Atuagagdliutit - 11.02.1987, Blaðsíða 17

NR. 7 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
Nordisk Råd:
Otto Steenholdt neriuppoq
atuartitsinermi video-t
filmillu atorneqarnerulissasut
Taamaattumillu Nordisk Rådip piorsarsimassutsikkut ataatsimiititaliaani
siunnersuuteqarsimavoq isiginnaarutit iluaqutigalugit ilinniartitsissutissiat
tapiiffigineqarneroqqullugit
Nordisk Rådip 35-issaanneerluni
Helsingforsimi februarip 23-ianniit
27-iannut ataatsimiinnissaa pia-
reersarniarlugu Nordisk Rådimi i-
laasortat januarip naalernerani
Stockholmimi ataatsimiimmata i-
natsisartuni folketingimilu ilaasor-
taq Otto Steenholdt (Atassut) siun-
nersuuteqarpoq isiginnaarutit ilua-
qutigalugit nunani avannarlerni i-
linniartitsissusiortarneq annertu-
sarneqaqqullugu.
— Sivikitsuinnarmik ataatsimee-
qataavunga aatsitassat pillugit si-
unnersuisoqatigiit januarip 29-ian-
saanni peqataasussaagama, Otto
Stenholdt oqarpoq.
— Piorsarsimassuserli pillugut a-
taatsimiititaliap ataatsimiinnera
angumerara taamatullu siunner-
suuteqarlunga. Minnerunngitsu-
mimmi Kalaallit Nunaanni ilinniar-
titsisussaaleqineqartorujussuuvoq,
atuartullu naammanngitsumik ilin-
niartinneqarsinnaasarput.
Teknikkikkut iluaqusersuutit
nunatsinnissaaq atorneqalersin-
naagaluarpata iluaqutaassagalua-
qaaq. Taamaattumik isumaqar-
punga uaguttaaq Kalaallit Nunaan-
ni Københavnimi ataatsimiinnis-
ni isiginnaarutit atorlugit ilinniar-
titsissutiliat atorniartariaqalerivut.
Tamanna aamma atuartitaanermut
ministerimut eqqaajumaarpara,
Otto Steenholdt nangippoq, oqalu-
nilu:
— Siunnersuutiga ataatsimiitita-
liap siulittaasuanit ilassilluarneqar-
poq, ilaasortallu allat aamma isu-
maqarput tamanna Nordisk Rådip
tapiissuteqarneratigut annertusa-
gassaqqissuusoq, tamakkuattaaq
inersimasunik ilinniartitsinermi a-
torneqarsinnaassammata.
Ilinniartitsissutissat, soorlu nu-
naqarfinni atorneqartussat, video-
nut immiunneqarsinnaalluarput, i-
likkagaqarnarluartuuppullu, Otto
Steenholdt naggasiivoq.
Nordisk Råd:
Otto Steenholdt ønsker en udvidet
anvendelse af video og film i både
børne- og voksenundervisningen
Han har derfor fremsat forslag i Nordisk Råds kulturudvalg om øget støtte til
sådanne audiovisuelle hjælpemidler i undervisningsøjemed
Nye spørgsmål om
B-52 flystyrtet
Folketingsmedlem Kaj Poulsen (S) har efter mødet i
folketingets arbejdsmarkedsudvalg stillet yderligere tre
spørgsmål til indenrigsministeren og statsministeren
Efter at repræsentanter for hen-
holdsvis de tidligere ansatte på Thu-
lebasen, organisationen OOA og
Greenpeace-Danmark fornylig
havde foretræde for folketingets
arbejdsmarkedsudvalg, og de har
offentliggjort deres rapport, har
det socialdemokratiske folketings-
medlem Kaj Poulsen fundet anled-
ning til at stille yderligere spørgsmål
om sagen og de gennemførte under-
søgelser af henholdsvis de danske
og grønlandske personer, der del-
tog i oprydningen efter ulykken.
— Kan ministeren oplyse, hvad
de 130 medarbejdere, der er blevet
undersøgt af cancerregisteret ved-
rørende Thule-ulykken, var be-
skæftiget med i tidspunktet om-
kring ulykken, samt hvornår disse
medarbejdere ankom til Thule og
hvornår de forlod området?
I sin begrundelse for spørgsmålet
siger Kaj Poulsen: — For at få over-
blik over hvilke kategorier medar-
bejdere der er omfattet af oven-
nævnte undersøgelse, bedes spørgs-
målet besvaret, således at det klart
fremgår: Hvor i området, og hvad
medarbejderne var beskæftiget
med i ugerne/månederne efter
ulykken.
2) — Kan ministeren oplyse, om
der i urinprøverne, foretaget i 1968
af danske og grønlandske medar-
bejdere og fangere, er konstateret
spor af nukleare giftstoffer, samt
hvilke stoffer man eftersporede i de
urinprøver, der blev foretaget efter
ulykken ved Thule Air Base?
Ikililerineq
timersortartut
maalaarutigaat
Timersornermut landskassip tapiis-
sutigisartagaasa ikilerujussuarne-
qarsimanerat sakkortuumik maa-
laarutigalugu Kalaallit Nunaanni
Timersoqatigiiffiit Kattuffiat nam-
minersornerullutik oqartussanut
Inatsisartunullu allagaqarsimavoq.
1987-imi tapiissutissat milliuunit
affaannik ikilineqarsimagamik.
Kalaallit Nunaanni Timersoqati-
giiffiit Kattuffianni ilaasortat
3) — Kan ministeren oplyse, hvor
lang tid der går fra plutonium bliver
optaget i organismen, til det kan
måles i de forgiftede personers urin
og om det er konstateret, om grøn-
lændere har plutonium i organis-
men i forbindelse med Thule-
ulykken?
I sin begrundelse for dette
spørgsmål siger Kaj Poulsen: — På
baggrund af usikkerheden om,
hvem der har fået foretaget urin-
prøver og hvilke muligheder der er
for at måle en eventuel optagelse ef-
ter kort tid, bedes ovennævnte
spørgsmål besvaret.
Ønsker forlænget
forældelsesfrist
Det sidste spørgsmål, der er stillet
til statsminister Poul Schliiter, ly-
der:
— Kan statsministeren oplyse,
om regeringen er indstillet på, at
forældelsesfristen for erstatnings-
spøgsmål vedrørende Thule-ofrene
ikke træder i kraft 20 år efter ulyk-
ken i 1968, samt hvilke initiativer
regeringen agter at tage i den anled-
ning?
Om begrundelsen for dette
spørgsmål siger Kaj Poulsen: — På
baggrund af, at der til næste år er
gået 20 år fra ulykken indtraf ved
Thule, og at der tydeligt er tale om
at sygdommene først nu for alvor
begynder at melde sig, er det tyde-
ligt, at den gældende forældelsesf-
rist på 20 år er urimelig og uretfær-
dig.
15.000-it missaanniipput immik-
koortoqarfinni arfineq-marlunni
nunamilu tamarmi peqatigiiffinni
130-ini ilaasortaasut. Taamalu
taanna nunami tamarmi kattuffiit
annersaraat.
Ikililerisimanermut peqqutaa-
nerpaavoq aningaasartuutissanik
mikinngitsumik ikililerisoqarsima-
nera. Tamatuma kingunerissavaa
siunissami pissartanngorniuttar-
nissani ikinnerusunik peqataaso-
qartalernissaa, taamalu aamma i-
ngerlatsinermi aningaasartuutissat
mikinngitsumik ikilileriffigineqas-
sapput.
KØBENHAVN (AG) Da medlem-
merne af Nordisk Råd i slutningen
af januar var samlet i Stockholm
for at afslutte behandlingen af de
sager, der skal forelægges på Nor-
disk Råds 35. session, der afholdes i
Helsingfors i dagene 23. — 27. fe-
bruar, benyttede folke- og lands-
tingsmedlem Otto Steenholdt (A-
tassut) lejligheden til at foreslå en
udvidet anvendelse af video og film
i uddannelsen i de nordiske lande.
- Mødet blev for mit vedkom-
mende kun af kort varighed, da jeg
skulle tilbage og deltage i Fællesrå-
dets møde i København den 29. ja-
nuar, siger Otto Steenholdt.
— Men jeg nåede lige under mø-
det i Kulturudvalget at fremlægge
forslag om en sådan udvidelse. Ikke
mindst i Grønland er vi i den situati-
on, at vi mangler lærere, og derfor
får eleverne ikke en så tilstrækkelig
undervisning, som de er berettiget.
Der findes nu både i og uden for
Europa lande, hvor man er begyndt
at bruge sådanne tekniske hjælpe-
midler i undervisningen. Derfor
mener jeg også, at vi eksempelvis i
Grønland skal begynde at tænke
på, hvordan vi kan benytte sådanne
audiovisuelle hjælpemidler i under-
visningen i forståelse med det grøn-
landske undervisningsvæsen. Det
vil jeg iøvrigt tale med undervis-
ningsministeren om, tilføjer Otto
Steenholdt, som fortsætter:
— Mit forslag blev godt modta-
get af formanden for udvalget, lige-
som også de andre udvalgsmedlem-
mer fandt, at det var en god idé at
tage sagen op, så vi eventuelt kan få
et større tilskud fra Nordisk Råd til
et sådant undervisningsarbejde, der
også kan bruges i voksenundervis-
ningen.
Man kan sagtens indspille under-
visningstimer på video, som kan
bruges i de små bygder, og de kan
på den måde få en udemærket un-
dervisning, slutter Otto Steenholdt.
Timmisartup nakkarnera
pillugu apeqqutit nutaat
Folketingimi ilaasortaq Kaj Poulsen (S) folketingip suliat pillugit ataatsimiititaliaani
nunami namminermi pissutsinut ministerimut ministeriunermullu pingasunik
apeqquteqarsimavoq
Pituffimmi sulisuusimasut, peqati-
giiffimmi OOA-meersut Greenpea-
ce-Danmarkimeersullu folketingip
suliat pillugit ataatsimiittartuinut
qanittukkut sassartitaareerlutik na-
lunaarusioreersullu folketingimi i-
laasortaq Kaj Poulsen suliaq pillu-
gu suli allanik pingasunik apeqqu-
teqarumallersimavoq, ajunaarne-
rup kingornatigut qallunaat kalaal-
lillu pisortaasa misissuisimane-
raannut tunngasunik.
Kaj Poulsenip apeqqutit makkua
nunami namminermi pissutsinut
ministerimut Knud Enggaardimut
(V) akissuteqarfigeqquai:
1) »Ministerip oqaatigisinnaaner-
lugu sulisut 130-it Thulemi aju-
naarnermut tunngatillugu can-
cerregisterimi misissorneqarsi-
masut ajunaarnerup nalaani
sunik suliaqartuusimanersut,
aammalu sulisut taakkua qa-
nga Thulemut tikissamanersut
qangalu taavanngaanniit aal-
larsimanersut?«
IApeqqumminut tunngaviler-
suummini Kaj Poulsen oqarpoq: —
Apeqqut akeqquneqarpoq erseq-
qissumik paasineqarniassammat
sunik suliaqartuusimasut misissui-
nermi qulaani taaneqartumi ilaa-
tinneqarsimanersut, erseqqissumik
paasineqarniassammat: Taakku
sukutsitaani, aammalu sunik aju-
naarnerup kingorna sapaatit akun-
nerini/qaammatini sorlerni suli-
suusimanersut.
2) »Ministerip oqaatigisinnaaner-
lugu kalaallit sulisuusut piniar-
tullu 1968-imi qoorsiorneqar-
neranni qinngornernik uloria-
nartunik toqunartunillu malus-
sartoqarsimanersoq, ajunaar-
nerullu kingorna Pituffimmi
qoorsiuinermi toqunartut sor-
liit nassaarineqarsimanersut?«
3) »Ministerip oqaatigisinnaaner-
lugu timip plutoniumeqalerne-
raniit piffissaq qanoq sivisuti-
gisoq qaangiukkaangat taman-
na quukkut malugineqarsin-
naalersarnersoq, aammalu
Thulemi ajunaarnerup kingu-
nerisaanik kalaallinik timikkut
plutoniumeqalersoqarsimaner-
soq?«
Apeqqummik taassuminnga
tunngavilersuinermini Kaj Poulsen
oqarpoq: — Apeqqutit qulaaniittut
akissuteqarfigeqquneqarput nalor-
ninartoqartinneqarmat ajunaarne-
rup kingunitsiannguatigut qoorsiu-
ineq qanoq iluaqutaatigisimassa-
nersoq.
Pisoqalisoornissamut piffissaq
sivitsoqquaat
Apeqqut kingulleq ministeriuner-
mut Poul Schliiterimut apeqqutaa-
voq imaattoq:
»Ministeriunerup oqaatigisin-
naanerlugu naalakkersuisut piu-
massuseqarnersut Thule-mi ajoqu-
sersimasut taarsiivigineqarnissaat
pillugu suliassap 1968-imi ajunaar-
nermiit ukiut 20-it qaangiunneran-
ni pisoqalisoortinneqannginnissaa-
nut, aammalu tamanna pillugu
naalakkersuisut qanoq ittunik suli-
niuteqarniarnersut? «
Apeqquteqaamminik tunngavi-
lersuummini Kaj Poulsen oqarpoq:
— Thulemi ajunaarnermiit aappaa-
gu ukiut 20-inngortussaanera tun-
ngavigalugu, aammalu nappaataa-
lersimasut aatsaat pimoorullugit o-
qaluuserineqalernerat tunngaviga-
lugu, erseqqilluinnarpoq ukiut 20-
it qaangiukkaangata pisoqalisitsi-
sarneq naapertuilluanngitsorujus-
suusoq.