Atuagagdliutit - 11.02.1987, Blaðsíða 21

NR. 7 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
21
B-52 flystyrtet:
Ønsker om en særlig lov
der kan sikre erstatning til
de stråleramte Thule-ofre
— Det vil ikke være tilfredsstillende, hvis ofrene og deres eventuelle efterladte kun
får erstatning efter arbejdsskadeloven, siger folketingsmedlem Kaj Poulsen (S)
KØBENHA VN (AG) Det socialde-
mokratiske folketingsmedlem Kaj
Poulsen har bedt statsminister Poul
Schliiter bekræfte det tilsagn, stats-
ministeren i begyndelsen af decem-
ber — under et samråd i folketin-
gets arbejdsmarkedsudvalg gav
om, at stråleofrene efter B-52 bom-
beflystyrtet ved Thule i januar 1968
skal have erstatning. Kaj Poulsen
mener iøvrigt, der må vedtages en
speciel lov, der kan sikre ikke blot
de stråleramte, men også eventuelle
efterladte, fordi der her er tale om
tab af forsørgere osv. — Der skal
gives erstatning for, at man har haft
folk i en situation, som har været
livstruende, siger Kaj Poulsen.
Efter statsministeren gav sit til-
sagn den 3. december 1986 (AG nr.
50) om erstatning og undersøgelse
af alle Thule-arbejderne, er der nu
sket det, at der til Sundhedsstyrel-
sen og Indenrigsministeriet er afle-
veret en rapport over undersøgelser
af et mindre antal arbejdere, lige-
som Sundhedsstyrelsen har udtalt,
at statsministeren var blevet mis-
forstået af pressen. Det førte til, at
Kaj Poulsen den 17. december
skrev til statsministeren og bad den-
ne bekræfte udtalelserne om, at
KØBENHAVN (AG) — En atom-
våbenfri zone er naturligvis ikke
noget universalmiddel. En atomvå-
benfri zone kan selvsagt ikke give
nogen absolut sikkerhed. Man skal
ikke tro, at blot vi erklærer os
atomvåbenfri, er den hellige grav
velforvaret. Men det har heller al-
drig været baggrunden for forsla-
get om Norden som atomvåbenfri
zone, sagde Socialdemokratiets
formand, Anker Jørgensen bl.a.,
da han fornylig talte ved et offent-
ligt møde i den finske hovedstad
Heilsinki, hvor han deltog i de nor-
diske arbejderbevægelsers samar-
bejdskomité SAMAK’s møde.
Anker Jørgensen fortsatte: —
Der er brug for initiativer fra de
mindre lande i begge alliancer og
uden for alliancerne. Eet sted at be-
gynde må nødvendigvis være hos os
selv. Der er vel ikke noget bedre
sted at begynde end i et område,
hvor der ingen atomvåben er — i
Norden.
— Det er danske socialdemokra-
ter, der deltager mest aktivt i erbej-
det i den nordiske parlamentariker-
komité, der arbejder med tanken
om en Atomvåbenfri zone i Nor-
den, fortsatte Anker Jørgensen og
forudså, at arbejdet snart må nær-
me sig konkrete anbefalinger.
— Sideløbende med parlamenta-
rikernes arbejde er det opmuntren-
de, at der på det næste nordiske
udenrigsministermøde nedsættes
en embedsmandskomité.
samtlige 1000 medarbejdere, der i
1968 var beskæftiget på den ameri-
kanske base, skal undersøges, og at
sundhedsmyndighederne skal dra-
ge sammenligning med ofre fra en
tilsvarende ulykke i Spanien, hvor
et andet B-52 bombefly styrtede ned
i 1966.
Gennem de seneste 3 — 4 måne-
der har Kaj Poulsen med en række
spørgsmål til bl.a. indenrigsmini-
steren forsøgt at få gang i en mere
tilbundsgående undersøgelse af alle
de tidligere Thule-arbejdere, der
dels deltog i oprydningsarbejdet
umiddelbart efter flystyrtet og dels
arbejdede på Thulebasen i perioden
efter flystyrtet. Men der er så og
sige intet sket, fordi myndigheder-
ne kun iværksatte den begrænsede
undersøgelse, hvis resultat nu er af-
leveret. Kun 130 af de de ialt ca.
1000 Thule-arbejdere er blevet un-
dersøgt.
Det fremgik efter et fornyet
møde i arbejdsmarkedsudvalget
om sagen den 21. januar, hvor re-
præsentanter for henholdsvis de
tidligere ansatte på Thule-basen,
Organisationen til Oplysning om
Atomkraft (OOA) og Greenpeace
havde foretræde for udvalget og af-
Denne bør udarbejde et egentligt
traktatforslag for den Atomvå-
benfri zone i Norden.
5 afgørende elementer
Anker Jørgensen sagde videre, at
der efter hans opfattelse var fem
elementer, som er afgørende efter
Socialdemokratiets opfattelse:
— Udgangspunkter må være, at
alle fem nordiske lande deltager i
zonen, herunder også områderne
med hjemmestyre: GRØNLAND,
FÆRØERNE og ÅLAND.
— Zonen må også omfatte de na-
tionale havområder i Norden.
— Deltagerne forpligter sig til
ikke at producere, modtage, af-
prøve eller stationere atomvåben el-
ler forberede sig på at modtage
atomvåben.
— Der må være særlige regler for
kontrol. Gerne med deltagelse fra
f.eks. FN og Det internationale
Atomenergiagentur i Wien.
Endelig ksal traktaten garanteres
af supermagterne og andre atomvå-
benmagter — Altså af USA, Sovjet-
unionen, England, Frankrig og
Kina, understregede Socialdemo-
kratiets formand.
Han tilføjede, at zonen må sup-
pleres med en særlig aftale, der sæt-
ter gang i udtyndningen af atomvå-
ben i de tilstødende territorier uden
for det nordiske område. Hermed
sigtede Anker Jørgensen til den sov-
jetiske Kola-halvø samt den øst-
europæiske del af Østersøen.
leverede en diger rapport om bl.a.
flystyrtet, redningsaktionen, de ef-
terfølgende undersøgelser og kon-
klusioner samt skaderne på de dan-
ske arbejdere.
— Endvidere indeholder rappor-
ten et forslag til helbredsundersø-
gelser og såkaldte statistiske epide-
miologiske undersøgelser, så man
kan finde ud af sygdommenes
spredning og hyppighed, oplyste
Lars Melgaard, OOA, efter mødet.
Rapporten er udarbejdet dels for at
give Thule-gruppen — herunder
også de grønlandske fangere, der
deltog i oprydningen efter flystyrtet
— en ordentlig behandling i det
danske sundhedsvæsen, og dels
med det formål at kunne bidrage til
den internationalt meget mangel-
fulde viden om sundhedsskaderne,
tilføjede han.
Mangelfuld undersøgelse
Efter den begrænsede undersøgel-
se, der blev sat igang på baggrund
af spørgsmål fra Kaj Poulsen, kon-
kluderer Cancerregisteret på bag-
grund af undersøgelser af de omtal-
te 130 personer, at der ikke er nogen
overhyppighed af kræft i den grup-
pe af tidligere Thule-arbejdere,
— Vi har nu talt om Norden som
atomvåbenfri zone i så mange år, at
vi nærmer os sandhedens øjeblik.
Jeg tror, at det er vigtigt, at netop
Norden som de første i Europa ta-
ger skridtet henimod en atomvå-
benfri fremtid. En fremtid, der for-
tsat vil være usikker, hvis vi ikke ta-
ger dette skridt, sagde Anker Jør-
gensen.
Vigtigt for Grønland
Ikke mindst ønsket om, at Anker
Jørgensen vil have de hjemmestyre-
de områder med i en atomvåbenfri
zone, må siges at være vigtigt og in-
teressant for Grønland. Men det er
også vigtigt for Færøerne, der sam-
men med Grønlands og størstepar-
ten af Islands delegerede i Vestnor-
dens parlamentariske Samarbejds-
råd har fremsat dette ønske.
Men det er også interessant, når
Anker Jørgensen understreger, at
»deltagerne forpligter sig til ikke at
producere, modtage, afprøve eller
stationere atomvåben eller
forberede sig på at modtage atom-
våben. Med denne udtalelse må der
i Socialdemokratiet være en fast tro
til de garantier, som USA skal have
fremsat over for den danske rege-
ring efter B-52 bomflystyrtet ved
Thule-basen i 1968. En garanti, der
iøvrigt blev fremdraget fornylig i
folketingets spørgetid og referet i
AG den 30. december 1986.
som deltog i oprydningsarbejdet ef-
ter flystyrtet og den efterfølgende
oprensning af det plutonium-for-
urenet sne. Ialt har fire af de under-
søgte personer fået kræft, fremgår
det af rapporten.
Kaj Poulsens kommentar til un-
dersøgelsen er, at den er for dårlig,
for mangelfuld og ikke særlig
spændende. — Når samtidig pro-
fessor Hugh Zachariae på Marselis-
borg Hospital alene har seks tidlige-
re Thule-arbejdere med andre synp-
tomer end direkte cancer, må vi in-
sistere på en undersøgelse af alle
1000 mand, som statsministeren
har lovet, siger Kaj Poulsen. Det
må ske, fordi det har vist sig både i
Spanien og her i Danmark, at det er
andre ting, folk er blevet ramt af,
derfor har jeg den 20. januar endnu
engang rykket statsministeren for
en bekræftelse af hans løfte til ar-
bejdsmarkedsudvalget, tilføjer
han.
Med et positivt svar fra statsmini-
steren mener Kaj Poulsen, at man i
folketinget har et udgangspunkt i at
få lavet et fornuftigt lovgivningsar-
bejde, som kan sikre de skadelidte.
— Jeg tror, det vil gøre lovgivnings-
arbejdet hurtigere, i stedet for at vi
fra oppositionens side skal frem-
sætte et beslutningsforslag, som så
skal bearbejdes, siger han. Så jeg
tror helt afgjort, at statsministerens
udtalelse til udvalget er tegn på, at
der vil ske noget i sagen.
Tre døde
Lars Melgaard, OOA, oplyste end-
videre efter foretrædet i arbejds-
markedsudvalget, at OOA har op-
lysninger om, at ialt 11 grønlandske
fangere deltog i oprydningsarbej-
det. — Heraf er de tre døde i dag.
Der har været talt om fra den grøn-
landske landslæges side, at de skal
graves op, tilføjer han. — Maka-
bert nok har man det held, at man
ikke brænder folk i Grønland. Hen-
sigten med at grave de døde op er at
Forsøg med
kunstige nordlys
Efter anbefaling fra Kommissionen
for videnskabelige Undersøgelser i
Grønland har ministeren for Grøn-
land, Tom Høyem, godkendt, at
man i perioden mellem 14. februar
og 4. april 1987 fortsætter med det
videnskabelige raketprojekt, som
fandt sted i Søndre Strømfjord i ja-
nuar marts 1985. Dengang blev i alt
otte forskningsraketter med viden-
skabeligt måleudstyr opsendt. Det
nu forestående projekt er et led i de
ca. 100 videnskabelige aktiviteter
— danske som udenlandske — der
finder sted hvert år i Grønland.
Raketopsendelserne forestås af
den amerikanske rumorganisation,
NASA, hvorimod eksperimentato-
rerne henholdsvis kommer fra
Dansk Rumforskningsinstitut, fra
det Danske Meteorologiske Insti-
tuts geofysiske afdeling og fra en
række universiteter i USA.
Formålet med forsøget er blandt
andet for at skaffe viden om den
store energi-afsætning, der sker i
den øvre arktiske atmosfære. En e-
nergiafsætning, der blandt andet
kan iagttages fr + jorden som nord-
lys, der kan påvirke og genere ra-
diokommunikation og radionavi-
gation. Forsøgene har derfor også
praktisk betydning for det grøn-
landske samfund.
Alle instrumenter skal smides
ned fra fly et sted inde i den grøn-
landske indlandsis. Og de danske
myndigheder sikrer, at raketopsen-
delserne finder sted forsvarligt, idet
Forsvarsministeriet — efter an-
modning fra Ministeriet for Grøn-
land — udstationerer en kontrolle-
rende, dansk ekspert i Søndre
Strømfjord under hele projektpe-
rioden. De danske eksperter, der
varetager denne opgave, er afde-
undersøge deres knogler for pluto-
nium, fordi man ved, at det bl.a.
sætter sig i knoglerne.
Tom Høyem åben
Kaj Poulsen oplyser, at ministeren
for Grønland Tom Høyem har væ-
ret meget åben i denne sag. — Jeg
har fået brev fra ministeren, efter
jeg hat skrevet til ham om sagen, og
i det brev har ministeren lovet mig,
at jeg kan komme over i ministeriet
og se på, hvad de har om sagen. Det
vil sige, at ministeren for Grønland
har været helt åben.
Jeg har tænkt på, at jeg vil tage
imod dette tilbud, hvis der ikke
bliver slået hul på sagen igennem
statsministeren. Om jeg så kan
komme ind på klassificeret mate-
riale, det ved jeg ikke. Men jeg har
på fornemmelsen, at der er nogle
der sidder og dækker over oplysnin-
ger — men jeg ved det ikke, tilføjer
Kaj Poulsen, som synes, at de har
svar han har fået bl.a. Sundhedssty-
relsen og fra udenrigsministeren er
tegn på, at man ikke rigtig vil frem
med oplysningerne.
Blandt de tre repræsentanter, der
havde foretræde for udvalget, var
også Sally Markussen, der er gift
med den tidligere chef for Tran-
sportagen på Thule-basen. Hun hå-
ber på, at de oplysninger, som hun
kunne bidrage med overfor udval-
get, havde været noget positivt.
— Jeg mener, at arbejdsmar-
kedsudvalget havde behov for at
høre om de oplysninger, jeg kunne
bidrage med fra Thule-arbejderne.
Ikke mindst fordi jeg har på for-
nemmelsen, at det er sjældent, de
hører historierne fra den side.
Men vi må igen sige, at vores
spørgsmål stadigvæk lyder: »Fin-
des der no get statistisk materiale?
Og hvis ikke — hvorfor?« Sket er
sket, men hvad kan vi bruge det til.
Det må kunne vendes og kunne bru-
ges til noget positivt i fremtiden, til-
føjer Sally Markussen.
lingsingeniør, oberstløjtnant Finn
Valeur og civilingeniør, major Jør-
gen Svender, begge fra Hærens Ar-
tilleriskole i Varde.
Suliumajunnaarnermi
sulinngiffeqarnersiu-
tisisoqassanngilaq
Suliumajunnaarnerup nalaani su-
linngiffeqarnersiutinik tunniussi-
soqarsimanera pillugu Nalunaara-
suartaaserisut peqatigiiffiata 1917-
imeersup Pisortallu Isumaqatigin-
ninniartuisa aaqqiagiinngissutigi-
lersimasaanni Højsteret-ip Pisortat
Isumaqatiginninniartui taperserpai
ukiormanna januarip 21-ianni.
Eqqartuussutikkut aalajanger-
neqarpoq suliumajunnaaqqanerup
nalaani sulinngiffeqarnersiutinik
tunniussisoqarsinnaangitsoq, su-
linngiffeqarnissaq suliumajun-
naarneq allartitsinnaguli — ima-
luunniit ulloq suliumajunnaalerfik
eqqorlugu — aallartinneqarsi-
manngippat.
Suliassaq Kalaallit Nunaanni
nalunaarasuartaaseri + ut 1981 -imi
aasakkut suliumajunnaarnerannut
tunngasuuvoq, tassanilu pineqar-
poq sulisoq suliumajunnaaqataa-
soq, suliumajunnaarnissarli sioq-
qullugu sulinngiffeqarnissaminik
akuerineqareersimasoq, sulinngif-
feqarnersiutinik tunineqarsinnaa-
nersoq suliumajunaarneq aallarte-
reeraluartorluunniit.
Suliassaq 1983-imi Sø- og Han-
delsret-imi eqqartuussussutigine-
qarsimavoq. Taamanikkullu Nalu-
naarasuartaaserisut Peqatigiiffiat
taperserneqarpoq. Isumaqatigin-
ninniartartulli suliassaq Højeste-
ret-imut ingerlateqqippaat, tassani-
lu Sø- og Handelsrettip aalajangi-
gaa eqqunngitsuutinneqarluni Pi-
sortat Isumaqatiginninniartui ta-
perserneqarput.
Atomvåbenfri zone i Norden
Socialdemokratiets formand, fhv. statsminister Anker Jørgensen mener, at der er
brug for initiativer fra de mindre lande i begge de militære alliancer og udenfor
alliancerne