Atuagagdliutit - 24.10.1995, Blaðsíða 13

Nr. 83 • 1995
13
/ttaapsgg'Ma £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Kangerlussuarmi
katersugaasivik
Sakkutooqarfikoq nutaamik pilerinartulik
Allaaserinnittoq assiliisorlu:Tusagassiortoq Lone Madsen
Major C.O. Kjeldsen sakkutuujusimasut akeqanngitsumik 1995-ip aasaanili sulisut ilagaat.
Aana sakkutooqarfiup aqutsisoqarfikuani, amerikkamiut aallarmata katersugaasivinngortup,
naalakkap issiavikuani issiavoq.
Major C.O. Kjeldsen er en af de frivillige veteraner, der har passet museet sommeren 1995.
Her sidder han i chefstolen på base commanders kontor, som blev overdraget museet, da
amerikanerne rejste.
KANGERLUSSUAQ - Uki-
ut amerlavallaanngitsut ma-
tuma siorna Kangerlussuaq
aqqusaarfigisassaannartut qi-
mapallaannagassatut naa-
tsorsuutigineqarpoq. Maan-
nali allanngoqaaq. Ullumik-
kut unnuinissaq pilersaaruti-
gisariaqarpoq, neqeroorutit
pitsaasut misigisinnaasallu a-
rajutserusunngikkaanni.
Biilinik bussinilluunniit ta-
kornariarneq, umimmannik
takuniaaneq, biileqqanik he-
likopterimilluunniit sermer-
sualiameq - arferup neqaanik
siaasagassanik nassarusuk-
kaanni, cykkilinik attartor-
neq allarpassuillu.
Maannakkullu Kangerlus-
suarmi nutaamik neqerooru-
teqalerput, katersugaasivik.
Soqutiginaruttormat arajutsi-
saqarusunngikkaanni timmi-
sartup Danmarkimeersup ti-
kinnginnerani pulaartariaqar-
p°q.
Katersugaasivik
Katersugaasivik aqqusaartut
akunnittarfiani siullermi
»Danish Hotel« 1954-imeer-
sumi inissisimavoq, kingul-
lermik sakkutooqarfiup aqut-
sisoqarfigaa.
Illup oqaluttuassartaa, Ka-
ngerlussuup qanga aasisarfi-
unera, sakkutooqarfiup oqa-
luttuassartaa, timmisartor-
tartut tamaani suliarisima-
saat, SAS-ip oqaluttuassartaa
allarpassuillu katersugaasi-
vimmi saqqummersitaapput.
Katersugaasivik Mittarfe-
qarfinnit aningaasarlersugaa-
voq, suliarineqarnerali, ka-
tersorneqarnera, inissititeri-
nerlu timmisartortartutoqqat,
SAS-ip allallu isumagisimal-
lugu.
Katersugaasiviup pilersin-
neqamerani sulissuteqamer-
paajusimapput sakkutuuni
timmisartortartuni sakkutuu-
jusimasut Eskadrille 712.
Ukiuunera naallugu ullut 14-
ikkaarlugit ataatsimiittarsi-
mapput, imminnut suliakkit-
tarlutik, soorlu: Tulliani ataa-
tsimiinnginnitsinni kia radio
ima imatullu ittoq nassaarini-
assavaa.
Sakkutuutoqqat katersu-
gaasivimmut ilanngutivissi-
mapput, ammaqqaarmallimi
sulisuusimapput. Katersu-
gaasivik juni 23-ani atoq-
qaartinneqarpoq, taamani-
miillu angutit arfinillit paar-
lakaajaallutik ullut 14-ik-
kaarlugit Kangerlussuarmiit-
tarsimapput katersugaasi-
vimmik nakkutilliillutik.
Akeqanngitsumik sulillu-
tik, ineqarneq, nerisaqarneq
angalanerlu akilertiinnarlu-
git-
Annanniutit
misilerarlugit
Aqqiineruinnarallarpoq, ar-
laliuvugulli neriuuteqartut
ataavartuulernissaanik, Ka-
ngerlussuup oqaluttuassartaa
misigineqarniassammat, as-
sersuutigalugu soraarnin-
ngortup Major C.O. Kjeld-
sen-ip isaanik isigalugu,
soorlu nammineq peqataallu-
ni. Ukiuni 1952-55 Catalina-
ni nalunaarasuartaaserisuusi-
mavoq, katersugaasivimmul-
lu ilaalluni. Timmisartortar-
tut annanniutaannik misile-
raasarsimanernut pingaarute-
qarpoq, soorlu allaaserisami:
- 1954-imi angutit sisamat
sermersuarmi 200 kilomete-
risut ilorpasitsigisumut ki-
gaallassaaserlugit nakkartin-
neqarput, annanniummilu
gummiusumi taqussat ator-
tullu taamani timmisartumii-
tinneqartartut iluaqutigalugit
annanniutigisussaavaat uu-
massutigisussaallugillu.
Misileraaneq ilimagisatut
ingerlanngilaq.
C.O. Kjeldsen assilissani
arlalinni ilaavoq, taamaalil-
lunilu oqaluttuassartaat soo-
runami eqqornerusumik pis-
sarsiffigineqarsinnaallutik,
malunnarluarporlu mittarfik
malinaaffigilluarsimagaa -
aammalumi sakkutuut tim-
misartortartut oqaluttuassar-
taat oqaluttuarisinnaavai, ka-
tersugaasivinni takornariar-
titsisartumit ilinniarluarsima-
sumit pitsaanermik allaane-
rusumillu malinnaatitsisin-
naalluni.
C.O. Kjeldsen sakkutuu-
toqqalluunniit allat ilaan-
ngikkaluarunik katersugaasi-
vik soqutiginartorujussuu-
voq: Saqqummersitat assilis-
sallu soqutiginaatillit, atua-
gassat tiguartinnartut, ilaati-
gut tusagassiuutit allaaserisi-
masaannik ilallugit - maan-
KANGERLUSSUAQ - Det
er ikke mange år siden, at
Kangerlussuaq blev betragtet
som et »hul«, som et sted,
hvor man skulle opholde sig
kortest mulig tid. Meget er
der sket siden. 1 dag er man
næsten nødt til at planlægge
med en overnatning i luft-
havnsbyen, hvis man ikke
skal føle sig snydt for en
masse gode tilbud og ople-
velser.
Sightseeings i bil og bus,
moskus safari, til indlandisen
i jeep eller helikopter - med
eller uden grilstegte hvalbøf-
fer, cykeludejning og meget
mere.
Og nu er der kommet end-
nakkuugallartumut kalaal-
lisuinnaq.
Pitsaaqutiginerpaavaali o-
qaluttuassartaat peqataasi-
masumit ilisarisimannittu-
milluunniit oqaluttuassarsia-
ralugit. Majorip timmisartut
assigiinngitsut, teknikkimul-
lu tunngasortai oqaluttuarai,
umimmallu Villi, qaqqamee-
rusunngitsoq, sakkutuulli eq-
nu et spændende tilbud i
Kangerlussuaq, et lokal mu-
seum. Og det er så interes-
sant, at man skal tage sig i
agt for at besøge det en for-
middag inden Danmarksma-
skinen, for så risikerer man
at komme for sent.
Museet
Museet har til huse i Kanger-
lussuaqs første transit hotel
»Danish Hotel« fra 1954,
som senest har været brugt
som Base Headquartrs.
Museet har udstillinger om
huset historie, områdets for-
tid som sommerboplads, ba-
sens historie, flyvevåbenets
engagement på stedet, SAS
qaanni barakkit eqqaanni na-
jugaqarusunnerusoq oqalut-
tuarineqarpoq, kiisalu sak-
kutooq sakkutooqarfimmi
nannututuaasimasoq oqalut-
tuarineqarpoq, saviminer-
minngooq kapillugu pisaraa.
Katersugaasivik suli
naammassinngilaq. Majuar-
tarfinni sermersuaq, nalaa-
gaaffiup timmisartornermut
historie og en hel del mere.
Museet er financieret af
Lufhavnsvæsenet, men er
udarbejdet, samlet og stillet
op af »veteraner« fra flyve-
våbenet, SAS med flere.
Særlige aktive i museets
opførelse har været en lille
gruppe fra Eskadrille 72ls
»Gammelmandsforening«
været. Gennem en hel vinter
har de holdt møder hver 14.
dag og uddelegeret opgaver
som: Hvem finder den og
den type radio inden næste
møde.
Disse veteraner er bogsta-
veligt talt blevet en del af
museet, for de har også pas-
set det hele den første sæson.
Museet blev indviet 23. juni
og siden har 6 mænd på skift
tilbragt 14 dage i Kangerlus-
suaq med at passe museet.
Friviligt arbejdet for kost
og logi - og rejse.
Testede
overlevelsesudstyr
Egentlig er det en foreløbig
ordning, men vi er nogen, der
håber, at det kan blive en
permanent ordning, for at op-
leve Kangerlussuaqs historie
gennem for eksempel pensi-
oneret Major C.O Kjeldsen
øjne, er som at være der selv.
Han var telegrafist på en Ca-
talina i årene 1952-55, og er i
sig selv en del af museet.
Han er med på en fremtræ-
dende plads, hvor test af fly-
vevåbenets overlevelses ud-
styr beskrives:
- Fire mand blev i 1954
droppet 200 km inde på ind-
landsisen i 5 dage og skulle
overleve/leve i en gummibåd
pisortaqarfia pillugu saq-
qummersitsisoqarpoq kiisalu
sermersuarmi alapernaarsuif-
fiit Dye-stationit ilaat - ilua-
nit isigalugu.
Majorili allarpassuarnik
pilersaaruteqarpoq. Timmi-
sartut sermersuarmi appus-
saasimasut katersugaasiviup
saanut sanileriiaatsinneqar-
nissai takorloorpai.
og af den proviant og med
det udstyr, der dengang var
ombord på flyene.
Testen gik ikke som for-
ventet.
I det hele taget er C.O.
Kjeldsen med på flere bille-
der, og det giver naturligvis
en hel anden tilgang til histo-
rien, ligesom man kan mær-
ke, at han har fuldt med i
området - og flyvevåbenets
historie på en hel anden
måde end en nok så velud-
dannet kustode nogen sinde
ville kunne gøre.
Med eller uden C.O.
Kjeldsen og de andre vetera-
ner er museet meget spænd-
ende:Masser af interessante
genstande og billeder, fængs-
lende tekster, af og til sup-
pleret med pressens version -
indtil videre kun på dansk.
Men prikken over i’et er at
høre historierne fra en, der
selv var med eller kender
dem, der var. Majoren Han
ryster flytyper og masser af
tekniske detaljer ud af ær-
met, men vi hører også histo-
rien om basemoskusoksen
Villi, der trivedes bedre
blandt barakkerne end på
fjeldet og om soldaten, der
nedlagte en basetidens eneste
isbjørn med en jernstang.
Museet er ikke færdig. På
trapperne er en udstilling om
indlandsisen og statens luft-
fartsvæsen samt en Dye-sta-
tion - set indefra.
Men majoren har endnu
større visioner. Han ser alle
indlandisens nedsneede fly
linet op ude foran museums-
bygningen.
Major C.O. Kjeldsen annanniummi gummimi, qanga allallu pingasut sermersuarmi ullut unnuallu tal limat
annanniarfigisimasaat.
Major C. O. Kjeldsen sammen med den gummibåd som han og tre kolleger måtte overleve i 5 døgn på indlandsisen.
Museum i Kangerlussuaq
Den gamle base har fået ny attraktion
Tekst og fotos: Journalist Lone Madsen