Atuagagdliutit - 11.02.1987, Blaðsíða 22

22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 7 1987
Timmisartorsuup B-52-ip nakkarnera:
Ajoqusertut taarsii-
gineqarnissaannut
inatsisiliortoqaqquaat
— Naammaginassanngilaq ajoqusertut qimataalluunniit sullivinni ajoqusernermut
inatsit kisiat malillugu taarsiivigineqassappata, folketingimi ilaasortaq Kaj Poulsen
(S) oqarpoq
Socialdemokratit folketingimi ilaa-
sortaatitaata Kaj Poulsenip decem-
x berip aallartisimalernerani ministe-
riuneq Poul Schliiter isumasioqati-
gitillugu taassumunnga uppemar-
saqquaa timmisartorsuup B-52-ip
1968-imi Thulep eqqaanut nakkar-
nerani ulorianartunik qinngorfigi-
neqarsimasut ilumut taarsiivigine-
qarumaarnersut. Kaj Poulsen isu-
maqarpoq immikkut ittumik inatsi-
siliortoqartariaqartoq, ulorianar-
tunik qinngorfigineqarsimasuin-
naanngitsut, aammali toqusimap-
pata qimataat pilersuisuerunnertik
pillugu taarsiivigineqarniassamma-
ta. — Inuit ulorianarluinnartunik
suliaqartinneqartut taarsiivigine-
qarsinnaasariaqarput, Kaj Poulsen
oqarpoq.
Thulemi saleeqataasimasut taar-
siivigineqarnissaannik ministeriu-
neq 3. december 1986-imi neriorsu-
ereersorlu (AG nr. 50) maanna ima-
KØBENHAVN (AG) Efter for-
handlinger mellem ARCO og Rå-
stofforvaltningen i København i
sidste uge er man nu nået frem til en
enighed om ændrede koncessions-
betingelser, som både landsstyre-
formand Jonathan Motzfeldt og
ministeren for Grønland Tom Hø-
yem kan anbefale, og det næste og
vigtigste skridt er, at Fællesrådet
for mineralske råstoffer i Grønland
godkender de nye koncessionsvil-
kår, når rådet samles den 29. ds.
Danmarks Radio forsøgte lørdag
at få ministeren for Grønland til at
kommentere det opnåede forhand-
lingsresultat og løfte sløret omkring
nogle af de ændringer, det indehol-
der i forhold til den nu gældende
koncession for olieefterforsknin-
gen i Jameson Land. Men det øn-
skede ministeren ikke, før Fælles-
rådet havde fået forhandlingsresul-
tatet forelagt og godkendt dette.
Landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt oplyste allerede efter det
sidste møde i Fællesrådet, at der
hos ARCO er et udtalt ønske om at
genoptage olieefterforskningen i
Jameson. Det skete efter han havde
orienteret Fællesrådet om den ori-
enteringsrejse, han kort forinden
havde haft til Los Angeles, hvor
han sammen med forvaltningschef
Gert Vigh havde de indledende
samtaler om en genoptagelse af
olieefterforskningen med ARCO’s
ledelse
Regeringen og Landsstyret enig
Såvel landsstyreformand Jonathan
tut pisoqarsimalerpoq, sulisuusi-
masut ikittuinnaat misissorneqarsi-
manerat pillugu nalunaarusiaq
Peqqinnissakkut Qullersaqarfim-
mut Nunamilu Namminermi pis-
sutsit pillugit ministereqarfimmut
tunniunneqarsimalerpoq, Peqqin-
nissamullu Qullersaqarfik oqaase-
qaateqarsimalerpoq ministeriuneq
tusaatinit paasinerlunneqarsima-
nerarlugu. Tamatuma kinguneri-
saanik Kaj Poulsenip decemberip
17-ianni ministeriunermut oqaase-
rineqarsimasut uppernarsaaqquai,
uppernarsaqquaalu 1968-imi Thu-
lemi amerikarmiuni sulisuusimasut
1000-it tamarmik misissorneqassa-
sut, misissuinerillu inerneri peqqin-
nissakkut qullersaasunit sanilliun-
neqassasut qaartartorsuutip B-52-
ip allap 1966-imi Spaniamut nak-
karnerani pisimasunut.
Timmisartorsuup nakkarnerata
nalaani tamatumalu kinguninngua-
Motzfeldt som ministeren for
Grønland Tom Høyem støtter det
forhandlingsresultat, som man nu
er nået frem til. Det oplyste ministe-
ren lørdag. Når disse støtter for-
handlingsresulatetet, må man også
gå ud fra, at såvel landsstyret og
regeringen bakker op om det op-
læg, der nu lægges frem for Fælles-
rådet, hvor en vedtagelse dog vil af-
hænge af den stillingtagen, de so-
cialdemokratiske og radikale med-
lemmer tager.
Selv om ministeren for Grønland
ikke ønskede at kommentere for-
handlingsresultatet, så har ARCO
ikke lagt skjul på, at selskabet har
ønsket antallet af de boringer, der
kræves gennemført i henhold til de
nu gældende koncessionsbetingel-
ser, nedbragt. At de samtidig øn-
sker at »skyde mere«, hvilket vil
sige, at de ønsker de seimiske målin-
ger udvidet fra de nuværende 800
km til 1200 km. Derudover er der
lagt op til yderligere ændringer,
som vil blive beskrevet for Fælles-
rådet, når medlemmerne mødes i
København. Man kan så håbe, at
medlemmerne af Fællesrådet sæt-
ter sig ind i stoffet, så der ikke op-
står en ny Kryolit-sag, for der er in-
gen tvivl om, at koncessionen i Ja-
meson Land kan konne til at dreje
sig om mange penge. Penge, som,
hvis der findes olie, kan være med
til at give Grønland en økonomisk
uafhængighed af Danmark og skif-
tende politiske interesser blandt
medlemmerne af det danske folke-
ting.
tigut Thulemi sulisuusimasut ta-
marmik sukumiisumik misissorne-
qarnissaat qularnaarniarlugu Kaj
Poulsen qaammatini kingullerni 3-
4-ni arlaleriarluni nunami nammi-
nermi pissutsinut ministerimut a-
peqquteqartarsimavoq. Angusa-
qangaarsimanngilarli, pisortat an-
nikitsuinnarmik misissuisitsisi-
mammata maanna nalunaarusia-
reerlugit tunniunneqarsimalersu-
nik. Thulemi sulisuusimasut 1000-
it missaanniittut ilaat 130-iinnaat
misissorneqarsimapput.
Sulinermut tunngasut pillugit a-
taatsimiititaliap suliaq pillugu ja-
nuarip 21-ianni ataatsimiititsinera-
ni, Thulemi sulisuusimasut sinnii-
saasa, atomip nukingata paasisitsi-
niutigineqarnissaa pillugu sulinia-
qatigiiffiup (OOA)-p sinniisaasa
Greenpeace-meersullu peqataaffi-
gisaanni saqqummiunneqarput na-
Kan hurtigt sættes igang
Allerede i forbindelse med lands-
styreformandens møde med
ARCO’s ledelse i slutningen af
1986, gav selskabet udtryk for, at
det ville kunne genoptage efter-
forskningen i løbet af meget kort
tid, hvis der kunne opnås enighed
om de ændrede koncessionsbetin-
gelser. Der vil formentlig blive tale
om, at det vil tage seks uger. — Det
er den tid, det tager selskabet at rig-
ge deres ting op igen, sagde Jona-
than Motzfeldt ved den lejlighed, li-
gesom han også oplyste, at selska-
bet havde udtrykt stor tilfredshed
med de grønlandske arbejdere, der
var engageret i Jameson Land, ind-
til selskabet sidste år stoppede ak-
tiviteterne pga. bl.a. det drastiske
fald i oliepriserne på verdensmar-
kedet.
Da koncessionen med ARCO
blev indgået for fire år siden, var
prisen for en tønde olie næsten dob-
belt så høj, som den er i øjeblikket,
hvor den ligger på under 18; pr. tøn-
de.
Også ministeren for Grønland
kunne lørdag bekræfte, at der me-
get hurtigt kan komme gang i
olieefterforskningen, hvis Fælles-
rådet accepterer forhandlingsresul-
tatet.
— Kan Fællesrådet det, vil jeg
umiddelbart efter indkalde folke-
tingets undergrundsudvalg, sagde
ministeren, og så håber jeg meget
på, at man kan gå igang med olieef-
terforskningen igen her i forårsmå-
nederne.
lunaarusiarujussuit ilaatigut tim-
misartup nakkarneranut, annaassi-
niarnermut, tamatuma kingorna
saliinermut qallunaallu sulisorine-
qartut ajoqutissarsisimasinnaane-
rinut tunngasut.
— Nalunaarusiap imaasa ilagaat
peqqissutsimik misissuinerit stati-
ske epidemiologiske-nik taaneqar-
tut, nappaatit qanoq siaruaassima-
tiginerannik qanorlu atugaatigine-
rannik paasisaqarniutaasut, Lars
Melgaard OOA-meersoq ataatsi-
miinnerup kingorna oqaluttuar-
poq. Nalunaarusiaq tunngatinne-
qarpoq timmisartup nakkarnerata
kingornatigut Thulep eqqaani sale-
eqataasimasunut — tassa ilaatigut
kalaallinut — suliarineqarsimallu-
nilu qallunaat peqqinnissap tu-
ngaatigut oqartussaasuinit, peq-
qinnissakkut ajoquteqalissutaasin-
naasut silarsuarmi ilisimaneqaqqa-
laarpallaarnerannut ikiorsiissutis-
satut.
Misissuineq amigartoq
Kaj Poulsenip apeqquteqarnerata
kingornatigut misissuinerup kille-
qaqisup ersersipaa, Cancerregiste-
ret inuit 130-it misissorneqarnerat
tunngavigalugu isumaqartoq tim-
misartorsuup nakkarfiani saliisut
apummillu plutonium-imik mi-
ngutsinneqarsimasumik piiaasut a-
kornanni kræfti atugaanerulersi-
mangitsoq. Nalunaarusiamili taku-
neqarsinnaavoq misissorneqartut i-
laat sisamat kræfteqartut.
Kaj Poulsen misissuisimaneq pil-
lugu oqarpoq taanna ajorpallaar-
toq, amigaateqarpallaarluni pis-
sanganangivillunilu. — Professor
Hugh Zachariae Marsilesborg Ho-
spitalimiittut Thulemi sulisuusima-
sunik arfinilinnik canceriungikka-
luarlutik allanillu ajuutilinnik kat-
sorsagaqarmat pimoorullugu piu-
masarisariaqarparput sulisuusima-
sut 1000-it tamarmik misissorne-
qarnissaat, tamannali ministeriu-
nerup neriorsuutigereerpaa, Kaj
Poulsen oqarpoq. Tamanna pisari-
aqarpoq naluneqanngimmat Spa-
niami maanilu Danmarkimi ino-
qartoq allatut ittunik nappaateqa-
lersimasunik, taamaattumillu janu-
arip 20-ianni ministeriuneq piuma-
saqarfigeqqissimavara neriorsuuti-
gisimasani uppernarsaqqeqqullu-
gu.
Kaj Poulsen isumaqarpoq mini-
steriuneq akuersigaluarpat ajoqu-
sersimasut taarsiivigineqarnissaat
pillugu inatsisiliornissaminnut
tunngavissaqalissagaluarlutik. —
Taamaaliornikkut inatsisiliorniar-
neq sukkanerusumik ingerlanne-
qarsinnaassagaluarpoq, illuatungi-
liuttut aalajangiussassamik siun-
nersuusioqqaarnissaanniit. Taa-
Bog om grønlandske
fortidsminder
Top Danmarksfonden gav i novem-
ber sidste år 450.000 kr. til tilrette-
læggelsen af den tværvidenskabeli-
ge undersøgelse af »Menneske og
Miljø i Grønland«, som skal tilret-
telægges af museumsinspektør Jør-
gen Meldgaard fra Nationalmuseet
og overlæge J.P. Hart Hansen i
samarbejde med Kalaallit Nunaata
Katersugaasivia (Grønlands Lands-
museum) og Ilisimatusarfik (Inuit
Institut).
Skeletmaterialer fra gamle grøn-
landske grave, i lighed med Qilakit-
soqfundet, registreres og katalogi-
seres. Det er materiale, der allerede
opbevares på danske, grønlandske
og udenlandske museer og andre
institutioner, der skal publiceres i et
katalog, som skal udkomme i 1988,
hvor også alle de kulturhistoriske
oplysninger, der knytter sig til dette
materiale beskreves.
Dette katalogiserede materiale
skal være grundlag for det tværvi-
denskabelige undersøgelser af ka-
rakter som det, der blev anvendt i
maattumik isumaqarluinnarpunga
ministeriunerup akuersinissaa pi-
ngaaruteqartorujussuusoq, Kaj
Poulsen oqarpoq.
Toqusut pingasut
Lars Meldgaard, OOA, suliat pillu-
git ataatsimiittartuni najuuterersi-
malluni oqarpoq, OOA paasisima-
gaa kalaallit 11-it saliinermi peqa-
taasimasut. — Taakku ilaat pinga-
sut ullumikkut toqoreersimapput.
Kalaallit Nunaannilu nakorsaaneq
isumaqarpoq assaqqinneqarsin-
naassasut. — Qujanaqaarmi Ka-
laallit Nunaanni ilisassanik ikual-
laasoqarneq ajormat. Qaqeqqissin-
narlugit misissorneqarsinnaapput
saarngi plutonium-ertaqarnersut,
tamanna saanernut unit tarami.
Tom Høyem itigartitsinngilaq
Kaj Poulsen oqarpoq Kalaallit Nu-
naannut ministeri Tom Høyem su-
liassami tassani akuersaartumik
pissuseqarsimasoq. — Suliaq pillu-
gu allaffigiganni ministerip akissu-
teqarfigaanga, neriorsorpaangalu
ministereqarfimmukarsinnaasu-
nga suliamut tunngasunik taku-
saallunga. Imaappoq Kalaallit Nu-
naannut ministereqarfik ammaso-
rujussuarmik pissuseqarpoq.
Ministeriuneq pitserianngiinnar-
pat taakunnarumaarpunga. Nalua-
rali atortussanik pitsaavissunik pit-
sivigisinnaanerlugit. Isumaqarpu-
nga paasissutissanik arlaanni iser-
tuussisoqartoq — naluarali, Kaj
Poulsen oqarpoq, isumaqarnerar-
porlu Peqqinnissakkut Qullersa-
qarfiup nunanullu allanut ministe-
reqarfiup akissutaasigut takutin-
naallugu paasissutissanik iluamik
saqqummiussisoqarumanngitsoq.
Sinniisutut ataatsimiititaliamut
qaaqquneqarsimasut ilagaat Sally
Markussen, Thule-mi sakkutoo-
qarfimmi Transportagen-imi pisor-
taasimasup nulia. Taanna neriup-
poq paasissutissat ataatsimiititalia-
mut saqqummiussinnaasimasani a-
jungitsumik angusaqarnissamut
pissutaaqataasinnaajumaartut.
— Isumaqarpunga paasissutissat
Thule-mi sulisuusimasunit pissarsi-
arisisamakka ataatsimiititaliap pi-
sariaqartikkai. Tassami isumaqa-
rami qaqutigoortuusoq misiginnis-
simasut namminneerlutik tamak-
kuninnga oqaluttuartinneqartarne-
rat.
Isumaqarpungali makkua apeq-
qutigiuartariaqarivut; »Kisitsisiti-
gut paasissutissiortoqarsimava?
Taamaattoqanngippat — suna pil-
lugu? Pereersimasut qaangiutereer-
put, tamakkuli uagut sumut ator-
sinnaavagut. Siunissami sumu ilua-
qutaasumut atorsinnaasariaqarpa-
gut, Sally Markussen oqarpoq.
forbindelse med mumierne fra Qi-
lakitsoq. Formålet er at belyse for-
tidens levevilkår og miljø ved an-
vendelse af både den moderne na-
tur- og lægevidenskabs metoder og
den kulturhistoriske forskning,
som skal publiceres dels i selvstæn-
dige videnskabelige afhandlinger
og dels i en samlet populærviden-
skabelig bog i lighed med Qilakit-
soq. Denne bog skal udkomme på
grønlandsk, dansk og formentlig
på engelsk.
Og Grønlands Landsmuseum vil
i den forbindelse gerne anmode folk
om hjælp til at henvende sig med
oplysninger om grave og andre for-
tidsminder, som de eventuelt kan
have kendskab til. — Det vil være
væsentlig for vores opfattelse af
fortidens bosætning og levevilkår i
Grønland, at vores kortlægning er
så detaljeret som muligt, står der i et
brev fra landsmuseet. Og man gør
opmærksom på, at skeletterne på
de grave ikke al bruges til nye ind-
samlinger af skeletter. Men kend-
skab til flere gravlæggelser vil give
en bedre baggrundsviden vedrøren-
de gravlæggelser m.m.
ARCO og Råstofforvaltningen
er nået frem til et resultat
Næste fase bliver en godkendelse af de ændrede koncessionsbetingelser, når
Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland mødes sidst på måneden