Atuagagdliutit - 07.12.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 96 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser

Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Frederik Lund Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnlttut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) “ Lis Skafte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
MANDELA ILUANAARNIUTIGALUGU
JUULLIP INUA isertuartariaqartarpoq, oqorsaas-
suaqarlunili,- kamissuaqarluni qallussuaqarlunilu
ajornaatsuinnaanngilaq. Ukiuunerani qamutaasa-
minik silaannakkut ingerlasaannaraluaruni ajor-
narnavianngikkaluarpoq. Ukiorli kaajallallugu nu-
narsuarmi inuiaat akornanniillu meeqqanik atugar-
liortunik ikiuiniartuartilluni malugineqanngitsoor-
navianngilaq.
Juullip inua ajornaatsuinnarnik atugaqarsiman-
ngilaq. Oqaluttuatut kinguaariippassuarni meeqqa-
nik inersimasunillu nuannaartitisarpoq, mingu-
itsutulli imminullu eqqarsaatiginani ajunngitsuli-
ortuunini eqqissilluni ingerlassinnaanngisaannarsi-
mavai. Suliffeqarfinnit assigisaannillu iluanaamiu-
titut saqqummemeqartuarpoq, naammagittarlunilu
ajunngitsorsuugami akuersaaginnartarpoq.
Juullimmi inua aningaasatigut iluanaarniutissaq-
qilluinnarpoq. Inngilit, ullorissat, qaajasut aputaa-
sat iluaqutaasarput - juullilli inua juulleriartomera-
ni niuertarfissuarni kaaviijaartitanut qaffatsitsillu-
artarpoq. Juullip inua iluaqutsiullugu tunissutissat,
nerisassat juullillu immiaaraanik tunisinerit qaffal-
luartarput. Taamaattumik kikkut tamarmik juullip
inua iluanaamiutigaat, amerlanerillu iluatsitsillu-
artarlutik.
Kalaallit Nunaatali kisimi iluaqutigivallaann-
gilaa, qallunaat oqariartaasiat »palasi palaseqar-
fimmini nuannarineqanngilaq« peqqutaagunann-
gikkaluarpoq. Peqqutaagunarporli inuit amerlaner-
it Kalaallit Nunaannit ungasissumi najugaqarmata.
TAMANNA PAASISIMALERLUGU juullip
inuata aningaasaateqarfiata allanngortiteqqammer-
sup aallajangersimavaa juullip inuia Kalaallit Nu-
naanneersoq tunissutissarpassuarnik nassartillugu
nunarsuatsinni ungasissumut aallartippaa.
Tassani siunertaalluni juullip inua meeqqat ikin-
ngutigissagaat - tamatumuuna qamutaasani poor-
tukkanik ulikkaarlugit pinnani. Juullip inuata
meeqqat atugarliuutaannik qaangiisinniarlugit iki-
orniarlugit katersuiniarpoq, tamannalu nunarsuaq
tamakkerlugu tapersersuisut kaaviijaartitaannik
qaffatsitsisuussaaq.
Aningaasalli katersorneqartut tamarmik meeq-
qanut atugarliortunut atorneqanngillat. Juullip inu-
ata suliniutai malunnartilluarniarlugit avammut
kiinnertittariaqarpoq, juullillu inuata Kalaallit Nu-
naanneersup niuemikkut siuarsaatiginerata assigi-
innarpaa, Kalaallit Nunaata niuernikkut siuarsar-
nera, tamatumalu naggataatigut kingunerissavaa,
juullip inua kiisami aningaasatigut iluanaartiutitut
iluatsitsinissaa, aamma maani nunatsinni.
AKORNUTISSAQANNGILAQ JUULLIP inua
arlaatigut iluaqutiginiaraanni. Inniminartuutitaan-
ngilarmi, ukiorpassuarnimi eqqunngitsumik ator-
neqartuamini naammagittarluni atorsimammagu,
qanoq atorluamissaa killissaqarunarnani.
Nalominartitsilissaarli iluaqutissatut ikiuiniarne-
ra aningaasatigut iluanaarniutissanut akulerukkut-
sigit. Taamaaligutta juullip inua neqitaralugu ilua-
naarniutitut atorunnaassavarput, nunarsuatsinnili
meeqqat atugarliortut taamatut - soorlu maannak-
kut taamaaliulersugut - atulissavagut. Tamannalu
allarluinnaavoq.
Kukkunerinnaanngilaq ileqqorlunnerinnaanani-
lu. Kalaallilli Nunaata tusaamaneqarneranut navi-
anartorujussuuvoq. Takorlooriartigu nunarsuarmi-
oqatitta paasilerunikku nunatsinni juullip inua an-
naanniaannarlugu taamaaliortoqartoq, meeqqat
atugarliortut salliutinneqarnatik.
IMAALLUARSINNAAVOQ juullip inuata ani-
ngaasaateqarfianeersut kalaallit politikerit ikiorsi-
ullugit nunarsuatsinni meeqqat kisiisa eqqarsaati-
galugit taamatut iliortut. Tamanna allaaneruneqar-
sinnaagunanngilaq.
Maanili aaqqissuisoqarfimmi tamannaannaq eq-
qarsaatigineqannginneranik pasillerpugut.
Ataasinngomermi aviisi ullormut saqqummer:
tartup »Poliken«-ip eqqumiigaa Kalaallit Nunaata
juullip inuata Nelson Mandela-p meeqqanut ani-
ngaasaateqarfia 100.000 dollarsinik tunimmagu,
eqqarsaatigigaanni nunatsinni meerarpassuaqartoq
nunarsuarmi atugarliornerpaanut assersuullugit
atugassaqartitaasut. Taamatut oqarneq Lars Emil-
ip ingasannerarpaa. Immaqa ilumoorpoq.
Plotiken-illi uparuaalaarnerani erseqqissumik
paasivarput, kalaallit juullip inuutaata imminuin-
naq isumaginnginnera qanoq nassuiaruminaatsi-
gisoq. Paasivarpullu kalaallit meerartaat atugarli-
ornerit, meeqqallu atugarliortut Nelson Mandela-p
meeqqanut aningaasaateqarfiata ikiorniagaat qa-
noq assigiinngissuteqartut:Nelson Mandelamik su-
leqateqarneq nunarsuup sinneranit isigineqarnermi
iluaqutissaaneruvoq siunissaqarnerullunilu, An-
ders Andreassen-imut Tasiilameersumut naleqqi-
ullugu.
JUULLIP INUA sakkugigaanni ileqqorlunneq
neqitaqarlunilu iluanaarniapilunneq arajutsinarsin-
naaneruvoq. Niuemiutitut - nunatta juullip inua al-
laassuteqanngivippoq - aningaasannanniutissatut
siunertaqarniarnermullu sunniisinnaassuseqarluar-
poq.
Tamanna uppernarsivarput Ilulissani juullip inui
ataatsimoormata, kingusinnerusukkullu maannak-
kut Afrikap Kujataani tikeraarnermi, Nelson Man-
delatut inuusaliaq juullip inuatut atisalersorlugu,
piumassuserinngisaanik Kalaallit Nunaata inuus-
sutissarsiornikkut siuarsamiarneranut sakkugine-
qarmat. Præsidenti taannarpiaq, Afrikap Kujataa-
neersoq, taamatut atussallugu akuerineqarsinnaan-
ngilaq. Immaqa Atsa Rosa, imaluunniit prins Hen-
rik taamatut atorneqarsinnaapput - kisianni Nelson
Mandela-anngitsoq.
Politikerit, inuussutissarsiutillit juullillu inua
immikkoorlutik ileqqorluttutut taaneqarsinnaan-
ngillat, soqutigisaqaqatigiillit-uku ataatsimut aala-
terussat, ilaat kusanarsinnaasut imminnuinnarlu
aallunnatik, ilaalli peqqusiileqinaannartut.
PLAT PÅ MANDELA
JULEMANDEN SKAL træde varsomt, og det er
ikke nemt med det tykke, røde polartøj, de store
kamikker og skæg i øjnene. Hvis han så bare kun-
ne nøjes med at køre kane ved vintertid og blive
oppe i skorstenshøjde, så skulle det såmænd nok
gå. Men når han året rundt skal færdes blandt
alverdens folkeslag i et hæsblæsende forsøg på at
hjælpe børn, der har det skidt, så kommer han
uvægerligt til at vælte et par kegler.
Julemanden har aldrig haft det helt nemt. Som
legende og eventyr har han glædet børn og voksne
i mange generationer, men han har aldrig haft fred
til at dyrke sin renhjertede og uselviske godgøren-
hed. Ustandseligt er han blevet halet frem for at
blive udnyttet til selviske foretagender, og på
grund af sin godmodighed har han fundet sig i
hvad som helst.
Julemanden er nemlig alle tiders mest kommer-
cielle blikfang. Engle, stjerner, glaskugler og jule-
sne er meget godt, men det er ham - julemanden -
der skaffer omsætning i supermarkederne op til jul.
Det er ham, der sætter gang i salget af gaver, sul og
juleøl. Derfor slår alle plat på julemanden, og de
fleste har succes med det.
Kun i Grønland gik det galt, og det var ikke så
meget på grund af ordsproget »en præst er ikke
vellidt i sit eget sogn«. Det var snarere, fordi de
fleste mennesker bor så lang væk fra Grønland.
I ERKENDELSE HERAF har den nyrestaurerede
julemandsfond bestemt sig for at sende Grønlands
ægte julemand ud i den store verden med sækken
fuld af gaver.
Helt konkret går det ud på, at julemanden skal
være børnenes ven - men ikke som hidtil med ka-
nen fuld af elektriske tog og fjernstyrede månera-
ketter. Julemanden skal samle penge ind til børn,
der har det skidt, hjælpe dem ud af elendigheden,
og det er noget, der skaber omsætning fra donato-
rer overalt i verden.
Men det er ikke alle de indsamlede midler, der
bruges til nødstedte børn. Julemandsprojektet må
nødvendigvis profileres for at få størst mulig gen-
nemslagskraft, og da markedsføring af en grøn-
landsk julemand samtidig er markedsføring af
Grønland, ja så ender det vel med, at julemanden
langt om længe bliver en kommerciel succes også
for os her i landet.
DET ER IKKE NOGET galt i at bruge julemanden
som løftestang for det ene og det andet. Han er jo
ikke hellig i almindelig forstand, og gennem årene
har han fundet sig i så mange urimeligheder, at der
vel ikke er grænse for, hvad vi kan tillade os.
Det bliver først tvivlsomt, når vi blander en vel-
dædig hjælpeindsats sammen med kommercielle
interesser. Så slår vi nemlig ikke længere plat på
julemanden, men - som i dette tilfælde - på de nød-
lidende børn i den store verden. Og det er en helt
anderledes forbistret affære.
Det er nemlig ikke bare forkert og umoralsk. Det
er samtidig dødsens farligt for Grønlands omdøm-
me. For sæt nu Verden, der omgiver os, bliver klar
over, at det i virkeligheden handler om at redde
den grønlandske julemand og ikke de nødlidende
børn.
DET KAN GODT være, at folkene bag den nye
julemandsfond sammen med de grønlandske poli-
tikere er blevet grebet af den hellige ild, og at de
nu kun tænker på alverdens børn. Det kan vel
ingen afvise.
Men her på redaktionen har vi en heftig mistan-
ke om, at det ikke er det alene, der driver værket.
Dagbladet »Politiken« undrede sig i mandags
over, at Grønlands julemand forærer 100.000 dol-
lars til Nelson Mandelas børnefond, når mange
grønlandske børn lever under kår, som tåler sam-
menligning med noget af det værste vi kender fra
den grimme del af Verden. Det kalder Lars Emil
Johansen småligt. Og måske han har ret.
Men i forbindelse med Politikens beskedne ind-
vending ser vi tydeligt, hvor svært det er at forkla-
re den grønlandske julemands uegenyttighed. Og
vi forstår samtidig forskellen på de dårligst stillede
grønlandske børn og de nødstedte børn fra Nelson
Mandelas børnefondrDer er mere international
prestige og fremtid i at optræde sammen med
Nelson Mandela end med Anders Andreassen i
Tasiilaq.
MED JULEMANDEN under armen skal der desu-
den en god portion fintfølelse og takt til for at und-
gå vulgaritet og plathed. Hans kommercielle ydre -
den grønlandske julemand er bestemt ingen undta-
gelse - har en udstråling af spekulation og bereg-
ning.
Også det fik vi demonstreret, først ved julem-
andstræffet i Ilulissat og senere under det igang-
værende besøg i Sydafrika, hvor en påklædnings-
dukke af Nelson Mandela i julemandskostume
ufrivilligt var frontløber for promoveringen af det
grønlandske erhvervsliv. Det er ikke en rolle, man
kan tillade sig at placere netop den præsident fra
Sydafrika i. Atsa Rosa, måske, eller prins Henrik -
men ikke Nelson Mandela.
Det er ikke en tynd gråzone, som politikere,
erhvervsliv og julemanden befinder sig i, men en
sump af sammen-æltede interesser, hvor nogle
kunne være smukke og uegenyttige, mens andre er
pinlige.