Atuagagdliutit - 29.10.1996, Blaðsíða 15

Nr. 84 • 1996
15
GRØNLANDSPOSTEN
Allattoq, naalakkersuisunut ilaasortaq Konrad Steenholdt
AG-mi nr. 82-imi oktoberip
22-anni saqummersumi pin-
gaarnerutillugu allakkami
naqqiissuteqarnissara pisaria-
qarpoq. Nunatsinni atuarfiss-
aaleqinerup, pingaartumik i-
ninik atuartitsiviusussanik a-
migaateqameq, aammalu atu-
arfiit aserfallassimanerujus-
suisa iluarsameqarnissaat aki-
sussaasutut qimarratiginavi-
anngilluinnarpara, akisussaaf-
figaaralu aaqqissuussinissap
pilersaarusiornissaa.
AG-mi akisussaaffiginn-
ginneraaneq ukiup aappaa
affaannaq naalakkersuisuusi-
manera pissutigalugu eqqor-
tumik issuaanerunngilaq.
Akisussaaffigisinnaannginne-
ranut tunngasumik oqarama
oqaaseqarnera tunngaveqar-
poq Nuup Kommuneanit uki-
ut marluk matuma siornatigut
pisortaqarfinnut allakkat a-ki-
neqarsimannginnerarneqartut
oqaatigineqarmata. Allakkat
taakku pineqartut naalakker-
suisunngomerma siornatigut
suliaammata isummerfiginis-
saannut pissutissaqarsiman-
ngilanga.
Taama oqareerama Ukali-
usap inersuani katersuussima-
sut saaffigalugit kajumissaar-
pakka unnuk atorneqartoq
ataatsimiititaliap suligasuar-
titap inassutigisaata piviusun-
ngortinnissaanut oqallisissa-
sugut, siusinnerusukkut pe-
reersimasut oqallisiginagit si-
unissarli sammissagipput. Ta-
mannalu akuersaameqarluar-
toq tamanit malugineqarpoq.
Taamaattumik akisussaaffim-
mik qimarratiginninniarner-
mik oqartitsineq eqqortuun-
ngilaq, akerlianilli akisussaaf-
figa tunngavigalugu iluarsiis-
sutissanik suliniameq Nuup
Kommunea suleqatigilluin-
narlugu ingerlanneqassasoq
neqeroorutigaara.
Sanaartugassat Namminer-
somerullutik Oqartussat ani-
ngaasalersugassaat, soorlu i-
laatigut atuarfiit, eqqartorne-
ranni pisariaqartillugu eqqaa-
vara, Nuup Kommuneanullu
inassutigalugu sanaartugassa-
ni taamaattuni pitsaassagalu-
aqisoq sanaartortikkumasat
tamaasa pisinnaanngikkaanni
pisariåqartinneqarnerpaasa-
niit aallartillugit Kommune-
mit tulleriiaarisoqartartuup-
pat. Kommunemiit kissaatigi-
neqarsimapput atuarfeqamik-
kut sanaartugassat, umiarsua-
livimmi sanaartugassat, aqqu-
sinniassat, naluttarfik, Qallus-
suup Tasiata sapusiomeqar-
nissaa il.il. Apeqqut taanna a-
kineqarpoq tamaasa ataatsik-
kut piumallugit. Tamaasali
pisinnaanngilavut aningaasat
atugassat killeqarmata, taa-
maattumillu pitsaassagaalu-
aqaaq tamaasa pisinnaanngik-
kaanni sorleq kommunenal-
bestyrelsimit pisariaqamerpa-
atut isigineqarnersoq paasisit-
sissutaasimagaluarpat. Tulle-
riiaarinerit kommuneni allani
atortarpavut, tamannalu misi-
littagaqarfigilluarpara Inatsi-
sartut aningaasaqarnermut
Ataatsimiititaliaanni ukiuni
arlaqartuni ilaasortaasimasu-
tut.
Tulleriiaarinerit politikik-
kut sulinermi pisariaqarput,
taamaaliorsimavugullu, anin-
gaasatigulli periarfissat kille-
qarput. Isumaqarpungalu
1997-imi Aningaasanut Inats-
isissami ilungersorluta sulis-
sutigisimagipput, tamannalu
takuneqarsinnaavoq atuarfin-
nik iluarsartuussinernut ani-
ngaasanik immikkoortitsinit-
sinni.
Isumaqarpunga Nuummi
innuttanik ataatsimiititsiner-
mi paaseqatigiinnerit pitsaa-
sut angusimallugit, ajuusaar-
nartuali uaniippoq, aviisilior-
tup eqqunngitsumik oqalli-
saasunik sangutitsisaqattaar-
nera, oqaaserisimasat allanik
imalersorlugit oqalutsitsiner-
migut.
Konrad Steenholdt.
Jeg flygter ikke fra ansvaret
Af landsstyremedlem Konrad Steenholdt
Jeg mener at burde korrigere
lederartiklen i AG nr. 82 fra
den 22. oktober. Manglen på
skolebygninger i Grønland,
især på klasseværelser, og
ansvaret for den nødvendige
renovering og vedligeholdel-
se af de meget medtagede
skolebygninger vil jeg langt
fra flygte fra, men vil som
ansvarlig stå for planlægnin-
gen af problemets løsning.
AG’s beskyldninger om
min manglende ansvarsbe-
vidsthed mener jeg er forkert
opfattet, idet jeg jo kun har
været landsstyremedlem i
halvandet år. Min udtalelse
om at det ikke kan være mit
ansvar, gik på, at en manglen-
de besvarelse på et brev fra
Nuup Kommunea for to år si-
den. Brevet er altså sendt til
direktoratet før min tid, og jeg
har følgelig ikke haft mulig-
hed for at påvirke hændelses-
forløbet.
Efter at jeg havde fremsat
disse bemærkninger under
mødet i Ukaliusaq-skolens
aula, opfordrede jeg mødedel-
tagerne til at diskutere aktuel-
le emner i stedet for forhold,
der for længst har fundet sted,
og som vi ikke kan ændre på.
Jeg foreslog derfor, at vi kon-
centrerede os om ad hoc ud-
valgets fremlagte arbejdsre-
Inatsiseqartillugu unioqqutit-
sisoqartuartassaaq. Oqaasin-
nguit taakku ullutsinni eq-
quuttuarumaarput.
Tassami nunatsinni »suut
tarmarmik« massakkut inat-
sisiliuunneqartualeramik: Pi-
niameq, aalisameq allarpas-
suillu. Unaliuna uparualaar-
umallugu inatsisiliarineqarsi-
masunaasiit ilannguakasiat.
Saattuamiamissamut qinnute-
qartoqaqqusimmata qinnute-
sultat. Dette blev vel modta-
get af alle mødedeltagerne.
Derfor er beskyldningerne
om min vigen fra ansvaret
ukorrekte, fordi jeg tvært
imod vil påtage mig ansvaret
i nært fremtidigt samarbejde
med Nuup Kommunea for at
løse problemet.
Under debatten vedrørende
anlægsopgaver, som finansie-
res af hjemmestyret - for
eksempel skoler - påpegede
jeg som en brugbar løsning, at
Nuup Kommunea i forvejen
prioriterer de mest nødvendi-
ge anlægsønsker. Nuup Kom-
munea har ønsket opførelser
af nye skoler, havneanlæg,
vejanlæg, svømmehal, dæm-
ning ved Cirkussøen, med
mere. Dertil svarede Nuup
Kommunea, at man ønsker
samtlige anlægsopgaver på én
gang. Men dette kunne jo
ikke lade sig gøre, da der er
grænser for de økonomiske
midler. Derfor vil det være på
sin plads, hvis kommunalbe-
styrelsen kan pege på i hvil-
ken rækkefølge ønskerne pri-
oriteres. Kommunale priorite-
ringer benytter vi i andre
kommuner i forbindelse med
diverse anlægsopgaver. Da
jeg har været medlem af fi-
nansudvalget i flere år, har jeg
er godt kendskab til denne
qarpunga. Kingusinnerusuk-
kut akissuteqarput inatsisartut
inatsisiliaat malillugu akue-
rineqanngitsunga. Tassagooq
ukiuni kingullemi marlunni
aalisarnikkut isertitaqarsi-
mannginnama imaluunniit i-
sertitakikkama.
Soorunami uagut mikisu-
nik umiatsiaaraqartugut anni-
kitsuaqqanik saariarfissaqar-
tarpugut. Aasami ilagut sivi-
kitsumik nipisanniarsinnaa-
fremgangsmåde.
Prioriteringer er nødvendi-
ge i det politiske arbejde, og
det er det vi gør, da der er
grænser for de økonomiske
midler. Jeg tror, at vi fra di-
rektoratets side har gjort,
hvad vi kunne for at få finans-
loven for 1997 til at hænge
sammen, og dette kan ses i de
afsatte midler for renovering
af skolerne.
Min vurdering af borger-
mødet er, at vi har opnået
gode resultater, men desværre
har journalisten forvrænget
mine svar, således at de kan
forstås på en anden måde.
Venlig hilsen,
Konrad Steenholdt
Konrad Steenholdts indlæg
kræver faktisk ingen kom-
mentar fra redaktionens side.
Det er jo åbenbart helt, som vi
skrev i reportagen fra mødet
og i leder-kommentaren sam-
me dag på side to.
Også her ovenfor bruger
Konrad Steenholdt begrebet
»prioritering« som argument
for, at problemerne omkring
skole-situationen ikke kan
løses. Han har ret i, at priori-
tering er nødvendig. Naturlig-
vis. Men det er jo ikke sagens
vise guldkorn. Alting består
sarput, aammali ilaat piniar-
nerinnarmik inuuniuteqartar-
lutik. Uagullu maani aasaane-
rani ima periarfissakitsigisar-
pugut kommunip ammerivia
matungaangat aningaasarsior-
feeruttarluta, allakkajaanik
pisaqarsimanngikkaanngatta.
Neqimmi tunitsivissaqanngil-
lat, qimminullu qujanartarlu-
tik.
Ulluniluaa makkunani ta-
komariartitsineq assut pior-
af prioritering, men det er
rækkefølgen, der er interes-
sant.
Selvfølgelig skal Nuup
Kommunea melde ud med,
hvilken rækkefølge anlægs-
opgaverne skal udføres i. Så
langt vil vi gerne støtte Kon-
rad Steenholdt, men det frita-
ger ham ikke for selv at prio-
ritere. Den der betaler, be-
stemmer i sidste ende, og
Konrad Steenholdt bliver
nødt til selv at have en me-
ning. Han kunne begynde
med at forholde sig til skolen
og gå i brechen for den. Det er
den, han har ansvaret for, og
efter hans eget udsagn sidder
han i problemer til langt op
over ørerne. Det må være på
tide at gøre noget meget
alvorligt ved det.
Konrad Steenholdts udta-
lelser i AG er ikke forvrænget
eller taget ud af en helhed. De
er tvært imod et referat af det
helhedsindtryk, landsstyre-
medlemmet efterlod på bor-
germødet, og som vi her på
avisen ved, at mange har nik-
ket genkendende til.
Venlig hilsen,
Jens Brønden, redaktør.
sarniarlugu oqallisigineqar-
poq. Imaattariaqalinngikkalu-
amerluni nunatsinni umiatsia-
ararsortunulluunnit tunngasut
ilaat pitsanngorsartariaqaler-
sut. Tassami tusartaleratsigut
unioqqutitsisoqartalersoq, im-
maqa pisariaqavinngikkalu-
artunik iluamik periarfissa-
qartitaagaluarunik.
Aammamiaasiit massakkut
KNI misissuiffiginialerpaat
qanoq iliorluni aaqqissuuteq-
Inussiarnersumik
inuulluaqqusillunga,
Konrad Steenholdt
Konrad Steenholdt-ip ilan-
ngussaa aaqqissuisoqarfim-
miit oqaaseqarfigissallugu pi-
sariaqanngikkaluarpoq. Ataa-
tsimiinnermit allaaserisarput
pingaarnertullu allaaserisar-
put quppernermi 2-miittoq
taamatorluinnaq imaqarunar-
mata.
Tamatumanittaaq Konrad
Steenholdt-ip oqaaseq »tul-
leriiaarineq« atomiarpaa atu-
arfeqamermi ajornartorsiutit
aaqqiivigineqarsinnaanngin-
nerannut. Tulleriiaarineq pi-
sariaqartoq oqarami ilumoor-
poq. Soorunami. Tamannali
suliamut attuumassuteqan-
ngilaq. Suut tamarmik tulle-
riiaarneqartussaapput, kisian-
nili sorliit siulliutinneqassa-
nersut soqutiginartuuvoq.
Soorunami Nuup Kommu-
nea nalunaartussaavoq sa-
naartugassat sorliit siulliutin-
neqassanersut. Tamanna tikil-
lugu Konrad Steenholdt iller-
sorsinnaavarput, tamatuma-
nili nammineerluni tulleriiaa-
rinissaminut pisussaatinngit-
soorsinnaanngilaq. Akiliisi-
masoq naggataani oqartussaa-
sarpoq, taamaattumik Konrad
Steenholdt nammineerluni i-
summertariaqarpoq. Aallami-
utigisinnaavaa atuarfeqameq
pillugu isummemissaq iller-
sorlugulu. Atuarfeqameq aki-
sussaaffigaa, namminerlu o-
qamera malillugu tamatuma
tungaatigut ajornartorsiutis-
sarpassuaqarpoq. Maannak-
kullu piffissanngorpoq tama-
qinneqarsinnaanersoq.
Siunnersuutigerusuppara u-
miatsiaararsortut atugarisaat
misissorniarsigit aaqqiiviga-
lugillu. Tassami nunatsinni
innuttaasuulluni »immikkoor-
titaasutut« misigaluni nuan-
ninngilaq.
Neriuppunga umiatsiaarar-
sortut takornarianit minne-
runngitsumik puigomagit sul-
likkumaassagisi.
tuma sukumiisumik qanoq ili-
uuseqarfigineqamissaanut.
Konrad Steenholdt-ip AG-
mut oqaaseqaatai allanngor-
tinneqarsimanngillat, ima-
luunniit ataqatigiinnerat alla-
mut saatinneqarsimanani.
Akerlianik naalakkersuisunut
ilaasortap innuttaasunik ataat-
simiititsinerani oqaaserisai a-
taatsimut isiginninnertut issu-
agaapput - soorlu tamanna a-
visimi maani nalunngikkipput
- amerlasoorpassuillu eqqaa-
mallugit paasilluarsinnaasaat.
Inussiamersumik
inuulluaqqusillunga,
Jens Brønden,
aaqqissuisoq.
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i København med eget
bad og toilet, TV, bar, køleskab
og telefon, fælles moderne
køkken og vaskeri. Alt indret-
tet i herskabsejendom. Bo luk-
sus til lavpris ved Østerport st.
Vi er baseret på langtidsudlej-
ning.
Kontoret er åbent hverdag 9-17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge ..Kr. 2.275,-
Enkeltforl nat ...Kr. 395,-
Dobbelt pr. uge ... Kr. 2.975,-
Dobbelt for 1 nat . Kr. 495,-
Alle priser er ind. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1- værelses beregnet for
1 person, pr. uge . Kr. 2.275,-
1 -værelses beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 2.975,-
Spisekøkken beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.164,-
2- værelses pr. uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for
4 personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er exd. morgenmad.
I vort annex:
Tagensvej 43, Thorsgade 99-
103, 2200 København N.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 2.310,-
3- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 6 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 2616 47
Fax 35 43 17 84
Umiatsiaararsortut atugarisaat misissomeqartariaqarput
All: Thele Hansen, Kitsissuarsuit
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN