mininnguanut 300.000 kr-it atugas-
siissutigineqarsimasut. Nunatsin-
nulli tamarmut Atuagagdliutit si-
ammartartut 1986-imi januarip aal-
laqqaataaniit tapiiffigissaarlugit.
Aningaasat tamarpassuarnut i-
sumaga malillugu naalakkersuisut
tukkuutigisartagaat ilarpassui ila-
mi immaqa tamangajammik akile-
raarutitsinnit nioqqutissallu akit-
suutaannit isertitaapput.
Isumaga, uangaannavik isumaga
imaappoq: Naalakkersuisuvut tuk-
kuallaaqaat.
Aningaasat akileraarutivut akit-
suutinillu isertitavut silalimmik
naapertuilluartumillu atortariaqar-
put sipaarnerup nioqqutissallu a-
kitsoriartornerisa nalaanni.
K. Møller,
Maniitsoq.
Store vogne
Døgnvagt
minitransport