Atuagagdliutit - 14.12.1995, Side 14

14
Nr. 98 ■ 1995
7^Ca ajt'gg'c/é/'a. É/t
GRØNLANDSPOSTEN
Afrikap kujataamiut nunatsinni
guultisiorlutillu diamantisiomialersut
Naalakkersuisunut siulittaasup Afrikap kujataani ataatsimeeqateqaqattaarn-
ini iluatsiffigigai
AFRIKAP KUJATAA(JB) -
Afrikap kujataani aatsitassar-
siorfissuup De Beers-ip
Kalaallit Nunaanni kuultisi-
ornissamut diamantisiornis-
samullu soqutiginninnini na-
lunaarutigereeraalu naalak-
kersuisunut siulittaasup Lars
Emil Johansen-ip Afrikap
kujataanut iluareqqusaariar-
tornini kinguneqartilereeraa
malunnarsivoq.
SYDAFRIKA(JB) - Lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansens charmeoffensiv i
Sydafrika synes allerede at
have givet resultater, efter at
det store mineselskab De
Beers torsdag meddelte, at
selskabet vil engagere sig i
efterforskning af guld og dia-
manter i Grønland.
Meddelelsen kom efter fle-
re grønlandske aktiviteter.
Først havde landsstyrefor-
manden holdt en tale i
»Chamber of Mines« - sam-
menslutningen af private
mineselskaber i Sydafrika - i
Johannesburg, og senere blev
der holdt et møde med chef-
gruppen i »Council for Geo-
science«, som vi kunne finde
på at kalde »Sydafrikas Geo-
logiske Undersøgelser«. De
Beers, der tilhører Anglo
American Corporation, er en
af Verdens førende produ-
center af guld og diamanter.
Ønsket om at efterforske i
Grønland blev meddelt, efter
at chefen for det grønlandske
råstofkontor, Lars Vesterbirk
havde orienteret direktøren
for selskabet, R. M. Craw-
ford, om de senetse geologi-
ske data fra Grønland. Lars
Vesterbirk orienterede samti-
dig om hjemmestyrets be-
Kalallit arlallinnik sulini-
uteqareersut nalunaarut taan-
na takkuppoq. Naalakker-
suisunut siulittaasoq siuller-
mik Johannesburg-imi
»Chambers of Mines«-imi -
Afrikap kujataani aatsitassar-
siorfiit namminersortut kat-
tufflanni - oqalugiarpoq, kin-
gusinnerusukkullu »Council
for Geoscience«-imi
»Afrikap kujataani nunap
stræbelser på at etablere at-
traktive betingelser for uden-
landske mineralselskabers
aktiviteter i Grønland.
Lars Emils tale
Sydafrika har en meget om-
fattende mineraladministrati-
on, der årlig eksporterer for
godt 60 milliarder kroner og
er internationalt førende på
en række områder. Blandt
andet er Sydafrika Verdens
største guldproducent med
en årlig produktion på 600
tons.
Invitationen til landsstyre-
formanden om at tale i det
inflydelsesrige South Afri-
can Chambers of Mines
afspejler den voksende inter-
nationale opmærksomhed
om Grønlands råstoffer.
I sin tale i Chambers of
Mines fremhævede Lars
Emil Johansen de lovende
efterforskningsresulater fra
de seneste års aktiviteter, og
han redegjorde for investe-
ringsklimaet, lovgivning og
infrastruktur i Grønland og
forsikrede om udenlandsk
kapitals gode arbejdsbetin-
gelser.
- Naturligvis forventer vi,
at efterforskningsselskaber i
Grønland optræder ansvars-
sannaanik misissuisoqarfim-
mik« taasinnaasatsinni -
pisortat ataatsimeeqatigalu-
git-
De Beers Anglo American
Corporation-imit pigineqar-
poq, nunarsuarmilu kuultinik
diamantinillu tunisassiortut
annersaasa ilagalugit. Ka-
laallit Nunaanni aatsitassar-
siornermik kissaateqarneq
nalunaarutigineqarpoq, Ka-
bevidst i forhold til beskyt-
telse af miljø, uddannelse og
benyttelse af arbejdskraften
og i de hele taget tager del i
Grønlands udvikling, sagde
Lars Emil Johansen. - An-
svarsbevidste investorer får
en varm velkomst.
Blivende samarbejde
Landsstyreformanden kvitte-
rede for den store interesse
for de grønlandske råstofmu-
ligheder med at invitere til et
permanent samarbejde:
- Jeg håber, dette møde
kan blive begyndelsen på et
langvarrigt venskab, sagde
Lars Emil Johansen. - Lige
som I har vist interesse for at
høre, hvad Grønland kan til-
byde, er vi interesserede i at
høre fra jer. Vi ønsker at ha-
ve en to-vejs dialog, så Grøn-
lands mineralpotentiale kan
blive udviklet efter en rea-
listisk og tilpasset strategi.
- Selv om vi til daglig
befinder os ved hver sin pol,
så er kloden ikke større, end
at vi nemt kan komme til at
samarbejde.
Udveksling
Det flere timer lange møde
»Council for Geoscience«
viste Sydafrika stor interesse
for Grønland.
Chefen for det grønland-
ske råstofkontor, Lars
Vesterbirk, og direktøren for
de sydafrikanske geologiske
undersøgelser, dr. W. Herz-
berg, aftalte et egentligt sam-
arbejde på flere områder.
Samarbejdet handler i første
omgang om udveksling af
geologer, men dr. Hertzberg
lovede samtidig at forære
råstofkontoret en samling
stenprøver fra guldholdige
bjergarter i Sydafrika.
Den grønlandske råstof-
delegation bestod af lands-
styreformand Lars Emil Jo-
hansen, Lars Vesterbirk, og
råstofkontorets chefgeolog
Hans Kristian Olsen. Desu-
den deltog direktør Svend
Erik Danielsen fra Grøn-
landsbanken.
laallit Nunaanni aatsitassar-
siornermut allaffiup pisortaa-
ta Lars Vesterbirk-ip Kalaal-
lit Nunaanni paasissutissat
kingulliit pillugit R. M.
Crawford-ip direktørianut
ilisimatitsissuteqareernerata
kingornagut. Lars Vester-
birk-ip tamatuma saniatigut
ilisimatitsissutigaa Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
nunani allani aatsitassarsior-
fiit Kalaallit Nunaanni suli-
niuteqarsinnaanerinut piu-
masaqaatinik angujuminartu-
nik pilersitsinissaq suliniuti-
gigaat.
Lars Emil-ip
oqalugiaataa
Afrikap kujataani aatsitassar-
siorneq annertoorujussuar-
mik aqutsiffigineqarpoq, uki-
umut 60 milliarder kronit
nalinginut avammut tunisa-
qartarluni, arlalitsigullu nu-
narsuarmi siuttuulluni.
Afrikap kujataani ilaatigut
nunarsuatsinni annersaasu-
mik kuultimik tunisassior-
feqarpoq, ukiumut 600 tonsi-
nik tunisassiortartumik.
Naalakkersuisut siulittaa-
suata nunarsuatsinni sunniu-
teqaqisumul South African
Chambers of Mines-imut
qaaqquneqarneranut tunnga-
viuvoq Kalaallit Nunaata aa-
tsitassaqarnerata nunarsua-
tsinni maluginiarneqarnerata
(FL) - Aqagu tallimanngor-
nermi kujataani kommunet
sinniissaat Narsami ataatsi-
miissapput. Ataatsimiinner-
mi tassani eqqartorneqartus-
sat tassaapput taqqanani si-
laannakkut angallannermi
atugassarititaasut, kiisalu si-
unissami pilersaarutit ilan-
ngullugit eqqartorneqartus-
saapput.
Nuummi mittarfiup alline-
qarnissaa eqqartorneqaler-
malli mittarfeqarfiit marlu-
usut, Narsarsuaq Kangerlus-
suarlu, matuneqarsinnaasutut
oqaatiginiarneqartalerput. O-
qallinnermut tamatumunnga
malinnaaqqissaartussamik
suleqatigiissitaliamik Narsap
Kommunea pilersitsisima-
voq.
Suleqatigiisitaliap taassu-
ma suliniarnermini maanna
kujataani angallannermut
ataatsimiitsitaliaq ataatsi-
meeqatiserisimavaa. Ataatsi-
annertusiartornera.
Lars Emil Johansen-ip
Chambers of Mines-imi oqa-
lugiarnermini ukiuni kingul-
lerni aatsitassanik ujarler-
nermi nassaat isumalluarnar-
tut, Kalaallit Nunaanni ina-
tsisit inuiaqatigiinnilu attavi-
lersuinermut pilersuinermul-
lu atortut erseqqissaatigai,
nunallu allat suleqataasussat
sulinerminni pitsaasunik atu-
gaqarnissaannik neriorsuillu-
ni.
- Soorunami naatsorsuuti-
gaarput Kalaallit Nunaanni
aatsitassarsiornermik inger-
lataqartut pinngortitamik il-
lersuissasut, ilinniartitsisas-
sasut sulisussanillu atorlua-
assasut aammalu Kalaallit
Nunaata ineriartorneranut
akuulluinnarlutik ingerlatsis-
sasut, Lars Emil Johansen o-
qarpoq. - Aningaasaliisussat
akisussaaffimminnik ilisi-
maarinnittut tikilluaqqulluar-
neqarumaarput.
Ataavartumik
suleqateqarnissaq
Naalakkersuisut siulittaasuat
kalaallit aatsitassarsiornikkut
periarfissaqartitsilluarnerat
tunngavigalugu ataavartumik
suleqateqalernissamut kaju-
missaarivoq:
- Neriuppunga ataatsimiin-
neq manna sivisoorsuarmik
ikinngutigiinnissamut aallar-
niutaajumaartoq, Lars Emil
Johansen oqarpoq. - Kalaallit
Nunaata neqeroorutigisin-
naasai soqutiginnillusi tusar-
naarpasi, uaguttaarlu soquti-
ginnilluta tusarfigerusuppa-
tsigit. Illuatungeriilluni oqa-
loqatigiinnissaq kissaatigaar-
put, taamaalillunimi Kalaallit
Nunaanni aatsitassat pissar-
siarineqarsinnaasut suliarine-
rini pitsaasumik naleqquttu-
miinnerlu siulleq tassa aqagu
pisussanngorpoq.
Suleqatigiissitaliap malin-
naasussap siulittaasua Storch
Lund oqarpoq Naalakkersui-
sut Nuummi mittarfissuarli-
ornissaq siunertaralugu er-
sersitsereersimasut. Ilaatigut
Nuummi mittarsissualiornis-
samik soqutigisaqarlutik mi-
sissuititaliat innersuussutaat
Naalakkersuisunit Inatsisar-
tunillu malinneqalereersi-
mammat, tassa mittarfeqar-
finni, Narsarsuarmi Kanger-
lussuarmilu, ineriartortitsine-
rit unitsinneqamissaannik in-
nersuussutit maanna eqquu-
tsinneqareermata.
Misissueqqissaarneq
Storch Lund-ip erseqqissar-
paa takornariaqarneq inuus-
sutissarsiutitut annertusagas-
satut anguniassagaanni mit-
tarfeqarfiit matoorarneqar-
nissaannik oqalunnikkut im-
millu tunngaveqarluni ineri-
artortitsisoqarsinnaammat.
- Nunarsuarput suleqati-
giinnissamut angivallaartor-
suunngilaq, naak nunarsuup
illuaniit illuanut ungasikka-
luaqisoq.
Paarlaateqatigiinneq
Nalunaaquttap akunnerpaa-
lussuini »Council for Geo-
science«-p ataatsimeeqatigi-
nerani Afrikap kujataamiut
Kalaallit Nunaannut soquti-
ginnilluartut malunnarsivoq.
Kalaallit Nunaanni aatsi-
tassarsiornermik allaffiup pi-
sortaa Lars Vesterbirk aam-
ma Afrikap kujataani nunap
sannaanik misissuisoqarfiup
direktøria dr. W. Hertzberg i-
sumaqatigiipput arlalitsigut
suleqatigiinniarlutik. Siuller-
mik geologinik paarlaateqa-
tigiittarnissaq pineqarpoq,
tamatumali saniatigut dr.
Hertzberg neriorsuivoq
Afrikap kujataani qaqqap
ujaraanik, kuultinik akulin-
nik assiginngitsunik misili-
gutinik aatsitassarsiornermik
allaffik tuniniarlugu.
Kalaallit aatsitassarsiorne-
rat pillugu angalaqatigiisin-
neqarput naalakkersuisut siu-
littaasuat Lars Emil Johan-
sen, Lars Vesterbirk aamma
aatsitassarsiornermik allaffi-
up chefgeologia Hans Kristi-
an Olsen. Taakku saniatigut
Grønlandsbankip direktøria
Svend Erik Danielsen ilaa-
voq.
minut assortortoqartariaqan-
ngimmat.
Maanna Narsarsuaq pillu-
gu kisitsisit assigiingitsut
Narsami kommunalbestyrel-
semit misissorneqarnerarlu-
git Storch Lund oqarpoq.
Taassuma ilanngullugu oqa-
atigaa kujataani mittarfim-
mik atorfissaqartitsinissaq si-
unissamut isigisinnaassuse-
qarluni misissuisoqartaria-
qartoq, asuli misissueqqi-
saarnerunngitsumik saqqum-
miussisoqaqattaaginnaqina-
ni.
Tallimanngorpat kujataani
angallannermut ataatsimiitsi-
taliap ataatsimoortumik o-
qaaseqaasiornissaa naatsor-
suu-tigineqarpoq, ilaatigut
eqqarorneqartussat ilagis-
sammassuk ukiuunerani ku-
jataaniit Kangerlussuaq aat-
saat aqqutigeqqaarlugu nu-
nanut allanut attaveqarsin-
naasarneq.
HOTELLEJLIGHEDER AKUNNITTARFIMMIK
Skal du til Aasiaat?
Moderne
hotellejligheder med
køkkenfaciliteter, bad,
TV, telefon, telefax
mm. udlejes.
Pris pr. døgn: 520,-
Aasiannukassavit?
Inissiat akunnittarfiit
nutaallat igaffimmi
atortorissaarutillit, uffarfillit,
fjemsyn-illit, telefonillit,
telefaxiliit il. il. atorne-
qarsinnaapput. Akia
uiioq unnuariu: 520,-
7 0035
Hotellejlighedernes
mobiltelefon
Rengøringsselskabet
Box 66 * 3950 Aasiaat
Tlf.4 21 95
Fax 4 29 87
I
Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
Sydafrikansk jagt på guld
og diamanter i Grønland
Landsstyreformanden har succes med en række møder i
Sydafrika
Kujataani angallanneq
pillugu ataatsimiilersut
Kujataani angallanneq pillugu ataatsimiitsitaliat aqagu
Narsami ataatsimiissapput