Atuagagdliutit - 29.10.1996, Blaðsíða 14

14
Nr. 84 ■ 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqartugaanerlunneq
nuaiuiiillisaavoq
Peqqissaasut Sana tusaamanerlugaajunnaartinniarpaat
NUUK(KKL) - Peqqinnissa-
qarnermut, Avatangnsinut lli-
simatusarnermullu Pisorta-
qarfik nutaamik direktøritaar-
neratigut sulisut neriuutigaat
pisortaqarfiup Dronning
Ingrid-illu Napparsimmavis-
suata akomanni ataqatigiin-
neq suleqatigiinnerlu pitsan-
ngussasut, suleqatigiinnerullu
pitsaasup Sana tusaamanerlu-
gaajunnaartissagaa.
- Suliffimmi angisuumi
ajornartorsitaalersinnaasut at-
taveqarluarnikkut qaangiler-
tomeqarsinnaapput, nipangi-
utiinnarlugit qaangigassaa-
junnaangajalertaramik, Dron-
ning Ingrid-ip Napparsimma-
vissuani peqqissaasut quller-
saat Maybritt Andersen oqar-
poq, misigaarlu peqqinnissa-
qamermut direktørinngortoq
tusamallaqqissoq.
Maybritt Andersen asser-
suuteqarpoq eqqartugaaner-
lunneq, piviusunik tungave-
qanngitsoq, qanoq tusatsiak-
kanik ajortunik ingerlatitsi-
pallassinnaasoq.
- Qanittukkut saqqummi-
unneqarpoq Sanap nakorsaq
kalaaleq Norgelialeraluartoq
atorfinitsiinnaraa. Nakorsaq
taanna eqqartomeqartoq pi-
giinnarusuttuarsimavarput, a-
ningaasanilli missingersuutit
atorfeqartissinnaasatullu aala-
jangersakkat uniorsinnaanati-
git. Atorfik inuttalemeqartus-
satut aalajangiunneqarsiman-
ngilaq, atorfinnullu inuttaler-
neqartussaanngitsutut aalaja-
ngersimasunut atorfinitsitsi-
sinnaanngilagut. Pisortaqar-
fik, SANA-nngitsoq, atorfin-
nik inuttalemeqartussanik aa-
lajangiisartuuvoq.
Peqqinnissaqarfimmili di-
rektørinngortup piffissaq kin-
gulleq atorlugu aaqqiivoq na-
korsaq atorfinitsillugu.
Ilaatigut tamakku peqquti-
galugit peqqissaasut quller-
saat isumaqarpoq direktørin-
ngortoqq suleqatigilluarsin-
naallugu, taassumalu paasil-
luarsinnaavaa sooq SANA a-
ningaasartuutissatut missi-
ngersuutit qaangertarai.
Sulisunut sunniuppoq
Eqqartorneqarnerlunneq SA-
NA-p sulisuinut sunniuteqar-
nerluppoq.
- SANA-mi atorfeqarneq
innuttaasunut malugineqar-
tarpoq. Illoqarfimmi paasine-
qarpat SANA-mi sulisuulluni
nalligisarpaatigut, immik-
koortortaqarfimmi peqqissaa-
sut pisortaat Anne Birgitte
Jensen oqarpoq. - Ussemar-
torsiomartaraluarpoq tassani
sulisuuneq eqqaaniarnagu,
tassanimi sulisut sullarluttutut
isigineqartarmata.
- SANA pillugu eqqartui-
nerlunnerit aamma sulisut su-
liffimminnik nuannarinninne-
rannut annikillisaataavoq. Su-
lisut suliffitsik nuannariun-
naarunikkut tupinnanngilaq
napparsimasunut sunniuttar-
mat, Maybritt Andersen na-
ngippoq.
Peqqissaasut qullersaat isu-
maqarpoq SANA tusaama-
nerlugaappat imanngitsoq su-
lisut sullarluttut, kisiannili a-
tugassarititaasut pitsaanngim-
mata.
Dronning Ingrid-ip Nap-
parsimmavissua 140-nik u-
ninngasoqarsinnaavoq, taak-
kunanngali 51-it atorneqan-
ngillat peqqissaasussaaleqi-
neq peqqutaalluni.
- Agguaqatigiissillugu SA-
NA peqqissaasunik 17-inik
amigaateqartarpoq, amerliar-
torpullu. Napparsimmavinni
allani taamak ulapitsigisunik
sulisoqarnersoq tusaamasa-
qanngilanga, Maybritt Ander-
sen oqarpoq.
Sap. ak. 55 timer
SANA-mi napparsimasunik
uninngasoqarfinni peqqissaa-
sut pingasuinngorlutik paarla-
kaajaallutik sulipput. Qaam-
mammut 10-12-eriarlutik un-
nukkut unnuakkullu sulisar-
put.
- Allat sulinngiffiini arfi-
ninngornikkut, sapaatikkut
nalliuttunilu sulisarput. Sule-
qatai marluk erninissartik
peqqutigalugu sulinngiffeqar-
pata, immikkoortortamilu a-
torfiit pingasut ilinniarsiman-
ngitsunik sulisoqarpata, ilin-
niarsimasut suleqatissaralu-
ami amigaataasut tallimat sin-
nerlugit sulisarpoq, Maybritt
Andersen oqarpoq.
Nalinginnaavoq peqqissaa-
soq sulinngiffeqamermini su-
liartoqqusaasarnera. Sulinis-
samut pilersaarutit ajalusoor-
pata allatut ajornartumik im-
mikkut suleqqittariaqarpoq.
Kalaallit Nunaanni peqqis-
saasut aningaasarsiaat Dan-
markimi sulisunut naleqqiul-
lugu 4.000 kroninik ikinneru-
put.
Maybritt Andersen isuma-
qarpoq, inuiaqatigiinnut aki-
kinnerussasoq peqqissaasut
aningaasarsiaat 4.000 kroni-
nik amerlineqarpata, taamaa-
lilluni peqqissaasussaaleqi-
neq qaangeruminamerussaga-
luarmat.
Akisussaaffik
kingomukkummaatsoq
Peqqinnissaqamermut, A-
vatangiisinut Ilisimatusar-
nermullu Pisortaqarfik peq-
qinnissaqarfiup sulisoqar-
neranik, sulisulersorneranik
sulinermilu atugassarititaa-
sunut oqartussaasutut aki-
sussaasoq nassuerpoq aki-
sussaaffik tamakkiisumik
naammaginartumik nangis-
sallugu ajornakusooqisoq.
- Peqqissaasussarsiorneq
ajornaatsuunngilaq, Dan-
markimut naleqqiullugu
isumaqatigiissutit tunnga-
vigalugit aningaasarsiat
taamak nikingassuteqartigi-
tillugit, inissaaleqisoqartoq
meeqqanillu paaqqinniffis-
saaleqisoq. Soorunami pis-
sutsit tamakku politikkile-
risut aqutsisoqarfiillu aqqu-
tigalugit sunniuteqarfigini-
arsaraagut, direktør Martha
Abeisen oqarpoq.
Peqqinnissaqarfimmi di-
rektørinngorlaaq aamma
isumaqarpoq maanna pis-
sutsit tunngavigalugit pisa-
riaqartoq suleriaatsit, suli-
assanik agguaassineq kiisa-
lu suliartoriataarsinnaaner-
mut piareersimanerit ator-
neqareersut allanngortinne-
qarsinnaanngitsutut isigine-
qarunnaartariaqartut alla-
tullu eqqarsalertoqarluni.
Alloriarnerit marlussuit im-
maqa sipaarneqarsinnaap-
put, pappilissat imaluunniit
suliarivinngikkaluarlugu al-
lani ikiuuttoqarsinnaalluni?
- Sulisoqarniarnermi a-
jornakusoorfiit pitsaaner-
paamik kinguneqartinniar-
lugit anguniakkat tamakkut
Pisortaqarfimmit taperser-
sorpagut, sulinermilu pissu-
tsit pissusissamisuunngis-
sorisat paasiniarlugit ikior-
serniarlugillu sapinngisat-
sinnik ikiuunniassaagut,
Martha Abeisen oqarpoq.
- Nassuerutigaarput nap-
parsimmavinni nakorsiar-
tarfinnilu peqqissaasut atu-
garisaat ajornakusoortuu-
sut, tunniusimanerlu tama-
tigoomerlu takutinneqartoq
qujagalugu nersornartip-
parput. Ilimagilluarparpullu
tamatta ikioqatigiilluta su-
liffinni pissutsit pitsanngor-
sarsinnaallutigit, Martha
Abeisen naggasiivoq.
- Pisortaqarfiup SANA-llu akornanni attaveqarnerup pitsanngortinneqartigut
ajornartorsiutaalersut qaangerneqajaarnerusassapput, SANA-mi peqqissaasut qullersaat
Maybritt Andersen oqarpoq. Assimi takuneqarsinnaapput Anne Birgitte Jensen,
saamerlermi aamma Maybritt Andersen, talerperleq.
- Med en bedre dialog mellem direktoratet og SANA, vil problemer, der opstår blive løst på
et meget tidligere tidspunkt, siger chefsygeplejerske på Dronning Ingrids Hospital, Maybritt
Andersen. På billedet ses Anne Birgitte Jensen til venstre og Maybritt Andersen til højre.
Dårlig omtale ødelægger
de ansattes arbejdsglæde
Sygeplejerskerne vil mane Sanas dårlige ry i jorden
NUUK(KKL) - Med direk-
tørskiftet i Direktoratet for
Sundhed, Miljø og Forskning
håber personalet på en bedre
dialog og samarbejde mellem
direktoratet og Dronning
Ingrids Hospital, og at et bed-
re samarbejde maner Sanas
dårlige ry i jorden.
- Med en bedre dialog vil
problemer, der uvægerligt vil
opstå på et stort arbejdsplads,
blive løst på et meget tidligere
tidspunkt, fremfor at de får lov
at udvikle sig til uoverskuelig-
hed, siger chefsygeplejerske
på Dronning Ingrids Hospital,
Maybritt Andersen. Og hun er
optimistisk, fordi hun synes, at
den nye sundhedsdirektør er
god til at lytte.
Maybritt Andersen giver et
eksempel på, hvorledes dårlig
omtale, der ovenikøbet ikke har
med den faktiske virkelighed at
gøre kan skabe negative rygte-
dannelser.
- Fomylig kom det frem, at
nu har Dronning Ingrids
Hospital endelig taget sig sam-
men til at beholde en grøn-
landsk læge, der var ved at rej-
se til Norge. - Jamen, vi har da
hele tiden gerne villet beholde
den pågældende læge, men
budgettet og normeringerne
skal jo overholdes. Stillingen
var ikke normeret, og der kan
ikke ansættes medarbejdere i
stillinger, deffkke er normere-
de. Det er jo direktoratet og
ikke Sana, der normerer stil-
lingerne.
Den nye direktør i Sund-
hedsdirektoratet løste dog pro-
blemet ved i sidste øjeblik at
ansætte den pågældende læge.
Det er blandt andet derfor,
at chefsygeplejersken tror på
et godt samarbejde med den
nye direktør, der samtidig har
fået en forståelse af, hvorfor
Sana overskrider sit budget.
Påvirker personalet
Den negative omtale påvirker
Sana’s personale i negativ ret-
ning.
- Det kan være ubehageligt
at fortælle, at man er ansat på
Sana. Folk får ligefrem ondt
af os, siger afdelingssygeple-
jerske Anne Birgitte Jensen. -
Man fristes nærmest til at
undlade at fortælle om, hvor
man er ansat, fordi man får en
fornemmelse af, at personalet
betragtes som dårlig arbejds-
kraft.
- Når personalet mister
arbejdsglæden, så er det klart,
at det smitter af på patienter-
ne, siger chefsygeplejerske
Maybritt Andersen. Hun
mener imidlertid, at når Sana
har et dårligt ry, så er det ikke
fordi personalet gør en dårlig
indsats, men fordi arbejdsvil-
kårene ikke er gode.
Ud af ialt 140 sengepladser
på Dronning Ingrids Hospital,
er der 51 lukkede senge, fordi
der mangler sygeplejersker.
- Der er i gennemsnit 17
ledige sygeplejestillinger på
Sana og tallet er steget. Jeg
kender ingen andre hospita-
ler, hvor personalet arbejder
så meget som de gør her, si-
ger Maybritt Andersen.
55 timers arbejdsuge
En sygeplejerske på sengeaf-
delingen på Sana arbejder på
en tre-skiftevagt og kommer
derved til at arbejde på aften-
eller nattevagt 10-12 gange
om måneden.
- Hun arbejder på lørdage,
søndage og på helligdage,
hvor andre har fri. Hvis to af
hendes kolleger er på barsels-
orlov og hvis tre stillinger på
afdelingen er besat med uud-
dannet personale, yder hun
professional indsats for de
fem ikke eksisterende kolle-
ger, siger Maybritt Andersen.
Det er ikke ualmindeligt, at
en sygeplejerske bliver kaldt
på arbejde på sin fridag. Lige
så snart vagtplanen ikke hæn-
ger sammen, tager hun et
ekstra nap.
Lønnen for en sygeplejerske
ansat på Grønland er 4.000
kroner lavere end en syge-
plejerske, der er ansat i Dan-
mark.
Maybritt Andersen mener,
at samfundsmæssigt vil det
blive billigere at give sygeple-
jerskerne en lønløft på 4.000
kroner, som også vil lette pro-
blemerne med at få besat syge-
plejerskestillinger.
Vanskeligt at løfte ansvar
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning, der har
det overordnede ansvar for
sundhedsvæsenets persona-
le, bemanding og arbejd-
svilkår erkender, at det kan
være overordentligt van-
skeligt at løfte ansvaret på
en fuldt ud tilfredsstillende
måde.
- Det er ingen let sag at
rekruttere sygeplejersker,
når der er en markant løn-
forskel i den overenskomst-
fastsatte løn i forhold til
Danmark, mangel på boli-
ger og børnepasningsmulig-
heder. Det forhold forsøger
vi naturligvis at påvirke via
det politiske og administra-
tive system, siger direktør
Martha Abeisen.
Den nye direktør i sund-
hedsdirektoratet mener
også, at situationen fordrer,
at der ses kritisk og kreativt
på etablerede arbejdsruti-
ner, arbejdsfordeling og
vagtberedskab. Måske kan
der spares et par skridt, et
stykke papir eller gives en
hånd med et andet sted i
stedet for?
- Fra Direktoratets side
støtter vi disse bestræbelser
på at få det bedst mulige ud
af den meget vanskelige
personalesituation, og for-
søger efter bedste evne at
være behjælpelig med at
identificere og afhjælpe
eventuelle uhensigtsmæssi-
ge arbejdsforhold, siger
Martha Abeisen.
- Vi erkender, at vilkårene
for sygeplejersker på vore
sygehuse og klinikker er
vanskelige, og vi påskønner
i høj grad den offervilje og
fleksibitilet, der lægges for
dagen. Vi har dog også tillid
til, at vi ved fælles hjælp kan
forbedre arbejdsforholdene,
slutter Martha Abeisen.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN