Atuagagdliutit - 29.10.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 84 • 1996
fftaap'g&c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ombudsmandip INI
misissuiffigissavaa
Ombudsmandi 1995-imi ulapaarsimavoq - Suliani
aalajangiiffigineqartuni maalaaruteqartut amerlanersaat
ilumoornerarneqartut
NUUK (KK) - »Isumaginnin-
nermut suliffissaqartitsiniar-
nermullu Naalakkersuisoqar-
fik ingerlatsinermi eqqortu-
mik periusaasartut pillugit
malittarisassanik malinnissi-
manngitsutut matuma kingor-
na isummerfigaara. Tamanna
isomarluinnarpoq.«
Tassa taamaappoq!
Pisortaqarfimmut anner-
toorujussuarmik kukkussute-
qarsimasumut ombudsmandi
Emil Abeisen taama sakkor-
tuumik naveersissuteqarpoq.
Kinaluunniit innuttaasoq
pisortanit eqqunngitsumik pi-
neqarsimasutut misigisima-
soq 1. april 1995-ip kingorna
ombudsmandimut maalaaru-
teqarsinnaalerpoq. Taanna ar-
laannaannilluunniit illersui-
nani suliaminullu tunniusi-
malluni maalaarummik suli-
aqartussaatitaavoq.
1995-imi aprilip aallaqqaa-
taaniit decemberip 31-annut
sulineq ulapaarfioqisoq pillu-
gu ombudsmandip Emil
Abelsen-ip nassuiaateqarner-
mini oqaatigaa maalaarutit
82-it suliarisimallugit.
Suliaq sukumiisumik sulia-
rineqassappat piffissap sivi-
sooq atorneqartariaqassaaq.
Taamaattumik 1995/96-ip ni-
kinneranni suliassanit 82-iu-
sunit suliassat qulit taamaal-
laat ombudsmandimit aala-
jangiiffigineqarsimapput, sin-
nerilu 1996-ip ingerlanerani
suliarineqarsimallutik.
Sulianit quliusunit suliani
tallimani aalajangiiffigine-
qartuni maalaaruteqartup pi-
sortanit pineqarsimanera pil-
lugu ombudsmandi isomar-
torsiorluni oqaaseqaateqar-
poq, sulianilu sisamaasuni pi-
sortat oqartussaasut inanne-
qarput ajunnginnerusumik su-
liaqartaqqullugit.
Suliani pingasuni maalaa-
ruteqartut oqartussaasunit aju-
allatsitaasutut misigisimasut
pillugit oqartussaasut sulia-
minnik ajunnginerusumik isu-
maginninnissaat piumasarine-
qarpoq, sulianilu marlunni o-
qartussaasut ombudsmandi-
mit mianersoqquneqarlutik.
Maalaarutini ombudsmand-
imut annguttuni inummut
namminermut tunngassute-
qartut malunnaateqamersaap-
put, sulianillu quliusunit arfi-
neq-pingasut erseqqissumik
takussutissartaqarput.
Ilanngunneqanngitsut
Sisamanngornermi 24. okto-
ber Inatsisartut ataatsimiinne-
ranni ombudsmandi assut
nersomiameqarpoq.
Partiit tamarmik isumaqati-
giipput Kalaallit Nunaanni
ombudsmandimik pilersitsi-
neq isumassarsiaasoq pitsaal-
luinnartoq, aammalu om-
budsmandi annertunerusumik
pisussaaffi lerneqartaria-qar-
toq.
Innuttaasut namminersor-
nerullutik oqartussani kom-
munenilu »naalagaaniapilut-
tunit« eqqunngitsumik pi-ne-
qarsimasutut misigisimasut
maalaarfigisinnaasaannik
ombudsmandimik pilersitsi-
nermut ilutigitillugu Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
aktietigut ingerlatsivinnik ar-
lalinnik pilersitsipput - soorlu
Royal Greenland, Royal
Arctic Line aamma KNI-p
ingerlatsivii pingasuusut. Pi-
lersitsiortornerlu suli inger-
lanneqarpoq. Kalaallit Nu-
naanni Amutsiviit kingusin-
nerusukkullu Great Green-
land aktietigut ingerlatsivittut
pilersinneqartussaapput.
Aktietigullu ingerlatsiviit
100 procentimik Namminer-
somerullutik Oqartussanit pi-
gineqartut ombudsmandip o-
qartussaaffiinut ilaatinneqan-
ngillat.
INI
Tamanna ajorlunilu ajunngi-
laq.
Ombudsmandimi oqarpoq
Inissiaatileqatigiiffiup INI
A/S-ip namminerminit misis-
suiffigineqarsinnaannginnera
ajomartorsiutaasoq.
INI A/S 1. januar 1995-imi
pilersinneqarpoq, namminer-
somerullutik oqartussat kom-
munellu inissiaatitik ataatsi-
mut ingerlatassanngorlugit i-
sumagisassanngortimmatigik
- taamalu aktietigut ingerlat-
sivinngorlugu.
Naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen oqar-
poq, ombudsmandip oqartus-
saaffiata taamatut amigaa-te-
qamera naalakkersuisunit ili-
simaneqartoq.
INI A/S-ip ombudsmandip
oqartussaaffianut ilanngunne-
qamissaa pillugu nalunaarusi-
aq Namminersomerullutik O-
INI A/S isornartorsiorneqartuarpoq, kisiannili
inissiaatileqatigiiffimmit eqqunngitsumik pineqarsimasutut
m is i g is imagaanni ullumikkut ombudsmandimut
maalaaruteqarnissaq periarfissaqanngilaq. Tamanna
immaqa ukiortaartinnagu allanngortinneqassaaq,
taamaalilluni ingerlatsivik namminersomerullutik
oqartussanit kommunenillu ataatsimut pigineqartoq
ombudsmandip oqartussaaffiinut
ilanngunneqarsinnaaqqullugu.
INI A/S må ofte stå for skud, men der er i dag ingen
mulighed for at klage til ombudsmanden, hvis man føler sig
uretfærdigt behandlet af boligselskabet. Det skal laves om,
måske allerede inden nytår, så også dette offentlig selskab,
som ejes af hjemmeestyret og kommunerne i fælle skab,
kommer ind under ombudsmandens kompetenceområde.
qartussat inatsisinut allaffe-
qarfiata maanna naammassi-
ngajalerpaa. Lars Emil Johan-
sen-ip naatsorsuutigaa ukiut
nikitsinnagit tamanna aala-
jangiiffigineqarumaartoq.
ESU qanoq pissava?
Inuussutissarsiutitigut taper-
siisarnermut Ataatsimiititaq
pillugu ombudsmand Emil
Abeisen aama qularuteqar-
poq.
Inuussutissarsiutitigut ta-
persiisamermut Ataatsimiitit-
amut ilaasortaapput taamaal-
laat Inatsisartuni politikerit -
taamalu ombudsmandimit su-
sassaqarfigineqaratik. Akerli-
anik amerlasoorpassuupput
Inuussutissarsiutitigut taper-
siisarnermut Ataatsimiititap
aalajangiisamerani eqqunngi-
tsumik pineqarsimasutut mi-
sigisimasartut, taamaattumil-
lu kissaatigalugu ombuds-
mandimut maalaaruteqartar-
nissartik.
Inissiaatileqatigiiffiup INI
A/S-ip ombudsmandip oqar-
tussaaffianut ilanngunneqar-
nissaa Inatsisartunut ilaasor-
tanit isumaqatigineqartoq,
Inuussutissarsiutitigut taper-
siisarnermut Ataatsimiititap
ilanngunneqamissaanut isum-
memeq erseqqinngilaq.
Siornagut oqaatiginiarne-
qartarpoq inuussutissarsiuti-
tigut tapersiisarneq aalaja-
ngiiffigineqartassasoq inuus-
sutissarsiornermut, angallan-
nermut ilisimatusarnermulu
naalakkersuisoqarfimmit, i-
natsisartut ataatsimiititaliaan-
nit pissaanermik tigummin-
nittumit pinnani.
Oqallinneq suli ingerlatillu-
gu pissutissaqanngilaq Inuus-
sutissarsiutitigut tapersiisar-
nermut Ataatsimiititap om-
budsmandip oqartussaaffiinut
ilanngunneqamissaa, Siumut
taama isumaqarpoq, Atassut
aamma Inuit Ataqatigiit qula-
ruteqarnerusut. Kisiannili i-
maassinnaavoq Inuussutissar-
siutitigut tapersiisarnermut
Ataatsimiititap ingerlanne-
qamera allanngortinneqarpat
ajornartorsiut nammineerluni
qaangiukkumaartoq.
Ombudsmanden skal kigge INI i kortene
Ombudsmanden har haft travlt i 1995 - De fleste sager, som allerede er afgjort, giver klageret ret
NUUK(KK) - »Jeg må heref-
ter lægge til grund, at Lands-
styreområdet for sociale an-
liggender og arbejdsmarked
ikke har forholdt sig i over-
ensstemmelse med de anførte
regler om god forvaltnings-
skik. Dette er meget kritisa-
belt.«
Sådan!
Ombudsmand Emil Abei-
sen skærer igennem og udde-
ler en kraftig næse til et direk-
torat, som har klokket geval-
digt i det.
En borger, som føler sig
uretfærdigt behandlet af det
offentlige system, har siden
den 1. april 1995 kunnet klage
til ombudsmanden, der er
garant for en uvildig og profes-
sionel behandling af klagen.
I sin redegørelse for det
første, hektiske år fra 1. april
til 31. december 1995 skriver
ombudsmand Emil Abeisen,
at han har taget 82 klager op
til behandling.
Skal en sag undersøges helt
til bunds, ja så taget det tid.
Derfor var kun 10 af de 82
sager afgjort af ombudsman-
den ved årsskiftet 1995/96,
mens resten er blevet behand-
let i løbet af 1996.
I fem af de 10 afgjorte
sager udtalte ombudsmanden
sig kritisk om den behand-
ling, som klageren har fået af
myndighederne, og fire af de
fem sager er endt med en hen-
stilling til den pågældende
myndighed om at gøre det
bedre.
Tre sager gav anledning til
en henstilling til den myndig-
hed, som klageren føler sig
krænket af, mens to sager ik-
ke gav anledning til, at om-
budsmanden skulle løfte peg-
efingeren.
Generelt er klager over per-
sonsager et gennemgående
træk hos ombudsmanden,
men summa summarum:I otte
ud af 10 sager var der noget
om snakken.
Aktieselskaber holdt
udenfor
Der var i landstinget torsdag
den 24. oktober megen ros til
ombudsmanden.
Alle partier var enige om,
at etableringen af en instituti-
on som ombudsmanden er en
knippel idé i Grønland, og at
ombudsmanden skal have
større beføjelser.
Nu er det sådan, at samtidig
med etableringen af ombuds-
manden som en klageinstans
for borgere, der føler sig trådt
over tæerne af skrankepaver i
hjemmestyret og kommuner-
ne, etablerede Grønlands
Hjemmestyre en lang række
aktieselskaber som Royal
Greenland, Royal Arctic Line
og de tre KNI-selskaber. Og
denne udvikling fortsætter.
De grønlandske værfter Amu-
tsiviit og senere Great Green-
land skal også laves om til
aktieselskaber.
Og netop disse 100 procent
hjemmestyre-ejede aktiesel-
skaber er ikke omfattet af
ombudsmandens kompetence.
Ja til INI
Det er både godt og ondt.
I hvert fald siger ombudsman-
den selv, at det er et problem, at
han ikke må kigge boligselska-
ber INI A/S i kortene.
INI A/S blev etablereret
den 1. januar 1995, da hjem-
metyret og kommunerne slog
deres boliger sammen i en
fælles pulje - og aktieselskab.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen oplyser, at
landsstyret er opmærksom på
dette hul i ombudsmandens
kompetence.
Hjemmestyrets lovkontor
er ved at lægge sidste hånd på
en bekendtgørelse, som skal
inddrage boligselskabet INI
A/S i ombudsmandens kom-
petence. Lars Emil Johansen
regner med, at en afgørelse
kan blive truffet inden års-
skiftet.
Hvad med ESU?
Ombudsmand Emil Abeisen
stiller sig også tvivlende over-
for arbejdet i Erhvervsstøtte-
udvalget.
Erhvervsstøtteudvalget
består udelukkende af politi-
kere fra Landstinget - og er
dermed udenfor ombudsman-
dens rækkevidde. Til gengæld
er der mange, som føler
Erhvervsstøtteudvalgets afgø-
relser for uretfærdige, og de
vil derfor gerne klage til om-
budsmanden.
Mens Landstinget var helt
med på, at boligselskabet INI
A/S skal ind under ombuds-
mandens snarest muligt kom-
petence, var holdningen til
Erhvervsstørtteudvalget lidt
mere valent.
Der har tidligere været
røster fremme om, at er-
hvervsstøtte skal bevilges af
landsstyreområdet for er-
hverv, trafik og forening og
ikke af et landstingsudvalg
med en reel udøvende magt.
Så længe denne debat står
på, ja så er der ingen grund til
at lægge Erhvervsstøtteudval-
get ind under ombudsmanden
siger i hvert fald Siumut,
mens Atassut og Inuit Ataqa-
tigiit er mere usikker. Men
det kan jo være, at problemet
løser sig selv, når erhvervs-
søtten bliver omlagt.
Sisamanngornermi
ombudsmand
toqqassaaq
NUUK(KK) - Sisaman-
ngornermi 31. oktober Inat-
sisartut ombudsmandimik
allamik toqqaassapput.
Pingasunngornermi 23.
oktober Nunatsinni om-
budsmandi siulleq, 53-inik
ukiulik Emil Abeisen, inat-
sisartut siulittaasua Knud
Sørensen saaffigalugu oqar-
poq, napparsimanini peqqu-
tigalugu ombudsmanditut
tunuarnissi kissaatigalugu
ukiortaaq aallamerfigalugu.
Aqaguani 24. oktober so-
raarniuteqarneq pillugu
Knud Sørensen-ip Inatsisar-
tut ilisimatippai. Ulloq taan-
narpiaq ombudsmand Emil
Abelsen-ip aallartikkamili
suliaminik kiisalu 1. april
1995-imit ukiut 1995/96
nikinnerini ombudsmande-
qarfik pillugu nalunaarusiaa
siulleq Inatsisartut oqallisi-
gisussaavaat.
- Sulininnut sivikikkalu-
artumut aallartilluartumulli
qamannga pisumik quja-
narsuaq, Jonathan Motz-
feldt, Siumut, Emil Abel-
sen-imut oqarpoq. Suliaq
aallarnerpat, qulamanngit-
sumik Nunatsinni ingerlan-
neqartuartussaq, tamannalu
pillugu nasaarfigaatsigit.
Emil Abeisen.
Ny ombudsmand
udpeges på torsdag
NUUK(KK) - På torsdag
den 31. oktober skal Lands-
tinget udpege en ny om-
budsmand.
Onsdag den 23. oktober
gik Grønlands første om-
budsmand, den 53-årige
Emil Abeisen, til lands-
tingsformanden Knud Sø-
rensen og sagde, at han på
grund af sygdom ønsker at
træde tilbage som ombuds-
mand med virkning allere-
de fra årsskiftet.
Knud Sørensen fortalte
Landstinget om ombuds-
mandens opsigelse dagen
efter, torsdag den 24. okto-
ber. Samme dag skulle
Landstinget drøfte den
første rapport fra ombuds-
mand Emil Abeisen om
hans virke fra oprettelsen af
ombudsmandsinstitutionen
den I. april 1995 til årsskif-
tet 1995/96.
- Hjertelig tak for dit kort-
varige, men velbegyndt arbej-
de, sagde Jonathan Motzfeldt.
Siumut, til Emil Abeisen. Du
har begyndt et arbejde, som
helt sikkert fortsætter i Grøn-
land, og vi letter på anorak-
hætten for dig.