Atuagagdliutit - 24.10.1995, Blaðsíða 24

Orsuaasat atuakkiami
kusanartumi nutaami
Atuagaaqqiaq kusanartoq kaasarfimmiortariaq
ammaassisoq amerlanerit nalussaannut
NUUK (JB) - Siorna saq-
qummerpoq pupiit pillugit
atuakkiaq amerlasuunit ma-
qaasineqartarsimasoq, taa-
matullu amerlatigisut qila-
naaraat tulliata saqqummer-
sinneqarnissaa, ilisimariikkat
tunngavigalugit oqallinneq
aallartinneqareersimammat,
soorlu atuakkiat saqqummer-
sinneqartut siullersaat taama
pilersitsisartoq. Taamaalillu-
ni ilisimasanik nalunaaruti-
nillu katersisoqartarpoq, tul-
lianik saqqummersinneqar-
tussat imassaat tamakkerne-
qaqqullugit, atortussat naam-
mattut katersorneqarsimaree-
raangata, aningaasallu saq-
qummersitsinissamut atugas-
sat tamarmik pigineqalersi-
magaangata.
Ukioq mannalu orsugissat
pillugit atuakkiaq saqqum-
mersinneqarpoq. Kalaallit
Nunaanni Orsugissat, atuak-
kiarineqarsimavoq Eric Steen
Hansen-imit, assiliisuusima-
vorlu Jørgen Andersen.
Atuagaq pineqartoq tas-
saavoq mikisunnguaq kusa-
narluinnartoq. Minneraaner-
mut pissutaavoq atuagaq nu-
namut angalassagaanni nam-
mattakkamut assigisaanullu-
unniit ikillugu nassameqar-
sinnaammat.
Imarisaali annertoorujus-
suuvoq. Eric Steen Hansen-
ip allaaserisimavai orsuaasat
assigiinngitsut 300-t, assitaa-
lu erseqqarilluinnartut kusa-
nartut soorlu orsuaasat naaf-
fiini assilineqarsimasut. Kisi-
anniliuna assitaliunneqarsi-
masut assilineqarsimasut or-
llinniarfissuaq ukiuni 150-ini
llinniarfissuup 1995-imi ukiunik I SO-iliilluni nalliuttorsiorneranut atatillugu atuakkiaq
Festskrift i anledning af llinniarfissuaq’s 150-års jubilæum i 1995
• Atuakkami kusanartumi atuarsinnaavatit nunatta Canadamilu naggueqatitta
ilinniarfissuisa oqaluttuassartaat, nunatsinni oqaatsit inissisimanerat il.il.
► I den flotte bog kan man bl.a. læse om sprog, tosprogethed og
læreruddannelsernes historie hhv. i Grønland og Canada, etc. etc.
Qupp. 468 sider • Akia/pris kr. 235,00 lllustreret/assitalik • kal., qall., tulut./grlsk, da, eng.
ATUAKKIORFIK • BOX 840 • 3900 NUUK 2 2122
SNESCOOTERE HL
OMGÅENDE LEVERING
SKI-DOO MACH Z 1994 "NY".....kr. 43.000.-
SKI-DOO MACH Z 1995 "NY".....kr. 47.500.-
SKI-DOO MACH 1 1995 "NY".....kr. 43.000,-
SKI-DOO MACH Z 1995 m. presenning,
højt vindspejl, 37 mm højt larvebånd,
KØRT 850 km........................kr. 45.000,-
YAMAHA V-MAX 4,1992
Tunet Bender model, 880cm3, 4
udstødninger, 180 hk, 28mm larvebånd,
kørt 2500 km.......................kr. 55.000,-
YAMAHA V-MAX 4,1992
Kørt 8450 km- ER NU ilagt ny VX800
motor aldrig kørt- Mange nye dele
monteret i 1995 .............kr. 40.000,-
-MARINE Aps
Industrivej 29, box 129- 3900 Nuuk
Tlf: 23705, Fax: 24405 -
Marinebutik: Tlf: 24455, Fax: 25545.
suaasat panertitat Kalaallit
Nunaanni katersorneqarsi-
masut.
Nakorsaatitut
qalipaatitullu
Atuagannguaq paasissutis-
sarpassuarnik pissarsiviusin-
naavoq. Orsuaasat sorliit
qaqqami angalaamermi naa-
pinneqarsinnaanersut sorliit
nassaarineqaannarsinnaan-
ngillat. Orsuaasalli suuneri
tamarmik paasineqarsin-
naapput. Soorlu inuit ilaan-
nut tupaallannartuussaaq or-
suaasat assigiinngitsut Ka-
laallit Nunaanni amerlane-
ruinmata naasunit. Inuillu
ilaannut tupaallannartuus-
saaq orsuaasat aammalu or-
suaasat tuttut nerisaat assi-
giinngitsuummata.
Kalaallit Nunaanni orsuaa-
sat nakorsaatitut atorneqarti-
gisimanngillat, Kinami Ame-
rikamilu Avannerlermi indi-
anerit akornannisulli. Ukiup
annersaani apummit sermi-
millu poorneqarsimasarput,
ilisimaneqanngillallu qanoq
isikkoqarnerannik ilinniutit,
ilusiat qanorlu isikkoqarnerat
malillugit aalajangerneqar-
sinnaasarmat timip pisataa-
nut sorlernut nakorsaataasin-
naanersut. Assersuutigalugu
Stjerne-rensdyrlav atorne-
qarsinnaavoq bakterianik to-
qoraatissanik pissarsiniar-
5 788
B8
0 000017
Kalaallit Nunaanni orsuaasat pillugit atuakkiami
assitaliunneqartut kusanartorpassuit ilaat.
En af de mange smukke illustrationer til bogen om
Grønlands laver (Ass./foto: Jørgen Andersen).
nermi.
Ukiut tusintillit ingerlane-
ranni orsuaasat aamma ator-
neqartarsimapput qalipaa-
nermi, aammali nutaaliaasu-
mik atorneqarsinnaanerat
ajornarunnaarsimavoq. Paa-
sinarsisimavormi orsuaasat
assigiinngitsut arlallit ator-
neqarsinnaasut suut assigiin-
ngitsut qanoq pisoqaatigine-
risa aalajangerniarneranni.
Soorlu immap naqqata qaf-
fassimasup aamma sioqqat,
marraat ujaqqallu sermip
unerartissimasaasa qanoq
pisoqaatiginerisa aalajanger-
niarneranni. Soorlu assersuu-
tigalugu uuttorneqartarpoq
ukiut arlallit ingerlaneranni
orsuaasat qanoq amerliartor-
tiginerat, qanorlu angitigiler-
simanerat/siammarsimatigi-
nerat tunngavigalugit paasi-
niarneqartup qanoq pisoqaa-
tiginera aalajangerneqarsin-
naalluni.
Ujarliut /
Orsuaasat aamma immikkut
avatangiisiminnit katersisin-
naapput akuutissanik uumaa-
tsunik, soorlu saviminernik
oqimaatsunik saviminernillu
allanik. Orsuaasat ilaat aatsi-
tassanut aalajangersimasunut
ima attuumassuteqartigaat,
allaat aatsitassat sorliit naaf-
fiata eqqaanni nassaarineqar-
sinnaanersut aalajangerne-
qarsinnaalluni, taamaattumik
ukiuni makkunani ujarassiu-
utut pikkorissutit sulineq ki-
simi naammakkunnaarpoq.
Naasorsiuunik ikiorteqartar-
nissaa pisariaqalersimavoq,
imaluunniit nammineerluni
ilinniartariaqarlugu aatsitas-
sanik ujarlertarnermi periar-
fissaalersoq taanna nutaaq.
Orsuaasallu tassaannaan-
ngillat qaqqami angalaar-
nermi tummaarisassaannaat.
Atuagaq »Kalaallit Nunaanni
Orsuaasat« atorlugu naasun-
nguit soqutiginartut ilinniar-
neqarsinnaapput, naasunit al-
lanit arlalippassuartigut assi-
giinngissuteqartut.
Atuagaq tuluttut qallunaa-
tullu saqqummersinneqar-
poq. Kalaallisuunngorlugu
saqqummersinneqarnissaa
pilersaarutigineqanngilaq,
orsuaasat assigiinngitsut ka-
laallisut qanoq ateqartinne-
qarneri ilisimaneqanngim-
mata.
Grønlands laver i ny smuk håndbog
Pragtværk i lommeformat åbner døren til en planteverden, der er ukendt for
de fleste
NUUK(JB) - Sidste år ud-
kom en svampebog, som
mange havde savnet, og
næsten ligeså mange glæder
sig allerede til den næste
udgave, fordi bogen har sat
en dialog igang om en del af
den supplerende viden, en
førsteudgave altid uundgåe-
ligt kan tilføres. Der samles
altså viden og indberetnin-
ger, som kan være med til at
komplettere den næste udgi-
velse, når tilstrækkeligt ma-
teriale er indsamlet, og de
økonomiske forudsætninger
en dag er tilvejebragt.
I år er det så en bog om
laver. Grønlands Laver, skre-
vet af Eric Steen Hansen og
fotograferet af Jørgen Ander-
sen.
Der er tale om en meget
smuk lille bog, men kunne
»lille«, fordi den ikke fylder
så meget. Den kan let være
en skråsæk eller en rygtaske,
når læseren skal på vandretur
i fjeldet.
Men indholdet er stort.
Eric Steen Hansen har be-
skrevet i alt 300 forskellige
arter, og de ledsagende skar-
pe og meget smukke farvefo-
tos refererer på aller bedste
vis til de naturlige forhold.
Og det til trods for, at samtli-
ge illustrationer er billeder af
tørrede laver indsamlet i
Grønland.
Til medicin og
plantefarvning
Man bliver klog af denne lil-
le bog. Ikke bare kan man
finde frem til, hvilke laver,
man ustandselig vader rundt
i i fjeldet. Men man får også
en masse at vide om dem.
Det kommer for eksempel
nok bag på de fleste, at der
findes dobbelt så mange
laver som blomsterplanter i
Grønland. Det må i alt fald
forbavse de mennesker, der
har troet at lav og rensdyrlav
er én og samme ting.
I Grønland har laverne ik-
ke spillet den samme rolle i
folkemedicinen, som kendes
fra for eksempel Kina og
blandt de nordamerikanske
indianere. De er en stor del af
året dækket af is og sne, og
man kender her ikke noget til
den signaturlære, der går ud
på, at lavet’s form og udse-
ende refererer til de organer,
det er i stand til at helbrede.
Der kan desuden udvindes
antibiotisk virkende stoffer
af for eksempal Stjerne-rens-
dyrlav.
Laver har desuden været
brugt til plantefarvning gen-
nem tusindvis af år, mens
også en mere moderne an-
vendelse er blevet muligt.
Det har nemlig vist sig, at
flere lavarter kan bruges til
aldersbestemmelse af for-
skellige objekter. For eksem-
pel alderen på hævet hav-
bund eller på moræner. Man
måler simpelthen lavernes
tilvækst over nogle år og kan
derved på baggrund af deres
samlede størrelse/udbredelse
bestemme stedets alder.
Metalsoger
Laver har desuden en særlig
evne til at optage og bevare
kemiske stoffer som tungme-
taller og andre metaller fra
omgivelserne. Nogle af dem
har så fast en tilknytning til
bestemte mineralforekom-
ster, at de kan bruges som
indikatorer, så nu om dage er
det ikke nok at være en god
geolog. Han må også holde
sig gode venner med botani-
kere eller selv studere denne
interesante mulighed for mi-
neralefterforskning.
Laverne er altså ikke bare
nogle ubetydelige gevækster,
man træder under fode. Med
bogen »Grønlands Laver« i
hånden kan man lære en
masse om disse interessante
småplanter, der på så mange
måder adskiller sig fra den
øvrige botanik.
Bogen udkommer i to ud-
gaver, engelsk og dansk. Der
er ikke planer om en grøn-
landsk version, fordi det ikke
kan lade sig gøre at finde
grønlandske betegnelser på
de mange arter.
] Kl U RS l JS1 L99< 5 44153
Vær sikker på plad, s - bestil allerede idag
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet