Atuagagdliutit - 16.05.1995, Síða 12
12
Nr. 38 • 1995
ajpapst/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Prisstigninger er det
samme som prisfald
KNI taler om relativt prisfald, mens en gruppe fødevarer
reelt steg med syv procent
NUUK(JB) - Samtidig med,
at KNI i overskriften til en
pressemeddelelse stiller et
prisfald på seks-syv procent i
udsigt til sine kunder, så sti-
ger priserne. Samtidig for-
tæller Grønlands Statistik, at
der desuden har været tale
om en gennemsnitlig stig-
ning på 0,5 procent i de
første tre måneder af 1995.
Samme statistik gør det klart,
at der er tale om et prisfald
på 0,3 procent i forhold til
NUUK(KLE) - Overens-
komstforhandlingerne mel-
lem Attaveqaat og Grønlands
Hjemmestyre i år, som skal
gælde for de kommende to år
for de ansatte efter Attave-
qaats overenstkomst under
Hjemmestyret og kommu-
nerne, blev afsluttet den 9.
maj 1995.
Parterne enedes om for-
bedringer til løn- og ansæt-
telsesvilkår på ialt 313.600
kroner, hvor der inden for
dette beløb var enighed om at
forbedre pensionsordningen,
der blev startet den 1. april
1994.
udgangen af 1992, som med
basistallet 100 danner grund-
lag for prisindekset.
Og det er i virkeligheden
det, der gemmer sig bag
KNI's overskrift. Et godt
stykke nede i teksten forkla-
res det, at det stabile prisni-
veau i virkeligheden er et
relativt prisfald. - Uden om-
dannelsen af KNI var priser-
ne uundgåeligt steget som
følge af stigningen i omkost-
ninger udefra, som KNI ikke
Begge parter var tilfredse
med forhandlingsresultatet,
som er indgået inden for en
meget smal økonomisk ram-
me.
Attaveqaat, der havde sine
første overenskomstforhand-
linger med Grønlands Lands-
styre i 1991, er en forening
med hjemmehørende tekni-
kere i KNR, vejrstationerne i
hele kysten, teleteknikere
samt telemontører som sine
medlemmer.
Teknikere og elektrikere,
som er ansat i INI A/S indgår
ligeledes i Attaveqaats over-
enskomt.
har nogen indflydelse på,
hævder KNI i sin pressemed-
delelse.
Udsalgspriserne i KNI vil i
den kommende tid blive for-
højet med en og to procent.
Stigningerne skyldes ifølge
KNI's pressemeddelelse, at
KNI-selskaberne er kommet
bagud med at regulere priser-
ne i forhold til den stigning,
der er konstateret på ind-
købspriserne.
Medicin steg kratigt
Fra sidste kvartal i 1994 til
første kvartal i 1995 er der en
stigning i fødevarer på i alt
0,7 procent og i drikkevarer
på 0,1 procent. Medicin er
steget 8,4 procent.
KNI-prisindekset fraregnet
afgiftsændringerne er for
første kvartal 1995 beregnet
til 97,7. Ved at sammenligne
med fjerde kvartal sidste år
kan man se en stigning på 0,4
procent.
Kød og fiskeprodukter er
faldet siden fjerde kvartal
sidste år, mens brød og kager
er blevet et par procent dyre-
re. Det der stikker mest i
øjnene er stigningen på kaf-
fe, the og cacao - cirka fire
procent - mens den udefiner-
lige gruppe andre fødevarer
er steget med næsten syv en
halv procent.
Slut på KNI-indekset
Efter beregningen af KNI-
prisindekset for første kvar-
tal i år, bliver der ikke foreta-
get flere beregninger af inde-
ekset, men Grønlands Stati-
stik henviser i stedet til de
grønlandske forbrugerpristal.
De belyser den generelle
prisudvikling i prisniveuaet
for varer og tjenester, der
indgår i det private forbrug.
Forbrugerpristallene udkom-
mer to gange årligt med pri-
ser fra januar og juli.
Flere penge trods
smal økonomi
Skal man bare opgive alt og tage sit eget liv?
Nej, det mener jeg ikke. I stedet for denne løsning skal man tage problemerne op og drøfte dem,
mener Ujarak J. Heinrich fra Nuuk
Det mener Ujaraq
Heinrich ikke. - Man
skal tvært imod tage
problemerne op og
drøfte dem, skriver han
i denne meget personli-
ge kronik. Og han ved,
hvad han taler om, for
han underskriver sig
med én der har prøvet
at tage sit eget liv.
Brevet er som følger:
Det er lettere sagt end gjort,
plejer man at sige. Og det er
måske også rigtigt. Men det
er vanskeligt at tale om selv-
mord. Nu vil jeg bryde fler-
tallets stilhed i samfundet, og
som én, der selv har prøvet at
tage sit eget liv, vil jeg lægge
mine synspunkter frem til
debat. Jeg gør det vel viden-
de, at det vil frembringe
dårlige minder for mine nær-
meste, og ikke mindst for
alle, der har været berørt af
dette alvorlige problem.
Det vil altid være svært at
snakke om det. Vi er følel-
sesmæssigt meget berørt af
det. Vi bliver mørke i sindet,
og det tærer på vore psykiske
kræfter at gå dybt ind i pro-
blematikken.
Ja, jeg ved det virkelig -
søvnløsheden om natten; tan-
ker, der bliver ved med at
komme, om vedkommende,
der tog sit eget liv, om skyld-
følelsen, om vreden, afmag-
ten, ensomheden, og om alt
det, der er sket. Om vedkom-
mendes planer for fremtiden,
planer, der nu er smuldrede,
planer, der har været lagt til
ingen nytte. Og dybt ulykke-
lig spørger man: - Hvorfor,
hvorfor tage sit eget liv,
hvorfor?
Der er meget forståeligt, at
de fleste i samfundet går stil-
le med det, for det er svært at
tumle med det. Men spørgs-
målet må besvares. Hvorfor?
Og det er ikke nogen let
opgave, for den, der har taget
sit eget liv har taget alle de
ubesvarede spørgsmål med
sig i graven.
Det gøre ondt, virkeligt
ondt, men det er nødvendigt,
at den efterladte familie og
vennerne at sætte sig ned og
drøfte tingene igennem og
søge til bunds i det.
Årsagen til de mange
selvmord?
Hvis man skal prøve at finde
årsagerne til selvmordene,
skal man kigge på samfun-
dets udvikling.
Som man ved, begyndte
man at modernisere det grøn-
landske samfund i 1950-
1960. Fra at være fangersam-
fund blev man fiskerination,
og det betød at man begynd-
te at lukke bygder og hente
indbyggerne til de større by-
er, hvor de kunne arbejde på
fiskefabrikkeme - en udvik-
ling, der betød, at mennesker
mistede deres rødder, deres
identitet.
Rodløs begyndte mange
mennesker på en helt anden
livsform, en
dansk livsholdning, og der
blev stillet nye og fremmede
krav til det lille samfund, og
kravene til familierne betød,
at begge forældre oftere måt-
te arbejde udenfor hjemmet.
Mens kravene blev større,
blev byrderne det også for de
enkelte familier, og engang
imellem slog økonomien ik-
ke til, selvom begge forældre
arbejdede.
Det blev sværere og svæ-
rere at følge med, både fysisk
og mentalt, og kravet om be-
dre uddannelser meldte sig. I
1970’erne rejste flere og flere
til Danmark for at uddanne
sig, og selv elever fra de
mindste klasser blev sendt til
Danmark i adskillige måne-
der, for at de kunne lære det
danske sprog og den danske
levevis. Den ældre generati-
ons mødre føler, at disse rej-
ser og det fravær, de skabte,
bærer en del af skylden for
de tragiske hændelser, vi i
dag er vidne til.
I slutningen af 70-erne
kom der nye tider og nye
krav i samfundet; hjemme-
styrets indførelse betød, at
man nu skulle genfinde sine
rødder.
Alle disse omvæltninger i
tidernes løb har sat sit præg
på krop og sjæl og har sat
dybe skår som vold i famili-
en, alkohol- og stofmisbrug,
incest, voldtægt, endda drab
og selvmord.
Når nogen har taget sit
eget liv, hører man ofte den
begrundelse, at vedkommen-
de er blev forladt af sin sam-
lever.
Selvfølgelig kan det være
en af grundene, men det er
ofte helt andre aspekter, der
er afgørende, og det kan om-
fatte alt det, der er sket i ens
liv, lige fra man er født, til
man dør for egen hånd.
Der er så mange ting, man
ikke fortæller, heller ikke til
ens samlever - nederlag og
skuffelser gennem livet, som
til sidst bliver en byrde, der
trætter og trætter, fordi man
bliver ved med at holde pro-
blemerne for sig selv.
Vi mennesker har jo en
tendens til kun at fortælle om
de gode nyheder. Hvem gi-
der, og hvem har kræfter til
at lytte til et menneske med
problemer. Nej, problemer
holder man for sig selv. Og