Atuagagdliutit - 24.10.1995, Side 2

2
Nr. 83 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Frederik Lund Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormilt: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) TIL (009 299)2 10 83 ' Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfla Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Lis Skaffe Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
KNI-P AKISUSSAAFFIA AAMMALU
TUPINNARLUINNARPOQ qanoq ilioraluarluni
iluatsitserujussuartarneq, tamatumunngali pissu-
taagunarpoq iliuuseqarnerni immitsinnut pissusi-
lersortarnerput. Immitsinnut ikiorumallutalu taper-
sersorumasarpugut. Suliffissaaleqisut sulinngin-
nissamik ikiaroornissamillu piumasaqarnerusut.
Taakku ikiortariaqarpavut. Tamatta sumiluunniit
inissaqartariaqaratta. Ilanngullugit sakkortuumik
pinerlunniartartut, annertuumik pinerluuteqarsi-
maneri pillugit pineqaatissittakkavut, taamaattorli
aqaguani suliffimmi naapittakkavut.
Pissutsimmi taamaapput, soorunamilu allan-
ngortinneqartariaqaratik.
Killilimmilli!
Taamaanngippat inooqatigiinnitsinni tunngavis-
savut annaassavavut. Tunngavissaqartoqanngip-
pammi sianiitsut sianisuunik sianiilliortitsissappul.
Piumassutsit pitsaasut ikkatigineqartarput, taamalu
inooqataaqqilernissamut, paasinninnissamut paasi-
sitsiniaanissamullu isummat isumaaruttarlutik.
TA AM ATUT ISUMMERNEQ PISSUTIGALU-
GU politikerit kukkussuteqartuartarput, qanorli
pineqaatissinneqassanatik.
Ullut marlussuit matuma siorna Danmark-imi
tusagassiortoqatitta ilaannit aaqqissuisoqarfimmi
maani sianerfigineqarpugut, kamassimaaruteqartu-
mit sooq KNI pillugu kanngunartuliaq ingerlaan-
narnersoq, akornutaangaalersimasuilu ilaatigut
ingerlatsivissuarmik politikkut aqutsisunit inger-
latsivimmut pilersinneqarsimasut matussutissin-
neqaannarsimammata landskarsip aningaasarpas-
suarnik tapiissuteqarneragut.
Tusagassiortoqaterput isumaqarpoq KNI-mik
kanngunartuliornermi akisussaasut nassaarineqar-
tariaqartut - eqqortuliorneq kisiat eqqarsaatiginagu
- akornuserniarluguli inuit taakkorpiaat ingerlatsi-
vinni allani aningaasatigut akisoorsuarmik misilit-
taanissaat.
AG aamma taamatut isumaqarpoq!
NUNA TAMAKKERLUGU POLITIKERIT inat-
sisartunut ilaasortat tamarmik akuersissutigisima-
vaat KNI aningaasaliiffigineqassasoq 400 millio-
ner koruuninik. Aviisimi maani siomagut eqqar-
tortareersimavarput aningaasaliissutit qanoq amer-
latigilluinnarneri, maannakkulli tamanna qasusaa-
titut eqqartussanngilarput. Taamaallaat erseqqis-
saatigissallugu aningaasat amerlanerujussuat, uki-
uni tulliuttuni aningaasarsiornitsinnut sunniuteqar-
tussaq.
Eqqoriarsinnaavarput nunani immitsinnut asser-
suuttakkatsinni suliaq taamaattoq qanoq suliarine-
qassanersoq. Nuna tamakkerlugu missingersuusi-
ap 10 procentianik amigartoornermik akisussaasoq
- akileraartartut akilertariaqaligaannik - qanoq pi-
neqassava???
NUNAMI MAANI INUIT pitsaaqaagut. Soorlumi
innuttaasut landskarsi isigigaat piumallerlunilu
atugassatut. Soorlu qanga, »naalagaaffik« aningaa-
saliissuteqartarallarmat. Taamanikkummi akile-
raameq ajorpugut. Aningaasat piumasaminnik tak-
kussuuttarput. Allaammi aalajangeeqataaffigisar-
parput aningaasanik qanoq amerlatigisunik tunine-
qassanerluta. Pissutsit taamanikkut nuanneqaat.
Pissutsilli tamakku qaangiutereerput. Nammi-
neerluta aningaasarsiortariaqarpugut, amigartoor-
uteqaraangattalu nammineerluta matussutissaqar-
tittariaqarlugit. Tamanna nammineq akisussaaffi-
gaarput, pissutsillu taamaassimapput ukiut 15-it
sinnerlugit.
Landskarsi nammineerluni atortussaasiviunngi-
laq. Tassaavoq aningaasaasivik, Inatsisartut KNI-
mik annaassiniarneranni aningaasarpassuamik ta-
piissuteqarnikkut amerlasoorpassuarnik imaarne-
qarsimasoq.
PITSAALLUINN ARPOQ INUUGATTA pitsaa-
sut paasinnilluarsinnaasullu. Tamannali aamma i-
ngasaanneqarsinnaavoq. Ingasattumik pitsaaval-
laameruvoq innuttaasut inatsisartut nassuiaataat a-
kuersaarmassuk, KNI aqukkuminaatsuusimammat
pissutsit iluamik paasineqarsinnaannginnerat pis-
sutigalugu.
Inuit ilaat pissutsinut akerliliisimassagaluarput.
Tamatumani pineqarput qullersat siulersuisunilu
ilaasortat, politikerinik akoqartut, suliffeqarfissuup
nutaamik aaqqissuunneqarnerani inuiaqatigiit
soqutigisaat tunngavigalugit sulinerminni aningaa-
sarpassuamik akissarsisinneqarsimasut.
KNI-mi kanngunartuliaq pillugu akisussaasut
nassaariniarneranni sumulluunniit attuumassute-
qanngitsut misissuisinneqartariaqarput. Sumul-
luunniit attuumassuteqanngitsut assigissanngilaat
KNR pillugu misissuisinneqarsimasut (qupp. 3
atuamk - aaqq.). Misissuinermi peqataatinneqas-
sanngillat politikerit nuimasut imaluunniit nammi-
nersornemsut atorfilittaat, tassaasariaqarlutilli ina-
tsisinik ilisimasallit, pissutsit pissusiviusut tunnga-
vigalugit naliliiniarsinnaasut.
Anthon Frederiksen kisimi oqarpoq akisussaasut
nassaarineqartariaqartut, kisimiillunili ajornartor-
siutip iternga tikillugu misissuiffigineqarnissaanut
suliniuteqarsinnaanngilaq. Tamannami pillugu po-
litikerit innuttaasulluunniit soqutiginninngimmata.
Paasilluarneqarsinnaavoq politikerit kissaati-
gimmassuk suliami tamatumani pisut nalerisarnis-
saat, piumanerullugulu tamatuma toqqorterluni
ingerlanneqarnissaa. Tamatumani iluatsitsingajal-
luinnarsimapput. Kisiannili innuttaasut, akileraar-
tartut, qinersisartut - kanngunartuliami akiliisari-
aqarsimasut - pisunik soqutiginninnginnerat paasi-
uminaatsuuvoq.
Allani aamma tamatuma assigisaanik kanngu-
nartuliortoqartarpoq. Inuiaqatigiinni allani naalak-
kersuisut siulittaasuata naalagaaffiup aningaaseri-
via imaajartarpaa, kontonut nunani allaniittunut a-
ningaasat nuuttarlugit. Nunani allani KNI-mi pisu-
mi annikinnerusumik iliuuseqarsimasut atorfim-
minnit soraarsinneqartarput. Taamaattumik nuna-
nut allanut nallersuunnissarput ajornakusoorpoq,
oqassagaanni Kalaallit Nunaanni akisussaaffim-
mik tunutsiinnartarneq kisimi pisartoq.
KNI-ANSVARET NOK ENGANG
DET ER EGENTLIG fantastisk, hvad man kan
slippe godt fra, men det hænger jo nok sammen
med den holdning, vi har til hinanden. Vi vil godt
hjælpe og støtte hinanden. De arbejdsløse, og dem
der holder mest af at holde fri og ryge sig skæve.
Vi skal hjælpe dem. Der skal være plads til os alle.
Også til kriminallovens off-roaders, som vi knal-
der for alvorlige forbrydelser og alligevel møder
på arbejdspladsen næste dag.
Sådan er det jo, og sådan skal det naturligvis være.
Med måde!
For ellers mister vi konsekvensen i vort store
sociale samliv. Og hvis der ingen konsekvens er,
så narer de dumme de kloge. Der drives gæk med
de gode viljer, og den resocialiserende, forstående
og forklarende ide mister sit indhold.
DET ER DEN HOLDNING, der gør det muligt for
politikere at lave den ene bommert efter den
anden, uden at hammeren falder.
For et par dage siden blev vi her på redaktionen
ringet op af en kollega i Danmark, der var noget
frustreret over, at KNI-skandalen bare kører vide-
re, og at de gabende sår, som blandt andet det poli-
tiske lederskab af koncernen har tilføjet selskabet,
nu bare lukkes med en dyrt betalt forbinding, som
landskassen har finansieret.
Vor kollega synes, at vi skal have fundet frem til
de ansvarlige for KNI-skandalen - ikke bare af
moralske grunde - men for at vi kan forhindre de
samme mennesker i at gennemføre kostbare øko-
nomiske eksperimenter andre steder.
Det synes AG også!
I LANDSTINGET har samtlige landspolitikere
været med til at godkende en kapitaltilførsel til
KNI på små 400 millioner kroner. Vi har før her i
avisen været inde på, hvor stort et beløb det egent-
lig er, og det skal vi ikke trætte med i denne
omgang. Blot understrege, at det er et vanvitttigt
beløb, som vil mærke vor økonomi nogle år frem-
over.
Kun Athon Frederiksen nævnte, at vi må have
ansvaret placeret, men han alene er ikke nok for at
få sat fokus på problemet. Hverken politikere eller
befolkning interesserer sig for det.
Det er nemt nok at forstå, at politikerne vil have
glattet ud på denne sag og aller helst gøre den helt
usynligt. De er meget tæt på, at det lykkes. Men at
befolkningen, skatteyderne, vælgerne - dem der
betaler for skandalen - er ligeglade, det forekom-
mer uforståeligt.
Lignende skandaler sker også andre steder. I
nogle samfund malker regeringschefen statskassen
til fordel for sine egne udenlandske bankkonti. I
andre bliver han væltet for det, der er mindre end
KNI-sagen. Det er altså svært at sammenligne os
med andre lande og sige, at den grønlandske
ansvarsforflygtigelse er enestående.
Men vi kan jo gætte på, hvordan en sådan sag
var behandlet i samfund, vi gerne vil sammenligne
os med. Hvad ville der være sket med politikere,
der havde gjort sig ansvarlige for et underskud på
10 procent af statsbudgettet, som skatteyderne så
skulle ud og dække???!
MEN HER I LANDET er vi flinke folk. Og så er
det som om borgerne opfatter landskassen som et
ressource i sig selv. Ligesom i de gode gamle dage,
da »ham staten« gav det hele. Vi betalte jo ingen
skat. Det hele kom bare af sig selv. Vi kunne oven
i købet være med til at bestemme, hvor meget, vi
skulle have foræret. Det var tider.
Men de tider er forbi. Det er os selv, der skal
skaffe pengene, og når vi laver underskud, skal vi
selv dække det.'Nu er det vort eget ansvar, og det
har det været i mere end 15 år.
Landskassen er ikke et ressource i sig selv. Den
er blot et hulrum, en boks, en pengetank, hvor
»vandstanden« efter landstingets rundhåndede red-
ningsaktion af KNI-koncernen er faldet drastisk.
DET ER UDMÆRKET, at v.i er rare og forstående
mennesker. Men det kan også være for meget af
det gode. Det er ikke andet end tossegodhed, at
befolkningen tager landstingets forklaring om, at
det har været umuligt at styre KNI på grund af
uoverskuelighed, for gode varer.
Nogle skulle have sagt fra. Og det gælder både
ledelse og bestyrelse, deriblandt de politikere, der
fik store honorarer for at varetage befolkningens
interesser ved omstruktureringen af den store virk-
somhed.
Vi må have en uvildig undersøgelse af ansvars-
placeringen for KNI-skandalen. Og den skal ikke
være uvildig på samme måde som KNR-under-
søgelsen var ekstern (læs om den side 3 - red.). Der
skal ikke være grønlandske politikere i under-
søgelsesgruppen eller embedsmænd fra hjemme-
styret, men faglige og juridiske kyndige, der kan
vurdere sagen ud fra objektive kriterier.