Atuagagdliutit - 14.12.1995, Blaðsíða 22

22
Nr. 98 • 1995
ajZ'a&'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Styrk det lokale socialarbejde
Af Steen Hansen, afdelingsleder, Regionalkontor Nord,
Ilulissat
I dag administreres stort set
hele det sociale område af
kommunerne (væsentlige
undtagelser er døgn- og spe-
cialinstitutionerne og til dels
handicapområdet), og dette
nærhedsprincip er rigtigt og
vigtigt:Det er de lokale poli-
tikere og de lokale embeds-
mænd, der kender de lokale
behov, holdninger og livs-
værdier. Decentraliserings-
processen har været - og er -
stærk, ligesom tanken om
borgernes medindflydelse.
Kommunalreform Kommis-
sionen har i 1994 for social-
og sundhedsområdet blandt
andet konkluderet, at ...»Op-
gaver. der har stor betydning
for lokalsamfundet, skal pla-
ceres og løses lokalt« og
»Brugerne af det offentlige
system skal i højere grad ind-
drages i løsning af de fælles
opgaver«. Men der er
»langt« fra direktoratet i
Nuuk til de sociale forvalt-
ninger i kommunerne. Og
der er igen »langt« fra de
kommunale socialforvaltnin-
ger til bygderne. Det tager
med andre ord meget lang
tid, før centrale beslutninger
og lovgivning »slår igen-
nem« i de små samfund. For-
di det reelt drejer sig om at
ændre normer, holdninger og
livsværdier. Og det giver
naturligvis spændinger på
det administrative niveau og
skaber utryghed hos befolk-
ningen.
På det lokal plan har de
sociale myndigheder mange
steder et godt samarbejde
med skole- og sundhedsvæs-
enet, hvis medarbejdere ofte

Aø
SULISA A S
PISORTAANEQ
SULISA A/S - Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermik
ingerlatseqatigiiffik - ingerlatseqatigiiffiup siunertaanik piviusunngor-
titsinissamut Kalaallit Nunaannilu inuussutissarsiutinik ineriartortitsiner-
mik tunniusimalluni angusaqarususseqarlunilu ingerlatsisuusussamik
pisortaanermik pissarsiorpoq.
SULISA A/S-imut pisortaanermut suliassat misigisassaqarfiulluarput,
assigiinngitsorpassuullutik ilaatigullu makkuullutik:
- Kalaallit Nunaanni namminersorluni inuussutissarsiutinik uummaaris-
sunik akilersinnaasunillu killissanik piumasaqaatinillu ineriartortitsineq.
- Kalaallit Nunaanni piumasaqaatinut naleqartitanullu naapertuuttumik
suliffeqarfinnik nutaanik ineriartortitsinissami pilersitsinissamilu pisin-
naaneqarfigalugu ikiuineq. Avammut niuernermut immikkoortoqarfiup
nukittorsarnissaa Kalaallit Nunaannilu tunisassianik eqqussuinermut
taarsiunneqarsinnaasunik annertusaaneq kiisalu Kalaallit Nunaanni
inuussutissarsiutinik namminersortunngorsaaneq siunertaapput.
- Najukkami inuussutissarsiutinik ineriartortitsinissaq nukittorsaanissarlu
kiisalu inuussutissarsiutini pisariaqartinneqartunut naapertuuttumik
kalaallinik piginnaanngorsaanerup aaqqissuunnissaa siunertaralugu
Kalaallit Nunaanni kommunini inuussutissarsiuutinik ineriartortitsiner-
mik suliassaqarfinnik anguniagaqarlunilu sunniuteqarluartumik
suleqatigiinnermik pilersitsineq.
- Kattuffinnik qinikkanillu suleqateqarnq.
- SULISA inuiaqatigiinni kalaallini nunanilu allani ima takussaalersissal-
lugu, aallarniisut, inuussutissarsiutit qinikkallu inuussutissarsiutinik
ineriartortitsinermi immikkut ilisimasalinnik pisariaqartitsileraangata
ingerlatseqatigiiffik pissusissamisoortumik toqqarneqarsinnaanngor-
lugu.
Naatsorsuutigaarput pisortaaneq tamatigoortuussasoq,
uummaarissuussasoq tunniusimasuussallunilu, Kalaallit Nunaannik ilisi-
masaqassasoq inuussutissarsiornikkullu annertuumik misilittagaqarsimas-
sasoq. Piumasarineqarpoq pisortaanerup ilumoortuunissaa, ammasuunis-
saa aqutsisinnaalluassuseqarnissaalu, siornatigut atorfeqarnermi aqutsil-
luarsimanermut uppernarsarneqarsinnnaasumik.
Oqaatsinik ilisimasaqarluarnissaq, tassunga ilanngullugu tuluit oqaasii
atorlugit isumaqatiginninniarsinnaaneq, piumasaqaataavoq. Aammattaaq
pingaartipparput pisortaanerup aningaasartuuteqarnermik ilisimaarinnin-
nissaa aammalu suliassanik anguniakkanillu tulleriiaarillaqqissuunissaa.
Pisortaaneq Nuummi, pitsaasumik naammaginartumillu ineqarnermut
akiliutitalimmik inissiamik innersuiffiusinnaasumi najugaqarnissamut
kajumissuseqassaaq. Atorfimmut atatillugu angalangaatsiarneqartassaaq.
Atorfik pissanganarluinnartoq akissarsiallu pitsaasut neqeroorutigaavut.
Allakkatigut qinnuteqaat inuttut paasissutissat (CV) ilanngullugit uunga
ingerlatinneqassaaq Sulisa a-s, postboks 1048, 3900 Nuuk, att.: siuler-
suisuni siulittaasoq Fl. Bolø, aamma taanna atorfik pillugu erseqqinneru-
sumik paåsissutissiisinnaasaaq oqarasuaatikkut (00 299) 2 36 55. Qinnu-
teqaatit SULISA-meeriissapput kingusinnerpaamik 8. januar 1996.
er bedre uddannede (lærere,
(stat ion s) sygeplejersker,
sundhedsmedhjælpere, læger
m.v.). Et samarbejde som er
vigtigt i forhold til en fore-
byggende indsats, og i for-
hold til, at der bliver fulgt op
på besluttede foranstaltnin-
ger, især overfor truede børn
og unge. Og på mange områ-
der er der samarbejde mel-
lem de berørte direktorater i
Nuuk.
Men uanset hvordan man
vender og drejer det, er der
stor forskel på Nuuk og de
lokale samfund på kysten,
ligesom der er stor indbyrdes
forskel på lokalsamfundene.
Respekt
Udgangspunktet for fremti-
dens socialarbejde i byerne
må være en rimelig social-
faglig indsigt (uddannelses-
niveauet må højnes væsent-
ligt!) kombineret med res-
pekt for disse samfunds egne
normer, holdninger og livs-
værdier!
Grønland fremhæves med
rette - ikke mindst i FN-regi -
som et foregangsland, når det
gælder respekten for oprin-
delige folks rettigheder,
menneskerettigheder med
videre, og har for eksempel
tilsluttet sig FN’s Standar-
dregler om lige muligheder
for handicappede.
Denne grundlæggende
respekt for mennesker
præger også den hjemlige
politiske målsætning, som er,
at de små bysamfund og byg-
derne skal bevares og have
samme - også i sociale for-
hold - service og tilbud, som
den øvrige befolkning. Det er
derfor vigtigt, at befolknin-
gen oplever en reel støtte og
forståelse hos den lokale
socialforvaltning, hos social-
direktoratets regionalkonto-
rer og hos de berørte direkto-
rater i Nuuk, og i sidste ende
hos landsting og landsstyre.
Om man kalder det sund-
hedspolitik, uddannelsespo-
litik eller socialpolitik er
ikke afgørende.
Hvis den politiske målsæt-
ning skal lykkes og have syn-
lige resultater, er det nødven-
digt, at fremtidens lovgiv-
ning udformes så smidigt, at
der også bliver plads til lo-
kalbefolkningernes egne
holdninger, værdier og tradi-
tioner.
Fælles ansvarlighed
På det administrative niveau
må der ske en opblødning af
de sektorgrænser mellem
social- skole- og sundheds-
væsen, vi kender i dag. Sek-
torgrænserne (hvem har
kompetence til hvad og
hvem skal betale for hvad?)
er hæmmende for arbejdet,
især på de små steder, hvor
situationen er den, at man må
»trække« på de ressourceper-
soner, der nu engang findes
på et givet tidspunkt. Sådan
vil det også være i fremtiden.
I dag er der på regionalt
plan (syd-, midt- og nordre-
gionen) et godt samarbejde
mellem Socialdirektoratets
regionalkontorer og Pædago-
gisk-psykologisk rådgivning
(Direktoratet for Kultur, Ud-
dannelse og Kirke). Er tiden
ikke moden til, at også Sund-
hedsdirektoratet formelt bli-
ver inddraget i dette samar-
bejde?
Bør de tre direktorater ikke
gå sammen om at skabe fæl-
les centre på regionalt plan,
som med et tværfagligt og
lokalt udgangspunkt og uden
snærende direktorale
grænser kan rådgive lokal-
samfundene på kysten?
Der må udvikles en fælles
ansvarlighed og en forståelse
for, at problemerne kun kan
løses i fællesskab mellem
borgerne, det administrati-
ve/faglige system og politi-
kerne.
Det drejer sig »om det hele
menneske« og dette menne-
skes samlede livssituation.
Derfor er eneste mulighed:
fortsat decentralisering, sam-
arbejde og fælles ansvarlig-
hed.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
mi
Allafimmi pisortamik
Nuummi immikkoortortaqarfimmut
pissarsiorpoq
Naatsorsuuserinermi immikkoortorta-
qarfimmut - inummik sulerusussuseqar-
tumik ilaatigullu ulapaarfiusartumi aqut-
sisussamik, pissarsiorpugut.
Suliassat makkuupput:
Allaffimmi pisortap akiligassallit akilii-
sinniartarnissaat akisussaaffigaa.
Atorfimmi suliassat makkuunerupput:
- akilersuinissamut isumaqatigiissutit
pillugit atuisunik oqaloqateqartarneq
- akiliutaasimasut naatsorsuutinut isu-
magineqarnerat
- akiligassat pillugit isumaqatigiissusior-
nerit eqquutinneqarnissaasalu isuma-
gineqarnerat
- inissianit anisitsinerit innersuussisartu-
nut ingerlateqqittarnerisa isumagine-
qarnerat
- akileeqqusissutit ingerlateqqinnerinut
akisussaaneq.
Piumasarisat:
Naatsorsuutigaarput:
- minnerpaamik ukiut tallimat misilitta-
gaqarsimassasutit
- peqqissaartuussasutit
- qarasaasiamik atuisinnaassasutit
- EVU-mulluunniit ilinniagaqarsimassa-
sutit
- qiimasuussasutit
Taassumalu saniatigut inissiatigut aqut-
sinermik ilisimasaqariissagaluaruit ilu-
aqutaassagal uarpoq.
Atorfik pillugu annertunerusumik paasi-
niaasinnaavutit, oqarasuaammut
2 26 66-mut souschef Heidi Nielsen-
imut imaluunniit Erik Ravn-imut saaffi-
ginninnikkut.
Akissarsiat atorfinitsitaanerlu:
Atorfinitsitaaneq S.I.K.-mi isumaqatigiis-
sutit malillugit pissaaq.
Atorfimmut atatillugu inissaqartitsiso-
qarpoq.
Atorfiniffissaq:
Januarip aallaqqaataa 1996 imaluunniit
isumaqatigiinneq naapertorlugu.
Qinnuteqaat:
Qinnuteqaat ilinnagaqarsimanermut
siusinnerusukkullu suliffigisimasamut
tunngassutillit kiisalu soraarummeersi-
manermut allagartat ataani taaneqartu-
mut nassiunneqassapput.
Qinnuteqaatit kingusinnerpaamik janu-
arip pingajuat 1996 A/S Inissiaatileqati-
giiffik INI-mut apuutereersimassapput.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI
A/S BOLIGSELSKABET INI
Postboks 1609 • 3900 Nuuk
Fax (00299)2 33 52