Atuagagdliutit - 14.12.1995, Blaðsíða 15

Nr. 98 • 1995
15
Ivittuuni
akileraarut
suli
minnersaavoq
Sakkutuujusussaatitaasut kingulliit
Grønnedal-imit januarip 28-ani aal-
lassapput
NUUK(KK) - Ivittuuni
Kommunalbestyrelsip borg-
mester Henrik Skolemose
siuttoralugu 1996-imi kom-
munip missingersuutai aku-
ereqqammerpai, kommuni-
mullu akileraarutissap 20
procentiunissaa aalajangerlu-
gu-
Kommuninut ataatsimut a-
kileraarut 4 procentiusoq
aamma nunamut akileraarut
11 procentiusoq ilanngullugu
Ivittuuni najugaqartut 1996-
imi 35 procentinik akileraar-
tassapput.
Ivittuuni kommunimut a-
kileraarut 20 procentiuvoq,
1996-imilu 8,7 millioner kro-
ninik kommunip karsianut
isertitsissutaassalluni. 1995-
imut, kommunip karsianut 9
millioner kroninik isertitsif-
fiusumut naleqqiullugu iser-
titassat 300.000 kroninik iki-
leriassapput.
Ivittuut Kommuniani naju-
gaqavissut amerlassutsimik-
kut nikeriarnerat tamatumun-
nga peqqutaavoq.
Sakkutuu j usussaati-
taasut nungussapput
Imarsiortut sakkutooqarfian-
ni sakkutuujusussaatitaasut
nungussapput, tamatumalu
kingunerisaanik Ivittuuni in-
nuttaasut 28-inik ikileriassal-
lutik.
Sakkujusussaatitaasut ar-
lallit imarsiortut sakkutoo-
qarfiannit angerlartinneqaq-
qammerput, Kalaallillu Nu-
naanni sakkutuujusussaatita-
asut kingullersaat arfineq pi-
ngasut januarip 28-iani a-
ngerlartinneqassallutik. Sak-
kutuujusussaatitaasut taa-
maalillutik nunguttussaap-
put.
Massakkorpiaq imarsiortut
sakkutooqarfiat Grønnedal
72-inik inoqarpoq, januarillu
naanerani 60-iinnanngortus-
saallutik. Akileraarutitigut i-
sertitassaannaat eqqarsaati-
galugit najugaqartut ikileri-
arnerat malunniutingaartus-
saanngilaq, sakkutuujusus-
saatitaasummi akissarsiakin-
nerpaanut ilaammata.
Angallatini alapernaarsuu-
tini pingasuni inuttaasut 75-it
Ivittuut Kommuniannut aki-
leraartussaatitaapput, alaper-
naarsuutinili Frederikshavni-
mi aallaaveqartuni inuttaasut
Ivittuunut akileraarneq ajor-
put.
Sakkutuujusussaatitaasut
angerlartinneqarsimalerpata
Ivittuut Kommuniani innut-
taasut 200-innanngussapput.
Ikuallaavik
Ivittuut Kommunia 1996-imi
1 million kroninik nalilim-
mik ikuallaavittaassaaq.
Siornatigut sakkutuut i-
marsiortut eqqakkanik isu-
maginnittuusimapput, kom-
munillu eqqakkanik passus-
sinissamut atortussat pisari-
aqartinneqartut pisiareqqam-
merpai. Massakkut kommu-
nimi avatangiisit suliniarfigi-
neqamialerput, upernaamul-
lu sanasut kommunimi ikual-
laavissaq, Grønnedal-ip Ivit-
tuullu akornanni massakkut
eqqaaviusumut inissinneqar-
tussaq sanallugu aallartittus-
saavaat.
Ivittuut Kommuniani inun-
nik isumaginninnermut mis-
singersuutit 300.000 kroniin-
naapput, aningaasallu ilaati-
gut angerlarsimaffimmi
paaqqinnittartunut akissarsi-
assatut, meeqqanik paaqqin-
nittarfimmut namminersortu-
mut tapiissutissatut Qaqortu-
milu ilinniartut inaaniitsitsi-
nermut atugassatut immik-
koortinneqarput.
Kulturimut atuartitaaner-
mullu missingersuutit 1,4
millioner kroniupput, taak-
kulu meeqqat atuarfiannut,
unnukkut atuartitsinermut
atuakkanillu atorniartarfim-
mut atorneqassapput.
Kommunip aningaasartuu-
teqarfissaasa annersaraat Ka-
laallit Nunaanni kommuni-
nut akileraarutitigut nalim-
massaanissamut akiliutaa-
sussat. 1995-imi Ivittuut
kommuninut atugarissaann-
ginnerusunut nalimmassaa-
tissatut 4,5 millioner kroni-
nik akiliutigai, 1996-imilu
akiliutissat 5 millioner kroni-
nut amerlisussaapput.
Tamatumunnga taarsiullu-
gu kommuni Namminersor-
nerullutik Oqartussanit 2
millioner kroninik ataatsi-
moortumik tapiissutisissaaq.
Naatsorsuutit oqimaaqati-
GRØNLANDSPOSTEN
Ivittuut Kommune vil i 1996 for 22. år i træk have den laveste skatteprocent blandt de 18 grønlandske kommuner.
(Foto: AG s arkiv).
Ivittuut har fortsat den
laveste skatteprocent
De sidste værnepligtige rejser fra Grønnedal den 28.
januar
giisinniarlugit 1,5 millioner
kronit kommunip karsianit
tiguneqartariaqarput, mas-
sakkulli kommunip karsia 6
millioner kroninik imaqar-
mat aningaasat pissarsiarine-
qarsinnaapput.
Akileraarfiuni-
kinnerpaaq
Ivittuunut akileraarnermut
procenti 1996-imi 20-iinna-
alluni Kalaallit Nunaanni
minnerpaavoq, nutaarsias-
sarli taanna nutaajunngilluin-
narpoq.
1975-imili akileraartitsiso-
qartalermat Ivittuut Kommu-
nia Kalaallit Nunaanni aki-
leraarfiunikinnerpaasima-
voq. Kommunini allani mis-
singersuutit imminnut ata-
qatigiisinniarlugit ilungersu-
asoqaruttortoq inatsimmi
akileraarnikinnerpaaffissatut
piumasarisaasoq Ivittuuni
akileraarutip procentiatut a-
torneqartuarpoq.
1975-imit 1986-imut kom-
munimut akileraarutip pro-
centia 15-ip 25-illu akornan-
niittussaavoq, ukiunilu taak-
kunani tamaginni Ivittuuni
akileraarutip minnerpaaffis-
saa 15 procent atorneqassa-
soq aalajangerneqartarsimal-
luni.
1987-imit ullumikkumut
kommunimut akileraarutip
procentia 20-ip 30-illu akor-
nanniittussaavoq, ukiunilu
taakkunani tamaginni Ivittu-
uni akileraarutaasussap min-
nersaa 20 procent atorneqar-
tuarsimalluni.
Kisiannili Grønlands
Kommando Grønnedal-i-
miittoq orsugiassiorfitoqarlu
Ivittuuniipput, kalaallit oqa-
luttuarisaaneranni immik-
kooruteqarlutik. Aammami
Ivittuut immikkooruteqartu-
assaaq.
Grønlands Kommando-p
sinerissami illoqarfiit arlaan-
nut nuunneqarsinnaanera ui-
verfioreersoq ukiup ingerla-
nerani aalajangerneqarpoq
Grønlands Kommando Ivit-
tuuniiginnassasoq. Aalaja-
ngerneq taanna naalakkersui-
sut Det konservative Folke-
partiillu Christiansborg-imi
illersornissaq pillugu isunta-
qatigiinniarneranni naam-
masseqqammersumi naqis-
suserneqarpoq.
NUUK(KK) - Kommunalbe-
styrelsen i Ivittuut med borg-
mester Henrik Skolemose i
spidsen har vedtaget kom-
munens budget for 1996 og
fastlagt den kommunale
skatteprocent til 20.
Sammen med den fælles-
kommunale skat på fire pro-
cent og landsskatten på 11
procent skal beboerne i Ivit-
tuut i 1996 betale 35 procent
i skat.
En kommunal skat på 20
procent i Ivittuut vil lægge
8,7 millioner kroner i kom-
munekassen i 1996. Det er et
fald på 300.000 kroner i for-
hold til 1995, hvor der kom-
mer ni millioner kroner i
kommunekassen.
Det hænger sammen med
udviklingen i antallet af fast-
boende i Ivittuut Kommune.
Ikke flere værnepligtige
Der skal ikke længere være
værnepligtige på flådestatio-
nen, og det betyder alene 28
færre indbyggere i Ivittuut.
Flådestationen har netop
hjemsendt et hold værneplig-
tige, og det allersidste hold
på otte værnepligtige i Grøn-
land bliver hjemsendt den
28. januar. Dermed er en æra
slut.
Lige netop i dag er der 72
mand på Flådestation Grøn-
nedal, og ved udgangen af
januar vil tallet være nede på
60. Set isoleret på skatteind-
tægterne har udtyndingen i
antallet af beboere dog ikke
den store betydning, idet de
værnepligtige er en klar
lavtlønsgruppe.
De 75 mand ombord på de
tre inspektionskuttere er også
skattepligtige til Ivittuut
kommune, mens besætnin-
gerne på inspektionsskibene.
der er hjemmehørende i Fre-
derikshavn, ikke betaler skat
til Ivittuut.
Med de værnepligtiges
hjemrejse vil der vel være
200 indbyggere i Ivittuut
Kommune.
Forbrændingsanlæg
Ivitttuut Komune opfører i
1996 et forbrændingsanlæg
til en million kroner.
Tidligere løste Grønlands
Kommando renovationen, og
kommunen købte sig til de
nødvendige renovations-
opgaver. Nu vil kommunen
slå et slag for miljøet, og til
foråret går håndværkerne i
gang med opførelsen af et
kommunalt forbrændings-
anlæg på vejen midt mellem
Grønnedal og Ivittuut, hvor
dumpen ligger i dag.
Ivittuut Kommunes social-
budget er kun på 300.000
kroner, og pengene går
blandt andet til løn til dagple-
je, tilskud til den private bør-
nehave og kollegieophold i
Qaqortoq.
Kultur- og undervisnings-
budgettet er på 1,4 millioner
kroner, og pengene går til
folkeskolen, aftenskolen og
biblioteket.
Kommunens største post
er et bidrag til skatteudlig-
ningen mellem de grønland-
ske kommuner. I 1995 beta-
ler Ivittuut 4,5 millioner kro-
ner i udligning til de mindre
velstillede kommuner, og i
1996 stiger dette beløb til
fem millioner kroner.
Til gengæld får kommu-
nen et samlet bloktilskud fra
hjemmestyret på to millioner
kroner.
For at få balance i regnska-
bet er det nødvendigt at bru-
ge 1,5 millioner kroner af
kassebeholdningen, men
med en beholdning i dag på
seks millioner kroner er pen-
gene til sted.
Bundrekord
Ivittuuts skatteprocent på 20
i 1996 er bundrekord i Grøn-
land, men det er såmænd en
gammel nyhed.
Lige siden skattens ind-
førelse i 1975 har Ivittuut
Kommune haft den laveste
skatteprocent i Grønland.
Mens andre kommuner dre-
jer på skatteskruen for at få
budgetterne til at hænge
sammen, er det lovens mini-
mumskrav, som er afgørende
for skatteprocenten i Ivittuut.
Fra 1975 til 1986 skulle
den kommunale skattepro-
cent ligge mellem 15 og 25
procent, og Ivittuut valgte i
alle årene minimumskravet
på 15 procent.
Fra 1987 til i dag skal den
kommunale skatteprocent
ligge mellem 20 og 30 pro-
cent, og igen har Ivittuut i
alle årene valgt den laveste
sats på 20 procent.
Men Ivittuut med Grøn-
lands Kommando på Flåde-
station Grønnedal og det
nedlagte kryolitbrud er også
noget for sig selv i grøn-
landsk sammenhænd. Og det
bliver Ivittuut ved at være.
Efter megen tumult om-
kring en eventuel udflytning
af Grønlands Kommando til
en af byerne på kysten blev
det tidligere på året besluttet
at fastholde Grønlands Kom-
mando i Ivittuut. En beslut-
ning, som blev konfirmeret
på det netop overståede for-
svarsforlig på Christiansborg
mellem regeringen og Det
konservative Folkeparti.