Atuagagdliutit - 29.10.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 84 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Paaqqinnittarfiit
pitsaanerulissapput
Nuup Kommuniata paaqqinnittarfiini 29-ni pitsaassuseq
qaffatsinneqassaaq
Ukiut arlallit matuma siorna børnehave-mi Angajo-mi meeqqat. Meeqqat
tassaniikkunnaarunaraluarput, pisortarli sulisullu suli taakkuupput.
Billedet viser børn fra børnehaven Angajo for nogle år siden. Børnene er der måske ikke
mere, men det er lederen og medarbejderne.
NUUK(LRH) - Pitsanngorsa-
anermi suliniut, Nuup Kom-
muniata paaqqinnittarfiini 29-
ni pitsanngorsaanissamut kis-
saatigisanik piviusunngortit-
sissaaq.
- Uloqarfiup paaqqinnittar-
fiani sulisut perorsaallaqqis-
suuinnaajunnaassapput. Aqu-
tseriaatsini oqaatsit soorlu
»pitsaassuseq«, »takorluuk-
kat« aamma »anguniakkatut
najoqqutassat« paasiniartaria-
qalerpaat, Nuup Kommuniani
borgmesteriugallartoq Kista
Lynge Høegh ilisimatitsivoq.
Suliniummi 720.000 kroni-
nik akeqassangatitami peqa-
taassapput angajoqqaat, kul-
tureqarnermut ilinniartitaa-
nermullu aqutsisoqarfik, i-
nunnik isumaginnittoqarfik
kiisalu paaqqinnittarfmni su-
lisut.
Pitsanngorsaatissanik kom-
muni kissaateqaraluartoq
paaqqinnittarfiit ataasiakkaat
namminneq børnehave-mi,
vuggestue-mi fritidshjem-imi
imaluunniit angerlarsimaffin-
ni paarsisuni suut pitsanngor-
sassanerlugit aalajangissa-
vaat.
Paaqqinnittarfinni pitsan-
ngorsagassatut kommunalpo-
litikerit kissaatigisaannut i-
laapput kalaallit kulturiat, a-
ngajoqqaat peqataatinnerat,
perorsaaneq, angajoqqaat
paaqqinnittarfiillu suleqatigi-
innerat kiisalu pinngortitamik
sammisaqarnerit. Qinigassat
taakku arlaat marlussuit paaq-
qinnittarfiit toqqassavaat alla-
nillu toqqaallutik ukiuni mar-
lussunni pitsanngorsagassatut
Bedre kvalitet i alle Nuuks daginstitutioner
Også forældrene skal medvirke
NUUK(LRH) - Kvalitetsud-
viklingsprojekt, er et langt
ord, der dækker Nuup Kom-
muneas ønske om at øge kva-
liteten i kommunens 29
daginstitutioner.
- Nu skal medarbejderne i
byens daginstitutioner ikke
længere bare være gode pæ-
dagoger. De skal også lære at
jonglere med management-
verdenens begreber som
»kvalitet«, »visioner« og
»målindikatorer«, oplyser
Nuup Kommuneas fungeren-
de borgmester Kista Lynge
Høegh.
Projektet, der forventes at
komme til at koste 720.000
kroner, involverer forældre,
kultur- og undervisningsfor-
valtningen, socialforvaltnin-
gen og medarbejderne på
institutionerne.
Selvom kommunen selv
har en ønskeliste over forbed-
ringer, er det helt op til de
enkelte daginstitutioner at
tage stilling til, hvilke forbed-
ringer, der skal foretages i
netop deres børnehave, vug-
gestue, fritidshjem eller dagp-
leje.
Kommunalpolitikerne
ønsker at kvaliteten styrket i
forbindelse med grønlandsk
kultur, forældreinddragelse,
pædagogik, naturkontakt og
samarbejde mellem forældre
og institution. Blandt disse
emner vælger institutionerne
et par stykker og finder der-
udover selv på nogle områ-
der, de ønsker at få styrket i
løbet af en to-årig periode.
Forældrerepræsentant
Ruth Nielsen er medlem af
bestyrelsen for sin søns, den
fem-årige Jens Frederiks bør-
nehave »Angajo«. Hun er og-
så medlem af sin datters, den
9-årige Kristines Fritidsklub
»Nanoq«, ligesom hun tidli-
gere var medlem af bestyrel-
sen i sin søns vuggestue »Uil-
oq«.
Ruth Nielsen deltog på et
møde i sidste uge, hvor Nuup
Kommunea informerede for-
ældre og medarbejdere om
projektet om at øge kvaliteten
i daginstitutionerne. Hun si-
ger:
- Der er uden tvivl mange
ting, der kan forbedres inden
for daginstitutionerne i Nuuk.
Men jeg føler, at man her er
igang med at forcere en ud-
vikling, som ikke holder i vir-
keligheden. Jeg tror ikke på,
at man kan bedre forholdene i
en daginstitution i løbet af to
år. Tænk blot på, hvor stor
mangel der er på pædagoger,
og hvor stor udskiftning, der
er af medarbejderne i de en-
kelte daginstitutioner. Jeg
sætter et stort spørgsmålstegn
ved, at man kan nå de mål
man sætter sig i løbet af to år.
Da der er mange ting, som
skal forbedres for at øge kva-
liteten i daginstitutionerne,
havde Ruth Nielsen håbet, at
man havde givet projektet
den tid, der er nødvendig. For
eksempel 5 år, siger hun.
Spørgeskema
Allerede for et år siden blev
forældrene til børn i daginsti-
tutioner inddraget i projektet.
Ved et møde fik udleveret et
spørgeskema over de ting, de
kunne ønske sig forbedret
inden for daginstitutionsom-
rådet.
- Også her føler jeg, at
noget gik galt, siger Ruth
Nielsen. - Vi havde mange
spørgsmål, vi ikke fik svar på
under mødet. Og spørgeske-
maet har vi ikke hørt noget til,
siden vi udfyldte det.
Alligevel håber Ruth Niel-
sen på det bedste for projektet.
- For der er mange ting at
gå i gang med for at kvalite-
ten bliver bedre i daginstituti-
onerne, siger Ruth Nielsen.
Hun mener dog, at hun og
hendes søn er heldig, fordi
han går på en daginstitution,
hvor lederen igennem mange
har været den samme, og hvor
også medarbejderne bliver år
efter år. Hun kan derfor ikke
uden videre sige, hvilke for-
bedringer hun vil foreslå for
sin søns institution.

Ruth Nielsen, ernermi Jens Frederiup børnehave-ani
Angajo-mi, panimmilu fritidsklub-iani Nanoq-mmi
siulersuisunut ilaasortaasoq, isumaqarpoq
paaqqinnittarfmni pitsanngorsaaniaraanni piffissaq
pisariaqartoq atomeqartariaqartoq.
Ruth Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i sin søns Jens
Frederiks børnehave Angajo og i sin datters fritidsklub
Nanoq, mener man bør tage sig den tid, der er nødvendig
for at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne.
suliniutissamittut kissaatigi-
satik.
Angajoqqaat sinniisaat
Ruth Nielsen ernermi tallima-
nik ukiullip Jens Frederiup
børnehave-ani Angajo-mi si-
ulersuisunut ilaasortaavoq.
Panimmi qulingiluanik ukiul-
lip Kristine-p fritidsklub-iani
Nanoq-mmi siulersuisunut i-
laasortaavoq, kiisalu ernermi
vuggestue-risimasaani Uiloq-
mmi siulersuisunut ilaasor-
taasimalluni.
Sapaatit akunnerisa kinguli-
anni Nuup Kommunia paaq-
qinnittarfinni pitsanngorsaa-
nissat pillugit angajoqqaanik
sulisunillu paasititsiniaammat
peqataavoq. Oqarpoq:
- Nuummi paaqqinnittar-
finni pitsanngorsagassarpas-
suaqartoq qularnanngilaq.
Misigaangali manna aqqutig-
alugu ineriartorneq sukkasuu-
mik ineriartortinniameqartoq,
piviusunngorsinnaanngitsoq.
Ukiut marluk ingerlanerini
paaqqinnittarfinni pissutsit
iluarsineqarsinnaanerat uppe-
rinngilara. Eqqarsaatigine-
qaannarsinnaavoq perorsaa-
sut amigaatigineqaqisut,
paaqqinnittarfinni ataasiak-
kaani sulisut taarseraanneru-
jussuat. Ukiut marluk ingerla-
nerini anguniagassatut siunni-
ussat angumerineqarsinnaa-
neri apersuuserujussuarpara.
Paaqqinnittarfinni pitsaas-
sutsit qaffatsinniassagaanni
arlalissuit pitsanngorsartaria-
qarmata Ruth Nielsen-ip neri-
uutigigaluarpaa suliniut pisa-
riaqartinneqartutut piffissaler-
neqartussaagaluartoq. Asser-
suutigalugu ukiut tallimat,
oqarpoq.
Apersuinerit
Ukiup ataatsip matuma sior-
nali angajoqqaat meeqqeri-
vinnittuutillit suliniummut
kalluutsinneqarput. Angajoq-
qaat meeqqerivinni pitsan-
ngorsaatissatut kissaatigisaat
pillugit apeqqutinik akisas-
saannik tunineqarput.
- Tassanilu misigivunga ar-
laannik ajortoqartoq, Ruth
Nielsen oqarpoq. - Apeqqu-
terpassuit akissutisiffigin-
ngilagut, immersugassarlu
naammassigatsigu qanoq a-
ngusaqartoqarsimaneranik tu-
sagaqaqqinngilagut. Isuma-
qarpunga sukkavallaamik pis-
oqartoq.
Taamaakkaluartoq Ruth
Nielsen neriuppoq suliniut
iluatsikkumaartoq.
- Paaqqinnittarfinni pitsan-
ngorsaatissatut aallartitassat
amerlaqaat, Ruth Nielsen o-
qarpoq, taannalu iluatsitsivoq
emerata paarineqartarfiani pi-
sortaq ukiorpaalunngulersuni
taannaannaammat, sulisullu
ukiorpassuami taakkuujuarlu-
tik. Taamaattumik imaalitsia-
annarluni oqaatigisinnaanngi-
laa ernermi paaqqinnittarfmni
suut pitsanngorsaatissatut si-
unnersuutigiumaamerlugit.