Atuagagdliutit - 29.10.1996, Blaðsíða 13

Nr. 84 • 1996
13
f^Éa.aa'a&c/é/’a £/£
----------ÉT----------
GRØNLANDSPOSTEN
Nipilersortartunut nersomaammik
pisarsisussatut innersuunneqarloq
o
Nunani Avannarlerni qeqertat namminersornerusut - Savalimmiut, Aland
aamma Kalaallit Nunaat - siullermeerlutik nersornaaserneqarsinnaasumik
innersuussisinnaalersut, taakkununngalu ilaavoq Rasmus Lyberth
(JJ) - Nunat Avannarlermiut
Siunnersuisoqatigiivi 1965-
imilli nipilersortartunut ner-
sornaammik tunniussisaler-
put. Suli tamanna ingerlanne-
qarpoq, Nunanilu Avannar-
lemi qeqertat namminersor-
nerusut - tassalu Savalimmi-
ut, Åland aamma Kalaallit
Nunaat - nersomaasemeqar-
sinnaasumik maannakkut in-
nersuussisinnaalerput.
1997-imi nersomaat 350.000
koruuninik aningaasartaqar-
poq, Nunanilu Avannarlerni
nunanit arfiniliusunit nersor-
naasemeqartussatut innersuun-
neqartut aqqaniliupput.
Danmark-imit innersuun-
neqarput rock-imik nipiler-
sortartoq Annisette aamma
blokfløjtemik nipilersortartoq
Micala Petri.
Erinarsortartoq Rasmus
Lyberth nersomaasigassatut
Kalaallit Nunaannit inner-
suunneqarpoq. Finland-imit
toqqarneqarput Helsingfors
Juniorstrygere, aamma ileq-
qorsuutinik nipilersortartut
Jarvelan Pelimanit.
Pop-imik erinarsortartoq
Bjork Island-imit innersuun-
neqarpoq, kiisalu nalitsinni
atomeqartartunik nipilersor-
tartut imminnut taasimasut
Caput.
Norge-mit innersuunneqar-
put noqartilissortartoq Leif
Ove Andsnes aamma ileqqor-
suutinik jazz-imillu erinarsor-
tartoq Mari Boine.
Jazz-imik trompetertartoq
Anders Bergcrantz aamma
trompetertartoq Håkon Har-
denberger Sverige-mit inner-
suunneqarput.
Taaneqartut ilaat marts
1997-imi Nunat Avanner-
lermiut Siunnersuisoqatigiivi-
sa nipilersornermut nersor-
naasiuttagaannik tunineqas-
saaq, nersornaasiuttagarlu
1995-ip kingorna 350.000
koruuninik aningaasartaqar-
tinneqartalerpoq.
Aalajangiinissaq
Nunat Avannarlermiut nipi-
lersornermut ataatsimiititaat
NOMUS-imik ateqarpoq.
Ukioq manna Oslo-mi naa-
peqatigiissapput 20. novem-
Inuusuttut angalassapput
Ole Oxholm 60-iliivoq ukiullu 30-nngortorsiorlugit
nalliuttorsiorluni
NUUK (JB) - Nunat Avan-
narliit Piorsarsimassutsikkut
Attaveqaataanni (NAPA) pi-
sortaq Ole Oxholm sisaman-
ngormat 60-iliilluni inuuissi-
orpoq, Kalaallit Nunaannilu
najugaqamermini ukiunik 30-
nngortorsiorluni nalliuttorsi-
orluni. Taamaattumik inup-
passuit omigussimapput »tu-
sagassiortutoqaq« nersomiar-
lugu.
Tusagassiortuunerlu aallar-
tissutigaa. Ole Oxholm meer-
aallunili aviisini allaaserisa-
nik qiortaasalersimavoq, taa-
maattumik 1957-imi tusagas-
siortutut ilinniagaqalerpoq.
1960-imi tusagassiortunngor-
poq, ukiullu arlallit Ålborg
Stiftstidende-mi, Sorø Amts-
tidende-mi aamma Vejle
Amts Folkeblad-imi sulereer-
luni 1996-imi Kalaallit Nu-
naannut tikippoq, Radioavisi-
mi sulilerluni.
Taamanikkut Kalaallit Nu-
naat matoqqasorujussuuvoq,
ullumikkullu nutaarsiassanik
pilersorneqarneq nunarsuar-
mit tamarmit pisartoq taama-
nikkut 1996-imi ilisimane-
qanngilluinnarpoq. Nutaarsi-
assat nunarsuarmit tamarmit
pisut amerlanersaat BBC
aamma Voice of Amerika
tusarnaarlugit pissarsiarine-
qartarput. Kortbølgeradio
Danmark-imeersoq taama-
nikkut titeqqulunnersuarmit
iluamik tusaaneqarsinnaaneq
aj ormat.
Ukiuni 19-ini Ole Oxholm
Radioavisimi nuannersumik
suleqataavoq, ukiullu ingerla-
neranni ineriartomermut mal-
unnaateqarluarsimalluni. Nu-
taarsiassat oqaluttuarisaane-
rup ingerlanerani malunnaa-
tillit tusartittarsimavai nipimi-
nik ersarissumik. Tusagassi-
ortutut atuaasartutullu Ox-
holm Radioavisimi pinngit-
soomeqarsinnaasimanngilaq.
Oxholm-ip tusagassiortuuner-
mut tunniusimasutut tusatsi-
akkat ullut tamaasa aaqqissui-
soqarfimmut annguttartut
peqqissaartumik isomartorsi-
ortumillu misissortarsimavai,
tusarnaartullu qularutigineq
ajorpaat nutaarsiassat eqqor-
tumik • tunuliaqutaqartartut
(ukiorpassuit matuma siorna
I. april pisimasoq eqqaassan-
ngikkaanni - aaqq.).
Unamminartut nutaat
Ukiulli 19-it sulereerluni Ole
Oxholm isummerpoq tusa-
gassiortutut sulineq sungiuti-
innarpallaarlugu, taamaattu-
mik Grønlandsfly-mi tusagas-
siisamermi pisortatut suliler-
poq. Timmisartortitseqatigiif-
fimmi aningaasatigut ilua-
naarniarfiusumi ukiuni pis-
sanganartuni tallimani suli-
voq, ukiulli arlaqanngitsut i-
ngerlaneranni pissutsit ima
allanngortigaat, suliaq aallaq-
qaataanisulli pissanganartigi-
unnaarluni. Taamaattumik
Nunat Avannarliit Piorsarsi-
massutsikkut Attaveqaataan-
nut pisortassaaleqisumut Ox-
holm nuuppoq, aalajangerne-
risalu tamanna pitsaanersa-
raat.
- Aatsaat taama pitsaatigi-
sumik suliffeqalersimavunga,
Ole Oxholm oqarpoq. - Aam-
mami Kalaallit Nunaanni
suliffigisimasanni allani taa-
ma atugarissaartigisimavu-
nga, kisiannili suliffittaara
taanna naleqqunnerpaasima-
voq.
- Sooq taama pitsaatigaa?
- Nunat Avannarliit Piorsarsi-
massutsikkut Attaveqaataata
suliarisartagaasa ineriartortin-
neqameranni pisortatut mal-
unnaateqarsinnaanermi qiler-
sorsimannginneq, Ole Ox-
holm akivoq. - Nunat Avan-
narlermiullu ingerlatsiviini
pisortat suliaminni qanoq iliu-
useqarsinnaanerat killilersor-
neqanngitsoq. Taamaalilluni
ingerlatsiviit pisortaasa soqu-
- Inuusuttut nunanut allanut
angalasariaqarput, pisortaq
Ole Oxholm 60-iliilluni
inuuissiortoq oqarpoq.
- De unge skal ud til andre
lande, siger institutchef Ole
Oxholm på sin 60 års
fødselsdag.
ber, tassanilu nersomaaseme-
qartussaq aalajangiunneqas-
saaq.
Aalajangemerli aatsaat saq-
qummiunneqassaaq Nunat
Åvannarlermiut Isumasioqa-
tigiivisa Oslo-mi 3. marts
1997-imi kultureqameq pillu-
gu ataatsimeersuamissaanni.
1996-imi nersomaat tunni-
unneqarpoq »Sterbende Gar-
ten«-imut. Taakku tassaapput
agissamik tusamaartitsisartut
Bent Sørensen-imit Dan-
mark-imeersumit siulersome-
qartut.
tigisaat sulinermi malunnaa-
teqarluartarput.
Ole Oxholm isumaqarpoq,
Kalaallit Nunaanni marloqi-
usamik kulturimik ingerlatsif-
fiusumi pingaaruteqarluin-
nartoq inuusuttut nunarsuar-
mut tamarmut aallartinneqar-
tarnissaat, namminneq kultu-
rimik paasinissaat anguniar-
lugu. - Kinaaneq nunani alla-
ni paasineqarluamerusarpoq,
tassami taakkunani pissutsit
sungiusimasat allaanerusar-
mata, Oxholm oqarpoq.
Nuulersoq
Nunat Avannarlermiut inger-
latsiviini sulisutut Ole Ox-
holm siullersaalluni suliner-
mik isumaqatigiissut ukiunik
sisamanik sivisussuseqartoq
sivitsortippaa ukiunut arfi-
neq-pingasunut. Isumaqatigi-
issullu 1998-imi naappatnuli-
ani Alice aapparalugu Dan-
mark-imut nuussaaq, tappa-
vani meeraqaramik inersima-
sunik pingasunik.
Rasmus Lyberth
Rasmus Lyberth
nomineret til
Nordisk Råds
musikpris
For første gang kan de tre
selvstyrende øer i Norden -
Færøerne, Åland og Grønland
nominere hver en kandidat
(JJ) - Siden 1965 har Nor-
disk Råd uddelt en musik-
pris. Det gør de fortsat, og
for første gang kan de tre
selvstyrende områder i
Norden, som er Færøerne,
Åland og Grønland, nu
selv nominere en kandi-
dat.
Musikprisen for 1997
er på 350.000 kroner, og
11 kandidater er nomine-
ret fra de seks områder i
Norden.
Fra Danmark gælder
det rocksangerinden
Annisette og Micala Petri,
der spiller blokfløjte.
Fra Grønland er vises-
angeren Rasmus Lyberth
nomineret. Fra Finland er
Helsingfors Juniorstryge-
re, og folkemusikgruppen
JPP (Jarvelan Pelimanit)
indstillet til prisen.
Fra Island er det pop-
sangerinden Bjork, samt
et nutidisk musikensem-
ble, som kalder sig Caput.
Pianisten Leif Ove
Andsnes og folkemusik-
og jazzsangerinden Mari
Boine er nomineret fra
Norge.
Endelig er jazztrompe-
tisten Anders Bergcrantz
og trompetisten Håkan
Hardenberger nomineret
fra Sverige.
Et af disse navne vil i
marts 1997 blive tildelt
Nordisk Råds musikpris,
der siden 1995 er på
350.000 kroner.
Afgøres allerede i
november
Den Nordiske musikkom-
mité hedder NOMUS. De
mødes den 20. november
i år i Oslo, hvor de udpe-
ger prismodtageren.
Denne vil dog først bli-
ve offentliggjort ved det
Nordiske Råds kulturkon-
ference den 3. marts 1997
i Oslo i Norge.
Prisen blev i 1996 til-
delt »Sterbende Garten«.
En koncert for violin og
orkester af Bent Sørensen
fra Danmark.
De unge skal ud at rejse
Ole Oxholm fylder 60 år og holder 30 års jubilæum
NUUK(JB) - Chefen for Nor-
dens Institut (NAPA), Ole
Oxholm, blev 60 år i torsdags.
Samtidig holdt han 30 års
jubilæum i Grønland, hvor
flere hundrede mennesker var
mødt op for at hylde den
»gamle« journalist.
Og det var journalistik, det
startede med. Ole Oxholm har
samlet på avisudklip siden
barndommen, og det var der-
for naturligt, at han i 1957 gik
i journalist-lære. Det blev han
færdig med i 1960, og efter
nogle år på Ålborg Stiftsti-
dende, Sorø Amtstidende og
Vejle Amts Folkeblad rejste
han i 1966 til Grønland til et
job på Radioavisen.
Dengang var Grønland
temmelig isoleret, og den
nyhedsstrøm, som i dag væl-
ter ind fra alle verdenshjørner,
kendte man slet ikke i 1966.
De fleste nyheder fra den sto-
re verden blev aflyttet fra
BBC og Voice of America.
Den danske kortbølgeradio
var ikke meget andet end knas
og spektakel.
Ole Oxholm havde 19 gode
år på Radioavisen og var med
til at præge dens udvikling
igennem årene. Med sin klare
og tydelige stemme har han
været med til at formidle alle
periodens historiske nyheder.
Oxholm var på Radioavisen
en institution som journalist
og oplæser. Hans holdning til
faget sikrede, at den strøm af
forlydender, som dagligt kom
ind på redaktionen, blev
undersøgt omhyggeligt og
kritisk, og lytterne kunne
være sikre på, at der var grun-
digt hold i de nyheder,
Oxholm slap ud (undtagen en
1. april for mange år siden -
red.).
Nye udfordringer
Men efter 19 år syntes Ole
Oxholm, at arbejdet var ved
at blive for rutinepræget, og
han tog imod et job som
informationschef i Grøn-
landsfly. Det blev til fem
spændende år i en stor, men
noget kommerciel koncern,
hvor forholdene efter nogle år
ændrede sig så hurtigt, at for-
udsætningerne for jobbet
gjorde det betydeligt mindre
attraktivt. Derfor flyttede
Oxholm til Nordens Institut,
der manglede en chef, og det
er noget af det bedste, han har
gjort.
- Her er jeg bestemt kom-
met på min rette hylde, siger
Ole Oxholm. - Det har jeg
også følt med mine øvrige
jobs i Grønland, men denne
gang er det nok mere rigtigt,
end de andre.
- Hvorfor er netop det her
så godt?
- Det er den frihed, man
som direktør har til at præge
udviklingen på de områder,
Nordens Institut beskæftiger
sig med, svarer Ole Oxholm. -
Og så har man i det nordiske
system den filosofi, at direk-
tørerne/institutcheferne skal
gøre, hvad de har lyst til. Det
betyder, at instituttets aktivi-
teter præges af de interesser,
institutchefen har.
Ole Oxholm mener, at det
er meget vigtigt for Grønland
som et tvekulturelt land, at
unge sendes ud i verden for at
få forståelse for deres egen
kultur. - Det er i udlandet,
man opdager sin egen identi-
tet, for det er der, forholdene
er anderledes, siger Oxholm.
Flytter til Danmark
Ole Oxholm fik som den
første i det nordiske system
forlænget sin ansættelsesperi-
ode fra fire til otte år, og når
de er gået i 1998, rejser han
og hans hustru, Alice, til Dan-
mark, hvor deres tre voksne
børn bor.