Atuagagdliutit - 07.12.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 96 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Skattetrykket stiger svagt
Kommunernes skatteprocenter for 1996 er nu på plads
NUUK(KK) - Hvis folk
føler, at de efterhånden bli-
ver flået i skat, er det ikke
helt forkert.
Skattetrykket har siden
skattens indførelse i Grøn-
land i 1975 været stærkt sti-
gende, og især årene fra mid-
ten til slutningen af
1980’eme sendte den samle-
de skatteprocent i vejret med
raketfart.
I de seneste år har Lands-
tinget trådt på skattebremsen,
men til gengæld er flere og
flere opgaver væltet over på
kommunerne, som for at få
deres budgetter til at hænge
sammen har måtte hæve
kommuneskatten.
Og så er vi jo lige vidt, for
de fleste skatteydere er vel
ligeglade med skattens navn.
Skatteloftet nået
Netop kommunernes stram-
me økonomi vækker bekym-
ring.
Kommunerne kan frit
lægge sig fast på en kommu-
nal skatteprocent mellem 20
og 30, men flere kommuner
er meget tæt på at slå hovedet
mod skatteloftet på de 30
procent.
Med en skatteprocent på
28, 29 eller 30 er kommuner-
nes bevægelsesfrihed alvor-
ligt hæmmet i en tid, hvor
der bliver stillet flere og flere
krav til den kommunale ser-
vice.
Samtidig er de 18 kommu-
ner i Grønland en broget ska-
re, hvor der er store forskelle
på udbyttet af en skattestig-
ning på et enkelt procentpo-
int.
Nuuk er Grønlands største
kommune, og her givet en
enkelt skatteprocent 12 milli-
oner kroner i kassen.
Det er så stort et beløb, at
Atassuts Aggooraq Lynge
ved budgetbehandlingen for
et par uger siden slog til lyd
for, at kommunen skal kunne
udskrive halve og kvarte
skatteprocenter for ikke at
genere borgerne mere end
hø-jest nødvendigt.
Omvendt giver en enkelt
skatteprocent i de aller-
mindst af de 18 grønlandske
kommuner under en milion
kroner i kassen, og det vil i
mange tilfælde slet ikke være
muligt for disse kommuner
at beskatte sig ud af deres
problemer.
Forskelene mellem kom-
munerne betyder også, at
skatteindtægerne vejer tungt
i de store kommuner, mens
de små kommuner er meget
afhængige af bloktilskuddet
fra hjemmestyret.
Protest fra Ivittuut
En mulig, men næppe særlig
populær løsning vil være at
hæve kommunernes skattel-
oft. Det er set før.
Fra 1975 skulle kommu-
nerne fastsætte deres skatte-
procenter mellem 15 og 25
procent, men i 1986 havde
fem kommuner nået skattel-
oftet på de 25 procent, og
gode råd var dyre.
Fra 1987 blev det derfor
besluttet, at komuneme der-
for skulle lægge deres kom-
munale skatteprocent mel-
lem 20 og 30 procent.
Det førte blandt andet til
protester fra Ivittuut, som
befandt sig ganske udmærket
med en kommunal skattepro-
cent på 15. Ivittuut blev fra
1986 til 1987 tvunget til at
hæve sin kommunalskat med
fem procent, men kommunen
er lige siden blevet på de 20
procent.
Det er dyrt at være fattig
Der er derfor meget store for-
skelle på de enkelte kommu-
ner.
Lavest på skattestigen stå
Ivittuut med en kommunal-
skat på 20 procent og en
samlet skat på 35 procent.
Øverst på skattestigen står
Narsaq og Qasigiannguit
med en kommunalskat på 29
procent og en samlet lands-
skat på 44 procent.
En forskel på ni procent,
og det kan mærkes.
En skatteborger i Ivittut
med en månedsløn på 10.000
kroner og dermed en årsind-
komst på 120.000 kroner
skal betale 25.900 kroner i
skat, mens en skatteborger i
Narsaq og Qasigiannguit
med samme indtægt skal
betale 32.560 kroner i skat.
Bliver indkomsten hos
skatteborgeren i Ivittuut øget
til 20.000 kroner om måne-
den og dermed 240.000 kro-
ner om året, stiger skatten til
67.900 kroner. En skattebor-
ger med samme indkomst i
Narsaq og Qasigiannguit
skal betale 85.360 kroner i
skat.
Er månedslønnen på
30.000 kroner og årslønnen
dermed oppe på 360.000 kro-
ner, skal skatteborgeren i
Ivittuut betale 109.900 kro-
ner i skat, mens skatten i
Narsaq og Qasigiannguit for
samme indkomstgruppe er
på 138.160 kroner. En for-
skel på 28.260 kroner, - eller
2.355 kroner om måneden,
og det kan mærkes.
I alle tre eksempler er der
regnet med et personfradrag
på 40.000 kroner og et stan-
dardfradrag på 6.000 kroner.
Skattestigninger
AG bringer på denne side et
skema, som viser skatteud-
viklingen siden 1975 - både
hos kommunerne og hos
Landstinget.
I de go’e, gamle dage for
20 år siden udskrev alle kom-
muner, bortset fra Qaqortoq,
15 procent i skat. Og dermed
basta, for Landsrådet havde
ikke fået øje for muligheder-
ne i en skatteudskrivning.
Så blev hjemmestyret ind-
ført i 1979, og Landstinget
fandt hurtigt ud af at indføre
sin egen landsskat, så der
kom flere penge i landsskat-
ten. I 1980 var landsskatten
på beskedne to procent, men
i slutningen af 1980’eme tog
pokker ved landsskatten, og
den landede på 11 procent i
1992.
I 1987 fandt Landstinget
på en ny skat, den fælles-
kommunale skat, som starte-
de på tre procent, og som lig-
ger på fire procent i 1996.
Det nuværende landsstyres
erklærede politik om at holde
priser, afgifter og skatter i ro
har betydet, at landsskatten
og den fælleskommunale
skat har ligget fast på i alt 15
procent siden 1992.
Folk, der bor udenfor den
kommunale inddeling, for
eksempel på Thule Air Base
og på vejrstationerne, skal
som os andre betale 11 pro-
cent i landsskat og desuden
24 procent i særlig landsskat,
i alt 35 procent.
Selskabskatten ligger i
1996 uændret på 35 procent.
Nuuk Turismeselskab A/S-ip pilersinneqarnera arfininngormat nalliuttorsiualaaruti-
gineqarpoq. Nuummi suliffiit takornariaqarnermik soqutigisallit suleqatigiiffittavat
»Tikilluarit A/S«-imik taaguuserneqarpoq. Pisiniarfiutillit assigiinngitsut suleqatigiillu-
tik niuertarfimmik takornariat pisiniarfigisarsinnaassaannik pilersitsipput, niuertarfik
taanna siornatigut Juullip Inuata sannavigisimasaani ippoq.(Ass/foto: Vivi Møller
Olsen)
Nuuk Turismeselskab A/S oprettelse blev i lørdags fejret. Det nye selskab, der er
oprette af firmaer med interesse i turisme fik navnet »Tikilluarit A/S«. Forskellige for-
retningsdrivende har i samarbejde etableret en souvenierbutik for turister, og den er
beliggende i det forhenværende Julemandens Værksted.
Kommune 1975 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996
Nanortalliup kommunea 15 16 18 22 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27
Qaqortup kommunea 18 20 21 22 22 24 25 25 25 22 22 23 26 27 27 27 27 27
Narsap kommunea 15 18 18 18 18 18 20 22 24 24 24 24 24 26 28 29 29 29
Ivittuut kommuneat 15 15 15 15 15 15 15 15 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20
Paamiut kommuneat 15 18 19 19 19 21 23 23 26 26 26 26 26 26 26 28 28 28
Nuup kommunea 15 15 16 18 18 18 19 21 21 21 21 22 24 25 25 25 25 25
Maniitsup kommunea 15 16 18 19 19 21 23 23 23 23 23 23 24 26 28 28 28 28
Sisimiut kommuneat 15 16 17 17 17 17 19 21 21 21 21 23 23 24 24 25 25 25
Kangaatsiap kommunea 15 18 19 19 23 24 25 23 26 26 26 26 26 26 26 26 26 27
Aasiaat kommuneat 15 19 19 20 20 23 25 25 25 28 28 28 28 28 28 28 28 28
Qasigiannguit kommuneat 15 18 20 22 25 25 25 25 25 25 29 29 29 29 29 29 29 29
llulissat kommuneat 15 19 19 20 20 22 24 24 23 23 23 26 26 26 26 27 27 27
Qeqertarsuup kommunea 15 15 16 20 22 22 22 22 23 24 25 25 25 25 26 27 27 26
Uummannap kommunea 15 16 16 20 20 20 20 21 23 24 25 25 25 26 26 26 26 26
Upernaviup kommunea 15 17 18 19 19 20 21 22 22 22 22 22 22 22 23 23 23 25
Avanersuup kommunea 15 17 18 18 18 20 22 23 23 24 24 24 26 26 26 26 28 28
Ammassaliip kommunia 18 18 20 23 23 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27 27
llloqqortoormiit kommuneat 15 18 18 20 20 23 23 23 25 25 25 25 25 25 25 26 26 27
Kommuninut akileraarutit procentiisa agguaqatigiisinneri Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent 15,3 17,2 18,1 19,5 20,2 21,3 22,3 22,7 23,6 23,8 24,1 24,5 24,9 25,4 25,8 26,2 26,4 26,6
Kommuninut ataatsimut akileraarut Fælleskommunal skat - - - - - - - - 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4
Nuna tamakkerlugu akileraarut Landsskat - 2 3 3 3 4 4 6 7 10 10 10 10 11 11 11 11 11
Akileraarutit procentiisa ataatsimut agguaqatigiisinneri Den gennemsnitlige samlede udskrivningsprocent 15,3 19,2 21,1 22,5 23,2 25,3 26,3 28,7 33,6 36,8 37,1 37,5 37,9 40,4 40,8 41,2 41,4 41,6