Atuagagdliutit - 29.10.1996, Blaðsíða 11

Nr. 84 • 1996
11
/tftfg ag'ag'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Nukappiaqqat
nukatsitat
inersimasunngoraa
ngamik
pilluaatsunngorsinn
aapput,
niviarsiaqqanik
atornerluisalersin-
naallutik,
børnepsykolog
Mette Kabel
isumaqarpoq, ukiut
pingasut kingulliit
siunnersuisartutut
Nunarput tamaal
angalasimasoq.
Forgudede drenge
kan ende som
ulykkelige voksne
mænd, som
forgriber sig på
små piger, tror
børnepsykiater
Mette Kabel, som
har rejst på
konsulentrejser i
Grønland de sidste
tre år.
Nukappiaqqat atomerluinemiut
perorsameqartarput
Børnepsykiater Mette Kabel isumaqarpoq, nukappiaqqanik perorsaariaaseq
ilaatigut peqqutaasinnaasoq kinguaassiutitigut atornerluisalernerinut
NUNATSINNIT(LRH) - Ka-
laallit Nunaanni nukappiaq-
qanik nukatsitsisarneq ileqqo-
rineqaqaaq. Pingaartumik a-
ngajullequtinik. Nukappiaq-
qat tamakku ilaat aanakku-
minni alliartortarput, silarsu-
armilu pingaamertut isigine-
qartarlutik. Taamaammat nu-
kappiaqqat alliartortarput mi-
sigalutik suna tamaat saper-
nagu, sunullu tamanut akueri-
saallutik. Qaqugu innassaner-
lutik aniissanerlutillu nam-
minneq aalajangersinnaavaat.
Suut tamaasa perusullugit
malartaasersinnaapput, alia-
sukkaangatalu saammarsar-
nissaqartuarput.
Soorunami nukappiaqqat
amanik pinngitsaaliillutik ar-
nerinissaannut imaluunniit
qitornaminnik kinguaassiuti-
tigut atomerluisussatut peror-
sameqartanngillat.
Nukappiaqqalli sunut ta-
manut akuerisaallutik, suullu
tamaasa sapemagit alliartor-
nerminni misigisimagunik,
atoqatigiinneq eqqarsaatiga-
lugu imminnut naalakkersin-
naanngillat, taamak isuma-
qarpoq meeqqat taminginik
katsorsaasartoq Mette Kabel,
tamip nakorsaa Naja Lyberth
suleqatigalugu ukiuni pinga-
sunik kingullerni Nunarput
tamaat aalajangersimasunik
siunertaqarlutik siunnersui-
sutut angalasarsimasut.
Siunnersuisutut angalasar-
nerminni misilittakkatik tun-
ngavigalugit, Mette Kabel
isumaqarpoq nukappiaqqanik
perorsaanermut ileqqorisat
kiisalu Kalaallit Nunaanni
kinguaassiutitigut atomerlui-
nerit imminnut attuumassute-
qartut.
Piniartut suliffissuillu
Mette Kabel nassuiaavoq qa-
nga nukappiaqqat piniartorsu-
anngortussatut perorsameqar-
nerini, inuuneranni ukiut siul-
liit nukatsinneqarlutillu aluto-
rineqartartut, taamaalillutillu
imminut qitiutitsinermut pi-
lersitsisoqartarluni. Nukappi-
aqqat angajoqqaat siunissaat-
tut isigineqartarput. Pinerra-
rissippata utoqqalinissaq er-
numanassanngilaq. Nukappi-
aqqat nukangatillugit piniari-
aqatigineqalersarput, immin-
nullu qitiusutut isiginerat pi-
aartumik peerneqartarluni.
Nukappiaqqat aniguiniassa-
gunik imminnuinnaq eqqar-
saatiginertik taamaatittaria-
qarpaat. Allat ileqqorisarta-
gaat ilinniartariaqarpaat, taa-
maalillutik inoqatitik eqqar-
saatigisalerlugit akuliulluar-
lutik.
Ullumikkut nukappiaqqat
suli nukatsitaapput alutorine-
qarlutillu kiisalu silarsuarmi
qitiusutut imminnut isigisar-
lutik. Ajornartorsiutaavorli
nukappiaqqat maanna piniart-
unngortussaannginnamik, i-
nuiaqatigiinnili atortorissaar-
fiusumi inuuniartussaallutik,
taamaalillutillu nukappiaqqat
inoqatitik eqqarsaatigalugit
akuliunnissaat pissusissami-
soorluni pisamani. Nukappi-
aqqat atualeqqaaraamik aat-
saat piumasaqarfigineqarler-
sarput, angerlarsimaffimmin-
nili nukatsitaajuarlutik.
Niviarsiaqqat qangatulli
piumasaqarfigineqartarnerat
suli atuuppoq - illumi suleqa-
taassapput. Taamaattumik
Mette Kabel-ip tupiginngilaa
ullumikkut niviarsiaqqat ilin-
niagaqartarmata Kalaallit Nu-
naannilu atorfmni pitsaanemi
atorfmittarlutik.
Atomerluinerit
- Nukappiaqqat inersimasun-
ngoraangamik ajornartorsiu-
lertarput. Naleqqussarumaat-
sitsisarput, piumasammi pi-
sarlugit inuuneq sungiusima-
vaat. Arlaat piumagunikkut
pisinnaallugu ilinniarsima-
vaat. Ilaatigut atoqatigiinneq
pillugu aamma taamak eqqar-
er meget udbredt i Grønland
at forkæle drenge. Specielt
den førstefødte dreng. Nogle
af disse drenge vokser op hos
deres bedsteforældre og bli-
ver betragtet som verdens
centrum. Det betyder, at dren-
gene vokser op med en følel-
se af, at de kan alt, og at de
må alt. De må selv bestemme,
hvornår de skal i seng, og
hvornår de vil gå ud. De kan
plage sig til alt, og når de er
kede af det, er der altid nogen
til at trøste dem.
Drengene bliver naturligvis
ikke opdraget til at voldtage
kvinder eller misbruge deres
egne børn seksuelt.
Men når drenge vokser op
med en følelse af, at de må og
magter alt, kan de heller ikke
altid kontrollere sig selv, når
det drejer sig om sex, mener
børnepsykiater Mette Kabel,
som, sammen med psykolog
Naja Lyberth, de sidste tre år
har rejst rundt i hele Grønland
på faste konsulentrejser.
På baggrund af de erfarin-
ger, konsulentrejseme har gi-
vet, hævder Mette Kabel, at
sart arput.
- Niviarsiaqqallu sungiusi-
mavaat nukappiaqqat piuma-
satik pisaraat, Mette Kabel
oqarpoq, assersuullu taavaa,
niviarsiarap pinngitsaaline-
qarsimalluni napparsimma-
vimmukartoq. Nukappiaqqa-
der er en sammenhæng mel-
lem den kulturelle opdragelse
af drenge og det seksuelle
misbrug i Grønland.
Fangere og industri
Mette Kabel forklarer, at i
gamle dage, da drenge skulle
opdrages til at blive gode fan-
gere, blev drengene de første
leveår forkælet og beundret
og udviklede en vis form for
selvcentrering. Drengebørn
blev anset for at være foræl-
drenes fremtid. Blev de gode
fangere, var alderdommen
sikret. Meget hurtigt skulle
drengene med ud på fangst,
og det selvcentrerede blev
hurtigt pillet af dem. For at
kunne overleve måtte drenge
lære ikke kun at tænke på sig
selv. Han lærte at indordne
sig og blev på den måde soci-
al.
I dag bliver drengene fort-
sat forkælede og beundrede
og anser sig selv for verdens
centrum. Problemet er, at
drengene ikke længere skal
være fangere men leve i et
mere industrialiseret sam-
fund, så der kommer ikke en
mit angineroqaaq angajulliul-
lunilu. Sooq pinaassimanngit-
soq aperineqarami akivoq
»taamaaliortoqarsinnaanngit-
soq«.
- Niviarsiaqqat akerliliisin-
naanngillat, naak maanna
takussaaneruleraluartoq, Met-
te Kabel oqarpoq, nassuiaa-
vorlu, nukappiaqqat angutillu
imminnuinnaq eqqarsaatigi-
sut nukatsitaallutik perorsar-
neqarsimanertik ajorusuuti-
gigaat.
- Suut tamaasa sapemagit
perorsarneqarnikuugamik iki-
orneqarsinnaanatik misigi-
gaangamik nuanniitsumik si-
ooranermik ersiulersinnaap-
put ajomartorsiuteqalersittar-
lugillu. Taamaattumik imaa-
naturlig socialisering af dren-
gene. De første krav kommer
først, når drengene kommer i
I. klasse, men hjemme forkæ-
les de fortsat.
Til pigerne er der fortsat de
samme krav, som tidligere -
de skal være med til husførel-
sen. Derfor undrer det ikke
Mette Kabel, at det i dag er
piger, der får sig en uddannel-
se og får de gode stillinger i
Grønland.
Seksuelle misbrug
- Drengene får det svært, når
de bliver voksne. De får svært
ved at indordne sig, de er jo
vant til at få det, som de vil
have det. De har lært, at de
bare kan tage, hvad de vil
have. Det kommer i nogle
tilfælde også til at dreje sig
om sex.
- Og pigerne er vant til, at
drenge må, hvad de vil, siger
Mette Kabel og kommer med
et lille eksempel på en pige,
som kom på sygehuset efter
en voldtægt. Hun var meget
større end drengen, som også
var yngre end hun. Da hun
bliver spurgt, hvorfor hun
ruttut, neriuutaaruttutut, im-
minornissamik eqqarsalerlu-
tik, sangialerlutik atomerlun-
neqartutullu misigilersarput.
- Peroriartornermi nukappi-
aqqat niviarsiaqqatullu killi-
lerneqartariaqarput. Meeqqat
siunissaat eqqarsaatigalugu
guutipiluaqqatut perorsame-
qartarnerat ajorluinnarpoq.
Meeqqat inersimasunngo-
raangamik pilluaatsunngor-
tarput. Qangatut perorsaaria-
atsimi inoqatit eqqarsaatiga-
lugit akuliutsitsinissaq pui-
gorneqarsimavoq, taamani
nukappiaqqat imminnuinnaq
eqqarsaatiginatik allat eqqar-
saatiginissaat ilinniartarpaat,
Mette Kabel oqarpoq.
ikke strittede imod, svarede
hun, at »det kan man da
ikke«.
- Pigerne kan ikke sige ffa,
selvom det dog ses mere og
mere, siger Mette Kabel, som
også forklarer, at de selvcen-
trerede drenge og mænd, ikke
har det godt med den forgu-
dende opdragelse.
- Det kan give dem en ube-
hagelig angst og give frygteli-
ge problemer, når de har en
oplevelse af, at ingen kan
hjælpe dem, fordi de er op-
draget til at kunne alt selv.
Det kan derfor ende i en følel-
se af tomhed, håbløshed, selv-
mordstanker, jalousi og mis-
brug.
- Ligesom piger bør drenge
have grænser i deres opvækst.
Det er ikke godt på længere
sigt at opdrage børn som små
guder. Børnene bliver ikke
lykkelige som voksne. Man
har ganske enkelt glemt soci-
aliseringen i den gamle op-
dragelse, da drenge lærte at
tage hensyn til andre end sig
selv, siger Mette Kabel.
Drenge opdrages til misbrug
Børnepsykiater Mette Kabel tror, at blandt andet opdragelsen af drenge kan
være skyld i seksuel misbrug
HELE LANDET(LRH) - Det
MODELFOTO:KNUD JOSEFSEN