Atuagagdliutit - 29.10.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 84 • 1996
/^Cagp/ajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Qasigiannguit aalisakkeriviani majanik sikulersukkanik 1997-ip naanerata tungaanut Aftalen om produktion og indhandling af isede rejer til fabrikken i Qasigiannguit hidtil
tunisassiortoqassallunilu tulaassuinissamut isumaqatigiissutigineqarnerisigut udgangen af 1997, sikres der mere kontinuerlig beskæftigelse,
ataavarnerusumik suliassaqartitsiniarneq qulakkeerneqarpoq.
Qasigiannguani suliffissuaq
matunani suliassaqalerpoq
Royal Greenland-ip Qasigiannguillu isumaqatigiissutaat kommunimut
angusaqarfiuvoq
QASIGIANNGUIT(KKL) -
Pissutsit pissusiviusut
toqqammavigalugit pitsaasu-
mik isumaqatigiissut angus-
aqarfiusutut oqaatigineqarta-
riaqarpoq aammalu ataavar-
nerusumik suliassaqartitsinis-
saq maani inuttaasusunut ilu-
aqutaassaqaaq.
Taama oqarpoq Ingvar
Lundblad, Qasigiannguani
borgmester, Royal Green-
land-ip Qasigiannguillu kom-
muneata oktoberip 23-ani
Qasigiannguani aalisakkeri-
vimmi suliassaqartitsinissa-
mik isumaqatigiissut pillugu.
Isumaqatigiinniarnerup
siuliani kommunemi aalisak-
keriviup ukiuunerani
matoqqanissaa annilaangas-
sutigineqaraluarpoq.
Isumaqatigiinniarnermi
aalajangiunneqarpoq Qasigi-
annguit illoqarfiani raajanik
sikulersukkanik 1997-ip naa-
nerata tungaanut tunisassior-
nissaq, tulaassuinissaq aam-
ma 1996/97-ip 1997/98-illu
ukiuunerini suliassaqartitsi-
nissaq.
Ullut tallimat affarlu
Illuatungeriit isumaqatigiis-
sutigaat ulluinnami raajanik
sikulersukkanik tulaassuiniss-
aq ammaanneqassasoq, taa-
maalillunilu Qasigiannguit
kommuniani raajarniat pisa-
minnik Qasigiannguani sulif-
fissuarmut tulaassuinissamut
periarfissaqartillugit.
Raajat sikulersukkat Qasi-
giannguanut tulaassat ulluin-
nami ataasinngomermit arfi-
ninngomeq ilanngullugu tuni-
sassiarineqartalemissaat illu-
atungeriit isumaqatigiissutig-
aa, taamaalilluni ataavartu-
mik tunisassiorsinnaanissaq
anguniarlugu sapaatip akun-
neranut ullut agguaqatigiissil-
lugu tallimat affarlu suliffius-
artussaallutik.
Isumaqatigiissutigineqar-
poq aamma Qasigiannguani
raajanik tunisassiornermi
kommunimi raajarniat tulaas-
saat tunngavigineqassasut.
Raajarniutit Qasigiannguit
kommuniani angerlarsimaf-
feqartuunngitsut Qasigiann-
guani suliffissuarmut periar-
fissaqartillugu tulaassisarsin-
naanissaat.
Ukiumut 2000 tons
Kommunemi raajarniutit
1997-imi raajanik ooqann-
gitsunik sikulersukkanik uki-
umut 2000 tons missaannik
pisassaqassapput.
Suliffissuup raajarniutit
pisarisinnaasaannut naleqqus-
sameqamissaa siunertaralugu
raajalerivimmi raajanut qali-
paajaatit pingasut atorlugit
aamma assaannarmik sukulu-
iaaneq atorlugit raajat blok-
kinngorlugit tunisassiarineqa-
lissapput, maskinalu immik-
- Isumaqatigiissut
ajorinngilluinnarparput
pisassat ikilisikkiartuar-
neqarnerisa kingunerisaan-
nik naleqqussaanissat aam-
ma aalisakkerivimmi pisari-
aqarmata, Qasigiannguani
borgmester Ingvar Lundblad
oqarpoq.
- Vi er ovenud tilfredse med
aftalen, for det er også
nødvendigt for fabrikken
med kapacitetstilpasning
med de vedvarende
reduktion af kvoterne, siger
borgmester i Qasigiannguit,
Ingvar Lundblad.
koortiterissut Elbiscan peer-
neqassalluni.
Tunisassiornermi raajat
blokkinngorlugit tunisassia-
rineqalernissaannut allan-
ngortiterinermi tulaassuiner-
up tunisassiomerullu sapinn-
gisamik akømusersomaveers-
aarneqassasut aalajangiun-
neqarpoq.
Allanngortiterinerup 1997-
imi upernaakkut sikuerpat
suliffissuup tulaassuivigin-
eqalemissaanut tunisassiorfi-
gineqarnissaanullu piareer-
neqarsimanissaa aamma isu-
mqatigiissutigineqarpoq.
Ukiuni marlunni tulliuttuni
Namminersornerullutik Oqar-
tussat suleqatigalugit ani-
ngaasanik pisariaqartin-
neqartunik pissarsisinnaappa-
ta ukiuunerini suliassaqamis-
saq qulakkeerlugu assersuu-
tigalugu qalerallit avaleraan-
nik aamma imaluunniit aali-
sakkanik panertiteraluni tuni-
sassiornissaq illuatungeriit
aamma isumaqatigiissutigaat.
Piffissaq ungasinnerus-
oq
Tamatuma saniatigut ukiumi
kingullermisut qaleralinnik
assartuinerit kommunip
ingerlateqqissagai ajomann-
gippallu periarfissat annertus-
ineqassasut isumaqatigiis-
summut ilaapput.
Qasigiannguani suliffissu-
aq pillugu piffissaq ungasin-
nerusoq isigalugu aaqqiissu-
tissamik aaqqissuussisoqart-
innagu naleqqussaanissaq pil-
lugu Naalakkersuisut suleqat-
igiisitaliaannit siunnersuutit
aamma Inatsisartut 1997-imi
upernaakkut ataatsimiinne-
ranni suliamik suliarinninnis-
saat utaqqineqassasut isum-
aqatigiissutigineqarpoq.
1998-imi raajanik nalingin-
naasumik tunisassioriaaseq
unitsinneqassagaluarpalluun-
niit aalisariutit kommunime-
ersut tulaassuinissamut peri-
arfissaqartinneqassapput.
Isumaqatigiissutip saniati-
gut aamma 1997-ip kingoma
suliffissuarmi tunisassiomeq
pillugu assigiinngitsunik
aamma illuatungeriit oqal-
oqatigiissuteq arput.
Fabrikken i Qasigiannguit
forsætter produktionen
Aftale mellem Royal Greenland og Qasigiannguit gav resultat for
kommunen
QASIGIANNGUIT(KKL) -
Denne aftale, der tager
udgangspunkt i realiteterne,
må siges at være et godt resul-
tat og vil tilgodese befolknin-
gen med mere kontinuerlig
beskæftigelse.
Det siger borgmester i
Qasigiannguit, Ingvar Lund-
blad, om den aftale, der er
indgået den 23. oktober mel-
lem Royal Greenland og
Qasigiannguit kommune om
beskæftigelsen i produktions-
anlægget.
Ved den første forhandling
var kommunen ellers nervøs
for, at fabrikken skulle være
lukket i vinterhalvåret.
Ved forhandlingen blev det
vedtaget, at der til fabrikken i
Qasigiannguit by skulle ind-
handles og produceres isede
rejer til udgangen af 1997
samt vinterbeskæftigelse i
vinteren 1996/97 og 1997/98.
Fem en halv dag
Parterne er enige om, at der
åbnes for indhandling af isede
rejer, således rejekuttere
hjemmehørende i Qasigian-
nguit kommune har mulighed
for at lande deres fangst til
fabrikken i Qasigiannguit by.
Parterne er enige om, at der
etableres produktion af de
indhandlede mængder af ise-
de rejer på fabrikken i Qasigi-
annguit by på hverdage fra
mandag til lørdag, svarende
til gennemsnitlig 5 1/2
arbejdsdag per uge, således
der kan opnås en kontinuerlig
produktion.
Man blev endvidere enige
om, at rejeproduktionen på
fabrikken i Qasigiannguit by
baseres på landinger fra reje-
kuttere hjemmehørende i
kommunen. Rejekuttere, der
ikke hjemmehørende i Qasi-
giannguit kommune kan fore-
tage indhandling til fabrikken
i Qasigiannguit i det omfang,
det er hensigtsmæssigt.
2000 tons årligt
Rejekutterflåden i kommunen
vil i 1997 have en årskvote
svaredne til cirka 2000 tons rå
isede rejer.
For at tilpasse kapaciteten
på fabrikken til rejekutterflå-
dens fangskapacitet overgår
fabrikken til produktion af
blokrejer med anvendelse af
tre pillemaskiner og manuel
renpilning , idet sorterings-
maskinen Elbiscan fjernes.
Omlægning af produktion
til blokrejer skal tilrette-
lægges, således at der opstår
mindst mulig forstyrrelse af
mulighederne for indhandling
og produktion.
Man blev endvidere enige
om, at omlægningen skal
være gennemført, så fabrik-
ken er klar til indhandling og
produktion, når isen bryder
op i foråret 1997.
Under forudsætning af, at
parterne i samarbejde med
Grønlands Hjemmestyre kan
tilvejebringe de nødvendige
økonomiske midler, er parter-
ne enige om gennemførelse af
produktioner, der sikrer vin-
terbeskæftigelse de næste par
år, med produktion af for
eksempel friller og eller tørfi-
skeprodukter.
På længere sigt
Desuden var der enighed om,
at kommunen skulle videre-
føre og gerne intensivere de
transportordinger for helle-
fisk, der blev gennemført sid-
ste vinter.
Man blev enige om at
afvente anbefalingerne fra
Landsstyrets arbejdsgruppe
vedrørende kapacitetstilpas-
ning og Landstingets behand-
ling af sagen på forårssamlin-
gen i 1997, før der opstilles
langsigtede løsningsmodeller
for fabrikken i Qasigiannguit
by.
Uanset om den traditionelle
rejeproduktion standses i
1998, skal der sikres indhand-
lingsmuligheder for kommu-
nens fartøjer.
Parterne har endvidere
diskuteret forskellige forhold
omkring produktion på
fabrikken, også i årene efter
1997.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV