Atuagagdliutit - 07.12.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 96 • 1995

GRØNLANDSPOSTEN
Ataatsimiititaliaq isummersoqquvoq
Isumaginninnermik iluarsaaqqinnermi ataatsimiititaliap inuit akornanni oqallinnissaq pingaar-
tippaat
KØBENHAVN(PM) - Isu-
maginninermik iluarsaaqqin-
nermi ataatsimiititaliap Kø-
benhavnimi novemberip naa-
lemerani ataatsimiinnermini
meeqqanut inuusuttunullu
tunngasut immikkut sammi-
vai.
Ataatsimiititaliap suliner-
minut atatillugu innuttaasut
tamaasa kajumissaarpai isu-
maginninnermi suleriaatsip
siunissami qanoq iluseqar-
nissaanut siunnersueqataaq-
qullugit.
Siullermik innuttaasut
meeqqanut tunngasunik o-
qalliseqqullugit kajumissaar-
neqarput, aallarniutitullu
meeqqat piginnaatitaaffi o-
qallissaarutigineqarlutik. Pi-
ngaamertut qulequttat mak-
ku eqqarsaatigineqarput:
- Qanoq iliorluta meerarta-
vut toqqissisimatissavagut?
- Ulluunerani paaqqinnit-
tarfik qanoq ittuusariaqarpa?
- Meeqqavut atuareerner-
mikkut sunngiffimmi sam-
misassanik qanoq ittunik ne-
qeroorfigineqassappat?
- Inuusuttunut atuarun-
naartunut ilinniakkamillu al-
lamilluunniit aallutsilersima-
sunut suut pingaaruteqarpat?
Pitsaanerusumik
atugaqalernissaq
Piffissami aggersumi utoq-
qaat, innarluutillit, isumagin-
ninermi tapiissutit allallu pil-
lugit ataatsimiititaliaq oqalli-
sissiortitsissaaq.
Suliaminut atatillugu ataa-
tsimiititaliarsuaq peqatigiif-
finnit, kattuffinnit innuttaa-
sunillu ataasiakkaanit allak-
kanik isumassarsiorfissaq-
qissunik tigusaqartarsima-
voq. Tamakkulu tamarmik
oqallisissiamut ilanngullugit
innuttaasunik isumasiuiner-
mut ilagitillugit nassiussuun-
neqarumaarput.
- Ataatsimiititaliap neriuu-
tigaa sammineqartut inuiaqa-
tigiinni oqallisaalluarumaar-
tut, siunissami maani inuit
tamarmik inuuniarnerminni
pitsaanerusumik atugaqaler-
KNi-mi pissutsit sulisunut
tutsinneqartariaqanngillat
Taama Inuit Ataqatigiit siulittaasuat KNi-mi soraarsitsi-
ortulerneq pillugu allappoq
NUUK (FL) - Inuit Ataqati-
giit siulittaasuata Josef
Motzfeldt-ip KNi-p siuler-
suisuinut ammasunik allak-
kiamini ilaatigut allappoq
KNi-mik nutarnerilemeq si-
oqqullugu neriorsuutaasima-
sut piviusunngortinneqan-
nginnerat maanna sulisuusu-
nut tutsinneqartariaqanngi-
tsoq.
Josef Motzfeldt-ip taama
allannerminut tunngaviginer-
arpaa ulluni makkunani KNi-
mi sulisut soraarsitaasussat
kikkuunerisa kalerriutigine-
qallattaalernerat. Josef
Motzfeld allappoq sulisut
sulianik naammassinnissin-
naannginnertik tunngaviga-
lugu imaluunniit suliffeqarfi-
up aningaasakilliulernera
pissutigalugu sulisut soraar-
sinneqartamerat nalinginnaa-
soq, taamaattorli maanna
soraarsitsiortomermi taakku
arlaannaalluunniit tunngavi-
gineqarsinnaannginnerarlu-
git Josef Motzfeldt allappoq.
- Taamaattumik KNi-p
ingerlatsiviini siulittaarsor-
passuit ammasumik tama-
tsinnut nassuiaateqaqqullugit
kaammattussavakka, Josef
Motzfeldt allakkami ilaani
taama kaamattuivoq.
N assuiaateqarf igisigit!
Josef Motzfeldt-ip allakkati-
gut saaffiginninnermini mak-
ku nassuiaateqarfigeqquai:
KNi-p ingerlatsiviini suli-
sut qanoq amerlatigisut so-
ra-arsinneqalersaarnersut,
taakkulu qaqugumiit suliun-
naarsinneqarniarnersut, kii-
salu illoqarfinni sorlernin-
ngaaneersuunersut.
Soraarsitaasussat akomini
tikisitat qassiuneri kiisalu
Rambølls ny direktør
NUUK - Den nye direktør
hos Rambøll bliver Svend
Ove Nielsen, han afløser
Jørn Hansen, der har været
direktør i 12 år, men forlader
posten med udgangen af
januar.
Svend Ove Nielsen er 37
HOTELLEJLIGHEDER AKUNNITTARFIMMIK
Skal du til Aasiaat?
Moderne
hotellejligheder med
køkkenfaciliteter, bad,
TV, telefon, telefax
mm. udlejes.
Pris pr. døgn: 520,-
Aasiannukassavit?
Inissiat akunnittarfiit
nutaallat igaffimmi
atortorissaarutillit, uffarfillit,
fjemsyn-illit, telefonillit,
telefaxiliit il. il. atorne-
qarsinnaapput. Akia
uiioq unnuariu: 520,-
7 00 35
Hotellejlighedernes
mobiltelefon
Rengøringsselskabet
Box 66 • 3950 Aasiaat
Tlf.4 21 95
Fax 4 29 87
I
Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
nissaannik siunertaqarmata,
ataatsimiititaliami siulittaa-
soq inatsisartuni ilaasortaq
Ruth Heilmann neriuuteqar-
poq.
Ataatsimiititaliarsuup kik-
kut tamaasa kajumissaaru-
mavai oqallinnermi qanittuk-
kut pisussami peqataaqqullu-
git, kissaatigalugulu meeq-
qat, inuusuttut, inersimasut
utoqqaallu isummanik saq-
qummiussueqqullugit. Taa-
matuttaaq meeqqanik sullis-
sisut peqataanissaat kajumis-
saarutaavoq.
Isumaliutersuutit tamaasa
tusarumallugit iluarsaaqqin-
nermi ataatsimiititaliaq allaf-
fissamik pilersitsisimavoq.
Kikkulluunniit iluarsaaqqin-
nermik sulinermi siunner-
suutinik saqqummiussinissa-
minnik periarfissaqarput uu-
nga allallutik: Socialreform-
kommissionen, Postboks
1329, 3900 Nuuk.
Kommission efterlyser idéer
Socialreformkommissionen vil have folk til at debattere
nunaqavissut qassiunersut i-
lanngullugu nassuiaatigine-
qassasoq Josef Motzfeldt pi-
umasaqarpoq.
Soraarsitaasussat kikkuu-
nissaasa aalajangersomeqar-
neranni suut toqqammavi-
gineqarsimanersut nassuia-
ateqartoqaqqullugu Josef
Motzfeldt noqqaavoq.
Kikkut soraarsitaanissaan-
nik aalajangersuisut kikkuu-
nersut, kiisalu soraarsinne-
qartussat KNi-mit qanoq atu-
gassaqartinneqassanersut i-
lanngullugu oqaatigeqqune-
qarpoq.
KØBENHAVN(PM) - I for-
bindelse med socialreform-
kommissionens arbejde har
man på et møde i København
i slutningen af november sat
fokus på området børn og
unge.
Kommissionen anmoder i
forbindelse med deres arbej-
de samtlige borgere til at
komme med forslag til, hvor-
dan det sociale velfærdssy-
stem i Grønland skal være i
fremtiden.
Først vil man gerne have
befolkningen til at debattere
børnenes rettigheder, og læg-
ger ud med hovedoverskrif-
ter som:
- Hvordan skaber vi tryg-
hed for vore børn?
- Hvordan skal den rigtige
daginstitution være?
- Hvordan forbereder vi
vore børn til skolegang?
Hvilke fritidstilbud skal vore
børn have udenfor skoleti-
den?
- Hvad er vigtigt for unge
efter skolen - under uddan-
nelse m.v?
Det drejer sig om
livskvalitet
I den kommende tid vil der
blive lavet debatoplæg om
ældre, handicappede, sociale
ydelser og andre sociale
områder.
I forbindelse med deres
arbejde har socialreform-
kommissionen fået materiale
fra foreninger, organisationer
og fra borgere, der har ønsket
at bidrage med inspiration til
udformningen af den fremti-
dige socialpolitik. Det vil bli-
ve indarbejdet i de debatop-
læg som kommissionen sen-
der ud til høring.
- Kommissionen håber på
en god debat om alle de
emner, som jo drejer sig om
den fremtidige livskvalitet
for alle mennesker her i lan-
det, siger formanden for
kommissionen Ruth Heil-
mann i en pressemeddelse.
Derfor opfordrer kommis-
sionen alle til at være med i
debatten, og efterlyser me-
ninger fra alle aldersgrupper.
Samtidig håber kommissio-
nen på, at forældre sammen
med deres børn, daginstituti-
oner, skoler og uddannelses-
steder, fritidsklubber, fore-
ninger og andre relavante
organisationer vil deltage
aktivt i debatten.
Der er oprettet en idebre-
vkasse i forbindelse med re-
formarbejdet. Så alle der vil
bidrage med idéer og forslag
til kommissionen kan sendes
til: Socialreformkommissio-
nen, postboks 1329, 3900
Nuuk.
KNI-ansatte bør ikke rammes
af urealiserede løfter
år, han er akademiingeniør
og har mere end 10 års erfa-
ring i branchen - de seneste
syv år har han drevet sit eget
rådgivende ingeniørfirma -
SON Ingeniørit, som, i for-
bindelse med at Ove Nielsen
overtager ledelsen af Ram-
bøll, overtages af Rambøll
inklusive medarbejdere og
opgaveportefølje.
Rådgivningen vil med
virkning fra 1. januar alene
foregå fra Rambølls adresse
Flygården 4.
Oplysningen er signeret af
Flemming Bisgaard Peder-
sen, som bestyrelsesfor-
mand i Rambøll samt af
direktør Jørn Hansen og den
nye direktør Svend Ove
Nielsen.
NUUK (FL) - Formanden for
Inuit Ataqatigiit, Josef Motz-
feldt skriver blandt andet i sit
åbne brev til KNI-selskaber-
nes ledelse, at de ansatte ikke
bør rammes af urealiserede
løfter til samfundet før om-
struktureringen.
Josef Motzfeldt argumen-
tation for sit åbne brev til
KNI-ledelsen er, at enkelte
ansatte i KNI er begyndt at
modtage opsigelsesmedde-
lelser fra ledelsen. Han skri-
ver, at årsagen til sådanne
fyringer almindeligvis er den
enkelte medarbejders mang-
lende evne til at honorere ar-
bejdspladsens krav eller
virksomhedens økonomiske
situation, dog mener han ik-
ke, at de nævnte argumenter
kan bruges i forbindelse med
KNI’s massefyringer af sine
ansatte.
- Jeg vil hermed opfordre
KNI-selskabernes formænd
til at informere os åbent om
forholdene, skriver Josef
Motzfeldt.
Giv dem dog en
forklaring
Josef Motzfeldt ønsker for-
klaring på følgende forhold:
Hvor mange medarbejdere
i KNI-selskaberne vil blive
fyret, og hvornår skal de fra-
træde, og hvilke byer er der
tale om.?
Derudover kræver Josef
Motzfeldt svar på, hvordan
fordelingen af antallet mel-
lem tilkaldte og hjemmehø-
rende er.
Han vil også have forkla-
ring på, hvilke kriterier, der
er brugt ved beslutning om
de enkelte medarbejderes
fyringer.
Samtidig vil han vide,
hvem der er involveret i
beslutningsprocessen om-
kring fyringerne, samt hvad
KNI-selskaberne har at tilby-
de omkring de forestående
fyringer.
Rambøll-ip
direktøritaava
NUUK - Rambøll-imi
direktørinngortussanng-
orpoq Svend Ove Niel-
sen, taassumalu Jørn
Hansen, ukiuni aqqaneq
marlunni direktøriusima-
soq, januarilli naanerani
soraartussaq taarsissa-
vaa.
Svend Ove Nielsen 37-
inik ukioqarpoq, akade-
miingeniør-itut ilinniar-
simavoq, ukiullu qulit
sinnerlugit suliassaqar-
fimmi tassani misilitta-
gaqareerluni - ukiunili
arfineq marlunni kingul-
lerni ingeniøritut siun-
nersuisarfiuteqarsimallu-
ni. SON Ingeniørit Svend
Ove Nielsen-ip Rambøll-
imi aqutsisunngornera-
nut atatillugu suliffeqar-
fik, sulisui suliassaalu i-
lanngullugit Rambøll-
imut nuunneqarput.
Januarip aallaqqaataa
aallarnerfigalugu siun-
nersuisameq Rambøll-ip
najugaanit Flygården 4-
imit ingerlanneqartalis-
saaq.
Paasissutissaq Flem-
ming Bisgaard Pedersen-
imit, Rambøll-imi siuler-
suisunut siulittaasumit
kiisalu direktør Jørn
Hansen-imit aamma
direktørinngortussamit
Svend Ove Nielsen-imit
atsiugaavoq.