Atuagagdliutit - 24.10.1995, Blaðsíða 3

Nr. 83 • 1995
3

GRØNLANDSPOSTEN
KNR-ip aningaasarpassuit atugai
pillugit nalunaarusiaq eqqortoq
KNR-ip eqqortumik aqunneqarnissaa pillugu siunnersuisartut
nalunaarusiornerat erloqinartoq
NUUK (JB) - KNR-ip radi-
ukkut TV-kullu aallakaatitsi-
samera pillugu nammineer-
luni misissuineq aningaasa-
nik atulussinnarfiussagunan-
ngilaq. Naallu siunnersuisar-
tut suliffiannit Price Water-
house-mit nalunaarusiami
suliffimmik ingerlatsinermi
aqutsinermilu periaatsit nali-
nginnaasut arlalissuit eqqar-
torneqaraluartut, taamaattoq
tamanna KNR-imut pisaria-
qarsimavoq, sulinermi ator-
tunik atorluaaniarnissamik
pitsaasumik atuiniartarsi-
manngitsumut. KNR-ip i-
ngerlataasa misissuiffigine-
qarnerat nalilemiamerallu a-
kisoorujussuusimavoq, ta-
mannalu kinguneqarsimavoq
oqaatigineqarsinnaasumik
nalinginnaasumik tunisassi-
ornermi ilinniutissatut assi-
lillugu allanneqarsimasutut.
Misissuinermi pingaarner-
tut anguniarneqarsimavoq
»suliffirnmi atortunik atui-
nermi pingaartitat tunngavii-
sa qularnaarniarneqarnerat,
aamma suliffimmik aaqqis-
suussinermi piariillisaanerup
qularnaarneqarnissaa, kiisalu
maleruagassanik tunngavis-
saqarnissaq ullutsinnut na-
leqquttunik«, soorlu naalak-
kersuisunut ilaasortaq Kon-
rad Steenholdt nalunaarusiaq
pillugu tusagassiuutinut na-
lunaarummini taama allattoq.
KNR-ip ingerlanneqarnera
paasiuminaatsorujussuuvoq,
politikerit isumaqarput, ukiu-
nilu kingullerni KNR-ip a-
qunneqarnerani aningaasa-
liissutissanik qinnuteqartar-
neq assortuussutaasartoq pil-
lugu ukiakkut 1994-imi naa-
lakkersuisut aalajangerput,
KNR-ip aqunneqarnerata rhi-
sissuiffigineqassasoq.
Price Waterhouse-mit na-
lunaarusiami pingaartumik
tikkuarneqarput KNR-ip a-
qutsinermi periaasii, ukiup
ataatsip matuma sioma ani-
ngaasarsiornerup aallakaati-
tassiomerullu tungaasigut pi-
tsanngoriamissaannik anner-
tuumik kissaateqarfiusut.
Paasiuminaatsut
Paasiuminaatsumik ingerla-
tsinermut pissutaanerpaapput
KNR-ip nammineerluni na-
lummagu aningaasat sumut
atorneqartarnersut. Iluamik
takuneqarsinnaanngilaq akis-
sarsiat qanoq amerlatigisut
aallakaatitassiornermi ator-
neqartarnersut, aningaasallu
qanoq amerlatigisut atulus-
sinnarneqartarnersut aalla-
kaatitassiornermi asuliinnar-
titatut. Aningaasaqarnermut
immikkoortortaqarfik aam-
ma annertoorujussuarnik a-
jomartorsiuteqarpoq, allatut
ingerlanneqaraluarluni asser-
suunneqarsinnaasoq KNI-p
ingerlanneqameranut.
Price Waterhouse upperis-
sagaanni periaasissat qanorlu
ingerlatsinissat pillugit piler-
saaruteqartoqanngilaq, kisi-
annili suliniutit immikkoorti-
tat naammassineqarnissaan-
nut annertuumik sulininte-
qartoqarsimavoq, pisortat pi-
tsaanerpaamik isumaqarlutik
piviusunngortinniagaat.
Aaqqissuussinermut nale-
qussarneq suunersoq ilisi-
maneqanngilluinnarpoq,
»kunngeeraqarfiillu« alliar-
torput arlalinnik qullersaane-
qarlutik, tamarmik immikkut
anguniagaralugu ingerlatsi-
vimmik siuarsameqarnissaat,
taamalu suliffitsik aningaa-
sartuuteqarnerulersillugu.
Suliffirnmi ingerlakkumi-
naatsumi pisortanut oqaaseq
sipaarniuteqarneq atorneqa-
rumaneq ajorpoq, aqutsinis-
sami periaasissanik amigaa-
teqartumi imaluunniit arlalit-
sigut amigaateqartumi, di-
rektørimullu suliffiup inger-
lanneqarneranik ilungersuu-
teqartumut sipaarniuteqar-
nissaq toqqissisimajunnaar-
sitsisarpoq. Taamaattumik
KNR-ip aningaasanut mis-
singersuusiummut siunner-
suutai akuerineqarneq ajo-
raangata naammagittaallior-
toqartarpoq.
Timesedlet
Ukiorpassuarni timesedlet
KNR-imi ilisimaneqarsima-
galuartut, taamaattoq ator-
neqarneq ajorput aqutsinermi
tunngavissatut. Nal. akunneri
atomeqarsimasut taamaallaat
atorneqartarput sulisut ataa-
siakkaat qaangiuttoornersias-
saasa imaluunniit sulinngif-
feqarallarnissaasa naatsor-
somerannut.
Nal. akunneri atomeqarsi-
masut suliffimmut iluaqu-
taassappata, soorunami ima-
qartariaqarput piffissap su-
mut atorneqarsimanerinik.
Tamannalu siunnersuisarfiup
ilalernartuutippaa KNR-ip
atulissagaa. Nal. akunneri-
nik/suliat aqunneqamerannik
taasimallugu.
Tamatumunnga atatillugu
naatsorsorneqassapput tek-
nikikkut atortorissaamtit, bii-
linik angallassineq, innaalla-
giaq, imeq kiassarnerlu, ine-
qameq assigisaallu qanoq a-
keqarnersut. Taamaattoqan-
ngippat aningaasat sumut a-
torneqartarnersut iluamik
paasineqarsinnaassanngilaq,
iluamillu naliliiffigineqarsin-
naanani pissutsit piariinneru-
sumik ingerlanneqarsinnaa-
nerat, aningaasaliissutillu a-
merlanemsut ilumut pisaria-
qartinneqamersut.
Pisariaqartitsineq
Nalunaarusiami ilalemartuu-
tinneqarpoq ullumikkumut
naleqqiullugu KNR nammi-
neerluni aalajangiisinnaane-
rulissasoq. Soorlu iluaqutaa-
sinnaassaaq sulisut aalaja-
ngersimasut akissaataannik
atorfinitsitaanerminnilu atu-
gassarisaannik KNR-ip nam-
mineerluni isumaginnittaler-
nissaa, iluaqutaanerussallu-
nilu aningaasat ukiunut arla-
linnut atugassanngortin-
neqarsimasut nammineerluni
sumut atorneqarnissaannut
aalajangiisalernissaq.
Nalunaarusiap ilaani Dan-
marks Radiop misissuiffigai
KNR-ip TV-kut radiukkullu
aallakaatitsisarnermini ator-
tui, tassanilu erserpoq KNR
annertuumik aningaasaliis-
suteqarnissamik pisariaqar-
titsisoq, siunissaq kisiat eq-
qarsaatiginagu - aammali
maannakkut åningaasaliinis-
saq pisariaqartoq.
Danmarks Radiop isumaa
malillugu pisariaqarpoq
maannakkorpiaq atortut nu-
ngullarsimasut taarserneqar-
nissaat iluarsaanneqarnis-
saallu 12 millioner koruunit
NUUK(JB) - Den eksterne
undersøgelse af KNR’s radio
og TV-virksomhed er næppe
spildt. For selvom rapporten
fra konsulentfirmaet Price
Waterhouse blot opremser en
lang række selvfølgeligheder
i almindelig drift og styring
af virksomheder, så har den
været nødvendig for KNR,
der ikke har de bedste tradi-
tioner i rationel udnyttelse af
ressourcerne. Det er blevet til
en dyr undersøgelse og ana-
lyse af KNR-virksomheder-
ne, som nu har ført til noget,
der for så vidt godt kunne ha-
ve været afskrift af en lære-
bog i elementær produk-
tionsøkonomi.
Hovedformålet med un-
dersøgelsen var at »sikre
grundlaget for en prioritering
af institutionens ressourcen-
vendelse og sikre en effektiv
organsiationsstruktur og et
tidssvarende regelgrundlag«,
som landsstyremedlem Kon-
rad Steenholdt skriver i sin
pressemeddelelse om rappor-
ten.
KNR manglede gennem-
skuelighed, mente politiker-
ne, og som en konsekvens af
den kontroversielle måde
KNR’s ledelse gennem de
senere år har søgt bevillinger
på, besluttede landsstyret i
efteråret 1994 at iværksætte
en ekstern undersøgelse af
KNR.
Rapporten fra Price Water-
house peger primært på
KNR’s styringssystemer,
som for et år siden lod meget
- eller næsten alt - tilbage at
ønske både indenfor økono-
mi og produktion.
atorlugit, tamatumalu ki-
ngoma ukiumut aningaasa-
liiffigisarlugit TV-mi atortut
10 procentimik, aamma radi-
umi atortut 7 procentimik.
Tassalu KNR-TV-p im-
mikkut aningaasaliiffigine-
qartarnera taamaatissanngi-
laq, namminersornerullutik
oqartussat TV-qarfimmik 30
millioner koruunit sinnerlu-
git akeqartumik sanatitsisi-
manerat pissutigiinnarlugu,
aammalu radiuhusip H. J.
Rinksvej-imiittup akisoorsu-
armik (pisariaqartinneqartu-
milli - aaqq.) iluarsaanneqar-
nera pisstigiinnarlugu. Ukiut
tamaasa aningaasaliissutit
saniatigut aningaasaliisoqar-
Ugennemskueligt
Den manglende gennem-
skuelighed skyldtes først og
fremmest, at KNR ikke vid-
ste, hvad de brugte pengene
til. Det var ikke muligt at se,
hvor stor en del af lønninger-
ne, der gik til konkret pro-
duktion, og hvad der gik op i
den blå luft som uproduktiv
spildtid. Desuden havde øko-
nomiafdelingen store proble-
mer, der - ganske vist i en an-
den målestok - kunne minde
om KNI’s.
Der var ingen strategi og
handlingsplaner, hvis man
skal tro Price Waterhouse,
men der blev arbejdet hård-
nakket på at gennemføre iso-
lerede initiativer, som ledel-
sen - naturligvis efter bedste
mening - forsøgte at føre ud i
livet. Organisationstilpas-
ning var en by i Rusland, og
»kongerigerne« voksede op
med adskillige top-chefer,
der primært ønskede at styr-
ke deres eget område for der-
med at påføre institutionen
større samlede omkostnin-
ger.
Besparelser er et fy-ord
for ledelsen af enhver kom-
pliceret organisation, der helt
eller delvis mangler styrings-
værktøj, og udsigten til ne-
skæringer skaber intens pa-
nik hos den stakkels direktør,
der skal få tingene til at fun-
gere. Derfor al den ballade,
når KNR’s budget-oplæg ik-
ke kunne imødekommes.
Timesedler
Selvom man har kendt til ti-
mesedler i KNR i mange år,
så har de aldrig været brugt
som styringsredskab. De har
tariaqartassaaq, pissusissa-
misoornerussaarlu taakku
ukiumoortumik aningaasali-
issutinut ilanngunneqartar-
nissaat.
Paasissutissiineq
Price Waterhouse nalunaaru-
siamik septemberimi tunni-
ussivoq, taamanikkulilu na-
lunaarusiap tunniunneqarnis-
saa AG-mit qinnutigineqar-
tarsimavoq. Nalunaarusior-
nissaq Naalakkersuisunit su-
liassiissutigineqarpoq, siun-
nersuisarfimmit namminer-
sortumit suliarineqarluni,
Naalakkersuisunullu utertin-
neqarluni. Taamaattumik pi-
sortat paasissutissiisarneran-
nut inatsimmut ilanngunne-
qarsimalluni.
kun været beregnet på at fin-
de ud af, hvor meget den en-
kelte skal have i overarbejde
eller afspadsering.
For at virksomheden kan
få udbytte af timesedlerne
må de naturligvis indeholde
oplysninger om, hvad tiden
er gået med. Og det er det
konsulentfirmaet anbefaler,
at KNR går i gang med. Ti-
me-/sagsstyring kalder de
det.
Samtidig skal det gøres op,
hvad det tekniske udstyr ko-
ster, hvad bilkørslen koster,
hvad el, vand og varme ko-
ster, husleje, og så videre.
Ellers har man ikke noget
klart billede af, hvad penge-
ne går til, og man kan ikke
vurdere, om tingene kan
gøres mere rationelt, og om
man overhovedet har brug
for større bevillinger.
Fremtidige behov
Rapporten anbefaler, at KNR
får større kompetence end i
dag. Det vil for eksempel
være en fordel, at KNR fore-
står løn- og ansættelsesfor-
hold for visse medarbejder-
grupper, ligesom det ville
være hensigtsmæssigt at
kunne disponere over fler-
årlige bevillinger.
1 et afsnit af rapporten gen-
nemgår Danmarks Radio
KNR’s udstyr i både TV og
radio, og heraf fremgår, at
KNR har anselige behov for
investeringer - ikke bare i
fremtiden - men her og nu.
Efter Danmarks Radios
mening er det nødvendigt
med det samme at udskifte
og udbedre nedslidt udstyr
for mere end 12 millioner
Naak taamaakkaluartoq å-
torfillit, politikerit, KNR-imi
siulersuisut aamma aqutsi-
sussatut pilersinneqarsimasut
ilaasortaannit tunniukkuma-
neqarsimanngilaq. Inatsisili-
ortarnermut atuuttumut uni-
oqqutitsineruvoq, nalunaaru-
siamimmi tunniussiuman-
nginnermut inatsisitigut tun-
ngavissat pigineqanngimma-
ta.
Nalunaarusiamilu allassi-
masut pisariaqanngillat -
saqqummiunneqarsimanera
eqqåassanngikkaanni. Isu-
massarsiammi pitsaasut nal-
unaarusiami ilalernartuutin-
neqartut suliffirnmi pineqar-
tumi qangali piviusunngor-
tinneqarsimannginnerat erlo-
qinartuummat.
kroner og herefter årligt 10
procent af TV-udstyret og 7
procent af radioudstyret.
Det er altså ikke slut med
ekstrabevillinger til KNR TV
bare fordi hjemmestyret byg-
gede et nyt TV-hus til mere
end 30 millioner kroner og
nu en kostbar (men tiltrængt
- red.) renovering af radiohu-
set på H. J. Rinksvej i Nuuk.
Hvert år skal der nye mer-
investeringer til, som det vil
være mest naturligt at ind-
regne i de årlige bevillinger.
Ingen offentllighed
i forvaltningen
Price Waterhouse afleverede
rapporten i september, og
lige siden har AG bedt om at
få den udleveret. Den blev
bestilt af landsstyret, udført
af et privat konsulentfirma
og afleveret til landsstyret
igen. Altså er den omfattet af
loven om offentlighed i for-
valtningen.
Ikke desto mindre har em-
bedsmænd, politikere, KNR-
bestyrelse og medlemmer af
styregruppen nægtet at udle-
vere den. Det er en grov tilsi-
desættelse af eksisterende
lovgivning, for ingen af de
undtagelser, der efter loven
kan begrunde en tilbagehol-
delse af rapporten er til stede
i denne sag.
Desuden er der intet i rap-
porten, der er værd at gemme
på - med undtagelse af of-
fentliggørelsen. Det er nem-
lig lidt pinligt, at de gode
ideer, rapporten anbefaler,
ikke for længst har været
gennemført i institutionen.
Elementær rapport om
brag af KNR-millioner
Pinligt at der skal et konsulentfirma til for at give KNR et elementært
styringsværktøj
ASSyFOTO: KNUD JOSEFSEN