Atuagagdliutit - 29.10.1996, Blaðsíða 3

Nr. 84 • 1996
3

GRØNLANDSPOSTEN
Nalitsinni pisut
oqaluttualiaaqqatut
NUUK - Atuakkiorfik atuak-
kiortunik nutaanik pissarsior-
poq. Siusinnerusukkut Atuak-
kiorfiup oqaluttualiaaqqanik
unammisitsilluni pissarsinis-
sani iluatsittareerpaa. Massak-
kullu misileeqqilerpoq. Atu-
akkiorfiup ukiut 40-nngor-
lugit nalliuttorsiomeranut ata-
tillugu tamanna pissasoq Atu-
akkiorfiup direktøria Nukaar-
aq Eugenius oqaluttuarpoq.
- Sammisassat tassaassap-
put massakkut pisut, pineqar-
torli nammineq qinigassaa-
voq. 15-init 30-inut ukioqar-
nissamut piumasaateqarnit-
sigut atuakkiortunik inuusut-
tunik pissarsiornerput erseq-
qissarparput. Oqaluttualiaaq-
qat quppemerit A4-it qulinit
20-iusinnaapput, pappiaqqat
skrivemaskinamut allaffissia-
assallutik nalinginnaasut.
Oqaluttualiaaqqat kingusin-
nerpaamik ukiup tulliani
martsip aallaqqaataani tigo-
reersimassavavut.
Naliliisussanik katiterile-
ruttorpugut, ilaatigullu taakku
atuakkiortut peqatigiiffiannit
immaqalu atuakkiornermik
ingerlatseqatigiiffittaassamit
pissarsiarisussaavagut.
Ajugaasoq 8.000 kronissa-
qarpoq. Normu 2-jusoq 5.000
kronisitinneqassaaq, normu
3-usorlu 3.000 kroninik akis-
sarsisinneqassalluni.
- Naatsorsuutigaarput atu-
akkiaaqqat 1997-imi ukiakkut
saqqummersissinnaassalluti-
git, Nukaaraq Eugenius oqa-
luttuarpoq.
- Atuakkiorfik siornatigut
taamatut unammisitsisareerpa?
- Aap. Siusinnerusukkut a-
sanninneq, pissanganeq qiiaam-
memartullu pillugit unammisit-
sisareerpugut. Minnerunngitsu-
mik qiiaamminartut pillugit
oqaluttuaaraliat iluatsitsiffigaa-
gut. »Eeeq« 90-ikkut aallartin-
neranni s'aqqummersinneqartoq
massakkumut 2.500-t sinnerlu-
git tunineqarsimavoq.
Containerhavn i Narsaq
Borgmester Cecilie Vahl øjner chancen, efter at Qaqortoq er
nedstemt af kaptajnerne
NUUK(JB) - Landstinget be-
slutning om ikke at bygge
lufthavn i Qaqortoq har udløst
en heftig debat i Sydgrønland.
Qaqortoq-politikernes skuf-
felse er kommet til udtryk
gennem harmdirrende kritik
af landsstyret - især af lands-
styremedlem Peter Grønvold
Samuelsen, der blandt andet
skyldes for løftebrud.
Landstinget bestemte sig
for at give Qaqortoq et plaster
på såret blandt andet ved at
bestemme sig for at anlægge
en containerhavn i byen, og
selvom politikerne fra Qaqor-
toq gav udtryk for, at en at-
lantkaj under alle omstændig-
heder skulle opføres, så blev
beslutningen ved, at der ikke
kommer nogen lufthavn i Qa-
qortoq.
Men det satte gang i debat-
ten om de sydgrønlandske
havneforhold, og godstrafik-
ken i landsdelen. Royal Arctic
Lines kaptajner gjorde rede for
det ufomuftige i at anlægge en
central atlanthavn i Qaqortoq,
fordi isforholdene uundgåeligt
ville skabe gener for landin-
gerne en stor del af året.
Gode forhold
Det fik Narsap Kommunia ud
af busken. Borgmester Ceci-
lie Vahl udsendte med det
samme en pressemeddelelse,
hvori hun gav udtryk for, at
de dårlige isforhold i Qaqor-
toq ikke behøvede at ændre
planerne omkring en atlant-
havn i Sydgrønland.
- Der er andre muligheder
end Qaqortoq, sagde Cecilie
Vahl og pegede på Narsaq
som en velegnet anløbsplads
og en sikker liggeplads for
skibene.
- Selv under stotrisperioden
kan Narsaq anløbes, forklarer
Cecilie Vahl. - Bredefjorden
er nemlig altid isfri, og derfor
har vi ikke haft forsinkelser
på skibsanløb de seneste år.
Narsaq kan besejles hele året
uden hindringer.
Cecilie Vahl går derfor ind
for, at planerne med en contai-
nerhavn i Sydgrønland fortsæt-
tes, og den skal altså ligge i
Narsaq i stedet for Qaqortoq.
Narsami containerer-
sortunut talittarfissaq
Umiarsuit naalagaasa Qaqortoq itigartitsissutigeriarmassuk
borgmester Cecilie Vahl periarfissarsilluni misigivoq
NUUK(JB) - Qaqortumi mit-
tarfiliortoqassanngitsoq inatsi-
sartut aalajangermassuk Ku-
jataani oqallittoqangaatsialer-
poq. Qaqortumi politikerit pak-
atsinertik takutillugu naalakker-
suisut isomartorsiungaatsiar-
paat - pingaartumik naalakker-
suisunut ilaasortaq Peter Grøn-
vold Samuelsen, ilaatigut neri-
orsuumminik unioqqutitsisutut
uparuarlugu.
Inatsisartut aalajangerput
Qaqortoq saammarsaatissillu-
gu containerersortut talittarfi-
annik sanasoqassasoq, naallu
Qaqortumi politikerit oqaati-
gigaluaraat qanorluunniit pi-
soqassagaluarpat Qaqortoq
imarpik ikaarlugu umiarsuar-
nut talittarfiliorfigineqartus-
saasoq Qaqortup mittarfilior-
figineqannginnissaa aalaja-
ngiusimaannameqarpoq.
Kisianni Kalaallit Nunaata
Kujataani umiarsualiveqameq
usinillu assartomeq oqallisi-
gineqalerpoq. Royal Arctic
Line-p umiarsuaataanni naa-
lakkat erseqqissaateqarput
Qaqortumi imarpik ikaarlugu
umiarsuamut qitiusumik talit-
tarfiliomissaq tulluutinngit-
soq, ukiup annersaani sikut
pinngitsooratik ajomartorsior-
titsilersussaammata.
Pissutsit pitsaasut
Tamanna aallaavigalugu Narsap
Kommunia saqqummerpoq.
Borgmester Cecilie Vahl emer-
luni tusagassiutinut nalunaarute-
qarpoq Qaqortumi sikut pissu-
taallutik Kujataani talittarfissuali-
omissamut pilersaarutit allan-
ngortittariaqanngitsuL
- Qaqortup saniatigut alla-
nik periarfissaqarpoq, Cecilie
Vahl oqarpoq, erseqqissaa-
vorlu Narsaq talittarfiliorfis-
saqqissoq umiarsuarnullu u-
ninngaffigissallugu isuman-
naatsuusoq.
- Sikorsuilluunniit nalaanni
Narsaq taliffigineqarsinnaa-
voq, Cecilie Vahl nassuiaa-
voq. - Ikersuaq sikoqameq a-
jorpoq, taamaammallu ukiuni
kingullemi umiarsuit tikittus-
sat kingusinaartaratik. Narsaq
ukioq naallugu umiarsuamit
tikinneqarsinnaasarpoq.
Taamaammat Cecilie Vahl-
ip Kujataani containerersortu-
nut talittarfiliornissamut pi-
lersaarutit ingerlaannamissaat
aammalu Qaqortumut taarsi-
ullugu Narsami sananeqamis-
saa tapersersorpaa.
Atuffatsilluni nuannernerusoqanngilaq. Atuakkiorfiup ukiuni 40-nngortorsiorluni nal-
liuttorsiomerminut atatillugu meeqqat minnerit annerumaallu atuffatsippai, aggiasoqa-
qaarlu. Aana Najaaraq Egede atufassisoq.
Assip aappaa pisortatigoortumik pisoqarneraneerpoq. Direktør Nukaaraq Eugenius
oqalugiarnermini naqiterititsisarfiup oqaluttuassartaa eqqartorpaa, siullersaallunilu pisor-
taasimasoq Chr. Berthelsen, maanna Danmarkinti najugaqartoq inuulluaqquaa. Chr.
Berthelsen ullumikkut 80-inik ukioqartoq naqiterisitsisarfiup aallartinnerani 1956-imit
1971-imut pisortaaffigaa. Atuakkiorfik taamani Landsråd-imit aallamemeqaramili innut-
taasut atuagassaannik pilersorniartuarsimavai, oqaasii pingaartinnerullugit.
Pisortatigoortumik aaqqissuussinertaani arlallit oqalugiarput, ilaatigut Kr. Olsen aaju,
naqiterisitsisarfiup siulersuisuisa siulittaasuat, Ilinniarfissuarmi aqutsisoq Aqigssiaq Møl-
ler, kultureqamermut naalakkersuisoq Konrad Steenholdt aamma nunatta katersugaasivia-
ta pisortaa Emil Rosing. Naqiterisitsisarfik ukiunik 40-nngortorsiomermini tunitilluarpoq.
Der er ikke noget så dejligt som at få fortalt historier. I forbindelse med sit 40 års jubi-
læum havde Atuakkiorfik arrangeret oplæsning for små og lidt større børn, og det trak
»kunder« til. Her er det Najaaraq Egede, som læser op.
Det andet billede viser den officielle del af begivenheden. Direktør Nukaaraq Eugeni-
us erindrede i sin tale om forlagets historie og sendte en hilsen til dets første leder, Chr.
Berthelsen, der nu er bosat i Danmark. Chr. Berthelsen, der i dag er over firs år, stod i
spidsen for forlaget fra starten i 1956 til 1971. Atuakkiorfik har siden begyndelsen, da for-
laget blev stiftet af det daværende Landsråd, haft som sin fornemste opgave at sørge for
læsestof til landets befolkning gerne på originalsproget.
I forbindelse med det officielle arrangement talte blandt andre også forfatteren Kr.
Olsen aaju, formanden for forlagets bestyrelse seminarierektor Aqissiaq Møller, landssty-
remedlem for kultur Konrad Steenholdt og museumsdirektør Emil Rosing. Forlaget mod-
tog også mange gaver i forbindelse med de 40 år.
Nutiden er aktuel som novelle
NUUK - Atuakkiorfik vil ger-
ne have fat i nye forfattere.
Med held har forlaget tidligere
fundet dem ved at udskrive
novellekonkurrencer. Og nu
prøver man igen. Det sker i
forbindelse med forlagets 40
års jubilæum, fortæller forlags-
direktør Nukaaraq Eugenius.
-Temaet er nutiden; men
emnet er frit. Ved at stille
krav til alderen - 15 til 30 år
skal man være - understreger
vi, at det er unge forfattere vi
søger. Novellerne skal have
en længde af 10 til 20 A4-
sider, det vil sige almindelig
skrivemaskinepapir-størrelse.
Vi skal have novellerne her i
huset senest 1. marts næste år.
Vi er ved at nedsætte en
bedømmelseskomite, der
blandt andet kommer til at
bestå af repræsentanter for
forfatterforeningen og mulig-
vis det nye litteraturselskab.
Vinderen vil modtage
8.000 kroner. Til nummer to
vil der være 5.000 kroner, og
til nummer tre er der en
præmie på 3.000 kroner.
Novellerne regner vi med
at kunne udgive til efteråret
1997, fortæller Nukaaraq Eu-
genius.
- Har forlaget tidligere for-
søgt sig med sådanne konkur-
rencer? - Ja. Vi har tidligere
udskrevet konkurrencer over
temaer som kærlighed,
spænding og gys. Ikke mindst
novellesamlingen med gys har
været en stor succes. »Eeeq«,
der udkom i begyndelsen af
90-erne er indtil nu solgt i
over 2.500 eksemplarer.