Atuagagdliutit - 29.10.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 84 • 1996
INU1AQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse il
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/tormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik §
Chefredaktion i
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik |
Redaktion ................. 1
Lauge Arlbjørn
Kuri Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
■m!
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia 1
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
J
GRØNLANDSPOSTEN
SUUJUNNAARNEQ
PINNGITSAALIILLUTIK ARNERIS ARTUT
TASSAASARPUT inuit arlaatigut akomuteqartut.
Soorunami. Qujanartumik allanik ajoqusiineq nali-
nginnaanngilaq, persuttaaneq »nalinginnaagaluar-
pat«, inuameq pinngitsaliilluniluunniit amerineq.
Arlaanik ajoquteqartoq erserpoq. Sunaavali? Suk-
kut-una ajortoqartartoq?
Kalaallini ilaqutariippassuami nukappiaqqat nu-
katsillugit perorsameqartamerisa kingunipilui arla-
leriarluta allaaserisaraluarlutigit ajoraluartumik o-
qallitsitsilersinnaasimanngilagut. Qularnaateqan-
ngilaq inuusuttunngoraangamik angutaanerminnik
pingaartitsisorujussuanngorlutik perortartut, tamaa-
ngalu killikkaangamik paasilertarlugu erlinnartuu-
titaanatik paatsiveeruttarput ajomartorsiuteqangaat-
sialertarlutillu, taamaakkaluartorlu sooq taamaaler-
sarnerat sukumiisumik paasisinnaasarsimanngilar-
put. Aviisimi maani - ilumoortumik oqarluni - eqqo-
riaasoqaannartarpoq.
Maannali ilisimasalimmit ikiorserneqarpugut.
Børnepsykiater Mette Kabel quppemermi allami
(qupp. 11 - aaqq.) oqarpoq, kinguaassiutitigut piner-
luttamerit aamma nukappiaqqanik qangatut peror-
saasarneq imminnut attuumassuteqartut.
Ilumuussaguni soqutiginarluinnarpoq, taamaas-
sappammi Kalaallit Nunaanni nalitsinni ajomar-
torsiuterpassuit ilaat toqqaannartumik assortugas-
saanngitsumillu nassuiaatissaqarput. Ajomartorsiu-
tillu peqqutaat nassaarissallugit nassuerutigissallu-
gillu piffissanngorluinnarpoq, kingunerisartagaam-
mi - persuttaanerit, inuamerit aamma pinngitsaaliil-
luni amerisamerit - nunanut allanut naleqqiullugit
Kalaallit Nunaanni naammattugassaanerupput.
Inuunitsinni sungiutiinnartutut isigisalerpagut, ar-
laannillu aatsaat »sakkortuumik pisoqaraangat« per-
suttaanermik assigisaanillu pinerlunnerit peqqutaat
qanoq amiilaamartigisut maluginialersarpagut. Ima-
luunniit ilaqutariinni aatsaat misigineqaraangata.
Taamaanngippat kisitsisaannartut imaluunniit na-
laatsomerinnartut maluginiartarpagut.
NUKAPPIARAANERMINNI NUKATSITAT, su-
nut tamanut akuerineqarlutik iliortartut soorunami
inupilunngortarput. Aammali paatsiveeruttarput,
pilluaatsunngorlutik, nalornisunngorlutik inersima-
sullu akomanni ingerlanerliulerlutik. Tamannali qa-
ngatut perorsaariaatsimut sukkut attuumassuteqarpa?
Børnepsykolog Mette Kabel tamanna nassuiaatis-
saqartilluarpaa. Oqarpoq qanga nukappiaqqat pini-
artorsuanngortussatut perorsameqartarput, nukittu-
nermik imminullu naleqamermik misilersitsisartoq.
Nukappiaqqalli ukiuni siullerni nukatsitaallutik
namminneq qitiutinneqarnertutut misiginerat suli
nukangallutik piniaqataasalemermikkut peemeqa-
pallattarpoq, paasileraangamikku sunaluunniit nam-
mineerluni pilersinneqartanngitsoq. Imminuinnaq
eqqarsaatigiunnaamissaq ilinniartariaqarpaat. Alla-
nut nalimmassartariaqarput, inoqatinullu akuliutta-
riaqarlutik.
Ullumikkut nukappiaqqat suli nukatsitaasarput, a-
lutorineqarlutik, qangatullu imminnut qitiutinneqar-
nermik misigilertarlutik. Maannali piniartunngor-
tanngillat, ullumikkullu inoqatit inooqatiginerini i-
lungersomissap pisariaqarluinnassusia ilinniameq
ajorpaat.
Nukappiaqqat piumasatik, iluarisaminnillu ilius-
sallutik akuerineqartarput. Niviarsiaqqattaaq sungi-
usimavaat nukappiaqqat iluarisaminnik iliortartut,
taamaattumillu akueriinnartarpaat - pinaakkaluarlu-
tik maajugigaluarlugillu - nukappiaqqat ajortuliorfi-
gigaangatsik.
Niviarsiaqqat akerliliinissartik nalornissutigisar-
paat, nukappiaqqammi »nuannaartorisassatut« pe-
rorsameqamerini ilanngunneqarlutik taamak isigin-
nittussanngorlugit perorsameqartaramik. Qujanar-
tumilli Mette Kabel isumaa malillugu allanngoriar-
tortoqamera malunnarpoq.
INERSIMASUNNGORAANGAMILLU PAA-
SINNITTARPUT, angerlarsimaffiup avataani inuu-
neq allaalluinnartoq. Pisumasaqarfigineqartarput
naammassisinnaangisaannik, allanullu piumasaqaa-
taasut assinginik iliorniartariaqalersarput. Ataqqine-
qarnerat nunguttarpoq, paasilertarpaallu piviusut
tunngavigalugit inuuniameq suujunnaarluni sorsuu-
teqarfiusoq sakkortooq. Nalitsinnilu Kalaallit Nu-
naanni ilungersomiameq sakkortoqaaq.
AG-p siusinnerusukkut oqaatiginiartarpaa qanga-
tut perorsaaneq imminomermik nassataqartartoq,
tassanngaannaq pingaaruteqanngitsutut misigiler-
neq atoruminaatsorujussuummat. Imaassinnaavoq i-
nummik qitiutitsilluni perorsaaneq qanga pinerraris-
sorsuanngomermik kinguneqartitsisartoq, ullumik-
kulli innuttaasut assigiimmik pineqartarmata inuu-
niamermut piukkunnarsaataasinnaanngilaq.
AG-mulli nutaajuvoq kinguaassiuutitigut atomer-
luisameq nukappiaqqanik qangatut perorsaasame-
rup nassuiaataanut ilaasinnaasoq. Nutaajuvoq, ilu-
moorluarsinnaavorli. Aappaatigut eqqarsaatit paasi-
narluarput, allatigut persuttaanermik pinerliinerit
imminut angussuartut isumaqarfiginermit aallaave-
qarsinnaasut. Angut immikkoorluinnartutut immi-
nut eqqarsaatigilluinnaruni, allanullu naleqqiulluni
piginnaasaqartitaasutut eqqarsartaruni, ilimanaan-
naavoq kamalissasoq sakkortunialerlunilu - imma-
qalu persuttaaniarluni - arlaatigut akerlerineqaraa-
ngami.
Qanormi immiaaqqamik arsaartiinnarluni toqut-
sisoqarsinnaava. Imaluunniit illaatigitikkaanni. Ima-
luunniit nammineq soraarsitaasimalluni alla suliffit-
taarpat. Nunatsinni eqqartuussisoqartamermi toqu-
tsinemut peqqutaasartut tamakku tusartuarpagut.
NAMMINEQ PIN G A ARUTEQ ARN ANI paasin-
nilemeq imminut pingaartinnermik perorsameqar-
mut ilanngukkaanni ilumi paatsiveerunnermik piler-
sitsisarpoq, ajomartorsiutinik allarpassuamik piler-
sitsisinnaasoq, pinngitsaaliilluni amerinerunngitsu-
mik. Ilumi assortuutsitsinerit tamikkut toqqissisi-
majunnaamermik misigissutsikkullu pakatsinemik
pilersitsisarput, inuusuttut inersimasullu ilaannik
»qaariaannanngortitsisartut«, sunniutit annikitsun-
nguugaluartut peqqutigalugit qaarsinnaasut.
Tamakkut akulikippallaamik naammattoortarpa-
gut, inuunermi toqqissisimanerugaluaq imigassa-
mik imaluunniit akuleriisillugit atomerluinerit aq-
qutigalugit pissutsinik allanngortitsisoqaraangat.
Ataatsikkut amerlasuunik toqutsinerit, pinngitsaali-
illuni arnerinerit imminornerillu tassanngaannaq
peqquteqanngingajattumik takkuteriasaartarput, pe-
rorsameqamerup nalaani imminut pingaartinneqar-
tussatut sungiusimasat innarlemeqaraangata arlaata
akomusitsiaraangagit qaartarput.
Taamaattumik kalaallit qangali perorsaariaasian-
ni pitsaasuni ileqqut tamarmik pitsaasuunngillat.
Nukappiaqqanik pingaartitsinerujussuaq atorsin-
naanngilaq. Soormi aamma taamaassava? Nukappi-
aqqammi immikkut pingaamerussuteqanngillat!
NED PÅ JORDEN
VOLDTÆGTSFORBRYDERE ER mennesker med
en eller anden brist. Naturligvis. Det er heldigvis
ikke normalt at gøre andre fortræd, hvadenten det er
»almindelig vold«, drab eller voldtægt. Det er klart,
der er en brist. Men hvilken? Hvad er det, der er galt?
Selvom vi tidligere på denne plads har skrevet om
de uheldige følger af den forherligende opdragelse
af drengebørn, som stadig finder sted i mange, man-
ge grønlandske familier, har vi desværre ikke for-
mået at sætte nogen debat i gang. Og selvom vi fin-
der det indlysende, at de selvhøjtidelige, unge
mandschauvinister, der kommer ud af det, bliver
frustrerede og får alvorlige problemer, når de opda-
ger, at de hverken er hel- eller halvguder, så har vi
ikke kunnet drage nogle kvalificerede slutninger af
det. Det har her i avisen - oprigtig talt - ikke været
andet end kvalificeret gætteri.
Men nu får vi hjælp fra kompetent side. Bør-
nepsykiater Mette Kabel siger et andet sted i dagens
avis (side 11 - red.), at der er en forbindelse mellem
visse seksuelle forbrydelser og den kulturelle op-
dragelse af drenge.
Det er helt utroligt spændende, for hvis hun har
ret, så er der en direkte og åbenlys forklaring på en
lang række af de problemer, den nye tid har ført med
sig i Grønland. Og det er på høje tid at finde og at
erkende problemets årsag, for følgerne - vold, drab
og voldtægt - hærger Grønland mere end de fleste
andre lande. Det er blevet helt almindelige elementer
i dagligdagen, og der skal virkelig »store sager« til,
før vi oplever den gru og rædsel, voldskriminaliteten
er årsag til. Eller vi skal have det helt ind i familien.
Ellers registrerer vi det bare som tal eller tilfælde.
FORKÆLEDE DRENGE, DER har været vant til at
kunne gøre, som det passer dem, bliver naturligvis
nogle rødder. Men de bliver også frustrerede, ulykke-
lige, usikre og dårligt fungerende i voksensamfundet.
Men hvad har det med kulturel opdragelse at gøre?
Det har børnepsykiater Mette Kabel en god for-
klaring på. Hun siger, at drenge før i tiden skulle
opdrages til at blive gode fangere, der havde en
følelse af styrke og selvværd. Men den selvcentre-
ring, som drengene hermed udviklede under de
første leveårs forkælelse, blev hurtigt pillet af dem,
når de tidligt kom med på fangst og opdagede, at
ingenting kom af sig selv. De måtte lære ikke kun at
tænke på sig selv. De måtte indordne sig og blive
sociale.
I dag bliver drengene fortsat forkælede og beun-
drede og udvikler de samme selvcentrerede egen-
skaber som tidligere. Men de bliver ikke fangere, og
nu om dage lærer de ikke på den benhårde måde
nødvendigheden af at socialisere sig.
Drenge kan tillade sig at tage, hvad de vil, og
gøre, som det passer dem. Også pigerne er vant til,
at drenge må gøre, hvad der passer dem, og finder
sig derfor - omend modvilligt og med afsky - i den
overlast, drenge udsætter dem for.
Pigerne har svært ved at sige fra, fordi de er
opdraget som en del af det samlede billede, der gør
drengene til »helte«. Men heldigvis er der ifølge
Mette Kabel noget, der tyder på, at det vil ændre sig.
SOM VOKSNE OPDAGER drengene, at livet
udenfor hjemmet er meget anderledes. Der stilles
krav, som de ofte ikke kan indfri, og de må indrette
sig på at klare sig på samme vilkår som andre. Væk
er piedestalen, som de har tronet på, og virkelighe-
den viser sig at være en kamp helt nede på jorden.
Og kampen er hård i dagens Grønland.
AG har tidligere først og fremmest argumenteret
for, at den kulturelle opdragelse fører til selvmord,
fordi en pludselig opstået følelse af utilstrækkelig-
hed kan være vanskelig at bære. Det kan godt være,
at den selvcentrerende opdragelse kan skabe bedre
fangere, men den ruster ingen til at klare sig i et
samfund, der behandler borgerne lige.
Men det er nyt for AG, at også seksuelt misbrug
for en del kan forklares med den traditionelle for-
kælelse af drengebørn. Det er nyt, men det lyder
langt fra urimeligt. Tvært imod forekommer det lo-
gisk, og tanken om, at også andre voldsforbrydelser
kan have sit udspring i mandlig indbildskhed melder
sig uundgåeligt. Når en mand virkelig helt ind til
benet mener, at han er enestående, og at han har
særrettigheder fremfor andre, så er det nærliggende
at tro, at han bliver vred og aggressiv - og måske
voldelig - når nogen sætter sig imod det.
Hvordan kan man ellers slå en ihjel, fordi han
tager éns bajere. Eller fordi han har grinet af én.
Eller fordi han har fået et job, når man selv er fyret.
Det er allesammen drabsårsager, vi har hørt i det
grønlandske retsvæsen.
DERES EGEN UTILSTRÆKKELIGHED sam-
menholdt med den indpodede selvfølelse skaber en
indre konflikt, som kan føre til mange andre proble-
mer end voldtægter. De indre modsætninger skaber
en sindsmæssig uligevægt og følelsesmæssige skuf-
felser, som gør en del unge og voksne til »tidsind-
stillede bomber«, der kan futte af ved de mindste
påvirkninger.
Det er det vi ser alt for ofte, når spiritus- eller
blandingsmisbrug flytter de rammer, der ellers hol-
der tingene på plads. Og massedrab, voldtægt og
selvmord optræder som lynnedslag, næsten uden
anledning, men udløst, fordi et eller andet aktiverer
den lille »røde knap« i de selvretfærdighedsmeka-
nismer, som er blevet indpodet i barndommen.
Den er altså ikke alt ved den fine, gamle grøn-
landske pædagogik, der er værd at samle på. For-
herligelsen af drengebørn dur i alt fald ikke. Og
hvorfor skulle den? Drenge er jo ikke noget særligt!