Atuagagdliutit - 26.10.1993, Blaðsíða 10

70
Nr. 101 • 1993

GRØNLANDSPOSTEN
- Vi kommer flyvende
ind i næste årtusinde
ven
anbefaler Mo-
Ilulissani mittarfimmut mittarneq qjornakusoortagaarmata piumasaqaataasut timmisar-
tunit minnernit naammassineqarsinnaanngingajavittarput. Taamaammallu mittarfiup
845 meteriniit 1400 meterimut tallineqarnissaa iluaqutaanavianngilaq. Taamaammallu
nalunaarusiami tikkuarneqarpoq ingerlatsinermi aningaasaqarneq eqqarsaatigalugu talli-
liinissaq imminut akilersinnaanngitsoq.
Indflyvningsforholdene til lufthavnen i Ilulissat er så van-
skelige, at almindelig fly ikke kan leve op til disse krav.
Derfor hjælper det ikke at udvide luflhavev fra de nuværen-
de 845 meter til 1400 meter. Rapporten peger derfor på, at
der ikke er et driftsøkonomisk grundlag for udvidelsen.
Landsstyret vil anlægge syv landingsbaner - Alternativet er at købe nye kostbare helikoptere
NUUK(KK) - Det er dyrt at
være fattig, og det har Grøn-
land mange gange måttet
sande.
I stedet for at investere i
landingsbaner har samfun-
det i 30 år opretholdt en fly-
trafik, baseret på de meget
omkostningskrævende heli-
koptere. Nu skal det være
slut. Ikke fordi Grønland er
blevet rigere, men fordi de
store Sikorsky S-61 helikop-
tere skal udskiftes med ud-
gangen af dette årti.
Det tvinger politikerne til
at tage stilling: Skal vi fort-
sætte med den dyre helikop-
tertrafik eller skal vi binde
landet sammen med en ræk-
ke landingsbaner langs kys-
ten som perler på en snor?
Landsstyret er ikke i tvivl:
- Vi skal lade millionerne
ruller en gang for alle og
bygge en række landingsba-
ner, så det til gengæld ikke
vil være nødvendigt at købe
nye helikoptere og dermed
være bundet op på høje
driftsomkostninger i de næ-
ste 30 år.
Helikoptere...
En arbejdsgruppe, beståen-
de af Jørn Rosenberg og Jør-
gen Staffeldt, har lavet en
rapport om en ny struktur i
flytrafikken i Grønland, og
rapporten var til debat i
landstinget fredag den 23.
oktober.
Udgangspunktet er det
helt konkrete problem, at
Grønlandsflys fire store Si-
korsky-helikoptere fra
1960’erne nødvendigvis skal
udskiftes inden udgangen af
dette årti. Så kan Grøn-
landsfly selvfølgelig blot kø-
be fire nye helikoptere, og på
markedet er der en udmær-
ket fransk helikopter, Super
Puma, men prisen er også
super: 88 millioner kroner
stykket.
Grønlandsfly skal altså
bruge 350 millioner kroner
til disse nye helikoptere, og
disse millioner har Grøn-
landsfly simpelthen ikke.
Derfor skal ejerne, blandt
andet Grønlands Hjemme-
styre og SAS, spytte i kas-
sen, eller landskassen skal
øge sit tilskud til Grønlands-
fly med 28 millioner kroner
om året.
Samtidig vil driften af de
nye helikoptere ikke betyde
væsentlige besparelser, og
der vil således ikke opstå et
forretningsmæssigt grund-
lag for at sænke billetpriser-
ne. Der er altså ikke meget
fremtidsperspektiv i at fast-
holde en beflyvning i Grøn-
land med de store helikopte-
re.
... eller landingsbaner
Alternativet til en investe-
ring i nye store helikoptere
er anlæggelsen af nye lan-
dingsbaner. Rapporten pe-
ger på to modeller.
Model 1: Der bliver bygget
landingsbaner på 800 meter
(med mulighed for en for-
længelse til 1200 meter) i de
syv byer Upernavik, Uum-
mannaq, Aasiaat, Sisimiut,
Maniitsoq, Paamiut og Qa-
qortoq. Pris: 837 millioner
kroner.
Model 2: Foruden de syv
byer bliver der også bygget
landingsbaner i Qeqertarsu-
aq, Qasigiannguit, Narsaq
og Nanortalik. Ekstrapris:
345 millioner kroner.
Rapporten indeholder
desuden et forslag om at ud-
vide landingsbanen i Nuuk
til 1500 meter. Pris: 255 mil-
lioner kroner.
Til gengæld siger rappor-
ten, at det ikke kan betale
sig at bruge 377 millioner
kroner til at udvide lufthav-
nen i Ilulissat til 1400 meter.
Men uanset om Grønland
har heliporte eller lufthav-
ne, skal Grønlandsfly have
maskiner at flyve med.
Rapporten forudsætter,
at Grønlandsfly fortsætter
med at flyve med sine tre
nuværende canadiske
Dash-7 maskine, indtil en
udskiftning kan finansieres
over driften. Derefter kan
storebroderen Dash-8 kom-
me på tale sammen med
mindre fly som Twin Otter
og Domier 228.

Syv - eller in;
Landsstyret
del 1.
- Ved at anlægge netop
disse syv landingbaner, kan
Grønlandsfly undgå at inve-
stere i nye store helikoptere,
siger landsstyreformand
Lars Emil Johansen. De sid-
ste fire byer kan til gengæld
beflyves med de nuværende
Bell 212-helikoptere.
- Vi har altså skullet væl-
ge mellem syv eller slet in-
gen nye landingsbaner, siger
Lars Emil Johansen. Vælger
vi seks eller kun fem lan-
dingsbaner, falder alle for-
udsætninger for en fornuf-
tig økonomi sammen. Kun
ved at anlægge alle syv land-
insbaner kan vi helt slippe
for at skulle investere i nye
store helikoptere.
- Man kan selvfølge spør-
ge, om vi har råd til vælge så
ambitiøs løsning, siger Lars
Emil Johansen, men rent
faktisk har vi råd til at bygge
syv landingsbaner og udvide
lufthavnen i Nuuk. Når vi
går i gang med etableringen
af de syv landingsbaner i
1995 har vi overstået de tun-
ge investeringer i vandkraft-
værket og og containertra-
fikken.
- I Finansloven for 1994
og i de tre efterfølgende
overslagsår er der afsat 551
millioner kroner til disse
lufthavne, og så mangler der
kun 286 millioner kroner
for at pengene passer. Også
pengene til en udvidelse af
landingsbanen i Nuuk, så
den kan beflyves af mindre
maskiner direkte fra Euro-
pa eller Amerika, vil vi kun-
ne skaffe, blandt andet ved
at genbruge de store drifts-
besparelser ved at gå fra he-
likoptere til fastvingede fly,
siger Lars Emil Johansen.
- Går landstinget ind for
vor anbefaling, kan vi kom-
me flyvende ind i det næste
årtusinde, siger Lars Emil
Johansen, og vi vil en gang
for alle have mulighed for at
reducere Verdens højeste
billetpriser.

•" ■

Qaarsut 86 millioner kroninik akilimmikk mittarfittaartussaavoq, innut-
taasullu eqqarsaatigissagaanni inummut ataatsimut 1 million kronit mis-
saat atorneqartussaapput. Uummannaq qeqertaagami mittarfiliorfigissal-
lugu mikivallaaqaaq, taamaammallu Uummannamiit 20 kilometerinik un-
gasissusilimmi Qaarsut eqqaani sananeqartussaavoq.
Bygden Qaarsut skal have en ny lufthavn til 86 millioner kroner, og det er
omkring en million kroner for h ver af indbyggerne i bygden. Uummannaq-
øen er for lille til anlæggelsen af en landingsbane, som i stedet skal placeres
ved Qaarsut, som kun ligger 20 kilometer i fugleflugt fra Uummannaq.
INATSISARTUT
LANDSTINGET