Atuagagdliutit - 07.12.1995, Blaðsíða 3

Nr. 96 • 1995
3
GRØNLANDSPOSTEN
Tusagassiuutinut aningaasaate-
qarfimmi avissaartuunneq
Siulersuisunut ilaasortat marluk tunuarput
NUUK(KK) - Tusagassiuuti-
nut Aningaasaateqarfik juul-
limut qilanaartitaanngilaq.
Naqiteriviup ajalusuuler-
sup annaanniarneqarnerani
aningaasaateqarfiup aningaa-
saatai ajutoortitaasimapput,
siulersuisunullu ilaasortat
marluk tunuarsimapput, aap-
pa aningaasaateqarfiup anin-
gaasaajarneranut akerliullu-
ni.
Tusagassiuutinut aningaa-
saateqarfiup siulittaasua,
borgmesterip tullia Laanngu-
aq Lynge sisamanngornermi
nammineerluni aalajanger-
poq naqiteriviup akiitsui 8,5
millioner kroniusut, aningaa-
satut taarsigassarsiatut aki-
sussaaffigisassatut allan-
ngortinneqassasut. Taamaa-
lilluni naqiterivik akiliisin-
naajunnaassagaluarpat ani-
ngaasaateqarfiup piumasari-
sassai allanut sanilliullugit
kingullinngortinneqartus-
saallutik, taamaalillutillu na-
leerussimassallutik.
Sapaatit akunnerata uuma
aallartinnerani aningaasaate-
qarfiup siulersuisuisa ataatsi-
miinnissaraluat pinngitsoor-
poq, tassani siulittaasup aala-
jangernera akuerineqartus-
saagaluarpoq.
Pisariaqarsimassanngik-
kaluarporlu, aningaasaati-
nimmi taamatut aalajangii-
NUUK(KK) - Kalaallit
Nunaanni aningaasaateqarfiit
pillugit inatsisit paasiumi-
naapput, Tusagassiutinut A-
ningaasaateqarfiup suleriar-
nissaminut nalornisoorutaa-
nut iluaqutaanngilaq, pi-
ngaartumik akiitsut taarsig-
assarsianut piginneqatigiis-
sutinulluunniit allanngor-
tinniarnerini. Tamannalu
aaqqiiffigineqassaaq.
Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasaateqarfiit pillugit
Industri mi niisteriaqarfik
aamma Namminersornerul-
lutik Oqartussat attaveqarta-
reerput, massakkumulli ki-
nguneqanngitsumik. Tusa-
gassiutinulli Aningaasaate-
qarfiup Kujataata Naqiterivi-
anik sullissinera pillugu
oqallinnerup aaqqiisoqamis-
saanik pisariaqartitsineq an-
nertunerulersippaa.
- Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasaateqarfeqartarneq na-
linginnaaleriartorpoq, taa-
maammallu aningaasaateqar-
fiit pillugit inatsisitigut tunn-
gaviusut aaqqittariaqarpagut,
kulturimut ilinniartitaaner-
mullu naalakkersuisoq Kon-
rad Steenholdt, Atassut, AG-
mut oqarpoq.
- Neriuppunga inatsisartut
upernaakkut ataatsimiilerpa-
ta inatsisissatut siunnersuuti-
nik piareersimasoqarumaar-
toq, taamaalillunilu aningaa-
saateqarfivut tunngavissaqa-
lerumaarlutik. Aningaasaa-
nermut akerliusut siulersui-
sunit tunuareersimapput.
Tunuartuupput Sulisitsisut
sinniisaat Niels Fensbo, aam-
ma TV-utileqatigiit sinnii-
saat Jens Brønden.
A j uusaamarpoq
- Pitsaavallaanngilaq Sulisi-
tsisut tusagassiuutinut ani-
ngaasaateqarfik aqqutigalu-
gu ilaasortami ilaannut, Na-
qiterivik, pingaarutilimmik
sunniuteqarsinnaammat.
- Aappaatigut pitsaaval-
laanngilaq aningaasaateqar-
fiup naqiterivimmit akii-
tsoqarfigineqarnini taamatut
allanngortimmagu eqqarsar-
nartuuvoq, kiisalu akiliisin-
naajunnaartoqassagaluarpat -
kissaatigineqanngitsutut
toqqaannartumik akisussaaf-
filerneqarsinnaaneq.
Sulisitsisut sinniisaat Niels
Fensbo AG-mut oqarpoq.
- Taamatut annaassiniar-
nermi aningaasaateqarfiup
aningaasatigut siunertaminut
atugassaralui aningaasanik
arsaartorneqarneranik nas-
sataqarpoq, Niels Fensbo
oqarpoq. Taamaattumik ani-
ngaasaateqarfimmi sulinis-
saq tunngavissaqanngilaq,
sulisitsisulli peqatigiiffiat
ilannguteqqinnissaminut pia-
reersimavoq, aningaasaate-
qarneq iluarsineqaqqippat.
teqarfiliortarnermi pitsaa-
suuvoq.
Sunaana ajutoorutaasoq
Tusagassiutinut Aningaa-
saateqarfik pillugu suliami
matumani Kulturimut Ilinni-
artitaanermullu Pisortaqarfik
nakkutilliisussaatitaavoq.
Tassami Konrad Steen-
holdt-ip siuliata, Siumumit
Marianne Jensen-ip Tusagas-
siutinut Aningaasaateqarfik,
massakkut aningaasaataaru-
tilersoq pilersitaraa.
AG: - Aningaasaateqarfik
landskarsimit aningaasaliif-
figineqaqqissava ?
Konrad Steenholdt:- Ullu-
mikkut tamanna isummerfi-
gisinnaanngilara. Atorfilit-
takka qinnuigaakka Kujataa-
ta Naqiterivia pillugu nalu-
naarusioqqullugit. Suna peq-
qutaalluni ajutoortoqarner-
soq matumani pineqarpal-
laanngilaq, kisiannili naqiter-
iviup siunissami periarfissai
pineqarlutik. Nalunaarut ti-
gusimalerukku aningaasaate-
qarfiup naqiteriviullu siu-
nissai naliliiffigiumaarpak-
ka.
- Isumaqarpunga 1993-imi
Tusagassiutinut Aningaasa-
ateqarfiup pilersinneqamera
eqqortuusoq, ilimagaaralu
neriutigalugulu siunissami
aningaasaateqarfeqarluta na-
qiteriveqarlutalu ingerlaju-
maarluta, Konrad Steenholdt
oqarpoq.
Siulersuisut tunuarlik
Niels Fensbo aningaasaate-
qarfimmi kaammattuisima-
voq naqiteriviup siulersuisui-
NUUK(KK) - Den søde jule-
tid har ikke været sød ved
Grønlands Mediefond.
Dels er det økonomiske
grundlag for fonden blevet
undermineret af en kostbar
redningsaktion for det skran-
tende Sydgrønlands Bog-
trykkeri, og dels har to med-
lemmer af bestyrelsen truk-
ket sig, den ene i protest mod
denne udhuling af fonden.
Formanden for mediefon-
dens bestyrelse, viceborgme-
ster Laannguaq Lynge be-
sluttede i torsdags på egen
hånd at omlægge et gælds-
brev i trykkeriet på 8,5 milli-
oner kroner til ansvarlig
lånekapital. Derved bliver
fondens krav til trykkeriet
ved en eventuel konkurs ryk-
ket bagerst i køen og kan der-
ved vise sig at være værdiløs.
Et planlagt møde i fondens
bestyrelse i begyndelsen af
denne uge, hvor formandens
disposition skulle konfirme-
res, er imidlertid ikke blevet
til noget.
Det er nok heller ikke nød-
vendigt, for de medlemmer,
som er imod denne økonomi-
ske udhuling af mediefon-
den, har trukket sig ud af
bestyrelsen.
Det gælder Grønlands
Arbejdsgiverforenings re-
præsentant Niels Fensbo, og
det gælder de lokale TV-for-
eningers repræsentant Jens
Brønden.
Yderst betænkelig
- Principielt er det ikke hel-
digt, at Grønlands Arbejdsgi-
verforening gennem medie-
fonden har så afgørende
betydning for et af sine egne
medlemmer, Sydgrønlands
Bogtrykkeri.
- Konkret er mediefondens
omlægning af sit gældsbrev i
trykkeriet en disposition,
som vi er yderst betænkelige
ved, og som mediefondens
bestyrelse ved en eventuel
konkurs - som ingen selvføl-
gevlig ønsker - måske kan
drages direkte til ansvar for.
Det siger Grønlands Ar-
bejdsgiverforenings Niels
Fensbo til AG.
- I hvert fald betyder red-
ningsaktionen, at mediefon-
den er blevet frataget de øko-
nomiske ressourcer til at leve
op til sit formål, siger Niels
Fensbo. Så er der jo ingen
grund til at arbejde i fonden,
men arbejdsgiverforeningen
er da parat til at træde ind i
fonden igen, når den atter er
nik tunuartitsinissamut, ukiut
marluunngitsulluunniit i-
ngerlanerini qanoq iliuuseqa-
ratik isiginnaartuuinnarsima-
kommer økonomisk på fode.
Væk med bestyrelsen
I mediefonden har Niels
Fensbo været talsmand for at
fyre trykkeriets bestyrelse,
som på mindre end to år pas-
sivt har set på, at trykketiet
har givet millionunderskud
og har tabt halvdelen af sin
egenkapital.
- Hvis redningsaktionen
skal have en mening, burde
trykkeriets bestyrelse fjernes
til fordel for en mere direkte
indflydelse til mediefonden,
siger Niels Fensbo, men den
holdning har jeg ikke kunnet
finde opbakning til.
- Jeg har deltaget i en lang
række møder i mediefonden,
men jeg har aldrig set et rea-
listisk budget for trykkeriet i
forbindelse med den nu gen-
nemførte redningsaktion.
- For mig virker det lidt
fantasiløst, at trykkeriet i en
vanskelig situation blot be-
der sin ejer, Grønlands Medi-
efond, om flere penge. Det
ville have været mere krativt,
om trykkeriet kulegraver sin
egen måde at drive virksom-
hed på og gennem en rekon-
struktion lander på benene.
Uden tal på bordet har medi-
efonden ingen som helst
garanti for, at redningsaktio-
nen vil lykkes.
Tid til at gå
Det andet medlem, som har
forladt mediefondens besty-
relse, er Jens Brønden.
Jens Brønden har repræs-
enteret Fællesforeningen af
TV-foreninger i Grønland,
og han blev valgt til medie-
fondens bestyrelse på et tids-
punkt, hvor han var direktør
for Nuuk TV og samtidig
stod for FTV’s sekretariat.
Siden har Jens Brønden
skiftet arbejde, og som en
logisk konsekvens af, at han
er blevet souschef på AG,
har han i mere end et år
ønsket at forlade bestyrelsen.
I dag står mediefonden
uden økonomiske midler til
at løse sin opgave, og det har
så været Jens Brøndens
direkte' anledning til nu at
sige farvel til mediefonden
og endnu engang opfordre
FTV til at finde en ny
repræsentant i bestyrelsen.
- Der er ikke megen me-
ning i en repræsentation
uden nogen at repræsentere i
en fond uden penge, siger
Jens Brønden.
sut naqiterivik millionerpan-
nik amigartoornerani, ani-
ngaasatigullu nammineq pi-
gisami affaat annaasimagai.
- Annaassiniameq sunniu-
teqassappat naqiteriviup siu-
lersuisui tunuartariaqarput,
taarsiullugu tusagassiuutinut
aningaasaateqarfik toqqaan-
namerusumik sunniuteqartil-
lugu, Niels Fensbo oqarpoq,
taamatulli isumaqaminni ta-
persersorneqanngilanga.
- Aningaasaateqarfimmi a-
taatsimiinnerpassuarni ilaa-
sarsimavunga, ataasiarlu-
Trykt i Danmark
Mediefonden ejer de to virk-
somheder Sydgrønlands
Bogtrykkeri og det grønland-
ske forlag Atuakkiorfik.
Forlaget har udsendt en
lang række bøger op til jul,
og disse grønlandske roma-
ner og erindringer (læs side
10 og 11) er alle trykt i Dan-
mark.
AG: - Hvorfor får forlaget
ikke trykt sine bøger hos sin
søstervirksomhed Sydgrøn-
lands Bogtrykkeri?
Forlagsdirektør Poul-Phil-
ippe Peronard: - Fordi vi ikke
har råd. Det er dobbelt så
dyrt at få trykt en roman i
Nuuk som i Viborg. Hvis vi
valgte sloganet »Køb grøn-
landsk« og fik trykt vore
bøger i Nuuk, ville en grøn-
landsk roman komme til at
koste 400 kroner. Til den pris
vil bogen blive meget svær at
sælge, og det vil være synd
for den grønlandske littera-
tur.
NUUK(KK) - At lovgivnin-
gen omkring fonde i Grøn-
land er grumset, har ikke
hjulpet på usikkerheden
omkring Grønlands Medie-
fonds handlemuligheder, når
for eksempel gældsbreve
skal omlægges til ansvarlig
lånekapital eller aktiekapital.
Det skal der nu rådes bod på.
Der har i en periode fore-
gået en korrespondance mel-
lem Industriministeriet og
Grønlands Hjemmestyre
omkring fonde i Grønland,
men foreløbigt uden resultat.
Den aktuelle debat omkring
mediefonden og dens enga-
gement i Sydgrønlands Bog-
trykkeri har imidlertid fors-
tærket behovet for en
løsning.
- Det bliver mere og mere
almindeligt med fonde i
Grønland, og derfor skal vi
også have lovgrundlaget for
disse fonde på plads, siger
landsstyremedlemmet for
kultur og undervisning Kon-
rad Steenhold, Atassut, til
AG.
- Jeg håber allerede til
Landstingets forårssamling
at have et lovforslag parat, så
der bliver rene linier om-
kring vore fonde. Selve ideen
med fonde er jo god.
ngaluunniit naqiteriviup an-
naanniarneqarneranut tun-
ngatillugu missingersuusia-
nik tutsuiginartunik takusi-
manngilanga.
- Pissusissamisuunngilaq
naqiteriviup ajornartorsior-
nermini piginnittuni, Tusa-
gassiuutinut Aningaasaate-
qarfik, aningaasanik qinnui-
giinnarnera. Tulluarnerussa-
galuarpoq naqiteriviup inger-
latseriaatsini misissorluaru-
niuk, aaqqissuuteqqinner-
migullu iluamik ingerlaqqi-
lerluni. Kisitsisinik saqqum-
miussisoqartinnagu aningaa-
saateqarfiup qulakkeersin-
naanngilaa annaassiniameq
iluatsissanersoq.
Tunuarfissanngorpoq
Aningaasaateqarfiup siuler-
suisuini ilaasortap tunuartup
aapparaa Jens Brønden.
Jens Brønden-ip Kalaallit
Nunaanni TV-utileqatigiit
sinniiseraat, qinigaavorlu
Nuuk TV-ani direktøriutillu-
ni FTV-llu allattoqarfiani
aqutsisuutilluni.
Tamatuma kingoma Jens
Brønden allamik suliffittaar-
poq, AG-milu pisortap tullin-
ngorsimanermi kingoma pis-
susissamisut isigaa tunuas-
salluni, ukiorlu ataaseq sin-
nerlugu tunuamiuteqarsimal-
luni.
Ullumikkut aningaasa-
ateqarfik suliniutissaminut a-
ningaasassaqanngilaq, ta-
manna tunngavigalugu Jens
Brønden tunuarnissani piffis-
sanngorsoraa, aammaarluni-
lu FTV qinnuigalugu siuler-
suisunut ilaasortassaminik
toqqaanissaa.
- Pissusissamisuunngilaq
aningaasaateqarfimmi ani-
ngaasaateqanngitsumi sinnii-
suuffissaqamani sinniisuuni-
araanni, Jens Brønden oqar-
poq.
Hvad er problemet
I den aktuelle sag omkring
Grønlands Mediefond er det
Kultur- og Undervisningsdi-
rektoratet, der har fondstilsy-
net med mediefonden.
Det var nemlig Konrad
Steenholdts forgænger, Ma-
rianne Jensen, Siumut, som
oprettede Grønlands Medie-
fond, der i dag er drænet for
penge.
AG: - Vil landskassen til-
føre mediefonden ny kapital?
Konrad Steenholdt: - Det
kan jeg slet ikke tage stilling
til i dag. Jeg har bedt mine
embedsmænd om en rede-
gørelse for situationen
omkring Sydgrønlands Bog-
trykkeri. Ikke så meget om
hvorfor det gik galt, men
mere omkring trykkeriets
fremtidsmuligheder. Når jeg
får redegørelsen på mit bord,
vil jeg vurdere mediefondens
og trykkeriets fremtid.
- Jeg mener, at tanken fra
foråret 1993 om at danne
Grønlands Mediefond var
rigtigt set, og jeg tror og
håber på en fremtid med
både en mediefond og et
trykkeri, siger Konrad Steen-
holdt.
Aaqqiinissaq pisariaqarpoq
Mediefonden sprængt
To medlemmer af bestyrelsen har trukket sig
Afklaring nødvendig