Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.02.1987, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 11.02.1987, Blaðsíða 5
NR. 7 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5 Aasianni atuarfik Gammeqarfik ilaatigut ataatsimiiffiusussaq. Skolen Gammeqarfik i Aasiaat, hvor gruppearbejder er henlagt under boligkonferencen. (LIL-Foto) Sommerens begivenhed finder sted i Aasiaat Aasiaat er vært ved en international konference om arktisk boligbyggeri. Konferencen vil forme sig som en stor kulturuge med forskellige aktiviteter og en kajakstævne med 50 udøvere i den ædle sport I dagene fra 6. til 12. juli oplever Aasiaat en hektisk, men også inte- ressant og fornøjelig uge, når 200 deltagere fra Canada, Alaska, Sov- jet, Norge, Sverige, Finland, Is- land, Danmark, Færøerne og Grønland mødes til en konference om arktisk boligbyggeri. Det er me- ningen at udveksle ideer om forsk- ning, anvendelse af materialer, kvalitetsforbedring og billiggørelse af byggeri samt spørgsmål om miljø og boligpolitik. Konferencen bliver den første af sin art i Arktis, og den vil blive holdt for at markere boligområdets over- gang til Hjemmestyret samt FNs in- ternationale Bolignødsår. Fra hvert af de nævnte lande invi- teres 10 deltagere med en officiel regeringsrepræsentant i spidsen. Der kommer også repræsentanter fra FN, ICC og Nordisk Råd. Kulturelle aktiviteter Der er nedsat en nationalplanlæg- ningsgruppe bestående af repræ- sentanter fra ICC, Ilisimatusarfik og andre organisationer samt pen- geinstitutter. Gruppen sørger for, at konferencen får kulturelt islæt. Man vil vise omverdenen, hvordan dagligdagen former sig i dagens Grønland og hvordan den var i gamle dage. Foruden besøg på institutioner og virksomheder arrangeres der kulturelle aktiviteter som opvisning af gamle fangerdanse, teaterfore- stillinger og koncerter med sang- kor. Tørveøen ved havnen omddan- nes til en slags frilandsmuseum med skindtelte, hvor folk i gamle skinddragter viser sysler fra fanger- kulturens dagligdag og serverer for publikum sæl kød og anden grøn- landsk proviant, tilberedt på gam- meldags traditionel vis. Og kajak- ker og umiakker vil fuldende illusi- onen. Et lignende arrangement fandt sted på samme ø under kon- gebesøget i 1952. Derudover vil der blive arrange- ret ture til sommerfangstpladsen på Grønne Ejlande, hvor gamle tørve- hytter stadig findes. Men interessen vil først og frem- mest samle sig om en stor kajak- stævne, som sammenslutningen af kajakforeninger i Grønland arran- gerer i tilslutning til landsmødet, hvor 50 udøvere i den ædle sport deltager. Grønlands store kunstner Hans Lynge står for udsmykningen og et tre meter højt monoment af kunst- neren rejses i nærheden af forsam- lingehuset med udsigt ud over byen til minde om konferencen. Beboerforeninger og eksperter Af praktiske grunde har man valgt Aasiaat som konferenceby fremfor Ilulissat, hvis store hotelkapacitet er belastet under turismens højsæ- son. Aasiaat er en tradtitonel skole- by, og netop i ferietiden står de mange skolelokaler tomme. Når man tager GTO-lejren og privat indkvartering til hjælp har byen mulighed for at klare en invasion af 200 konferencedeltagere og 50 ka- jakfolk. Selve konferencen afholdes i by- ens hal, hvor der indrettes et presse- center med alle moderne tekniske hjælpemidler og KNR har planer om at lave direkte TV-udsendelser under konferencen. Sproget bliver grønlandsk og engelsk og alle får mulighed for at følge med gennem simultantolkning. Foruden hallen bruges Gammeqarfik-skolen til gruppearbejder. Deltagerne bliver et bredt udsnit af befolkningen, og først og frem- mest folk, der har med boliger, byg- geri og trivsel at gøre. Arrangørerne har således anmodet deltagerlande- ne om at udpege respræsentanter blandt nærmere angivne grupper som beboerforeninger, ingeniører, arkitekter, byplanlæggere, bolig- myndigheder, finansieringseksper- ter, Sundhedsmyndigheder, social- medarbejdere, håndværkere og entreprenører. Det store arrangement kommer til at koste 2-3 mio kr., hvoraf Hjemmestyret har bevilget 1 mio. kr. Resten skal fremskaffes som til- skud fra virksomheder og fonde, som har tilknytning til Grønland. Værtsbyen Aasiaat Byen er grundlagt i 1763 af køb- mand Niels Egede, som gav den navnet Egedesminde til minde om sin far, Hans Egede. I den ældre tid var distriktet et af de største og folkerigeste på ky- sten. Aasiaat, hvis grønlandske navn betyder edderkoppene, oplevede en blomstringsperiode under krigen, da byen var tran- sithavn, en fordelingscentral for alt gods til samtlige kolonier nordpå helt op til Thule. Den- gang havde amerikanerne en lil- le base på øen Tupilak ved byens havn. Med opdagelsen af store reje- felter i Diskobugten efter krigen mistede Aasiaat hurtig sin be- tydning og stagnerede, mens Qasigiannguit og Ilulissat ople- vede en eksplosiv udvikling. Som skoleby har Aasiaat væ- ret kendt siden begyndelsen af 1930-erne, hvor Grønlands sto- re skolemand Mikael Garn byg- gede en drengeskole og landets første kostskole for piger, en bygning som i mange år var by- ens vartegn og hvis billede brin- ges her. I dag er byen en stor kostsko- leby med HF og gymnasiale ud- dannelser. Ilulissat snuppede lufthavnen lige for næsen af Aasiaat, den lufthavn , som byen kæmpede så hårdt for bl. a. ved udgivelse af et grydeklart projekt. Det var et hårdt slag i ansigt og var medvirkende til den stør- ste arbejdsløshed i Grønland på omkring 13 pct, som Aasiat kan fremvise. Men der er håb om, at billedet vender sig til det bedre, når et tiltrængt fiskerianlæg ta- ges i brug i løbet af foråret. I dag er bådeværftet et af de store ar- bejdspladser i byen. Nu om dage har Aasiaat kun to bygder tilbage og der er 3500 indbyggere i kommunen. Boligkonferencen: Aasiaat glæder sig til at være værtsby På kommunens vegne bød borgmester Edvard Møller de forhåbentlig mange deltagere i Den internationale Arktiske Boligkonference velkommen til Aasiaat, hvor der vil blive gennemført mange kulturelle arrangementer under konferencen KØBENHAVN (AG) — På Aasi- aat’s vegne skal jeg hermed udtryk- ke vor glæde over, at Hjemmestyret har besluttet at afholde denne inter- nationale konference om arktisk boligbyggeri i Aasiaat, sagde borg- mester Edvard Møller til de mange gæster ved præsentationen af bo- ligkonferencen. Edvard Møller gav endvidere en kort beskrivelse af byens beliggen- hed og dens udvikling i tiden fra den sidste verdenskrig, hvor Aasiaat havde status som administrations- centrum for det nordlige Grønland og hermed også i en periode var skoleby for den del af Grønland. — Selv om byen i denne periode havde en vis status, så må vi i dag er- kende, at vi ikke mere har helt så stor opmærksomhed, som vi kunne håbe på, fortsatte Edvard Møller. — Vi har eksempelvis Grønlands største arbejdsløshedsprocent, og ikke mindst derfor er det vigtigt, at vi er blevet involveret i det projekt, som landsstyret har planlagt i for- bindelse med den internationale arktiske boligkonference, sagde borgmesteren, som også nævnte, at Aasiaat på samme måde som andre byer i Grønland er plaget af en stor boligmangel. — Gennem de sidste 30 år er der sket en stor tilflytning til kommu- nen. Det skyldes ikke mindst at fle- re bygder i distriktet er blevet ned- lagt. Sammen med den store be- folkningsudvikling i øvrigt, betyder det, at Aasiaat by og kommunens to bygder har ialt omkring 3.500 ind- byggere, og vi står overfor et krav om boliger, som vi ikke kan opfyl- de. Derfor er det vort håb, at denne konference, som landsstyret har planlagt skal finde sted i vores by, kan være med til at bringe bolig- problemet i focus. Ikke bare i Grøn- land, men også andre steder i ver- den, som har de samme vilkår som os. Det er vel også derfor FN har ta- get problemet op og har 1987 til året, hvor vi skal beskæftige os med problemerne omkring bolignøden, sluttede Edvard Møller, idet han samtidig kan udtryk for, at alle gæ- ster på konferencen vil blive modta- get med gæstfrihed af borgerne i Aasiaat og dermed besøg i de priva- te hjem. Mange arrangementer Ved præsentationen blev det iøvrigt oplyst, at udover konferencens fag- lige indhold vil lokale foreninger i Aasiaat gennemføre forskellige kulturelle arrangementer under konferencedagene for at give delta- gerne et indblik i Grønlands kultur både før og nu. Der vil bl.a. blive opvisning i grønlandske danse, sangkor, ka- jakopvisning, sejlads med konebåd samt kaffe- og dansemik. Endvide- re vil man prøve at arrangere som- merboplads med skindtelte, hvor der kan serveres grønlandsk mad tilberedt på gammel traditionel vis. Endelig vil Grønlands store gam- le kunstner Hans Lynge lave en kunstnerisk udsmykning til byen som et minde om konferencen. Borgmester Edvard Møller, Aasiaat, udtrykte glæde over, at Hjemmesty- ret har besluttet at afholde konferencen om arktisk byggeri i Aasiaat. (Foto: Søren Madsen). Aasiaat borgmesteriata Edvard Møllerip nuannaarutiginerarpaa Nammi- nersornerullutik Oqartussat aalajangersimammata illoqarneq pillugu a- taatsimeersuarnissaq Aasianni ingerlanneqassasoq. Store vogne »21818« Døgnvagt minitransport neKeroruteKarit ATUAGAGDLIUTINE ... akilersmauvoK

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.