Atuagagdliutit - 24.10.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 83 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Landsstyret vil nu have regulær brugerbetaling
Men alligevel skal ensprissystemet opretholdes
NUUK (FL) - Det var Peter
Grønvold Samuelsen store
dag i landstinget forledes, da
redegørelsen fra hans direk-
torat blev forelagt. Heraf
fremgår blandt andet, at
landsstyret ønsker en højere
grad af brugerbetaling, end
vi hidtil har kendt, men vil
dog stadig opretholde ens-
prissystemet.
Med udgangspunkt i rede-
gørelsen fra Direktoratet for
Erhverv, Trafik og Forsyning
ønsker landstinget igangsat
en debat om infrastrukturen.
For så vidt angår priserne
på samfundsydelser oplyser
redegørelsen, at Nukissiorfi-
its produkter i dag har meget
forskellige priser, og under-
skudsgivende produkter bli-
ver dækket af de overskuds-
givende.
F. eks. giver elproduktio-
nen et overskud på 49 millio-
ner kroner om året, hvorimod
vand- og varmeproduktionen
(FL) - Akinik naleqqussaasa-
lernissamik oqarnermi pine-
qartut tassaapput ingerlatsi-
nermi aningaasartuutaasartut
akigitinneqartullu assigii-
saarniarneqarnissaat. Akinik
naleqqussaanissaq Naalak-
kersuisut pisariaqartutut isi-
gigaluarlugu nunatsinni assi-
giimmik akeqartitsinerup at-
tattuarneqarnissaa pissusis-
samisoorsoraat.
Atortorissaarusersuineq
pillugu nassuiaat tunngavi-
galugu inuiaqatigiinni oqal-
littoqarnissaa Naalakkersui-
sut kissaatigaat.
Ukiuni makkunani Nukis-
siorfiit ingerlatai naligiiaan-
ngitsorujussuarmik akeqar-
tinneqarput, tamannalu tun-
ngavigalugu ingerlatat ilaat
amigartoorfiusartut sinneqar-
toorfiusartut sinneqartooru-
taannit matussuserneqartar-
put.
Assersuutigalugu innaalla-
gissamik tunisassiorneq uki-
umut 49 millioner koruuni-
nik sinneqartoorutaasarpoq,
massa illua’tungaatigut imer-
mut kiassarnermullu ukiu-
mut 85 millioner koruuninik
amigartoorfiusartumik inger-
latsineqartoq.
Nukissiorfiit ingerlataanni
imermik pilersuineq amigar-
toorfiunerpaasarpoq, tassani-
mi amigartoorutaasartut uki-
umut 63 millioner koruunit
missiliorlugit amerlassuse-
qartarmata.
Innaallagissiorneq qivias-
sagaanni Nukissiorfiit anin-
gaasartuutaannut sanilliullu-
git akiliuteqarnerusartut allat
tassaapput illoqarfiit ilaanni
innuttat ingerlatsiviillu.
Qaqortumi, Nuummi, Ma-
niitsumi, Sisimiuni, Aasianni
Ilulissanilu innaallagissior-
nermi Nukissiorfiup ani-
ngaasartuutigisartagai akiliu-
giver underskud på 85 milli-
oner kroner.
Vandproduktionen giver
størst underskud i Nukissior-
fiits drift med 63 millioner
kroner årligt.
I nogle byer betaler forbru-
gerne og institutioner mere
for elproduktionen end andre
steder.
I Qaqortoq, Nuuk, Maniit-
soq, Sisimiut, Aasiaat og Ilu-
lissat overstiger elpriserne
Nukissiorfiits driftsomkost-
ninger. I disse byer giver el-
produktionen overskud på 79
millioner kroner årligt. Over-
skuddet bruges som dækning
for Nukissiorfiits underskud
andre steder.
Trafik
Underskudsgivende konkur-
rence mellem passagertrans-
port med skibe og fly er hvert
år med til at belaste landskas-
sen. Denne form for støtte til
trafikken vil Landsstyret ger-
Peter Grønvold Samuelsen
(Arkivfoto: LIL-FOTO)
tigitittagaannit ikinnerupput,
illoqarfinni taakkunani in-
naallagissamik tuniniaaner-
mi ukiumut katillugit 79 mil-
lioner koruuninik sinneqar-
tooruteqartoqartarmat. Sin-
neqartoorutaasartut taakku
sinerissap sinnerani Nukissi-
orfiup ingerlataasa akiinut
nalimmassaassutigineqartar-
put.
Angallanneq
Timmisartutigut umiarsuar-
tigullu angallassisarnerit a-
migartooruteqarfiusartut im-
minnut unammiuaartinneqar-
nerat ukiut tamaasa nunatsin-
nut aningaasartuutaajuartar-
put. Siunissami taama inger-
latsisoqartuarnissaanut ani-
ngaasanik tapiissuteqartuar-
nissaq Naalakkersuisunit or-
nigineqanngitsoq erserpoq.
- Sinerissami mittarfilias-
satut pilersaarutit piviusun-
ngortikkiartuaarneqarnerat i-
lutigalugu ilaasunik angal-
lassisamermut tapiissutigine-
qartartut aaqqissuuteqqinne-
qartariaqarput, Inuussutissar-
siomermut, Angallannermut
Pilersuinermullu Naalakker-
ne slippe fri for.
- I takt med byggeriet af
landingsbaner på kysten, må
denne form for støtte regule-
res hen ad vejen, sagde
landsstyremedlemmet for er-
hverv, trafik og forsyning,
Peter Grønvold Samuelsen, i
sin forelæggelse.
Peter Grønvold Samuelsen
sagde videre, at på baggrund
af dette skal der laves en ny
kontrakt med KNI Pilersui-
soq og Grønlandsfly i 1997.1
denne kontrakt skal støtten
fra de offentlige nedsættes.
Landsstyret iværksætter en
undersøgelse før Landstin-
gets efterårssamling til næste
år. Denne undersøgelse skal
danne grundlag for beslut-
ningen om, hvordan trafiks-
trukturen skal se ud i fremti-
den.
- Landstinget har godkendt
at der bygges syv landings-
baner på kysten. Alligevel
sagde landsstyremedlemmet,
suisoq Peter Grønvold Sa-
muelsen saqqummiussiner-
mini oqarpoq.
Tamanna tunngavigalugu
KNI Pilersuisoq kiisalu
Grønlandsfly 1997-imi nu-
taanik isumaqatigiissusior-
fineqassasut Peter Grønvold
Samuelsen oqarpoq. Isuma-
qatigiissusiornissami tassani
siunertarineqarpoq pisortat
tapiissuteqartarnerisa ikili-
sameqarnissaat.
Inatsisartut aappaagu uki-
akkut ataatsimiinnissaat si-
oqqullugu Naalakkersuisut
misissuititsiniarput, misis-
suinissami tassani siunissami
angallasseriaatsit qanoq ilu-
seqatinneqarnissaannik aala-
jangiinissamut tunngavissi-
ortoqarnissaa siunertaralugu
misissuisoqassaaq.
Sinerissami arfineq mar-
lunnik mittarfiliortoqarnissaa
Inatsisartunit akuersissutigi-
neqarnikuuvoq. Taamaakka-
luaq Naalakkersuisoq saq-
qummiussinermini oqarpoq
taakku aningaasalersorneqar-
nerat pillugit aappaagu nu-
taamik oqallisisiortoqassa-
soq, tamatumunnga tapiliul-
lugu oqallisissiaritinniarne-
qarpoq Nuummi mittarfiup
allineqarsinnaanera.
Usinik assartuineq
- Containerersornerup ilua-
qutissartai atorneqanngip-
paallaarput, taassuma sania-
tigut nunaqarfinnut isorler-
nullu assartueriaatsit immin-
nut akilersinnaasut suli piler-
sinneqanngillat, taama oqar-
poq Peter Grønvold Samuel-
sen. Nassiussanik assartui-
sarneq ukiut kingulliit inger-
lanerini nutarteriffigineqar-
poq. Nunani allarpassuarni
nassiussanik assartuinermi
nalinginnaanerpaajuvoq con-
tainerersorluni assartuisar-
at der skal laves et nyt debat-
oplæg om finansieringen af
disse landingsbaner, hvor
også forlængelsen af lufthav-
nen i Nuuk skal tages med.
Godstransport
- Containeriseringens fordele
bliver for lidt brugt, og der-
udover er der kan transport-
formen til byder og yderdi-
strikter ikke betale sig, sagde
Peter Grønvold Samuelsen
videre.
- Godstransporten er i de
senere år blevet modernise-
ret. I de fleste lande er trans-
port med containere blevet
mere almindelig, og denne
form for transport er i disse
år ved at få indpas i Grøn-
land, men dens fordele bliver
ikke brugt tilstrækkeligt, sag-
de landsstyremedlemmet.
Den lange ventetid med at
få godset til bestemmelses-
stedet er i de senere år blevet
kritiseret, derfor skal koordi-
LANDSTINGET
neq, taanna ukiuni makkuna-
ni nunatsinni atuutsilersillu-
gu aallarnisarneqarpoq, sulili
tassa naammattumik i-luaqu-
tigineqalersimannginnerarlu-
gu Peter Grønvold Samuel-
sen oqarpoq.
Nassiussaasartut utaqqika-
tanneqartarnerat ukiuni ki-
ngullerni tusamartaajunnaar-
poq, taamaattumik nunaqar-
finnut isorlernullu assartui-
sarnerit ataqatigiissaarnissaat
siunertaralugu pilersaarusi-
ortoqassasoq Naalakkersui-
sut siunniussipput. Assartui-
sarnerup ataqatigiissaarnis-
saasa pilersaarusiorneqarne-
rani KNI Pilersuisoq suleqa-
tigineqarumaarpoq.
Paasissutissiisarnermi
attaveqatigiissaarutit
Attaveqatigiittarnermi ator-
torissaarutit atorlugit paasis-
sutissiisarnerup qanoq ator-
neqarnissaanik pilersaarusi-
ortussanik pilersitsisoqas-
saaq, tamanna ukioq manna
naatinnagu pissaaq.
Attaveqatigiinnermi ator-
torissaarutit atorlugit paasis-
sutissiisarnissap anguniar-
neqarnerani suliniutissat su-
leqatigiissitami ilaasortat ilu-
silersussavaat.
Meeqqat atuarfiini, ilinni-
arnertuunngorniarfinni kiisa-
lu niuemermik ilinniarfinni
qarasaasiat atortoralugit atta-
veqatigiissinnaaneq misile-
rarneqassaaq. Taakku sania-
tigut paasissutissiisaarnermi
inuussutissarsiortullu akomi-
ni Internet-ip atugaanerata
nalinginnarilemeqamissaa a-
nguniarneqassasoq Peter
Grønvold Samuelsen oqar-
poq.
Akinik naleqqussaaneq
Atortorissaarusersuineq pillugu nassuiaammi akinik
naleqqussaasoqartalissanersoq oqallisissiarineqarpoq
nering af gods til bygderne
og yderdistrikterne planlæg-
ges. Ved planlægningen skal
KNI Pilersuisoq være med.
Kommunikation
Der skal nedsættes et udvalg,
der skal tage sig af planlæg-
ningen af telekommunikati-
onssystemer om informati-
onsteknoligi, og dette skal
ske inden året er omme.
Der skal laves forsøg med
kommunikation mellem fol-
keskolen, universiteterne og
handelsskolerne gennem
EDB. Derudover skal brugen
af Internet gøres mere almin-
delig, siger Peter Grønvold
Samuelsen.
f N
Pujoorivissami
sulimit 40-t
PAAMIUT (JB) - Paami-
uni pujoorivissaq aasaa-
nerani aallartinneqassan-
ngilaq. Royal Greenland
aalajangersimavoq sulif-
fiup nutaap aallartinnis-
saa 1. januar 1997-imut
kinguartinneqassasoq, i-
laatigut pissutigalugu
juullimut niuernissamut
tunisassiorneq aasaane-
ranili aallartinneqareer-
tarmat. Aallartisarnermi-
lu tamatigut ajomartorsi-
uteqartoqartarmat sulif-
feqarfik aalajangersima-
voq aallartitsinissaq ki-
nguartinneqassasoq.
1. januarip kingorna
Paamiuni pujoorivik qa-
leralinnik pujoorisalissa-
aq, Royal Greenland-illu
Glyngøre-mi Ålborg-
imilu pujoorivii kapisil-
innik pujuukkanik taa-
maallaat tunisassiulis-
sapput.
Qaleralinnik pujoori-
sarnerup Paamiunut
nuunniarneqarneranut
pissutaavoq isumaqarto-
qarmat pissusissamisoor-
nerusoq tunisassiarine-
qartussat qanitaanni pu-
joorisalernissaq, suliffil-
lu .inunnut 40-nut sulif-
fissaqartitsissaaq.
Pujoorivittaassaq 23
millioner koruuninik a-
keqartussaq ineriikkaniik
500 tonsinik tunisassior-
sinnaassaaq, tunisassiallu
50 procentimik amerline-
qarsinnaassapput, pujoo-
rivik pujoorivimmik a-
taatsimik ilaneqarpat.
1. januar 1997-ip tun-
gaanut Royal Greenland-
ip qularnaarniassavaa
pujooriviup aallartinne-
qarnissaata sapinngisa-
mik akornuteqannginner-
paamik pinissaa, nioqqu-
tissiorfillu aalajangersi-
mavoq ukioq 1996 ator-
neqassasoq Danmark-imi
pujoorivinni ilisimalersi-
masut Paamiuni pujoori-
vissamut nuunneqarnis-
saat.
40 arbejdspladser
på røgeri i Paamiut
PAAMIUT(JB) - Det bli-
ver alligevel ikke en
sommerstart på røgeriet i
Paamiut. Royal Green-
land har besluttet at ud-
sætte opstarten af den
nye virksomhed til 1. ja-
nuar 1997, blandt andet
fordi den meget store
produktion til julehande-
len ligger i forlængelse af
sommeren. Og da der al-
tid er risiko for proble-
mer i opstartsfasen, har
selskabet besluttet at
vente.
Det nye røgeri i Paa-
miut vil efter 1. januar
producere al røget helle-
fisk, og Royal Green-
lands røgerier i Glyngøre
og Ålborg skal herefter
kun producere røget laks.
Flytningen af hellefi-
skeprodukterne til Paa-
miut er begrundet med
det fornuftige i at placere
forædlingen så tæt på
råvaren som muligt, lige-
som virksomheden vil
give beskæftigelse til 40
personer.
Det nye røgeri, der
kommer til at koste 23
millioner kroner, vil kun-
ne producere 500 tons
færdigvarer med mulig-
hed for at øge produktio-
nen med 50 procent efter
en udvidelse med endnu
en røgeovn.
I tiden frem til 1. janu-
ar 1997 vil Royal Green-
land sikre, at overgangen
til de tnye røgeri kommer
til at ske så glidende som
muligt, og selskabet har
besluttet, at 1996 pri-
mært bruges til at over-
føre den viden, der efter-
hånden er oparbejdet på
røgerierne i Danmark.